Hurtigere adgang end browser!
22 relationer: Bygsel, Caspar Schøller (gehejmeråd), Christian 5., Danmark-Norge, Danske Lov, Freden i Kiel, Hvalfangstens historie, Jødeparagraffen, Jens Bing Dons, Jens Rosenheim, Joachim Richard Paulli, Kasuistisk ret, Kirkefred, Kirkeordinansen 1537/39, Konkordieformlen, Ladested, Lejde, Magnus Lagabøtes Landslov, Søret, Sorenskriver, Willum Worm (justitiarius), 1688.
Bygsel
Bygsel har på norsk to betydninger: 1) Retten til at udleje en jordejendom for lejerens (og ægtefællens) livstid, hvilket svarer nærmest til den danske rets fæste. 2) Betegnelse for selve kontraktforholdet. Det var i Norge en sædvanlig form for jordleje ved siden af forpagtning, lodbrug og husmandsforhold, men blev i løbet af det 20. århundrede afløst af forpagtningstavler. Kontrahenterne betegnedes som jorddrot og lejlænding. Allerede de ældste norske love havde en række regler for dette forhold; men disse kom alene til anvendelse, hvor parterne intet andet havde aftalt; den mest udstrakte kontraktsfrihed var nemlig herskende. Lejetiden var fra først af 1. senere gerne 3 år; i løbet af det 16. århundrede synes det at være blevet almindeligt, at kontrakten blev indgået på lejlændingens levetid. Den årlige lejesum kaldes fra gammel tid landskyld. Da denne fra det 13. århundrede af dannede målestokken for udligningen af den eneste faste skat, ledingen (krigsskat), søgte jorddrotterne at undgå at forhøje den; eftersom jordværdien steg, betingede de sig en hel del andre ydelser ved siden af landskylden. Disse tillæg var nok så vilkårlig ansatte og blev efterhånden meget trykkende. Lejlændingerne klagede, og regeringen prøvede at hjælpe dem ved at give ufravigelige lovregler om vederlaget. Det endnu formelt gældende lejlændingskapitel i Norske Lov (3-14) blev også givet som ufravigelig lov. Men sædvanen satte sig ud over dette; parternes aftale gik foran, og lovbogens regler tjente kun til udfyldning. Hvis intet andet var aftalt, ansåes lejeforholdet indgået på lejlændingens og hans mulige enkes livstid; dog kunne lejlændingen når som helst træde ud af forholdet efter lovlig opsigelse. Lejlændingens brugsret omfattede samtlige de herligheder, som tillagdes ejendommen ved forholdets indgaaelse. Han kunne hugge i skoven til husbehov, men alene efter udvisning. Uberettiget hugst medførte, at bygselen blev forbrudt. Lejlændingen måtte ikke brænde bråte uden jorddrottens tilladelse. Til fremleje var han ikke berettiget; dog kunne han sætte bort husmandspladser, som blev ledige i hans lejetid. Ved bygsel på livstid havde lejlændingen forkøbsret til ejendommen; samme ret havde også hans arvinger, når det gjaldt offentligt gods. Ved forholdets indgåelse betaltes en bygselsum, bygselpengene; derudover var der en fast årlig afgift, landskylden. På enkelte steder erlagdes yderligere tredieårstage, som oprindeligt blev betalt hvert tredje år, men senere oftest med 1/3 årlig. Videre ydedes skydsfærd, i reglen omsat til penge, og til dels noget pligtarbejde. Lejlændingen betalte de på ejendommen faldende offentlige skatter og afgifter. I 1879 blev den såkaldte lejlændingskommission nedsat. Den var ment at skulle forberede en gennemgribende reform af hele jordlejelovgivningen. I det væsentligste efter dens forslag udkom loven af 23. juni 1888 angående stamhuses lejlændingsgods; den gik især ud på at lette overgangen til selvejendom. Et forslag af kommissionen til Lov om Jordleje i Almindelighed blev derimod ikke vedtaget. Bygsel blev ellers i ældre tid brugt i den afledte betydning af ret til at bortbygsle en ejendom; i tilfælde af sameje tilkom nemlig denne ret den, som ejede den største del. Kategori:Landbohistorie Kategori:Norges historie.
Ny!!: Norske Lov og Bygsel · Se mere »
Caspar Schøller (gehejmeråd)
Caspar Schøller (6. juli 1644 i Køge – 29. december 1719 i København) var en dansk gehejmeråd, godsejer og justitiarius, bror til Rasmus Schøller.
Ny!!: Norske Lov og Caspar Schøller (gehejmeråd) · Se mere »
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Ny!!: Norske Lov og Christian 5. · Se mere »
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Ny!!: Norske Lov og Danmark-Norge · Se mere »
Danske Lov
Danske Lov (forkortes DL) er en lovbog, som er dateret d. 15.
Ny!!: Norske Lov og Danske Lov · Se mere »
Freden i Kiel
Mindesmærke for underskrivelsen af Freden i Kiel. Freden i Kiel afslutter i 1814 Napoleonskrigene for Danmarks del.
Ny!!: Norske Lov og Freden i Kiel · Se mere »
Hvalfangstens historie
''Walvisvangst'' ("Hvalfangst"), maleri Abraham Storck (1644-1708). Hvalfangstens historie begynder allerede i vikingetiden i Norden og den modsvarende tidlige middelalder i Vesteuropa.
Ny!!: Norske Lov og Hvalfangstens historie · Se mere »
Jødeparagraffen
Jødeparagraffen er det folkelige navn på den anden paragraf i Norges grundlov fra 1814 til 1851.
Ny!!: Norske Lov og Jødeparagraffen · Se mere »
Jens Bing Dons
Jens Bing Dons (født 3. januar 1734 i Trondhjem, død 19. maj 1802 sammesteds) var en norsk retslærd.
Ny!!: Norske Lov og Jens Bing Dons · Se mere »
Jens Rosenheim
Jens Toller Rosenheim, født Toller (1636 i Christiania – 1690 i Dublin) var en dansk-norsk amtmand og overkrigskommissær.
Ny!!: Norske Lov og Jens Rosenheim · Se mere »
Joachim Richard Paulli
Joachim (Jochum) Richard Paulli (omkr. 1690 – 31. marts 1759 i København) var en dansk litterat, søn af Holger Paulli.
Ny!!: Norske Lov og Joachim Richard Paulli · Se mere »
Kasuistisk ret
Kasuistisk ret bygger ikke på generelle regler, men på tilfælde.
Ny!!: Norske Lov og Kasuistisk ret · Se mere »
Kirkefred
Kirkefred er den fred, der i middelalderen skulle herske i kirken, på kirkegården og til og fra kirke. Maleri af Mogenstrup Kirke af Laurits Andersen Ring. Kirkefred eller kirkefreden er betegnelsen for den fred, der skulle være i kirken og på kirkegården.
Ny!!: Norske Lov og Kirkefred · Se mere »
Kirkeordinansen 1537/39
Kirkeordinansen 1537/39, eller med den danske titel fra 1539 Den rette Ordinants, er den danske reformationskirkes "grundlov" og forelå 1537 i en latinsk udgave, 1539 i en dansk og udkom i 1542.
Ny!!: Norske Lov og Kirkeordinansen 1537/39 · Se mere »
Konkordieformlen
Konkordieformlen (latin Formula concordiae "opskrift på enighed") fra 1577 er den sidste lutherske bekendelse og blev til på foranledning af kurfyrst August af Sachsen (1553–1586, som var gift med Anna datter af Christian 3.). Skriftet afslutter de lutherske lærestridigheder efter Martin Luthers død i 1546 og indleder ortodoksiens periode: den lutherske ortodoksi, som for alvor skulle sætte sig igennem fra begyndelsen af 1600-tallet og varede, indtil et mere personligt og inderligt fromhedsideal blev dominerende med pietismen i slutningen af århundredet.
Ny!!: Norske Lov og Konkordieformlen · Se mere »
Ladested
Lille-Fosen var fra 1600-tallet ladested under købstaden Trondhjem. I 1742 fik ladestedet købstadsrettigheder og navnet Kristiansund. Billedet viser byen omkring 1840 og er et litografi fra Chr. Tønsberg: ''Norge fremstillet i Tegninger'', som udkom i 1846-48. Ladested var i Norge betegnelsen for et byanlæg, der havde ret til at udskibe varer til udlandet samt til også at drive anden handel, om end til dels med visse indskrænkninger, men som lovgivningen i andre henseender ikke tilkendte fulde rettigheder som købstad.
Ny!!: Norske Lov og Ladested · Se mere »
Lejde
Lejde eller frit lejde er sikkerhed for, at den, der frivillig giver sig i en andens magt, ikke skal forulempes ved personligt angreb, ved retsforfølgning eller lignende.
Ny!!: Norske Lov og Lejde · Se mere »
Magnus Lagabøtes Landslov
Side fra Magnus Lagabøte's landslov. Eksemplar fra ca. 1590. Magnus Lagabøte giver landslovene Magnus Lagabøtes landslov var et lovværk gældende for hele Norge givet af kong Magnus Lagabøte mellem 1274 og 1276.
Ny!!: Norske Lov og Magnus Lagabøtes Landslov · Se mere »
Søret
Søret er indbegrebet af de retsregler, der er særlige for søfartsforholdene.
Ny!!: Norske Lov og Søret · Se mere »
Sorenskriver
Sorenskriver er overformynder for Færøerne samt formand for en række råd, nævn og kommissioner på Færøerne.
Ny!!: Norske Lov og Sorenskriver · Se mere »
Willum Worm (justitiarius)
Willum Worm (født 11. september 1633 i København, død 17. marts 1704 sammesteds) var en dansk justitiarius og kongelig historiograf.
Ny!!: Norske Lov og Willum Worm (justitiarius) · Se mere »
1688
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1688 (tal).
Ny!!: Norske Lov og 1688 · Se mere »
