Indholdsfortegnelse
8 relationer: Øje, Eminentia cruciformis, Hjernebark, Isselappen, Kognitionsvidenskab, Menneskehjerne, Storhjerne, Synssans.
Øje
Et menneskes øje. Øjet er kroppens lyssensor overfor den ydre verden.
Eminentia cruciformis
Eminentia cruciformis deler den indre overflade af nakkebenet i fire fossae.
Se Occipitallap og Eminentia cruciformis
Hjernebark
Skive af væv fra hjernen på en rhesusabe, hvor hjernebarken (cerebral cortex) er markeret med mørk lilla. Hjernebarken (kortex, eller af og til cortex) er det yderste lag af storhjernen og lillehjernen hos højerestående dyr.
Isselappen
Isselappen eller parietallappen er et strukturelt område i hjernen – en af fire hjernelapper.
Kognitionsvidenskab
Relationen mellem kognitionsvidenskabens akademiske underdiscipliner som beskrevet i en tidlig rapport om feltet. Stiplede linjer indikerer svagere links.Gardner, H (1987): The Mind's New Science: A history of the cognitive revolution, New York: Basic Books, s. 37. Kognitionsvidenskab er betegnelsen for den tværfaglige undersøgelse af tænkning (kognition) og tænkningens underliggende processer.
Se Occipitallap og Kognitionsvidenskab
Menneskehjerne
Menneskehjernen er det centrale organ i det menneskelige nervesystem, og sammen med rygmarven udgør den centralnervesystemet.
Se Occipitallap og Menneskehjerne
Storhjerne
Storhjernen (telencephalon, cerebrum) er den største del af hjernen hos mennesket, og hos pattedyr består den af de to hjernehemisfærer.
Synssans
Synssansen anvender bl.a. øjet til at indsamle informationer Synssansen begynder i de fotoreceptorer (synsceller), som omsætter lys til nervesignaler.
Også kendt som Nakkelap, Occipital kortex.