Indholdsfortegnelse
31 relationer: Albert Einstein, Analytisk mekanik, Den naturvidenskabelige revolution, E=mc², Fiktiv kraft, Fysik, Generel cirkulationsmodel, Hamiltons princip, Horror vacui, Hydrostatisk ligevægt, Hypotetisk-deduktiv metode, Isaac Newton, Kinetisk energi, Kvantemekanik, Lagrange (fysik), Lov (naturvidenskab), Model (matematik), Navier-Stokes' ligning, Newton, Newtons anden lov, Newtons første lov, Newtons tredje lov, Ockhams ragekniv, Oplysningstiden, Perturbation, Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, Schrödingers ligning, Speciel relativitetsteori, Thomas Edison, Tidevandskraft, Verdensbillede.
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Se Newtons love og Albert Einstein
Analytisk mekanik
Analytisk mekanik er en form for klassisk mekanik, hvor et mekanisk system kan beskrives ud fra nogle grundlæggende principper relateret til den kinetiske og potentielle energi.
Se Newtons love og Analytisk mekanik
Den naturvidenskabelige revolution
Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.
Se Newtons love og Den naturvidenskabelige revolution
E=mc²
Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.
Fiktiv kraft
I fysikken er en fiktiv kraft (visse steder kaldet inertikraft) en kraft, som indføres for at beskrive bevægelsen af et legeme, når det betragtes i et koordinatsystem, der ikke er et inertialsystem – et ikke-inertialsystem.
Se Newtons love og Fiktiv kraft
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Generel cirkulationsmodel
En global klimamodel består af en række differentialligninger baseret på grundlæggende fysiske love. For at køre en model deles planeten op i et tredimentionalt koordinatsystem, hvortil disse beregninger tilbageføres og resultatet efterfølgende vurderes. En global klimamodel eller generel cirkulationsmodel (GCM, Global Climate Model) er en model, der prøver at skildre hvordan klimaet ændrer sig ved at bruge ligninger fra væskedynamikken, kemien og blandt andet biologien.
Se Newtons love og Generel cirkulationsmodel
Hamiltons princip
Hamiltons princip (opkaldt efter William Rowan Hamilton) er inden for fysikken en sætning, der siger, at en fysisk proces altid vil foregå på en måde, dvs.
Se Newtons love og Hamiltons princip
Horror vacui
Horror vacui latin for "frygt for tomrum", er et udtryk fra både fysik og kunsthistorien.
Se Newtons love og Horror vacui
Hydrostatisk ligevægt
Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.
Se Newtons love og Hydrostatisk ligevægt
Hypotetisk-deduktiv metode
Den hypotetisk-deduktive metode eller model er en videnskabelig metode, hvor en hypotese efterprøves ved eksperimentering.
Se Newtons love og Hypotetisk-deduktiv metode
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Newtons love og Isaac Newton
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Se Newtons love og Kinetisk energi
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Newtons love og Kvantemekanik
Lagrange (fysik)
Lagrangefunktionen (tilsvarende engelsk begreb: Lagrangian) er inden for fysik en skalarfunktion, som for et givet mekanisk system indeholder informationer om samtlige dynamiske egenskaber for systemet (se matematisk definition nedenfor).
Se Newtons love og Lagrange (fysik)
Lov (naturvidenskab)
En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.
Se Newtons love og Lov (naturvidenskab)
Model (matematik)
En matematisk model er en overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres med matematik.
Se Newtons love og Model (matematik)
Navier-Stokes' ligning
Navier-Stokes' ligning, opkaldt efter Claude-Louis Navier og George Gabriel Stokes, beskriver bevægelsen af fluider (som væsker og gasser).
Se Newtons love og Navier-Stokes' ligning
Newton
Ordet Newton har flere betydninger.
Newtons anden lov
MIT en sprog Newtons 2.
Se Newtons love og Newtons anden lov
Newtons første lov
Newtons første lov, som er den første af i alt tre love fremsat af Sir Isaac Newton, er også kaldet inertiens lov.
Se Newtons love og Newtons første lov
Newtons tredje lov
Newton's vugge stående ovenpå et eksemplar af ''Principia''. Newtons vugge illustrerer Newtons tredje lov, idet kuglen stopper, når den rammer de øvrige kugler og overfører sin energi til den sidste kugle i rækken, der så flytter sig et tilsvarende stykke.
Se Newtons love og Newtons tredje lov
Ockhams ragekniv
Ockhams (Occams) ragekniv er i vore dage et universelt accepteret epistemologisk (erkendelsesfilosofisk) grundprincip som skærer unødige elementer væk fra en forklaring, også kaldet parsimoni-princippet.
Se Newtons love og Ockhams ragekniv
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Newtons love og Oplysningstiden
Perturbation
Perturbation (fra latin perturbatio (genitiv -onis), afledt af perturbare 'bringe i uorden/forstyrre') er et begreb fra især astronomien.
Se Newtons love og Perturbation
Philosophiae Naturalis Principia Mathematica
Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (latin for "Naturfilosofiens matematiske principper") eller Principia er tre dele/kapitler på latin af Isaac Newton udgivet 5.
Se Newtons love og Philosophiae Naturalis Principia Mathematica
Schrödingers ligning
Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Se Newtons love og Schrödingers ligning
Speciel relativitetsteori
Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.
Se Newtons love og Speciel relativitetsteori
Thomas Edison
''A Day with Thomas Edison'' (1922) Thomas Alva Edison (født 11. februar 1847 i Milan, Ohio, død 18. oktober 1931 i West Orange, lidt nordvest for Newark, New Jersey) var en amerikansk telegrafist, opfinder og forretningsmand som udviklede en lang række vigtige forbrugsvarer.
Se Newtons love og Thomas Edison
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Se Newtons love og Tidevandskraft
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Se Newtons love og Verdensbillede