Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Newtonsk gravitation

Indeks Newtonsk gravitation

To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.

Indholdsfortegnelse

  1. 32 relationer: Almen relativitetsteori og klassisk mekanik, Annus mirabilis, Æble, Coulombs lov, Den naturvidenskabelige revolution, Differentiel rotation, Fysik, Galileis faldlov, Gauss' lov (flertydig), Gauss' tyngdelov, Generel relativitetsteori, Gravitation, Himmelmekanik, Isaac Newton, Johannes Kepler, Jura, Keplers love, Konservativt kraftfelt, Matematik, Nicolaus Mercator, Nomotetiske og idiografiske videnskaber, Opdrift (statisk), Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, Relativitetsteori, STS-132, Tidevandskraft, Tryk (fysik), Tyngdeacceleration, Tyngdefelt, Universelle gravitationskonstant, Vulkan (planet), 1666.

Almen relativitetsteori og klassisk mekanik

Her beskrives sammenhængen mellem Einsteins almene relativitetsteori og Newtons klassiske beskrivelse af legemers bevægelse i et tyngdefelt.

Se Newtonsk gravitation og Almen relativitetsteori og klassisk mekanik

Annus mirabilis

Annus mirabilis er et latinsk udtryk, der betyder "Det forunderlige år".

Se Newtonsk gravitation og Annus mirabilis

Æble

Billede af æblets stilkende (Red Delicious). Et æble er frugten af sorter af arten almindelig æble (Malus domestica).

Se Newtonsk gravitation og Æble

Coulombs lov

Coulombs lov, fremsat af Charles Augustin Coulomb i 1780'erne, er en fysisk lov, som beskriver den elektrostatiske interaktion mellem elektrisk ladede partikler.

Se Newtonsk gravitation og Coulombs lov

Den naturvidenskabelige revolution

Den naturvidenskabelige revolution i 1500-tallet og 1600-tallet var en periode i videnskabshistorien, hvor nye ideer inden for astronomi, fysik, biologi, menneskets anatomi, kemi førte til opgør med de hidtil kendte doktriner, der havde været gældende siden oldtidens Grækenland og op gennem middelalderen samt delvis renæssancen.

Se Newtonsk gravitation og Den naturvidenskabelige revolution

Differentiel rotation

Differentiel rotation (eller superrotation) betegner det forhold, at vinkelhastigheden af et roterende legeme eller system er forskellig, alt efter hvor langt et betragtet punkt er fjernet fra rotationsaksen, dvs.

Se Newtonsk gravitation og Differentiel rotation

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Newtonsk gravitation og Fysik

Galileis faldlov

Astronauten David Randolph Scott tester Galileis faldlov på Månen, hvor luftmodstanden er meget lille. Galileis faldlov er en simpel model for det frie fald.

Se Newtonsk gravitation og Galileis faldlov

Gauss' lov (flertydig)

Gauss' lov beskriver sammenhængen mellem det elektriske felt og elektrisk ladning.

Se Newtonsk gravitation og Gauss' lov (flertydig)

Gauss' tyngdelov

Kort over tyngdefeltet ved Månens overflade. Da Månen ikke er en uniform sfære, er tyngdefeltet heller ikke uniformt. Gauss' tyngdelov er en fysisk identisk omformulering af Newtons tyngdelov.

Se Newtonsk gravitation og Gauss' tyngdelov

Generel relativitetsteori

Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.

Se Newtonsk gravitation og Generel relativitetsteori

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Se Newtonsk gravitation og Gravitation

Himmelmekanik

Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.

Se Newtonsk gravitation og Himmelmekanik

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Se Newtonsk gravitation og Isaac Newton

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Se Newtonsk gravitation og Johannes Kepler

Jura

Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.

Se Newtonsk gravitation og Jura

Keplers love

brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.

Se Newtonsk gravitation og Keplers love

Konservativt kraftfelt

Et konservativt kraftfelt beskriver et kraftfelt, hvor partiklers mekaniske energi er bevaret, trods det faktum, at de er under påvirkning af en kraft.

Se Newtonsk gravitation og Konservativt kraftfelt

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Newtonsk gravitation og Matematik

Nicolaus Mercator

Niklaus Kauffmann kaldet Nicolaus Mercator (født 1620, død 14. januar 1687) var en holstensk matematiker.

Se Newtonsk gravitation og Nicolaus Mercator

Nomotetiske og idiografiske videnskaber

Nomotetiske og idiografiske videnskaber er to forskellige slags videnskaber.

Se Newtonsk gravitation og Nomotetiske og idiografiske videnskaber

Opdrift (statisk)

masse som følge af opdrift placere sig forskelligt i væsken, hvis de har forskelligt volumen. Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes' lov, er en opadrettet kraft, der påvirker et legemes position i en given væske eller gas, som legemet befinder sig i.

Se Newtonsk gravitation og Opdrift (statisk)

Philosophiae Naturalis Principia Mathematica

Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (latin for "Naturfilosofiens matematiske principper") eller Principia er tre dele/kapitler på latin af Isaac Newton udgivet 5.

Se Newtonsk gravitation og Philosophiae Naturalis Principia Mathematica

Relativitetsteori

Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.

Se Newtonsk gravitation og Relativitetsteori

STS-132

STS-132 (Space Transportation System-132) var rumfærgen Atlantis' 32.

Se Newtonsk gravitation og STS-132

Tidevandskraft

Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.

Se Newtonsk gravitation og Tidevandskraft

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Newtonsk gravitation og Tryk (fysik)

Tyngdeacceleration

Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.

Se Newtonsk gravitation og Tyngdeacceleration

Tyngdefelt

accelereret i retningen angivet af feltet. I punktet P er der en ustabil ligevægt, idet Månen og Jorden trækker lige meget. I fysik er et tyngdefelt eller gravitationsfelt en model, der bruges til at beskrive den påvirkning som en stor masse har i rummet omkring sig, hvor den producerer en kraft på en anden masse.

Se Newtonsk gravitation og Tyngdefelt

Universelle gravitationskonstant

Den universelle gravitationskonstant angives oftest blot med bogstavet G. Konstanten er ikke helt præcist fastlagt, men den for tiden (2019 JUL) bedste værdi er: Konstanten indgår i både Newtonsk gravitation og den generelle relativitetsteori.

Se Newtonsk gravitation og Universelle gravitationskonstant

Vulkan (planet)

Litografisk kort af solsystemet med Vulkan fra 1846. Vulkan er navnet på en ikke-eksisterende planet, der i 1800-tallet blev brugt som forklaring på den afvigelse, man havde observeret for Merkurs bane rundt om Solen i forhold til den beregnede bane.

Se Newtonsk gravitation og Vulkan (planet)

1666

---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1666 (tal).

Se Newtonsk gravitation og 1666

Også kendt som Gravitationsloven, Newtons gravitationslov, Newtons tyngdelov, Newtonsk tyngdekraft, Tyngdelov, Tyngdeloven.