Indholdsfortegnelse
114 relationer: Andøya, Astrid Tryggvesdatter, Íslendingabók, Ögmundar þáttr dytts, Óláfs saga Tryggvasonar en mesta, Åsmund Fregdegjeva, Bergljot Håkonsdatter, Bymarka, Danske sagnkonger, Edvard Grieg, Einar Tambeskælver, Eiríks saga rauða, Engeløya, Erik Blodøkse, Erik jarl, Erling Skjalgsson, Ethelred 2. den Rådvilde, Eyvind Skaldaspillir, Færøernes historie, Færøsk kirkehistorie, Færøske kvæder, Flatøbogen, Frøylandsvatnet (Klepp og Time), Frej, Friedrich August Reissiger, Gunhild af Polen, Gunhild Kongemor, Gyda Svendsdatter, Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge, Hallfreðar saga, Harald Blåtand, Harald Hårfager, Håkon jarl, Heimaey stavkirke, Helga þáttr Þórissonar, Holger Danske, Hornelen, Hov (helligsted), Hversu Noregr byggðist, Islands historie, Jomsvikingernes saga, Karmsundet, Kastespyd, Katolske kirke på Færøerne, Kollafjørður, Konghelle, Kristendommens indførelse i Norden, Kristni saga, Kulistenen, Ladejarlerne, ... Expand indeks (64 mere) »
Andøya
Andøya (samisk Ánddásoulu) er Norges 10.
Astrid Tryggvesdatter
Astrid Tryggvesdatter (født ca. 962 – død ukendt), blev i 996 gift med Erling Skjalgsson på Sola (975 – 21. december 1028).
Se Olav Tryggvason og Astrid Tryggvesdatter
Íslendingabók
Íslendingabók, Libellus Islandorum eller Bogen om islændingene, er et historisk værk om Islands tidligste historie.
Se Olav Tryggvason og Íslendingabók
Ögmundar þáttr dytts
Ögmundar þáttr dytts ok Gunnars helmings er en islandsk þáttr, der blev nedskrevet i 1300-tallet.
Se Olav Tryggvason og Ögmundar þáttr dytts
Óláfs saga Tryggvasonar en mesta
Óláfs saga Tryggvasonar en mesta eller Den større Saga om Olav Tryggvason er en hybrid af flere typer sagaer, der er samlet fra flere kilder i 1300-tallet, men er hovedsageligt en kongesaga.
Se Olav Tryggvason og Óláfs saga Tryggvasonar en mesta
Åsmund Fregdegjeva
Åsmund Fregdegjeva eller Åsmund Frægdegjevar er en norsk folkevise af balladetypen.
Se Olav Tryggvason og Åsmund Fregdegjeva
Bergljot Håkonsdatter
Bergljot Håkonsdatter (født før 990 – død efter 1050), datter af Håkon Ladejarl og Tora Skagesdatter.
Se Olav Tryggvason og Bergljot Håkonsdatter
Bymarka
Baklidammen i Bymarka. Bymarka er et skovområde vest for Trondheim på 80 km², og er dermed Trondheims største naturområde og blandt områdets mest populære udfartsteder.
Danske sagnkonger
Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.
Se Olav Tryggvason og Danske sagnkonger
Edvard Grieg
P.S. Krøyer, ''Edvard Grieg akkompagnerende sin hustru'', 1898, Nationalmuseum. Edvard Hagerup Grieg (15. juni 1843 – 4. september 1907) var en norsk komponist og pianist.
Se Olav Tryggvason og Edvard Grieg
Einar Tambeskælver
Einar Tambarskjelve, Einar Eindrideson, Einar Tambaskelvi og på dansk Tambeskælver (født ca.980, død ca.1050) var en norsk stormand og en formidabel bueskytte.
Se Olav Tryggvason og Einar Tambeskælver
Eiríks saga rauða
Labrador) som forskellige personer i de islandske sagaer (hovedsageligt ''Erik den Rødes Saga'' og ''Grønlendingasaga'') sejlede til. Navnene er angivet på moderne engelsk og norrønt. Eiríks saga rauða eller Erik den Rødes Saga er en nordisk saga om nordboernes kolonisering af Amerika ('au' udtales på islandsk (og oldnordisk)).
Se Olav Tryggvason og Eiríks saga rauða
Engeløya
Engeløyas beliggenhed. Engeløya er en norsk ø, som administrativt hører til Steigen Kommune i Nordland fylke.
Se Olav Tryggvason og Engeløya
Erik Blodøkse
Mønt slået af Erik Blodøkse i York Erik Haraldsson Blodøkse (Eiríkr blóðøx) (ca. 895 – 954) var ældste søn af Harald Hårfager og Ragnhild Eriksdatter, datter af kong Erik af Jylland og kendt som "Ragnhild den mægtige".
Se Olav Tryggvason og Erik Blodøkse
Erik jarl
Erik Håkonsson Ladejarl (norsk:Eirik, gammelnorsk:Eiríkr Hákonarson) (født 957 død 1023 eller 1024) var jarl af Trøndelag og Håløygaland (ca. 995 – 1012).
Se Olav Tryggvason og Erik jarl
Erling Skjalgsson
Erling Skjalgsson (født ca. 975, død 21. december 1028 ved Bokn) var en høvding (herse) i Sola det sydvestlige Norge og blandt sin tids mægtigste mænd.
Se Olav Tryggvason og Erling Skjalgsson
Ethelred 2. den Rådvilde
Ethelred 2. eller Æthelred 2. (angelsaksisk Æþelred) (ca. 968 – 23. april 1016) med tilnavnet "den rådvilde" var konge af England fra 978 til 1013 og 1014 til 1016.
Se Olav Tryggvason og Ethelred 2. den Rådvilde
Eyvind Skaldaspillir
Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).
Se Olav Tryggvason og Eyvind Skaldaspillir
Færøernes historie
Færøernes flag hedder Merkið. Det blev hejst for første gang den 22. juni 1919 i Fámjin Færøernes historie er en del af Nordens historie.
Se Olav Tryggvason og Færøernes historie
Færøsk kirkehistorie
katolske bispedømme fra 1138 til reformationen. Færøsk kirkehistorie begynder omkring 625, da munke fra Irland flyttede til øerne, hvor de levede et eremitliv og brugte tid på fåreavl og plantedyrkning, blandt andet havre.
Se Olav Tryggvason og Færøsk kirkehistorie
Færøske kvæder
Færøsk frimærke viser balladen ''Harra Pætur & Elinborg'' Færøske kvæder eller Færøske kvæði (at kvøða: at kvæde eller synge kvad eller kvæði til dans): de gamle ballader på Færøerne akkompagneret af færøsk kædedans.
Se Olav Tryggvason og Færøske kvæder
Flatøbogen
Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''.
Se Olav Tryggvason og Flatøbogen
Frøylandsvatnet (Klepp og Time)
Frøylandsvatnet er en sø i kommunerne Klepp og Time i Rogaland fylke i Norge.
Se Olav Tryggvason og Frøylandsvatnet (Klepp og Time)
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Friedrich August Reissiger
Friedrich August Reissiger (født 26. juli 1809 i Belzig ved Wittenberg, død 1. marts 1883 i Fredrikshald) var en norsk musiker.
Se Olav Tryggvason og Friedrich August Reissiger
Gunhild af Polen
Gunhild født Świętosława (døde efter 1014) var en dansk dronning, der efter ca.
Se Olav Tryggvason og Gunhild af Polen
Gunhild Kongemor
''Gunhild på Orkneyøerne efter sine sønners død''. Gunhild Kongemor var en norsk dronning, gift med kong Erik Blodøkse.
Se Olav Tryggvason og Gunhild Kongemor
Gyda Svendsdatter
Gyda Svendsdatter (født ca. 980/985 - ukendt) var datter af kong Svend Tveskæg af Danmark og hans hustru Gunhild af Polen.
Se Olav Tryggvason og Gyda Svendsdatter
Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge
"Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge" eller blot "Hakon Jarls død" er et dansk digt af Adam Oehlenschläger udgivet i samlingen Digte 1803 i 1802.
Se Olav Tryggvason og Hakon Jarls Død eller Christendommens Indførsel i Norge
Hallfreðar saga
Hallfreðar saga vandræðaskálds (oldnordisk udtale: ˈhalːfreðar ˈsaɣa ˈwandˌrɛːðaˌskalds) er en af de islandske sagaer.
Se Olav Tryggvason og Hallfreðar saga
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Se Olav Tryggvason og Harald Blåtand
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Se Olav Tryggvason og Harald Hårfager
Håkon jarl
Håkon jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca.
Se Olav Tryggvason og Håkon jarl
Heimaey stavkirke
Heimaey stavkirke. Heimaey stavkirke er en stavkirke som ligger på øen Heimaey i øgruppen Vestmannaeyjar syd for Island.
Se Olav Tryggvason og Heimaey stavkirke
Helga þáttr Þórissonar
Helga þáttr Þórissonar er en tott (norrønt: þáttr) i form af en fornaldersaga der findes i Ólafs saga Tryggvasonar i Flatøbogen.
Se Olav Tryggvason og Helga þáttr Þórissonar
Holger Danske
H.P. Pedersen-Dans statue af Holger Danske i kasematterne under Kronborg. Holger Danske som spillekort - spar knægt. Holger Danske er en dansk sagnhelt.
Se Olav Tryggvason og Holger Danske
Hornelen
Hornelen (af hornel.
Se Olav Tryggvason og Hornelen
Hov (helligsted)
Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.
Se Olav Tryggvason og Hov (helligsted)
Hversu Noregr byggðist
Hversu Noregr byggðis (oversat til Hvordan Norge blev bygget eller Fundinn Noregr) er en islandsk optegnelse på oprindelsen af forskellige mytologiske norske slægter.
Se Olav Tryggvason og Hversu Noregr byggðist
Islands historie
Husavik på Island i 2005.Islands historie er anderledes end historien i det øvrige Norden.
Se Olav Tryggvason og Islands historie
Jomsvikingernes saga
Slaget ved Svold, malet af Otto Sinding. Jomsvikingernes saga eller Jómsvíkinga Saga er en norrøn fortælling, der ofte sættes lig med beretningen om Jomsvikingerne (oldnordisk Jómsvíkingar) og deres indflydelse på den danske og norske historie på Harald Blåtand og Olav Tryggvasons tid.
Se Olav Tryggvason og Jomsvikingernes saga
Karmsundet
Karmsundet ligger mellem Hardangerfjorden og Boknafjorden Vikingehuset på Avaldsnes. Karmsundet er sundet mellem øen Karmøy og Haugesund i Rogaland fylke i Norge.
Se Olav Tryggvason og Karmsundet
Kastespyd
Agrianisk peltast med tre små kastespyd. Denne type lette fodsoldater var almindelige i Oldtidens Grækenland. Et kastespyd er et spyd, der bruges til at kaste med.
Se Olav Tryggvason og Kastespyd
Katolske kirke på Færøerne
Mariukirkjan Mariukirkjan Den romersk-katolske kirke på Færøerne består af en meninghed omkring Mariukirkjan (dansk: St. Mariekirken) i Tórshavn.
Se Olav Tryggvason og Katolske kirke på Færøerne
Kollafjørður
Kollafjørður set fra Oyggjarvegur Kollafjørður er en færøsk bygd på det sydøstlige Streymoy, cirka 25 km nord for Tórshavn.
Se Olav Tryggvason og Kollafjørður
Konghelle
Her lå Konghelle, en af Norges vigtigste byer. augustinerkloster. Båhus fæstning med byen Konghelle efter flytningen i 1612. Konghelle (svensk Kungahälla) var i middelalderen en by i det daværende norske landskab Båhuslen, afstået til Sverige i 1658.
Se Olav Tryggvason og Konghelle
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Se Olav Tryggvason og Kristendommens indførelse i Norden
Kristni saga
Titelbladet på ''Kristni saga''. Kristni saga eller Kristendomssaga er en middelalderlig saga om, hvordan kristendommen blev indført på Island.
Se Olav Tryggvason og Kristni saga
Kulistenen
Kulistenen som den står udstillet på Videnskabsmuseet i Trondheim. Kulistenen (på norsk Kulisteinen) katalogiseret som N 449 i Samnordisk runetekstdatabase, er en er en runesten med en kristen runeinskription fra øen Kuli i Smøla kommune i Nordmøre, Møre og Romsdal fylke.
Se Olav Tryggvason og Kulistenen
Ladejarlerne
Statuen ''Ladejarlen'' af billedhuggeren Harald Samuelsen. Statuen blev opført af apoteker Aasmund Laugsand og stod oprindeligt i en niche foran apoteket ''Ladejarlen'' i Trondheim.http://www.strindahistorielag.no/wiki/index.php?title.
Se Olav Tryggvason og Ladejarlerne
Laxdæla saga
Kjartan dør i Bollis arme. Ill.: Andreas Bloch, 1898. Laxdæla saga (norrønt) eller Laksdøla saga og Sagaen om laksdølene er en islændingesaga skrevet mellem 1230 og 1260.
Se Olav Tryggvason og Laxdæla saga
Moster (ø)
Moster er en ø i Bømlo kommune i Vestland fylke, Norge.
Se Olav Tryggvason og Moster (ø)
Mostratinget
Tingstenen ved Moster Amfi. Moster gamle kirke Mostratinget var et tingmøde som blev holdt ved Moster kirke, på Moster i Bømlo i 1024.
Se Olav Tryggvason og Mostratinget
Munkholmen
Munkholmen set fra syd. Munkholmen (norrønt Hólmr, Niðarhólmr) er en lille ø på 1,3 hektar som ligger ca.
Se Olav Tryggvason og Munkholmen
Nidaros
Nidaros er det historiske navn for byen Trondheim, samt navnet på både det katolske bispedømme, der var Norges ærkebispedømme før 1537, og det lutherske bispedømme i Trøndelagen siden 1537.
Nidstang
Nidstang. Illustration til Saxos ''Gesta Danorum''. En nidstang er en stang af hassel med et afhugget hestehoved, rejst som (trolddoms)middel til at skade, bringe ulykker over den person, mod hvem hovedets opspærrede gab var vendt.
Se Olav Tryggvason og Nidstang
Nordboere
Nordboernes bosættelser i og umiddelbart efter vikingetiden (rødt og orange), inklusiv normanniske erobringer (gult). Områder uden bosættelser, hvori vikinger plyndrede eller handlede, er markeret med grønt. Nordboere kaldes de historiske nordeuropæiske folkeslag, som talte nordiske sprog og levede i Skandinavien og omkringliggende nordeuropæiske områder mellem det 8.
Se Olav Tryggvason og Nordboere
Nordens historie
De nordiske lande. Grønland er ikke med på kortet Nordens historie er den fælles historie for de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne (tilhører Finland) samt Færøerne og Grønland (tilhører Danmark).
Se Olav Tryggvason og Nordens historie
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Olav Tryggvason og Nordisk religion
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Norges historie
Norges historie kan dateres tilbage til tiden før år 800, hvorfra man har fundet flere helleristninger skrevet med runer.
Se Olav Tryggvason og Norges historie
Norges hovedstad
Norge har haft adskillige hovedstæder gennem tiden.
Se Olav Tryggvason og Norges hovedstad
Norges regenter
Listen over Norges regenter, som har hersket over et samlet Norge, starter traditionelt med Harald Hårfager, muligvis en arv fra Snorre Sturlusons fremstilling i krøniken Heimskringla.
Se Olav Tryggvason og Norges regenter
Norna-Gests þáttr
Norne-Gæsts død. Xylografi af Gunnar Forssell (1859–1903). ''Die Nornen'' Johannes Gehrts (1889) Færøsk frimærke med motiv fra balladen om Norne-Gæst. Fortælling om Norne-Gæst (norrønt Norna-Gests þáttr) er en fornaldersaga – altså en eventyrsaga.
Se Olav Tryggvason og Norna-Gests þáttr
Olaf
kronprinsens ankomst i 1905. Kronprins Olav (døbt Alexander) i 1906, tegning af Andreas Bloch. Olaf er et drengenavn, der stammer fra oldnordisk Óláfr.
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Se Olav Tryggvason og Olav den Hellige
Olav Tryggvason-monumentet
2012 Olav Tryggvason-monumentet, også kaldt Olav Tryggvason-støtten og lignende, er et monument over Olav Tryggvason udformet af billedhuggeren Wilhelm Rasmussen (1879–1965) og rejst på Torvet i Trondheim 1921.
Se Olav Tryggvason og Olav Tryggvason-monumentet
Olav Tryggvasons saga
Gerhard Munthes indledningsvignet til ''Olav Tryggvasons saga'' i ''Heimskringla'', J.M. Stenersen & Co, 1899. Olav Tryggvasons saga af Snorre Sturlason er fortællingen om kong Olav Tryggvason (ca. 968 – 1000), som var konge af Norge fra 995 efter et bondeoprør, der førte til, at ladejarlen Håkon Sigurdsson blev dræbt, og knap fem år senere til at Olav døde i et søslag i nærheden af Danmark.
Se Olav Tryggvason og Olav Tryggvasons saga
Oluf Skotkonung
Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson.
Se Olav Tryggvason og Oluf Skotkonung
Orkneyøerne
Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.
Se Olav Tryggvason og Orkneyøerne
Ormen hin Lange
Ormen hin Lange af Halfdan Egedius. Ormen hin Lange på frimærke fra Færøerne Ormen hin Lange er det kendteste langskibe fra vikingetiden.
Se Olav Tryggvason og Ormen hin Lange
Ormurin langi
Færøsk frimærkeserie fra 2006 med motiver fra folkesangen ''Ormurin langi'' af kunstneren Vigdis Sigmundsdóttir. Ormurin langi (Ormen hin Lange) er et færøsk kvad om den norske kong Olav Tryggvason og hans kongeskib Ormen Lange.
Se Olav Tryggvason og Ormurin langi
Oslo
Oslo (mellem 1624 og 1925 Christiania (efter 1877/1897 også skrevet som Kristiania)) er en kommune og et eget fylke i Norge samt landets hovedstad og største by.
Personer på færøske frimærker
Færøsk selvfølelse er et gennemgående motiv på frimærkene fra øriget Færøernes første frimærker udkom 30. januar 1975.
Se Olav Tryggvason og Personer på færøske frimærker
Peter Nicolai Arbo
Peter Nicolai Arbo (født 18. juni 1831, død 14. oktober 1892) var en norsk maler som specialiserede sig i at male historiske motiver og bilder fra norrøn mytologi.
Se Olav Tryggvason og Peter Nicolai Arbo
Raud den ramme
Raud den ramme (Rauðr inn rammi) var ifølge sagaen Heimskringla en vikingehøvding som boede ved Saltstraumen, i nærheden af nutidens Bodø i Hålogaland i Nordland fylke i Norge.
Se Olav Tryggvason og Raud den ramme
Rikard Nordraak
Rikard Nordraaks grav på Vår Frelsers gravlund Rikard Nordraak (12. juni 1842 i Christiania – 20. marts 1866 i Berlin) var en norsk komponist.
Se Olav Tryggvason og Rikard Nordraak
Royal Navys historie
Slaget ved Trafalgar. Royal Navys historie går tilbage til det 9. århundrede.
Se Olav Tryggvason og Royal Navys historie
Rurikslægten
Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.
Se Olav Tryggvason og Rurikslægten
Saltstraumen
Saltstraumen er et sund og en tidevandstrøm elleve kilometer sydøst for Bodø by i Bodø kommune i Nordland fylke i Norge.
Se Olav Tryggvason og Saltstraumen
Sörla þáttr
''Freja i Dværgenes hule''. Tegning af Louis Huard, 1901. Sörla þáttr eller Sörla þáttr eða Heðins saga ok Högna (dansk: Totten om Sørli eller sagaen om Hedin og Høgna) er en kort fortælling fra Óláfs saga Tryggvasonar en mesta som er nedskrevet i Flatøbogen.
Se Olav Tryggvason og Sörla þáttr
Selje Kloster
Klosteret på Selja i dag Selje Kloster er ruinerne af et benediktinerkloster på øen Selja i Stad kommune i Vestland fylke i Norge.
Se Olav Tryggvason og Selje Kloster
Sigrid Storråde
Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.
Se Olav Tryggvason og Sigrid Storråde
Skandinaviens historie
Skandinaviens historie er de skandinaviske landes — Danmark, Norge og Sveriges samlede historie.
Se Olav Tryggvason og Skandinaviens historie
Skúli Þórsteinsson
Skúle Þorsteinsson (ca. 970 – ca. 1040) var sønnesøn af Egil Skallagrimson og en af Erik jarls islandske skjalde.
Se Olav Tryggvason og Skúli Þórsteinsson
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg.
Slaget ved Fýrisvellir
Aros nævnes, mens Uppsala ligger ved Vänern. Slaget ved Fýrisvellir var en slag, der blev kæmpet i midten af 980'erne på sletten Fýrisvellir mellem Erik Sejrsæl og en invaderende hær.
Se Olav Tryggvason og Slaget ved Fýrisvellir
Slaget ved Maldon
Slaget ved Maldon fandt sted den 11. august 991 øst for byen Maldon ved Blackwater-flodens udløb i Essex, England, i Ethelred 2. den Rådvildes regeringstid.
Se Olav Tryggvason og Slaget ved Maldon
Slaget ved Svold
Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.
Se Olav Tryggvason og Slaget ved Svold
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Olav Tryggvason og Snorri Sturluson
Stad (halvø)
Stad, set fra Runde. 2008 Stad er en halvø i Stad kommune som stikker ud i havet, og udgør den nordvestligste del af Vestland fylke i Norge.
Se Olav Tryggvason og Stad (halvø)
Stranding
Martinus Rørbyes maleri ''Et skib på Skagens strand'' fra 1847. Skibet ''Ann Sunderland'' strandede ved Skagens Rev den 28. november 1846. Stranding ved Thyborøn i slutningen af 1800-tallet. Efter maleri af Christian Blache Ved stranding forstås den situation hvor et skib - med eller uden tilhørende besætning - enten utilsigtet driver på land eller med vilje sættes på land.
Se Olav Tryggvason og Stranding
Svend jarl
Svend jarl, Sven Håkonsson eller Sven Ladejarl, (død 1016), var søn af Håkon Sigurdsson Ladejarl og bror til Erik Håkonsson.
Se Olav Tryggvason og Svend jarl
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Se Olav Tryggvason og Svend Tveskæg
Tóka þáttr Tókasonar
Tóka þáttr Tókasonar (dansk: Totten om Toke Tokesson) er en kort, islandsk fornaldersaga eller tott, som handler om den mytiske Toke, søn af Toke den Gamle, som søger tjeneste hos kong Olav Tryggvason.
Se Olav Tryggvason og Tóka þáttr Tókasonar
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Thorkil den Høje
Thorkil den Høje eller Torkel den Høje, Thorkild Jarl, Torkild den Høje og en (norrønt Þorkell hávi og Thorkell the High i Angelsaksiske Krønike) var en fremtrædende jomsviking og jarl i Danmark som England, der var virksom i slutningen af det 10.
Se Olav Tryggvason og Thorkil den Høje
Thyra Haraldsdatter
Thyra Haraldsdatter (Thyra af Danmark) var en dansk prinsesse i slutningen af 900-tallet.
Se Olav Tryggvason og Thyra Haraldsdatter
Torbjørn Hornkløve
Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.
Se Olav Tryggvason og Torbjørn Hornkløve
Tore Hjort
Tore Hjort (Thore Hjort) (død 999) var en norsk høvding fra Vågen i Hålogaland i det nordlige Norge.
Se Olav Tryggvason og Tore Hjort
Tormod Kark
Kark dræber Håkon Jarl. Illustration af Christian Krohg til den illustrerede 1899-udgave af ''Heimskringla'', ''Snorres kongesagaer''. Tormod Kark (i Fagrskinna kaldes han Skofte Kark; født ca. 935; død ca. 995. Trondheim.no. Hentet 9/6-2016) var ifølge Snorres saga om Olav Tryggvason en af jarl Håkon Sigurdssons trælle.
Se Olav Tryggvason og Tormod Kark
Torvet (Trondheim)
Vor Frue Kirke. Torvet er den centrale plads i i Trondheim, Norge.
Se Olav Tryggvason og Torvet (Trondheim)
Trondheim
Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Trøndelag.
Se Olav Tryggvason og Trondheim
Trondheims historie
Nidelven i Trondheim. Trondheims historie går mere end tusinde år tilbage i tiden og starter med grundlæggelsen i 997.
Se Olav Tryggvason og Trondheims historie
Tryggve Olavsson
Tryggve Olavsson var født mellem 925-935 død 963 i Bohuslen.
Se Olav Tryggvason og Tryggve Olavsson
Uhyre
St. Georg og dragen, af Gustave Moreau (1880) Uhyre er et begreb som oftest sættes i forbindelse med ondskab og grusomhed.
Velikij Novgorod
Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.
Se Olav Tryggvason og Velikij Novgorod
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Se Olav Tryggvason og Vikinger
Vikingeskib
snekke-typen. Vikingeskib er en samlet betegnelse for alle de skibstyper, som vikingerne byggede og anvendte i vikingetiden.
Se Olav Tryggvason og Vikingeskib
Vikingetiden på Færøerne
Vikingearven gør sig stadig gældende: Typisk dragehovedudsmykning på en færøsk robåd, den traditionsrige "Havnarbáturin" (Tórshavns timands-kaproningsbåd) Viking i voksmuseet SagaMuseum i VestmannaVikingetiden på Færøerne varede fra Grímur Kambans bosættelse i året 825 og til Tróndur í Gøtu døde i 1035 som øgruppens sidste vikingeoverhoved, hvorefter Leivur Øssursson samme år gennemførte sin magtovertagelse.
Se Olav Tryggvason og Vikingetiden på Færøerne
Vikingetidens rustning og våben
Vikingetidens rustning og våben er den militærteknologi, som vikingerne benyttede sig af fra slutningen af 700-tallet til midt i 1000-tallet i Europa.
Se Olav Tryggvason og Vikingetidens rustning og våben
Ytterby
Ytterby kirke En af vikingetidens Norges største halbygninger fra yngre jernalder er fundet i Ytterby. Ytterby er en by i Sverige, i Bohuslän i Västra Götalands län.
1000
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1000 (tal).
997
---- Se også 997 (tal).
Også kendt som Olaf Tryggvason, Olav Trygvason.