Indholdsfortegnelse
303 relationer: A559 Sleipner, Acharya S, Age of Empires-serien, Age of Mythology, Agnar, Anders Behring Breivik, Andrimner, Angelsaksere, Angelsaksisk religion, Aser, Asernes heste, Ask (materiale), Ask og Embla, Asynje, Audhumbla, Ældre Edda, Ættestup, Balder, Balders død, Balders Plads, Baldersgade, Baldrs draumar, Bauge, Bøltorn, Bergelmer, Bersærkergang, Bestla, Bjarkemål, Blå, Blodørn, Blodsbror, Borgring, Borr, Brage, Bragesgade, Brakteat, Brød, Bygmester (nordisk mytologi), Carl Gustav Jung, Cecilie Nielsen, Codex Gothanus, Dag, Damplokomotiv, Danmarks historie (1047-1397), Dannebrog, Dansk litteratur, Danske sagnkonger, Dauði Baldrs, De Danske, Norske og Tydske Undersaatters Glæde, De nordiske guders stamtræ, ... Expand indeks (253 mere) »
A559 Sleipner
A559 Sleipner er Søværnets eneste dedikerede transportskib, oprindeligt bygget til transport af torpedoer.
Acharya S
Dorothy Milne Murdock (født 27. marts 1960 i Massachusetts, død 25. december 2015), der er bedre kendt under hendes pseudonym Acharya S., var en amerikansk forfatter og en fortaler for teorien om Jesus som en ikke-eksisterende mytisk person.
Age of Empires-serien
Age of Empires er en serie computerspil udviklet af Ensemble Studios og udgivet af Microsoft Game Studios.
Se Odin og Age of Empires-serien
Age of Mythology
Age of Mythology (2002) er et strategispil, som er baseret på tre primære mytologier: Den Nordiske Mytologi, Den Ægyptiske Mytologi og Den Græske Mytologi.
Agnar
Tegning fra 1908 af Agnar, der hjælper Odin (forklædt som Grímnir) under Geirrøds tortur. Agnar er i nordisk mytologi søn af sagnkongen Geirrød.
Anders Behring Breivik
Fjotolf Hansen, bedre kendt som Anders Behring Breivik (norsk udtale:; født 13. februar 1979) er en norsk højreekstremistisk terrorist og massemorder, som er dømt for bombningen i Oslo og massakren på Utøya, som fandt sted den 22. juli 2011.
Se Odin og Anders Behring Breivik
Andrimner
Andrimner er i nordisk mytologi Odins kok i Valhalla.
Angelsaksere
Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne er en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne.
Angelsaksisk religion
Angelsaksisk religion betegner den før-kristne religion, som blev praktiseret i det angelsaksisk-dominerede England fra 5. til 7. århundrede, dvs.
Se Odin og Angelsaksisk religion
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Se Odin og Aser
Asernes heste
Asernes heste er de heste i den nordiske mytologi, som tilhører "guderne" (aserne).
Ask (materiale)
Tangentsnit af Ask (Fraxinus excelsior) Ask (også kaldet Almindelig Ask, lat: fraxinus excelsior) er en lys, tung og hård træart.
Ask og Embla
Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.
Asynje
En asynje er en gudinde af aseslægten i nordisk mytologi.
Audhumbla
Audumbla, der slikker stenen Buri. Fire stråler mælk flyder fra hendes yver. Audhumbla (eller Ødhumbla) er urkoen: det første væsen i nordisk mytologi.
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ættestup
Ættestup er et begreb fra de islandske sagaer og nyere sagn, som beskriver, hvordan mennesker grundet alderdom og manglende arbejdsduelighed angivelig blev presset til selvmord ved at kaste sig ud fra en høj klippe.
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balders død
Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.
Balders Plads
Balders Plads er en plads på Ydre Nørrebro i Mimersgadekvarteret.
Baldersgade
Baldersgade mellem Nannasgade og Balders Plads. Nørrebro Remise ad Mimersgade. Ved Baldersgade var der en sportrekant, hvor sporvognene blev vendt. Baldersgade er en gade på Ydre Nørrebro i København.
Baldrs draumar
Baldrs draumar (Balders drøm) eller Vegtamskviða er et Edda-digt i manuskriptet AM 748 I 4to.
Bauge
Bauge borer ind i bjerget, så Odin kan komme ind. Illustrationen er fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Bauge er i nordisk mytologi en jætte, som er bror til jætten Suttung.
Bøltorn
Bøltorn er i nordisk mytologi navnet på Bestlas og Mimers far og dermed Odins morfar.
Bergelmer
I nordisk mytologi var Bergelmer en isjætte, søn af Trudgelmer og Ymers barnebarn.
Bersærkergang
livagtig genopførelse af bersærkergang. Bersærkergang er kendt fra vikingetiden og er betegnelsen for en tilstand, hvorunder en kriger (en bersærker) angriber sanseløst og vildt.
Bestla
Bestla er i nordisk mytologi navnet på den kvinde, som Borr tog til hustru.
Bjarkemål
Bjarkemål (Bjarkamál in fornu) er et nordisk heltedigt fra omkring år 1000 e.Kr.
Blå
Forskellige toner af farven blå En kvindes blå øjne. ''Den blå salon'' i museet på slottet i Bielsko-Biała, Polen Blå er en farve.
Se Odin og Blå
Blodørn
Detalje fra runestenen ''Stora Hammars'' 1 på Gotland med en mand liggende på maven, mens en anden mand bearbejder hans ryg. Blodørn er et ritual omtalt i sagaer fra 1100-1300-tallet, hvor det fortælles, at man i vikingetiden havde dræbt fjender ved "at riste blodørn", hvorved ofrets ribben blev skåret løs fra rygsøjlen, og lungerne trukket ud og bredt til side ligesom ørnevinger.
Blodsbror
Blodsbror kan referere til to eller flere mænd, der ikke er i familie, men som har svoret troskab til hinanden.
Borgring
Ingangen til ''Vikingeborgen'' som Museum Sydøstdanmark kalder den i dag.https://www.museerne.dk/vikingeborgen/om-vikingeborgen/ Vikingeborgen på museerne.dk Borgring, med markeringer der viser den oprindelige vold Borgring (tidligere Borrering (1682: Borre Ring; 1877 & 1992: Borrering) (1860: måske Borgrings Marken; 2014: Borgring) - begge disse navneformer er officielle) - er en sjællandsk vikingeborg i Køge Kommune.
Borr
Borr, Burr (oldnord. »søn, den fødte«): Nordisk urjætte og gudernes stamfader.
Se Odin og Borr
Brage
Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.
Bragesgade
Bragesgade er en gade på Ydre Nørrebro i Mimersgadekvarteret.
Brakteat
Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.
Brød
krummen er hvidlig. Brød er en gruppe af basale fødevarer der bliver fremstillet ved bagning eller stegning.
Se Odin og Brød
Bygmester (nordisk mytologi)
Bygmesteren er i nordisk mytologi den jætte som byggede muren omkring Asgård.
Se Odin og Bygmester (nordisk mytologi)
Carl Gustav Jung
Carl Gustav Jung (født 26. juli 1875 i Kesswil i Thurgau i Schweiz, død 6. juni 1961 i Küsnacht i Schweiz) var en schweizisk psykiater.
Cecilie Nielsen
Cecilie Nielsen (født 12. februar 1987. DR. Hentet 19/1-2018) er en dansk historiker, tv-tilrettelægger og tv-vært på DR, der bl.a. er kendt for en række historieserier på DR, sin deltagelse i Historiequizzen og som vært på podcasten Meget mere Matador, hvor hun sammen med forskellige gæster diskuterer afsnittene i Matador.
Codex Gothanus
Codex Gothanus (dvs. "Codex i Gotha") er et papyrusmanuskript fra det 9. århundrede nedskrevet i Fulda i Tyskland, men nu opbevaret i Gotha – heraf navnet.
Dag
En dag er en målenhed til at måle tid.
Se Odin og Dag
Damplokomotiv
"Mogul" 9351 nærmer sig Blue Anchor station med et tog fra Minehead på West Somerset jernbanen. DSB PR 908 med restaurerede togvogne. Et damplokomotiv er et lokomotiv der drives frem af en dampmaskine placeret på lokomotivet.
Danmarks historie (1047-1397)
Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).
Se Odin og Danmarks historie (1047-1397)
Dannebrog
Dannebrog, verdens ældste nationalflag, der stadig er i brug. Dannebrog er det i Danmark almindeligt anvendte navn for Danmarks nationalflag.
Dansk litteratur
H. C. Andersen, 1869, en af de nationalt og internationalt bedst kendte forfattere fra Danmark Dansk litteratur omfatter den litteratur, der er skrevet af danskere, i Danmark eller på dansk.
Danske sagnkonger
Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.
Dauði Baldrs
Dauði Baldrs er et album af det norske black metal-band Burzum.
De Danske, Norske og Tydske Undersaatters Glæde
''De Danske, Norske og Tydske Undersaaters Glæde fresmtillet udi en uskÿldig og tilladelig Fornöyelse med Musique...''. Tittelblad, Det Kongelige Bibliotek De Danske, Norske og Tydske Undersaatters Glæde er en kantate fra 1757 med musik af Georg Philipp Telemann.
Se Odin og De Danske, Norske og Tydske Undersaatters Glæde
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
Se Odin og De nordiske guders stamtræ
Den norrøne kalender
Den norrøne kalender eller Vikingernes kalender var formodentlig inddelt i månefaser og de delte året i kun 2 årstider; sommer og vinter.
Se Odin og Den norrøne kalender
Den store udfordring
Frejas smykke er det niende tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla, og det blev udgivet i 1993.
Se Odin og Den store udfordring
Den vilde jagt
Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.
Djurgårdsbron
Broen - nyindviet til Stockholmsudstillingen i 1897 Broen i aftenlys, juli 2005 Djurgårdsbron august 2008 Djurgårdsbron er en bro i den centrale del af Stockholm som fører Narvavägen på Östermalm ud på øen Djurgården.
Draupner
Draupner eller Draupnir i nordisk mytologi er navnet på Odins prægtige guldring.
Drivtømmer
En strand dækket af drivtømmer Drivtømmer stammer skyllet op på land Drivtømmer i egetræ fra et gammelt skibsvrag. Drivtømmer er træ, der er blevet vasket på kysten af et hav, en sø eller en flod af vinden, tidevandet eller bølgerne.
Eitri
Eitri (eller Sindre) er en dværg i nordisk mytologi, der er bror til Brokk.
Elminster
Elminster Aumar er en troldmand fra Forgotten Realms-universet skabt af forfatteren Ed Greenwood.
Emma (pigenavn)
Emma er et gammelt germansk pigenavn.
England i middelalderen
Med uret øverst fra venstre: Harold Godwinson på Bayeux-tapetet. Glasmosaik fra 1400-tallet i York Minster, der viser en scene fra Apokalypsen; Salisbury Cathedral bygget i 1200-tallet; Ormsideskålen fra 800-tallet. England i middelalderen er Englands historie fra slutningen af 400-tallet til begyndelsen af tidlig moderne tid i 1485.
Se Odin og England i middelalderen
Erik Menneskesøn-serien
Erik Menneskesøn-serien er fire romaner skrevet af den danske forfatter Lars-Henrik Olsen.
Se Odin og Erik Menneskesøn-serien
Ernst Günther 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Titulær hertug Ernst Günther 2.
Se Odin og Ernst Günther 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Eyvind Skaldaspillir
Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).
Se Odin og Eyvind Skaldaspillir
Eyvind Skeie
Eyvind Skeie (født 5. november 1947) er en norsk præst og forfatter.
Fafner
Arthur Rackham, ''Fafner dræbes af Sigurd''. Illustration i vandfarve og tusch fra bogen ''Siegfried and the Twilight of the Gods'', 1911. Fafner er en mægtig drage fra den nordiske mytologi.
Fagrskinna
''Haraldskvadet'': Valkyrien og ravnen. Fagrskinna findes i to afskrifter af et ældre forelæg.
Fjalar og Galar
Fjalar og Galar er i nordisk mytologi to dværge, som er brødre.
Fjölsvinnsmál
Svipdag og Menglød. Fjölsvinnsmál eller Fjølsvids tale er det ene af to norrøne digte, der er udgivet sammen under titlen Svipdagsmál.
Fjølner
Type.
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Flatøbogen
Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''.
Folkeminde
Disney. Folkeminde (engelsk: folklore) er en fællesbetegnelse for folkelige trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre overleverede fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og folkedans.
Forklædning
Den britiske forfatter og efterretningsofficer Paul Dukes i forskellige forklædninger. En forklædning er det at få nogen eller noget til at fremstå som noget andet end det er ved hjælp af udklædning, sminke, ændringer af frisure og andre ændringer af udseendet.
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Fredag
Frigg og Odin, illustration af Lorenz Frølich til ''Grimnismal'', 1895. Oversigt over navnet for "fredag" på europæiske sprog. Fredag er en ugedag og normalt en arbejdsdag.
Frederiksberg
Frederiksberg er en selvstyrende bydel og kommune i Storkøbenhavn, omkranset af Københavns Kommune på alle sider.
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Se Odin og Frej
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frejas smykke
Frejas smykke er et tegneseriealbum af Peter Madsen.
Frejs elskov
guldgubbar'', der angiveligt forestiller Frej og Gerd kysse hinanden. Frejs elskov er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Fulla
Fulla eller Fylla er i nordisk mytologi en asynje (en kvindelig guddom).
Gambara
Gambara er navnet på langobardernes (Winnili/Vinniler) mytiske tidlige dronning eller sibylle.
Gammel Lejre
Gammel Kongsgaard fra omkring 1700 ligger midt i Gammel Lejre Lejre Museums hovedbygning, Hestebjerggård fra 1800-tallet Skibssætning Gammel Lejre Gammel Lejre er en landsby i Lejre Kommune, ca.
Gåden om Odin
Gåden om Odin er en dansk dokumentarserie på DR med vært Cecilie Nielsen fra 2023.
Gefion
Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.
Gennem ild og vand
Gennem ild og vand er det tolvte tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla og blev udgivet i 2001.
Georgia Skovgaard (broderer)
Georgia Maria Luise Skovgaard, født Schouw (27. september 1828 i København – 15. juli 1868 sammesteds) var en dansk kunstbroderer, gift med maleren P.C. Skovgaard og mor til Joakim, Niels og Susette Skovgaard.
Se Odin og Georgia Skovgaard (broderer)
Gere og Freke
I nordisk mytologi er Gere og Freke Odins to ulve.
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Odin og Germanske folkeslag
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Se Odin og Germanske mytologiske væsner
Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).
Se Odin og Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Gevninge hjelmfragmentet
Gevninge hjelmfragtmentet. Gevninge hjelmfragmentet er det venstre øjenstykke fra en hjelm fra vikingetiden eller slutningen af bronzealderen.
Se Odin og Gevninge hjelmfragmentet
Ginnungagap
Ginnungagap var i nordisk mytologi det store tomrum, der var i midten af verden, før jorden blev skabt.
Gjallarhornet
Gjallarhornet (eller Gjallerhornet) er i nordisk mytologi den kæmpelur som Hejmdal skal bruge ved Ragnarok for at advare aserne om at jætterne kommer.
Gjallerbroen
Gjallarbroen, som Gerhard Munthe (1849–1929) tænkte sig den i ''Draumkvedet''s version. Gjallerbroen omtales i Gylfaginning i myten om Balders død, hvor Odins søn Hermod som den eneste levende klarer at krydse den på ryggen af Odins hest Sleipnir.
Gram (sværd)
Gram eller Balmung er det sværd, som Odin gav til helten Sigmund.
Grane (mytologi)
Gram, afbilledet på et færøsk frimærke fra 2001. Grane er i nordisk mytologi navnet på Sigurd Fafnersbanes trofaste hest, som han har fået af Odin.
Grímnismál
Grímnismál er det fjerde gudedigt i Codex Regius.
Guder fra Forgotten Realms
Alle guder i det fiktive setting (univers) Forgotten Realms til rollespillet Dungeons & Dragons, blev enten ophøjet til deres positioner af Ao (overguden), eller er godkendt af Ao til at blive tilbedt i universet, som i tilfældet ved trickster guder.
Se Odin og Guder fra Forgotten Realms
Gudernes gaver
Gudernes gaver er det tiende tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla og blev udgivet i 1997.
Guldhornene
De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik.
Gungner
Odin med Gungner. Illustration i islandsk manuskript fra 1800-tallet. Gungner eller Gunger (nørrænt: gungnir "det rystende") var ifølge nordisk mytologi Odins altgennemborende, træfsikre spyd som Loke gav til Odin, da han skulle fungere som dommer i et væddemål mellem Loke og dværgene.
Gungnir (vikingskib)
Gungnir er et rekonstrueret vikingeskib, der er fremstillet i Sverige på baggrund af Gokstadskibet, som blev fundet i Sandefjord i Oslo i 1880.
Se Odin og Gungnir (vikingskib)
Gunhild Kongemor
''Gunhild på Orkneyøerne efter sine sønners død''. Gunhild Kongemor var en norsk dronning, gift med kong Erik Blodøkse.
Gunlød
Gunlød er i nordisk mytologi jætten Suttungs smukke datter.
Harald Hildetand
Harald Hildetand i slaget ved Bråvalla. Tegning af Hugo Hamilton 1830. Harald Hildetand (norrønt Haraldr hilditönn) er en sagnkonge af Danmark, der ifølge overleveringen erobrede Danmark i folkevandringstiden og faldt i Bråvallaslaget mod den svenske kong Sigurd Ring.
Harlekin
Harlekin i ''commedia dell’arte''. Harlekin og Pierrot. Maleri af Aleksandr Jakovlev (1887–1938). Harlekin (fra italiensk Arlecchino) er en af hovedpersonerne i klassisk commedia dell'arte med rødder i atellansk farce, opkaldt efter Atella ved Napoli og populær i Romerriget fra omkring 200 f.Kr.
Hávamál
Odin hænger sig i livstræet Yggdrasil, en passage i Hávamál Hávamál (Den Højes tale) er et kvad i den ældre Edda.
Hålogaland
Kort over Hålogaland før ca. år 1000 Hålogaland var navnet på området nord for Trøndelag frem til middelalderen.
Høder
dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.
Høner
Høner i en illustration fra et islandsk manuskript fra 17. århundrede Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi.
Heimdalsgade
Heimdalsgade lidt nord for Slejpnersgade. Heimdalsgade mellem Mimersgade og Nørrebrogade. Heimdalsgade er en sidegade til Nørrebrogade på Ydre Nørrebro.
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Hermann Ernst Freund
Hermann Ernst Freund malet af C.A. Jensen i årene 1819-1820.Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot. Hermann Ernst Freund (født 15. oktober 1786 i Uthlede ved Bremen, død 30. juni 1840) var billedhugger.
Se Odin og Hermann Ernst Freund
Hermod
Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.
Hestevæddeløb
Galophest under et hestevæddeløb Hestevæddeløb for travheste på Charlottenlund Travbane. Hestevæddeløb er en sport, hvor to eller flere ryttere eller kuske rider eller fører en hest over en given distance for at komme først i mål.
Historia de gentibus septentrionalibus
"Göternes tre Primære Guder." Fra venstre mod højre; Frigg, Thor og Odin. Götarne brugte. Historia de Gentibus Septentrionalibus ("Historien om folkene i Norden") er et monumentalt værk af Olaus Magnus om de nordiske lande, som blev trykt i Rom i 1555.
Se Odin og Historia de gentibus septentrionalibus
Hnefatafl
Hnefatafl / Kongens bord Hnefatafl eller Kongens bord er et nordisk brætspil.
Hnitbjerg
Hnitbjerg (oldnordisk: Hnitbjǫrg) er i nordisk mytologi et bjerg, hvori jætten Suttung gemte Skjaldemjøden, og satte sin datter Gunlød til at vogte over den.
Hov (helligsted)
Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.
Hrodr
Hrodr (norrønt Hroðr, betydende "den berømte"Orchard (1997:192).) er en kvindelig jætte i nordisk mytologi, der er venner med aserne og jætten Hymer.
Hugin
Hugin har flere betydninger.
Hugin og Munin
Hugin og Munin siddende på Odins skuldre, en illustration fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Hugin og Munin er i nordisk mytologi Odins to ravne, som hver dag bringer nyt fra alverden.
Hversu Noregr byggðist
Hversu Noregr byggðis (oversat til Hvordan Norge blev bygget eller Fundinn Noregr) er en islandsk optegnelse på oprindelsen af forskellige mytologiske norske slægter.
Se Odin og Hversu Noregr byggðist
Ibor og Aio
Ibor og Aio var de første langobardisk konger – højest sandsynligt mytologisk – der regerede sammen under langobardernes udvandring fra deres oprindelige hjem i Skandinavien til sydkysten af Østersøen.
Idun
''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.
Se Odin og Idun
Ikonografi i nordisk religion
Runesten fra Hunnestad, Skåne. Figuren tolkes traditionelt som jætten Hyrrokin. Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet fremstillet relation til den før-kristne religion i Norden.
Se Odin og Ikonografi i nordisk religion
Interpretatio graeca
Interpretatio graeca ("græsk tolkning") er en latinsk betegnelse for antikke græske forfatteres tendens til at identificere fremmede guddomme med guder fra deres eget græske panteon.
Se Odin og Interpretatio graeca
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Odin og Islandsk litteratur i middelalderen
Ivaldesønnerne
Ivaldesønnerne er tre dværge i nordisk mytologi De er sønner af dværgfyrsten Ivalde og er eminente smede.
J.R.R. Tolkien
John Ronald Reuel Tolkien (født 3. januar 1892 i Bloemfontein, Oranjefristaten, død 2. september 1973 i Bournemouth i England) var en engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært folkevandringstiden) på Universitetet i Oxford.
Jagten på Odin
Jagten på Odin er projekttitlen på en serie arkæologiske udgravninger ved Thor Heyerdahl ved den russiske by Azov nord for Sortehavet.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jernalderens Skandinavien
Udstrækningen af førromerske bosættelser i Skandinavien 300-tallet fvt. - 100 fvt. Jernalderens Skandinavien (eller Nordisk jernalder) refererer til jernalderen i Skandinavien.
Se Odin og Jernalderens Skandinavien
Jonas Ramus (historiker)
Jonas Ramus (født 27. september 1649 i Akerøens præstegæld i det nuværende Møre og Romsdal – død i marts 1718 i Norderhov) var en norsk præst og historiker, søn af provst Daniel Johnsen Ramus og bror til Melchior Ramus.
Se Odin og Jonas Ramus (historiker)
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Se Odin og Jul
Jul i Valhal
Jul i Valhal er en julekalender, der oprindeligt blev vist på TV 2 i december 2005.
Juleøen
Juleøen (dansk for Christmas Island) kan henvise til to forskellige øer.
Karlevistenen
Karlevistenen, med signum Öl 1, er Ölands ældste og en af Sveriges mest bemærkelsesværdige runesten.
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Kirkeskib (skibsmodel)
''Christianus Quintus'' i Holmens Kirke. Fregatten ''Jylland'' i Kastelskirken. ''Haabet'' i De Gamles Bys Kirke. Helligåndskirken i Hvide Sande, et ægte votivskib. ''Neptunus'' i Davidskirken. Et kirkeskib er en skibsmodel i en kirke og er ofte en votivgave.
Se Odin og Kirkeskib (skibsmodel)
Klintekongen
Klintekongen er i dag fejlagtigt en betegnelse for ejeren af Klintholm Gods på Møn, men er retteligt en mytisk figur, Odins efterfølger, der herskede over Stevns, og boede i en hule i Stevns klint.
Knýtlingesaga
Knýtlingesaga fra anden halvdel af 1200-tallet er den islandske litteraturs hovedværk om de danske konger fra 900-tallet og frem til 1187.
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Se Odin og Krigen mellem aser og vaner
Kvaser
Suttung og dværgene, Louis Huard (1891). Kvaser er i nordisk mytologi en vis mand som blev skabt af vaner og aser for slutte en bindende fred mellem dem efter krigen mellem aser og vaner.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Libation
Drikoffer på Elfenbenskysten. Libation (latin: libatio, græsk: leibein, "at hælde") eller drikoffer er et ritual, hvor væske indtages af deltagerne i ceremonien, eller hældes ud på et alter eller direkte på jorden, enten som offer til en gud eller ånd, eller til minde om en afdød eller forfædrene.
Lidskjalv
Lidskjalv eller Hliðskjálf er Odins trone i den nordiske mytologi.
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Se Odin og Loke
Lokes væddemål med dværgene
Lokes væddemål med dværgene er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Odin og Lokes væddemål med dværgene
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Se Odin og Magi
Magiker
Magiker en en bred betegnelse for en person, som siges at udøve magi på baggrund af overnaturlige, okkulte, eller esoteriske kræfter.
Måne (nordisk gud)
Den ældre Eddas Gudesange fra 1895. Måne eller Máni.
Månen i mytologi
Sol, der jages af ulvene Skoll og Hate. I dette afsnit kan der læses om månen i nordisk mytologi.
Meili
Meili (norrønt for "den skønne") er en as i nordisk mytologi.
Menneskeofring
spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).
Se Odin og Mennesket i nordisk religion
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Metamorfose
Metamorfose er et begreb, der stammer fra græsk og betyder forandring, forvandling, omdannelse og omformning.
Midgårdsormen
Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.
Mimer
Mimer er i den nordiske mytologi en jætte.
Mimers brønd
Stedet Mimers brønd ligger under den ene af Yggdrasils rødder, hvor Mimers hoved ligger, efter at aserne balsamerede det og vakte det til live.
Mimersgade
Mimersgade. Nørrebro Remise. Mimersgade er en gade på det Ydre Nørrebro i København, der løber mellem Jagtvej og Nørrebro Station.
Mimersgadekvarteret
Mimersgadekvarteret er et kvarter omkring Mimersgade på Nørrebro i København.
Se Odin og Mimersgadekvarteret
Mysteriet om digtermjøden
Mysteriet om digtermjøden er det elvte tegneseriealbum i serien om Valhalla af Peter Madsen.
Se Odin og Mysteriet om digtermjøden
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.
Nibelungens Ring
Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.
Nordendorfspænderne
Nordendorfspænderne eller Nordendorf fibulaerne er to alamanske fibulaer (fibler), en type bøjet dekoreret spænde (minder om en sikkerhedsnål) som blev fundet i Nordendorf i nærheden af Augsburg i Bayern, Tyskland.
Se Odin og Nordendorfspænderne
Nordens historie
De nordiske lande. Grønland er ikke med på kortet Nordens historie er den fælles historie for de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne (tilhører Finland) samt Færøerne og Grønland (tilhører Danmark).
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Norske navnedage
Dette er en liste over Norges navnedage sorteret efter dato.
Od
Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.
Se Odin og Od
Odense
Odenses byvåben på rådhuset Odense er Danmarks tredjestørste by (efter København og Aarhus) og Fyns største by med.
Odenses historie
Odense har en lang historie begyndende med jernalderbebyggelser i Odenses udkant og senere med vikingetidsborgen Nonnebakken.
Odenwald
Katzenbuckel, det højeste bjerg i Odenwald Kort som viser Odenwald i Tyskland Daumberg i Gorxheimertal Odenwald er en bjergkæde i den sydlige del af Hessen og den nordlige del af Bayern og Baden-Württemberg i Tyskland.
Odin (flertydig)
Odin kan henvise til flere artikler.
Odin (panserskib)
Odin var et dansk panserskib, og var lige som forgængerne Rolf Krake, Lindormen og Gorm klassificeret som panserbatteri.
Odin (skib)
Fire skibe i den danske Marine har haft navnet Odin.
Odin fra Lejre
Odin fra Lejre, ca. år 900 e.Kr.. (Foto: Ole Malling & Roskilde Museum) Odin fra Lejre er en lille støbt sølvfigur fra ca.
Odin stjæler skjaldemjøden
Odin gylper Suttungs mjød op.Illustration af Jakob Sigurðsson, en islandsk kunstner i den 18. århundrede Odin stjæler skjaldemjøden er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Odin og Odin stjæler skjaldemjøden
Odins Bro
Odins Bros set fra roklubben Odins Bros "Kontrolhus" Odins Bro er en bro over Odense Kanal nord om Odense.
Odins Tværgade
Odins Tværgade set fra P.D. Løvs Allé. Odins Tværgade er en sidegade på Ydre Nørrebro i Mimersgadekvarteret.
Odins væddemål
Odisn væddemål er det tredje tegneseriealbum i serien om Valhalla af Peter Madsen.
Odinsgade
Odinsgade set fra Jagtvej. Legeplads i Lommeparken. Odinsgade er en gade på Ydre Nørrebro i Mimersgadekvarteret.
Olof Rudbeck den ældre
Olof Rudbeck (latin Rudbeckius født 1630 i Vesterås, død 17. september 1702 i Uppsala) var søn af biskop Johannes Rudbeckius.
Se Odin og Olof Rudbeck den ældre
Onsdag
Onsdag er en ugedag.
Onsevig
Onsevig er en lille bebyggelse på det nordvestlige Lolland, 13 km nord for Nakskov.
Origo Gentis Langobardorum
''Origo gentis Langobardorum'', manuskript fra det 10. århundrede (Berlin) ''Origo gentis Langobardorum'', illustreret manuskript fra det 11. århundrede (Salerno) Origo Gentis Langobardorum (af lat.:langobardernes oprindelse) er et kort manuskript af en anonym forfatter fra det 7.
Se Odin og Origo Gentis Langobardorum
Osebergtapetet
Osebergtapetet er et fragment af en gobelin, der blev fundet vikingeskibet i Oseberggraven i Norge.
Osmussaar
Fyrtårnet på Osmussaar/Odensholm Osmussaars beliggenhed nordvest for fastlandet. Osmussaar (svensk Odensholm) er en ø ligger 7,5 km uden for fastlandet i den Finske Bugt i det nordvestlige Estland.
Pers Awten
Biikebålet (Risum-Lindholm, 2008) Pers Awten (dialektal form, på rigsdansk: Pers aften (Sankt Peters Aften), på nordfrisisk: Biikebrånen) er en folkefest med bål og båltaler, som fejres hvert år den 21. februar ved den sønderjyske vestkyst.
Peter Frederik Suhm
Peter Friderich Suhm. Malet af Jens Juel. Peter Frederik Suhm (også Friderich) (født 18. oktober 1728 i København, død 7. september 1798 i Øverød ved Holte) var en dansk historiker og bogsamler.
Se Odin og Peter Frederik Suhm
Priamos
Priamos bønfalder Achilles om at udlevere Hektors lig. Maleri af Alexander Andrejevitj Ivanov (1806–1858) Priamos er i græsk mytologi konge af Troja.
Protreptik
Protreptik (πρότρεψις) var et program på de græske ledelsesakademier, Platons akademi og Lykeion, i det antikke Grækenland, drevet af filosoffer som Aristoteles, og af retorikere som Isokrates, fra ca.
Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion
Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion om guder, myter og andre religiøse forhold relateret til nordisk religion afvises af den etablerede videnskab.
Se Odin og Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Ragnarok (opera)
Ragnarok (Götterdämmerung) er den sidste i opera i Richard Wagners tetralogi, Der Ring des Nibelungen.
Ramsundsberget
Sigurdsristningen på Ramsundsberget Ramsundsberget er en klippeflade i Södermanland med runeindskrifter og helleristninger.
Rate-bor
Rate-bor er var i den nordiske mytologi navnet på det bor (naver), som ifølge Snorre Sturlasson blev anvendt af jætten Suttungs bror Bauge for at bore et hul i bjerget Hnitbjerg, hvor skjaldemjøden blev opbevaret.
Ravn
De to ravne Jubilee og Munin ved Tower of London. Ravnen (Corvus corax) er en stor, sort kragefugl.
Se Odin og Ravn
Ravnebanner
Ravnebanneret, Ravneflaget eller bare Ravnen, (Oldnordisk: hrafnsmerki; Middelengelsk: hravenlandeye) var et flag båret af forskellige vikingehøvdinger og andre skandinaviske herskere i løbet af 9., 10.
Rhinguldet
Rhinguldet (tysk: Das Rheingold) er den første af de fire operaer, som udgør operatetralogien Der Ring des Nibelungen af Richard Wagner, som både har komponeret musikken og skrevet librettoen.
Richard Dawkins
Clinton Richard Dawkins (kendt som Richard Dawkins; født 26. marts 1941 i Nairobi, Kenya) er en engelsk etolog, evolutionsteoretiker og forfatter af populærvidenskab.
Rind (nordisk mytologi)
I Jotunheimen holdt jætterne til. Rind karakteriseres i norrøn mytologi på meget forskelligt vis - som jætte, som asynje og af Saxo som russisk prinsesse.
Se Odin og Rind (nordisk mytologi)
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Odin og Ritualer i nordisk religion
Rolf Krake
Rolf Krake hopper over ilden i sin stedfar Adils' hal, tegnet af Lorenz Frølich. Rolf Krake og hans svoger Hjarvard. Rolf Krake (Hrólfr Kraki, Hroðulf, Rolfo eller Roluo) er en sagnkonge fra Lejre på Sjælland, kendt fra både norrøne og den angelsaksiske overleveringer og Saxos Gesta Danorum.
Rummelpot (nytårsskik)
Rummelpot fra Nordtyskland Rummelpot eller rumlepot er en dansk-nordtysk skik, hvor børnene nytårsaften går sminket og udklædt gennem byen med en rummelpot (≈ en gnidetromme).
Se Odin og Rummelpot (nytårsskik)
Samsø Labyrinten
Billede fra Samsø Labyrinten. Samsø Labyrinten er verdens største permanente labyrint, anlagt i september 1999 og åbnet for publikum den 6. maj 2000.
Sankt Severin Kirke (Kejtum)
Skt. Severin i Kejtum Den indre kirke Skt.
Se Odin og Sankt Severin Kirke (Kejtum)
Satanisme
Det omvendte pentagram er et populært symbol på satanisme. Satanisme er en religion baseret på satanfiguren og danner grundlag for flere filosofiske og ideologiske overbevisninger.
Sörla þáttr
''Freja i Dværgenes hule''. Tegning af Louis Huard, 1901. Sörla þáttr eller Sörla þáttr eða Heðins saga ok Högna (dansk: Totten om Sørli eller sagaen om Hedin og Høgna) er en kort fortælling fra Óláfs saga Tryggvasonar en mesta som er nedskrevet i Flatøbogen.
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Se Odin og Sejd
Shaman
Russisk Yukagir shaman. En shaman er en præst hos urfolk.
Siegfried (opera)
Siegfried er den tredje af de fire operaer, der udgør Der Ring des Nibelungen af Richard Wagner.
Sigurd Orm-i-Øje
Sigurd "Orm-i-Øje" eller Sigurd "Snogøje" var ifølge traditionen søn af Kraka og den legendariske vikingehøvding Regnar Lodbrog, og som en af Lodbrogsønnerne bror til Ivar Benløs, Halvdan, Helge,, Ragnvald, Aaluf og Ubbe – omtalt i Roskildekrøniken og den islandske fornaldersaga Ragnarssona þáttr fra omkring år 1300 fundet i Hauksbók.
Sigurd Ring
Sigurd Ring (norrønt: Sigurðr Hringr, i nogle kilder blot kaldet Hringr) var en sagnkonge af svearne som nævnes i mange af de nordiske sagaer.
Sild (ø)
Albuen Sild (på nordfrisisk Söl’ og på tysk Sylt) er den største af de Nordfrisiske Øer i det nordlige Tyskland.
Sinfjøtle
Sinfjøtle er en nordisk sagnfigur tilhørende vølsungeslægten.
Sjælland-II-C
Moderne kopi af brakteaten Sjælland-II-C (Sjælland brakteat 2) er en skandinavisk brakteat, der blev fundet på Sjælland.
Skabelsen (nordisk mytologi)
Skabelsen i den nordiske mytologi baseret på Snorri Sturluson's Edda: I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap.
Se Odin og Skabelsen (nordisk mytologi)
Skandinaviens historie
Skandinaviens historie er de skandinaviske landes — Danmark, Norge og Sveriges samlede historie.
Se Odin og Skandinaviens historie
Skæbne i nordisk kultur
Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.
Se Odin og Skæbne i nordisk kultur
Skirner
Illustration fra Fredrik Sanders svenske ''Ældre Edda'' udgave fra 1893 I nordisk mytologi er Skirner eller Skírnir (norrønt for den lyseOrchard (1997:149).) Frejs tjener.
Skirnismál
Et blad med tekst fra ''Skírnismál'' af AM 748 I 4to, et af de to håndskrifter med kvadet. Skirnismál eller Skirners færd er et af digtene i den ældre Edda.
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Skjaldemjøden
Odin udgyder Suttungs mjød. Illustration af Jakob Sigurðsson, en islandsk kunstner i det 18. århundrede. Skjaldemjøden var i nordisk mytologi en magisk mjød, der gav digteriske evner.
Skjold (sagnkonge)
Anskuelsestavle af Louis Moe med titlen ''Skjold kåres til konge'', litografi af Alfred Jacobsen. Skibssætning af stene og gravhøje ved Gammel Lejre, hvor Skjold var konge. Skjold (norrønt Skjöldr; latin Skioldus) er en dansk sagnkonge og ifølge Skjoldungesagaen en af Odins sønner med Rind.
Skjoldungesaga
Skjoldungesaga (Skjöldunga saga) er en islandsk saga om den danske æt Skjoldungerne.
Slaget ved Bråvalla
Slaget ved Bråvalla, Bråvallaslaget eller slaget ved Brávellir er det største af alle slag i nordisk heltedigtning.
Se Odin og Slaget ved Bråvalla
Sleipner
John Bauer: Odin på Sleipner. Sleipner med sine 8 ben, detalje fra gotlandsk runesten. Sleipner (oldn.: Sleipnir eller Slejpner) er i nordisk mytologi Odins hingst.
Slejpnersgade
Sleipnersgade er en meget lille gade på Ydre Nørrebro i Mimersgadekvarteret.
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Stærkodder
Starkad, Olaus Magnus' ''Carta Marina'' (1540). Stærkodder og hans dyder. Stærkodder (norrønt Starkad.
Suttung
Suttung og dværgene. Illustration fra 1891 Suttung er i nordisk mytologi en jætte, hvis fader, Gilling, og moder blev dræbt af dværgene Fjalar og Galar.
Svastika
150px Svastika (fra sanskrit svástika स्वस्तिक) er et ligesidet kors med arme bøjet i rette vinkler – enten højre om eller venstre om.
Syn (nordisk mytologi)
Syn er asynje i nordisk mytologi.
Se Odin og Syn (nordisk mytologi)
Teologisk Julerevy
Teologisk Juelerevy er en studenterrevy på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, som opføres hvert år i begyndelsen af december måned i forbindelse med det nu nedlagte Teologiske Fakultets julefest.
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se Odin og Thor
Thor - Legenden fra Valhalla
Thor - Legenden fra Valhalla (Hetjur Valhallar - Þór) er en animationfilm fra 2011 instrueret af Óskar Jónasson.
Se Odin og Thor - Legenden fra Valhalla
Thor og færgemanden
Hárbarðsljóð eller Kvadet om Gråskæg findes i den ældre Edda.
Se Odin og Thor og færgemanden
Thormod Torfæus
Thormod Torfæus (Torvesen) islandsk: Þormóður Torfason (født 27. maj 1636 på Engey ved Reykjavík, død 31. januar 1719 på Stangaland på Karmøy, Rogaland) var islandsk historiker, der særligt studerede islandsk og norsk historie.
Thors kamp med Hrungner
Thor kæmper mod Hrungner. Illustration fra 1865. Thors kamp med Hrungner er en myte kendt fra Skáldskaparmál, hvor det findes i kvadet Haustlǫng af Thjodolf den Hvinverske, tilegnet Torleiv Hordakåresson den spage.
Se Odin og Thors kamp med Hrungner
Thule (mytologisk ø)
Thule som ''Tile'' på Carta Marina af Olaus Magnus. Thule (også Thula, Thyle, Thile, Thila, Tile, Tila, Tilla, Tyle, eller Tylen—det vil sige Θούλη på Græsk) er i klassiske kilder en ø langt mod nord, først nævnt af grækeren Pytheas i det 4.
Se Odin og Thule (mytologisk ø)
Tjasse bortfører Idun
Tjasse bortfører Idun er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Odin og Tjasse bortfører Idun
Tjängvidestenen
Tjängvidestenen Tjängvidestenen eller Tjängvide billedsten (listet i Rundata som Gotland Runic Inscription 110 eller G 110) er en rune- og billedsten, fra gråden Tjängvide omkring 3 km vest for Ljugarn på Gotland, Sverige.
Tjernihiv rajon
Tjernihiv rajon (Чернігівський район) er en af 5 rajoner i Tjernihiv oblast i Ukraine, hvor Tjernihiv rajon er beliggende i den vestlige del af oblasten med Korjukivka rajon mod øst, Nizjyn rajon mod sydøst, og med grænse til Kyiv oblast dels som en landegrænse mod syd, og dels gennem Kyivreservoiret mod sydvest.
Tre kronor (rigsvåben)
Sveriges lille rigsvåben En skandinavisk konge med våbenbannere for Danmark, Norge og Sverige med Sverige gamle våbenmærke "Folkungløven" (1882). Det oprindelige værk er fra 1370'erne. Tre kronor, også kaldet lilla riksvapnet, er et af de heraldiske skjolde, som indgår i det officielle svenske rigsvåben.
Se Odin og Tre kronor (rigsvåben)
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Tyrfing
dværgene. Illustration af Lorenz Frølich, 1906. Vikingetidens huse, rekonstrueret i Fotevikens Museum. Tyrfing, Tirfing eller Tyrving (navnet er af usikker oprindelse, muligvis forbundet med terwingerne, et gotisk folk nord for den nedre Donau) var et magisk sværd i den nordiske mytologi.
Tysklands nationalvåben
Det tyske nationalvåben blev til i Weimarrepublikkens senere tid Det tyske nationalvåben er et af Tysklands symboler.
Se Odin og Tysklands nationalvåben
Udgårdsloke
Udgårdsloke med Thor Udgårdsloke er i nordisk mytologi konge over jætterne.
Ull
Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.
Se Odin og Ull
Uppåkra
Tempel i Uppåkra/Opager (rekonstruktion) Uppåkra (på gammel skånsk/dansk: Opager) eller Store Uppåkra er en landsby i Uppåkra Sogn i Staffanstorps kommune i Skåne.
Vafþrúðnismál
Odin og Vafþrúðnir i et spil om viden (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er Vafþrúðnismál (eller Vaftrudnersmål) det 3.
Vaftrudner
Vaftrudner er i nordisk mytologi en overordentlig vis jætte, kendt for sin strid på ord med Odin.
Vale
Vale - illustreret af Carl Emil Doepler (1824-1905) i 1882. Vale er navnet på en gud fra norrøn mytologi, søn af Odin og Rind.
Se Odin og Vale
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Valhalla (film)
Valhalla er en dansk spillefilm fra 2019 instrueret af Fenar Ahmad.
Valhalla (tegnefilm)
Valhalla er en dansk tegnefilm fra 1986, instrueret af den danske tegner Peter Madsen og den amerikanske animator Jeffrey James Varab, og baseret på Peter Madsens tegneserie af samme navn.
Se Odin og Valhalla (tegnefilm)
Valhalla (tegneserie)
Valhalla er en dansk tegneserie, skabt af tegneren Peter Madsen og forfatterteamet Henning Kure og Hans Rancke-Madsen, med Søren Håkansson som farvelægger.
Se Odin og Valhalla (tegneserie)
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Valkyrien
Valkyrien (Die Walküre) (WWV 86B) er den anden af de fire operaer, der indgår i Der Ring des Nibelungen af Richard Wagner.
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Varulv
Træsnit af en angribende varulv. Lucas Cranach den ældre, 1512. Varulv i et tysk træsnit fra 1722. Varulven (af norrønt verr, oldhøjtysk wer.
Vølsunga saga
2009 Grane ind i fortællingen. Her Gram, illustreret af Emil Doepler (1905). Vølsungesaga er en norrøn fornaldersaga fra sidste del af 1200-tallet, hvor sagnene om den legendariske frankerkongen Vølsungs efterkommere bliver knyttet sammen med en række andre sagn: Blandt andet bygger sagaen på heltedigtene i Den ældre Edda.
Vølsungerne
Helge Hundingsbane - halvt vølsung og halvt ylfing - modtages i Valhal. Vølsungerne er en mytisk kongeslægt, der ifølge sagnene nedstammede i lige linje fra Odin.
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Vendeltiden
Pragthjelm i jern med bronzebeslag, som blev fundet i en bådgrav ved Vendels kyrka. Vendeltiden er den mellemste periode i yngre jernalder i Sveriges forhistorie, navngivet efter de rige arkæologiske bådgravsfund nær Vendels kyrka nord for Uppsala.
Vendisk mytologi
Guderne i den vendiske mytologi blev tilbedt i middelalderen af venderne, der levede i det nordlige Tyskland lige syd for Danmark.
Vi (helligsted)
Vi (norrønt: vé, n.) var i den nordiske før-kristne religion en betegnelse for en indhegnet helligdom.
Vidar den Tavse
En illustration af Vidar der jager Fenris, mens han holder hans kæber fra hinanden, (1908) af W. G. Collingwood, inspireret af Gosforthkorset Vidar er i nordisk mytologi søn af Odin.
Viggo Julius von Holstein Rathlou
Viggo Julius von Holstein Rathlou (1885-1965) var dansk dr.phil., bibliotekar ved Statsbiblioteket i Århus og fremtrædende medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP).
Se Odin og Viggo Julius von Holstein Rathlou
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Vikingetiden på Færøerne
Vikingearven gør sig stadig gældende: Typisk dragehovedudsmykning på en færøsk robåd, den traditionsrige "Havnarbáturin" (Tórshavns timands-kaproningsbåd) Viking i voksmuseet SagaMuseum i VestmannaVikingetiden på Færøerne varede fra Grímur Kambans bosættelse i året 825 og til Tróndur í Gøtu døde i 1035 som øgruppens sidste vikingeoverhoved, hvorefter Leivur Øssursson samme år gennemførte sin magtovertagelse.
Se Odin og Vikingetiden på Færøerne
Vikingetidens rustning og våben
Vikingetidens rustning og våben er den militærteknologi, som vikingerne benyttede sig af fra slutningen af 700-tallet til midt i 1000-tallet i Europa.
Se Odin og Vikingetidens rustning og våben
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Vilhelm Moberg
Buste af Vilhelm Moberg Vilhelm Moberg (født 20. august 1898 i Moshultamåla, Algutsboda församling i Småland, død 8. august 1973 på Väddö i Uppland) var en svensk forfatter, dramatiker og journalist.
Vindelev-skatten
Hovedparten af skattefundet fra Vindelev udstillet i Vejle, 2022 Vindelev-skatten eller guldfundet fra Jelling, som det fejlagtigt kom til at hedde de første dage, da det blev fundet få kilometer km nordøst for Jelling, er et af danmarkshistoriens vigtigste samlede guldfund fra jernalderen.
Vinniler
Vinniler er i nordisk mytologi navnet på et folk, måske Langobarderne, som lå i strid med Vandalerne.
Vogsrød
Vogsrød (dansk) eller Wagersrott (tysk) er en landsby og kommune beliggende 1,5 km nordøst for Nørre Brarup ved vejen til Skæggerød i landskabet Angel i Sydslesvig.
Vulkansk aktivitet i Island
Grábrók-kraterne i Island. Den vulkanske aktivitet i Island er stor på grund af unikke geologiske forhold.
Se Odin og Vulkansk aktivitet i Island
Wewelsburg
200px Wewelsburg (tysk udtale) er et renæssance-slot i Nordrhein-Westfalen, i landsbyen med samme navn.
Ydale
bue, omgivet af eviggrønne takstræer. Friedrich Wilhelm Heine. Ydale eller Ydalir (.
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Se Odin og Ymer (nordisk mytologi)
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Zeus
Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.
Se Odin og Zeus
Zoofili
Zoofili er defineret som et menneskes seksuelle tiltrækning til ikke-menneskelige dyr og klassificeres ifølge DSM-V som en parafili.
Også kendt som Alfader, Bølværk, Gangråd, Jauloherra, Jolner, Julens Herre, Jólnir, Odin (guddom), Vegtramer, Wotan, Ygg, Óðinn.
, Den norrøne kalender, Den store udfordring, Den vilde jagt, Diser, Djurgårdsbron, Draupner, Drivtømmer, Eitri, Elminster, Emma (pigenavn), England i middelalderen, Erik Menneskesøn-serien, Ernst Günther 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Eyvind Skaldaspillir, Eyvind Skeie, Fafner, Fagrskinna, Fjalar og Galar, Fjölsvinnsmál, Fjølner, Fjørgyn, Flatøbogen, Folkeminde, Forklædning, Frankere, Fredag, Frederiksberg, Frej, Freja, Frejas smykke, Frejs elskov, Frigg, Fulla, Gambara, Gammel Lejre, Gåden om Odin, Gefion, Gennem ild og vand, Georgia Skovgaard (broderer), Gere og Freke, Germansk religion, Germanske folkeslag, Germanske mytologiske væsner, Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, Gevninge hjelmfragmentet, Ginnungagap, Gjallarhornet, Gjallerbroen, Gram (sværd), Grane (mytologi), Grímnismál, Guder fra Forgotten Realms, Gudernes gaver, Guldhornene, Gungner, Gungnir (vikingskib), Gunhild Kongemor, Gunlød, Harald Hildetand, Harlekin, Hávamál, Hålogaland, Høder, Høner, Heimdalsgade, Heimskringla, Hejmdal, Hermann Ernst Freund, Hermod, Hestevæddeløb, Historia de gentibus septentrionalibus, Hnefatafl, Hnitbjerg, Hov (helligsted), Hrodr, Hugin, Hugin og Munin, Hversu Noregr byggðist, Ibor og Aio, Idun, Ikonografi i nordisk religion, Interpretatio graeca, Islandsk litteratur i middelalderen, Ivaldesønnerne, J.R.R. Tolkien, Jagten på Odin, Jætte, Jernalderens Skandinavien, Jonas Ramus (historiker), Jotunheim, Jul, Jul i Valhal, Juleøen, Karlevistenen, Kenning, Kirkeskib (skibsmodel), Klintekongen, Knýtlingesaga, Kongerækken, Krigen mellem aser og vaner, Kvaser, Langobarder, Libation, Lidskjalv, Lokasenna, Loke, Lokes væddemål med dværgene, Magi, Magiker, Måne (nordisk gud), Månen i mytologi, Meili, Menneskeofring, Mennesket i nordisk religion, Merkur (planet), Metamorfose, Midgårdsormen, Mimer, Mimers brønd, Mimersgade, Mimersgadekvarteret, Mysteriet om digtermjøden, Mytologi, N.F.S. Grundtvig, Nibelungens Ring, Nordendorfspænderne, Nordens historie, Nordisk folklore, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norne, Norske navnedage, Od, Odense, Odenses historie, Odenwald, Odin (flertydig), Odin (panserskib), Odin (skib), Odin fra Lejre, Odin stjæler skjaldemjøden, Odins Bro, Odins Tværgade, Odins væddemål, Odinsgade, Olof Rudbeck den ældre, Onsdag, Onsevig, Origo Gentis Langobardorum, Osebergtapetet, Osmussaar, Pers Awten, Peter Frederik Suhm, Priamos, Protreptik, Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion, Ragnarok, Ragnarok (opera), Ramsundsberget, Rate-bor, Ravn, Ravnebanner, Rhinguldet, Richard Dawkins, Rind (nordisk mytologi), Ritualer i nordisk religion, Rolf Krake, Rummelpot (nytårsskik), Samsø Labyrinten, Sankt Severin Kirke (Kejtum), Satanisme, Sörla þáttr, Sejd, Shaman, Siegfried (opera), Sigurd Orm-i-Øje, Sigurd Ring, Sild (ø), Sinfjøtle, Sjælland-II-C, Skabelsen (nordisk mytologi), Skandinaviens historie, Skæbne i nordisk kultur, Skirner, Skirnismál, Skjaldekunst, Skjaldemjøden, Skjold (sagnkonge), Skjoldungesaga, Slaget ved Bråvalla, Sleipner, Slejpnersgade, Snorri Sturluson, Stærkodder, Suttung, Svastika, Syn (nordisk mytologi), Teologisk Julerevy, Thor, Thor - Legenden fra Valhalla, Thor og færgemanden, Thormod Torfæus, Thors kamp med Hrungner, Thule (mytologisk ø), Tjasse bortfører Idun, Tjängvidestenen, Tjernihiv rajon, Tre kronor (rigsvåben), Tyr (gud), Tyrfing, Tysklands nationalvåben, Udgårdsloke, Ull, Uppåkra, Vafþrúðnismál, Vaftrudner, Vale, Valhal, Valhalla (film), Valhalla (tegnefilm), Valhalla (tegneserie), Valkyrie, Valkyrien, Vaner, Varulv, Vølsunga saga, Vølsungerne, Vølve, Vølvens spådom, Vendeltiden, Vendisk mytologi, Vi (helligsted), Vidar den Tavse, Viggo Julius von Holstein Rathlou, Vikinger, Vikingetid, Vikingetiden på Færøerne, Vikingetidens rustning og våben, Vile og Ve, Vilhelm Moberg, Vindelev-skatten, Vinniler, Vogsrød, Vulkansk aktivitet i Island, Wewelsburg, Ydale, Yggdrasil, Ymer (nordisk mytologi), Ynglingesaga, Yngre Edda, Zeus, Zoofili.