Indholdsfortegnelse
44 relationer: Astrofysik, Atomteori, Chandra X-ray Observatory, Chandrasekhar-grænsen, Degenereret stof, Energitæthed, Fase (stof), Første observation af gravitationsbølger, Gamma, Gammaglimt, Gravitation, Gravitationsbølge, GW170817, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Himmellegeme, Hvid dværg, J. Robert Oppenheimer, Kernefusion, Kernefysisk bindingsenergi, Kernekraft, Kosmisk afstandsstige, Krabbetågen, Kvarkstjerne, Lene Hau, Magnetar, Massefylde, Neutronium, Periodiske system, Preon-stjerne, Pulsar, Q-stjerne, Rrat, Rumobservatorium, RX J1856.5-3754, Soft, Stjerne, Stjernenavne, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Subrahmanyan Chandrasekhar, Supernova, Supernovarest, Tidsrejse, Tyngdebølge, Walter Baade.
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Se Neutronstjerne og Astrofysik
Atomteori
I kemi og fysik er atomteori en videnskabelig teori om stofs egenskaber, der siger, at stof består af diskrete enheder kaldet atomer.
Se Neutronstjerne og Atomteori
Chandra X-ray Observatory
Chandra X-ray Observatory (CXO), tidligere kaldet Advanced X-ray Astrophysics Facility (AXAF), er et rumobservatorium opsendt af NASA med rumfærgen Columbia på mission STS-93 den 23. juli 1999.
Se Neutronstjerne og Chandra X-ray Observatory
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Neutronstjerne og Chandrasekhar-grænsen
Degenereret stof
Degenereret stof er en betegnelse for en bestemt kvantefysisk tilstandsform.
Se Neutronstjerne og Degenereret stof
Energitæthed
Energitæthed er en term anvendt for mængden af energi gemt i et givent system eller et rumfangsområde per enhed rumfang.
Se Neutronstjerne og Energitæthed
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Se Neutronstjerne og Fase (stof)
Første observation af gravitationsbølger
LIGO-måling af gravitationsbølger ved detektorerne Livingston (venstre) og Hanford (højre), sammenlignet med de teoretisk forudsagte værdier. Den første observation af gravitationsbølger blev gjort den 14.
Se Neutronstjerne og Første observation af gravitationsbølger
Gamma
Gamma har flere betydninger.
Gammaglimt
Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.
Se Neutronstjerne og Gammaglimt
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Neutronstjerne og Gravitation
Gravitationsbølge
Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.
Se Neutronstjerne og Gravitationsbølge
GW170817
Observationer af gravitationsbølgen GW170817 fra tre forskellige observationsposter. GW170817 var et signal forårsaget af en gravitationsbølge (engelsk: gravitational wave, (GW)) observeret af måleinstrumenterne LIGO og Virgo den 17.
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Neutronstjerne og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Se Neutronstjerne og Himmellegeme
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Se Neutronstjerne og Hvid dværg
J. Robert Oppenheimer
Julius Robert Oppenheimer (født 22. april 1904, død 18. februar 1967) var amerikansk teoretisk fysiker og fra 1943 til 1945 leder af Los Alamos laboratoriet, der under 2. verdenskrig udviklede den første atombombe.
Se Neutronstjerne og J. Robert Oppenheimer
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Se Neutronstjerne og Kernefusion
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Se Neutronstjerne og Kernefysisk bindingsenergi
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Se Neutronstjerne og Kernekraft
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Se Neutronstjerne og Kosmisk afstandsstige
Krabbetågen
Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.
Se Neutronstjerne og Krabbetågen
Kvarkstjerne
En kvarkstjerne (quark star) er en stjerne, der hovedsageligt består af kvarkstof.
Se Neutronstjerne og Kvarkstjerne
Lene Hau
Lene Vestergaard Hau (født 13. november 1959) er en dansk forsker, med Ph.d. fra fysikstudiet på Aarhus Universitet.
Magnetar
Skytten. En magnetar (en slags "SGR", Soft gamma repeater eller "AXP", Anomalous X-ray Pulsar) er en speciel type af neutronstjerne som har et stærkt magnetfelt.
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Se Neutronstjerne og Massefylde
Neutronium
thumb Neutronium (nogle gange forkortet til neutrium, også omtalt som neutrit) er et hypotetisk stof, der udelukkende består af neutroner.
Se Neutronstjerne og Neutronium
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Neutronstjerne og Periodiske system
Preon-stjerne
En preon-stjerne er en hypotetisk kompakt stjerne bestående af preoner, en gruppe af teoretiske subatomare partikler, som kan deles til kvarker og leptoner.
Se Neutronstjerne og Preon-stjerne
Pulsar
Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.
Q-stjerne
Q-stjerner, også kendte som grå huller, er kompakte, tunge neutronstjerner i en meget speciel tilstand.
Se Neutronstjerne og Q-stjerne
Rrat
En rrat (eng. rotating radio transients) er en roterende neutronstjerne, som udsender korte radiostrålingspulser på mellem 2 og 30 millisekunder.
Rumobservatorium
Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.
Se Neutronstjerne og Rumobservatorium
RX J1856.5-3754
Røntgenbillede af RX J1856.5-3754. Løbsk neutronstjernes (RX J185635-3754) passage og positioner ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Neutronstjernen er kun 450 lysår fra jorden.http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2000/35 hubblesite.org: Hubble Sees Bare Neutron Star Streaking Across Space Citat: "...An alien spaceship? No, it's a runaway neutron star, called RX J185635-3754..." RX J1856.5-3754 (også kaldet RX J185635-375, 1ES 1853-37.9, RX J1856.4-3754, 1WGA J1856.5-3754, 1RXP J185635.1-375433, RX J1856.6-3754, 1RXS J185635.1-375433, 1000) er en neutronstjerne 140 parsec (ca.
Se Neutronstjerne og RX J1856.5-3754
Soft
Soft er et engelsk ord, der betyder "blød".
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Stjernenavne
Dette er en liste over stjerners egennavne, som er godkendt af Den internationale astronomiske Union (IAU) eller som på det seneste er kommet i brug.
Se Neutronstjerne og Stjernenavne
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Se Neutronstjerne og Stjerner fra fødsel til genfødsel
Subrahmanyan Chandrasekhar
Subrahmanyan Chandrasekhar (Tamil: சுப்பிரமணியன் சந்திரசேகர் og i almindelig omtale kendt som Chandra) født den 19. oktober 1910 i Lahore, Britisk Indien, i dag Pakistan, død den 21. august 1995, Chicago, Illinois, USA) var en indisk-amerikansk astrofysiker, der var født i britisk Indien og var af tamilsk afstamning.
Se Neutronstjerne og Subrahmanyan Chandrasekhar
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Se Neutronstjerne og Supernova
Supernovarest
Spitzer. En Supernovarest (på engelsk Supernova remnant eller blot SNR) er en ekspanderende diffus tåge, der dannes af supernovaer.
Se Neutronstjerne og Supernovarest
Tidsrejse
En tidsrejse betegner dét at kunne "rejse" enten frem eller tilbage i tiden på en måde, der i en eller anden grad adskiller sig fra det normale intersubjektive tidsforløb. En tidsrejse betegner dét at kunne "rejse" enten frem eller tilbage i tiden på en måde, der i en eller anden grad adskiller sig fra det normale intersubjektive tidsforløb.
Se Neutronstjerne og Tidsrejse
Tyngdebølge
Tyngdebølger er forstyrrelser, som optræder inden for fluidmekanik (hydrodynamik og aerodynamik) og som udbreder sig styret af det lokale tyngdefelt.
Se Neutronstjerne og Tyngdebølge
Walter Baade
Walter Baade (født 24. marts 1893 i Schröttinghausen, død 25. juni 1960 i Göttingen) var en tysk astronom og astrofysiker.
Se Neutronstjerne og Walter Baade