Hurtigere adgang end browser!
15 relationer: Biskop Aage, Danmarks dronninger, Danmarks historie (1047-1397), Erik Lam, Essenbækårbogen, Harald Kesja, Harald Skrænk, Magnus Barfod, Olaf, Oluf (flertydig), Oluf af Danmark, Rike, Roskildekrøniken, Skånes historie, 1143.
Biskop Aage
Aage (rettere Aagge, Ogge) (død 1167), blev biskop i Slesvig Stift 1138.
Ny!!: Oluf Haraldsen og Biskop Aage · Se mere »
Danmarks dronninger
Sankt Knuds Kirke i Odense. Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid.
Ny!!: Oluf Haraldsen og Danmarks dronninger · Se mere »
Danmarks historie (1047-1397)
Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).
Ny!!: Oluf Haraldsen og Danmarks historie (1047-1397) · Se mere »
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.
Ny!!: Oluf Haraldsen og Erik Lam · Se mere »
Essenbækårbogen
Essenbækårbogen (latin Annales Essenbecenses) er en årbog med historiske notitser vedrørende årene 1020-1323, som synes skrevet i det benediktinske Essenbæk Kloster.
Ny!!: Oluf Haraldsen og Essenbækårbogen · Se mere »
Harald Kesja
Harald Kesja eller Harald Kesje (født ca. 1080, død 1135 i nuværende Skibet Sogn i Vejle Kommune), søn af Erik Ejegod og kortvarigt også konge.
Ny!!: Oluf Haraldsen og Harald Kesja · Se mere »
Harald Skrænk
Harald Skrænk eller Harald Skreng var en dansk tronkandidat.
Ny!!: Oluf Haraldsen og Harald Skrænk · Se mere »
Magnus Barfod
Magnus Barfod eller Magnus 3.
Ny!!: Oluf Haraldsen og Magnus Barfod · Se mere »
Olaf
kronprinsens ankomst i 1905. Kronprins Olav (døbt Alexander) i 1906, tegning af Andreas Bloch. Olaf er et drengenavn, der stammer fra oldnordisk Óláfr.
Ny!!: Oluf Haraldsen og Olaf · Se mere »
Oluf (flertydig)
Oluf kan have flere betydninger.
Ny!!: Oluf Haraldsen og Oluf (flertydig) · Se mere »
Oluf af Danmark
Oluf eller Olaf af Danmark kan henvise til flere personer.
Ny!!: Oluf Haraldsen og Oluf af Danmark · Se mere »
Rike
Rike (eller Ricco) (død omkring 1139), var biskop i Slesvig og Roskilde Stifter.
Ny!!: Oluf Haraldsen og Rike · Se mere »
Roskildekrøniken
Krønikens danske oversættelse fra 1898 Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift.
Ny!!: Oluf Haraldsen og Roskildekrøniken · Se mere »
Skånes historie
Templet i Uppåkra. Rekonstruktion lavet af Sven Rosborn, Fotevikens Museum 2004. Skåne omtales første gang på skrift i sammenhæng med fredsaftalen mellem danerne og Karl den store i 811.
Ny!!: Oluf Haraldsen og Skånes historie · Se mere »
1143
---- Konge i Danmark: Erik 3. Lam 1137-1146 ---- Se også 1143 (tal).
Ny!!: Oluf Haraldsen og 1143 · Se mere »
