Hurtigere adgang end browser!
21 relationer: Aktualitetsprincippet, Forkastningszone, Granit, Hav, Havbund, Iltkatastrofen, Island, Jorden, Jordens fremtid, Jordens historie, Jordskælvet i Chile 1960, Kontinentalplade, Landskabsform, Magmatiske bjergarter, Marianergraven, Midtatlantiske ryg, Oceangrav, Oceanryg, Pladetektonik, Skorpe (geologi), Vulkan.
Aktualitetsprincippet
Aktualitetsprincippet (på engelsk: uniformitarianism) er antagelsen om, at de naturlove og processer I naturen som er virksomme i dag, har været gældende og virksomme på samme måde til alle tider og steder.
Ny!!: Oceanbundsplade og Aktualitetsprincippet · Se mere »
Forkastningszone
San Andreas-forkastningen i Californien En forkastning er en brudzone i jordskorpen og de dybeste forkastninger deler Jorden i sektioner af tektoniske plader.
Ny!!: Oceanbundsplade og Forkastningszone · Se mere »
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Ny!!: Oceanbundsplade og Granit · Se mere »
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Ny!!: Oceanbundsplade og Hav · Se mere »
Havbund
Principtegning af dannelse af havbund hvor de brune pile (brunt illustrerer oceanbundplader) går fra hinanden – og fjernelse af havbund hvor den brune pil går under vulkanen. Det vissengrønne illustrerer magma. Illustration med havbundens alder med farve. Blå og lilla er ældst og dybrød er yngst. Ved de dybrøde oceanrygge, dannes ny havbund pga. blotlagt magma. Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser, som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Havbunden (også kendt som oceanbunden) er bunden af havet.
Ny!!: Oceanbundsplade og Havbund · Se mere »
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Ny!!: Oceanbundsplade og Iltkatastrofen · Se mere »
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Ny!!: Oceanbundsplade og Island · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Oceanbundsplade og Jorden · Se mere »
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Ny!!: Oceanbundsplade og Jordens fremtid · Se mere »
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Ny!!: Oceanbundsplade og Jordens historie · Se mere »
Jordskælvet i Chile 1960
tektoniske plader Jordskælvet i Chile 1960, også kendt som jordskælvet i Valdivia, var et jordskælv, der fandt sted omkring Valdivia i Chile 22. maj 1960 kl.
Ny!!: Oceanbundsplade og Jordskælvet i Chile 1960 · Se mere »
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Ny!!: Oceanbundsplade og Kontinentalplade · Se mere »
Landskabsform
En landskabsform udgør en geomorfologisk enhed og er for det meste defineret ud fra sine overfladeformer og placering i landskabet, som en del af terrænet, og som sådan, er typisk et element af topologien.
Ny!!: Oceanbundsplade og Landskabsform · Se mere »
Magmatiske bjergarter
Kolliderende kontinentalplader Gabbro Magmatiske bjergarter dannes når smeltet stenmasse størkner.
Ny!!: Oceanbundsplade og Magmatiske bjergarter · Se mere »
Marianergraven
Marianergravens placering i Stillehavet Marianergraven er verdens dybeste oceangrav.
Ny!!: Oceanbundsplade og Marianergraven · Se mere »
Midtatlantiske ryg
Den midtatlantiske ryg Midtatlantiske ryg er en kolossal undersøisk bjergkæde, der strækker sig fra Grønlandshavet i nord til Antarktis i syd.
Ny!!: Oceanbundsplade og Midtatlantiske ryg · Se mere »
Oceangrav
3D-visualisering af Puerto Rico-graven; mørkere farver indikerer dybere liggende havbund En oceangrav er en lang sænkning af havbunden i grænsen mellem to konvergerende tektoniske plader.
Ny!!: Oceanbundsplade og Oceangrav · Se mere »
Oceanryg
Oceanryg En oceanryg er en undersøisk bjergkæde, som opstår på grund af kontinentaldriften.
Ny!!: Oceanbundsplade og Oceanryg · Se mere »
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Ny!!: Oceanbundsplade og Pladetektonik · Se mere »
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Ny!!: Oceanbundsplade og Skorpe (geologi) · Se mere »
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Ny!!: Oceanbundsplade og Vulkan · Se mere »
