Indholdsfortegnelse
381 relationer: Afholdsbevægelsen, Alain-René Lesage, Alasdair MacIntyre, Aleksandr 1. af Rusland, Alexander Gottlieb Baumgarten, Alexis de Tocqueville, Anders Gamborg, Andreas Johansen Lundhoff, Anne Cathrine Collett, Anne Robert Jacques Turgot, Anthony Collins (filosof), Antiklerikalisme, Aristokraternes Catechismus, Astrologi, Asturien, Ateisme, August Ludwig von Schlözer, August von Kotzebue, Østre Borgerdyd Gymnasium, Østrigs historie, Ærkehertugdømmet Østrig, Åndsfrihed, Émilie du Châtelet, Baixa Pombalina, Børge Riisbrigh, Børne- og ungdomslitteratur, Børnebog, Beatgenerationen, Bernard le Bovier de Fontenelle, Bibelen, Biedermeier, Biologisk klassifikation, Bolivias historie, Bulgarien, Bullionisme, C.F. Harsdorff, Carl Gustaf af Leopold, Carl Henrik Koch, Censur, Cesare Beccaria, Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Charles-Maurice de Talleyrand-Périgord, Christen Brun, Christian 7., Christian Fürchtegott Gellert, Christian Gottfried Flittner, Christian Ulrich Detlev von Eggers, Christian Wolff (filosof), Christoph Martin Wieland, Christopher Hitchens, ... Expand indeks (331 mere) »
Afholdsbevægelsen
''Drukkenboltens udvikling'' - et litografi der skildrer fulderikkens udvikling, fra det første glas til graven. Ca. 1846. Afholdsbevægelsen er en fællesbetegnelse for en række foreninger og bevægelser, der forsøger at bekæmpe alkoholisme gennem afholdenhed.
Se Oplysningstiden og Afholdsbevægelsen
Alain-René Lesage
Alain-René Lesage (født 6. maj 1668 i Sarzeau, Frankrig – død 17. november 1747 i Boulogne, Frankrig), også stavet Le Sage var en fransk forfatter og dramatiker født i Sarzeau på Rhuys-halvøen mellem Morbihan og havet i Bretagne.
Se Oplysningstiden og Alain-René Lesage
Alasdair MacIntyre
Alasdair MacIntyre (født d. 12. januar 1929) er en skotsk filosof, hovedsagligt kendt for sine moralfilosofiske og politiske teorier.
Se Oplysningstiden og Alasdair MacIntyre
Aleksandr 1. af Rusland
Aleksandr 1.
Se Oplysningstiden og Aleksandr 1. af Rusland
Alexander Gottlieb Baumgarten
Alexander Gottlieb Baumgarten (født 17. juli 1714 i Berlin, død 27. maj 1762 i Frankfurt an der Oder) var en tysk filosof.
Se Oplysningstiden og Alexander Gottlieb Baumgarten
Alexis de Tocqueville
Charles Alexis Henri Maurice Clérel de Tocqueville (født 29. juli 1805 i Normandiet, død 16. april 1859 i Cannes) var en fransk politisk teoretiker, historiker og politiker.
Se Oplysningstiden og Alexis de Tocqueville
Anders Gamborg
Anders Gamborg (født 24. december 1753, død 11. september 1833) var en dansk filosof og professor ved Københavns Universitet, hvor han bl.a. var lærer for Anders Sandøe Ørsted.
Se Oplysningstiden og Anders Gamborg
Andreas Johansen Lundhoff
Andreas Johansen Lundhoff (ca. født 1710, død ca. 1748) var en dansk filosof.
Se Oplysningstiden og Andreas Johansen Lundhoff
Anne Cathrine Collett
Anne Cathrine Collett (født 19. februar 1768, død 27. januar 1846) var en norsk-dansk godsejer, og en af Danmarks rigeste kvinder i sin tid.
Se Oplysningstiden og Anne Cathrine Collett
Anne Robert Jacques Turgot
Anne-Robert-Jacques Turgot, Baron de Laune, ofte benævnt bare Turgot (født 10. maj 1727, død 18. marts 1781) var en fransk økonom og statsmand.
Se Oplysningstiden og Anne Robert Jacques Turgot
Anthony Collins (filosof)
Anthony Collins (John Anthony Collins) (født 21. juni 1676, død 13. december 1729) var en engelsk filosof og en af hovedmændene blandt de engelske "Fritænkere" og "Deister" (deismen).
Se Oplysningstiden og Anthony Collins (filosof)
Antiklerikalisme
Figur fra tiden omkring Reformationen i Danmark, der viser en munk i rævekostyme Antiklerikalisme er modstand mod religiøs magt og indflydelse i institutionelle former i alle sider af det offentlige og politiske liv, og i religionens indblanding i borgernes hverdagsliv.
Se Oplysningstiden og Antiklerikalisme
Aristokraternes Catechismus
Aristokraternes Catechismus er en satirisk bog forfattet og udgivet 11. april 1796 af Malthe Conrad Bruun.
Se Oplysningstiden og Aristokraternes Catechismus
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Se Oplysningstiden og Astrologi
Asturien
Kort over den administrative inddeling Fyrstendømmet Asturien (de såkaldte “comarcas” (svarende til “distrikter”)). Den "romerske" bro ved Cangas de Onís. I sin nuværende form er den bygget i middelalderen. Asturien er en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien.
Se Oplysningstiden og Asturien
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
August Ludwig von Schlözer
August Ludwig von Schlözer (født 5. juli 1735 i Gaggstedt, død 9. september 1809 i Göttingen) var en tysk historiker.
Se Oplysningstiden og August Ludwig von Schlözer
August von Kotzebue
August Friedrich Ferdinand von Kotzebue (født 3. maj 1761 i Weimar, død 23. marts 1819 i Mannheim (myrdet)) var en tysk forfatter og dramatiker.
Se Oplysningstiden og August von Kotzebue
Østre Borgerdyd Gymnasium
Østre Borgerdyd Gymnasium blev oprettet 1. maj 1787 af en gruppe borgere København, Selskabet for Borgerdyd.
Se Oplysningstiden og Østre Borgerdyd Gymnasium
Østrigs historie
Det rød-hvide våbenskjold har historisk været knyttet til Østrig Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik.
Se Oplysningstiden og Østrigs historie
Ærkehertugdømmet Østrig
Ærkehertugdømmet Østrigs våbenskjold Ærkehertugdømmet Østrig (Erzherzogtum Österreich) er en betegnelse for Østrig i perioden 1453 til 1804.
Se Oplysningstiden og Ærkehertugdømmet Østrig
Åndsfrihed
Åndsfrihed er friheden til at tænke og danne sig sine egne meninger og forestillinger.
Se Oplysningstiden og Åndsfrihed
Émilie du Châtelet
Gabrielle Émilie Le Tonnelier de Breteuil, marquise du Châtelet (født 17. december 1706 i Paris, død 10. september 1749 i Lunéville) var en fransk matematiker, fysiker og forfatter under oplysningstiden.
Se Oplysningstiden og Émilie du Châtelet
Baixa Pombalina
rua Augusta i Baixa Pombaline Baixa Pombalina (eller Baixa) er et område, som dækker omkring 235.620 kvadratmeter i det centrale Lissabon, hovedstaden i Portugal.
Se Oplysningstiden og Baixa Pombalina
Børge Riisbrigh
Børge Riisbrigh (født 5. december 1731 i Vejlby på Fyn, død 18. april 1809 i København) var en dansk filosof.
Se Oplysningstiden og Børge Riisbrigh
Børne- og ungdomslitteratur
Renoir i 1895. Brødrene Grimms eventyr, med titlen ''Børne- og huseventyr''. Børne- og ungdomslitteratur er litteratur, som er skrevet og udgivet for børn og unge mennesker, med barnet og den unge som intenderet og indskrevet læserWeinreich, Torben (2004): Børnelitteratur - mellem kunst og pædagogik.
Se Oplysningstiden og Børne- og ungdomslitteratur
Børnebog
Forsiden til ''Humpty Dumpty'' (''Klumpe-Dumpe'') fra 1904. En børnebog er en bog, der er specielt beregnet til at tiltale børn.
Se Oplysningstiden og Børnebog
Beatgenerationen
Beatgenerationen var en gruppe amerikanske forfattere, også kaldet beatniks, der især var fremtrædende i de sene 1950'ere og tidlige 1960'ere.
Se Oplysningstiden og Beatgenerationen
Bernard le Bovier de Fontenelle
Bernard le Bovier de Fontenelle, også kaldet Bernard le Bouyer de Fontenelle, (11. februar 1657 i Rouen – 9. januar 1757 i Paris) var en fransk forfatter.
Se Oplysningstiden og Bernard le Bovier de Fontenelle
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Biedermeier
En stue i Biedermeier-stil. Edvard Lehmann: En balscene. 1853. Biedermeier, borgerlig empire eller senempire var en stilart og en stilperiode inden for litteratur, musik, kunst, arkitektur og interiør i Centraleuropa fra 1815-1825 til 1840-1860.
Se Oplysningstiden og Biedermeier
Biologisk klassifikation
Den standard for klassifikation, som de fleste forskere accepterer. Biologisk klassifikation eller videnskabelig klassifikation inden for biologi, er en metode, som biologer anvender til at gruppere og kategorisere arter.
Se Oplysningstiden og Biologisk klassifikation
Bolivias historie
Statue rejst af Tiwanaku-kulturen.
Se Oplysningstiden og Bolivias historie
Bulgarien
Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.
Se Oplysningstiden og Bulgarien
Bullionisme
Afbildning af en hypotetisk situation, hvor den svenske guldreserve opbevares på Karlsborgs fæstning. Bullionisme er en økonomisk tankegang, som definerer velstand på grundlag af den pågældendes beholdning af ædelmetaller.
Se Oplysningstiden og Bullionisme
C.F. Harsdorff
Caspar Frederik (Friedrich) Harsdorff (26. maj 1735 – 24. maj 1799) var en dansk arkitekt, der regnes for en af klassicismens vigtigste.
Se Oplysningstiden og C.F. Harsdorff
Carl Gustaf af Leopold
Carl Gustaf af Leopold. Carl Gustaf Leopold, 1809 adlet af Leopold (født 1756 i Stockholm, død 9. november 1829 sammesteds) var en svensk digter.
Se Oplysningstiden og Carl Gustaf af Leopold
Carl Henrik Koch
Carl Henrik Koch (født 15. november 1938 i Usserød) er en dansk filosof og videnskabshistoriker, ansat ved Københavns Universitet fra 1966; fra 1988 som docent.
Se Oplysningstiden og Carl Henrik Koch
Censur
Venus' fødsel'', af William Bouguereau. Censur (udtale) er kontrol, som en myndighed foretager af indholdet af medier som film, aviser, bøger eller breve for at vurdere, om de skal tilbageholdes eller kræves redigeret, inden de bliver frigivet til modtagerne.
Cesare Beccaria
Cesare, marquis af Beccaria-Bonesana (født 15. marts 1738 i Milano, død 28. november 1794) var en italiensk filosof og politiker, der mest er kendt for sin afhandling Dei delitti e delle pene (Om forbrydelse og straf) (1764), som talte imod brugen af tortur og dødsstraffe, og var et grundlæggende værk indenfor pønologien.
Se Oplysningstiden og Cesare Beccaria
Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Charles-Louis de Secondat, baron de la Brède et de Montesquieu (født 18. januar 1689 på Château de la Brède, død 10. februar 1755 i Paris) var en fransk forfatter og politolog.
Se Oplysningstiden og Charles-Louis de Secondat Montesquieu
Charles-Maurice de Talleyrand-Périgord
Charles Maurice de Talleyrand-Périgord (født 2. februar 1754, død 17. maj 1838) var en fransk diplomat, der arbejdede for såvel Ludvig 16., Napoleon 1., Ludvig 18. som Ludvig-Filip.
Se Oplysningstiden og Charles-Maurice de Talleyrand-Périgord
Christen Brun
Christen Brun (født 6. september 1846 i Bergen, død 27. april 1917) var en norsk teolog og biskop.
Se Oplysningstiden og Christen Brun
Christian 7.
Christian 7. (født 29. januar 1749 på Christiansborg Slot, død 13. marts 1808 i Rendsborg) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge, samt hertug af Slesvig og Holsten fra 1766 til 1808.
Se Oplysningstiden og Christian 7.
Christian Fürchtegott Gellert
Christian Fürchtegott Gellert (født 4. juli 1715 i Hainichen ved Freiberg i Erzgebirge, død 13. december 1769 i Leipzig) var en tysk digter.
Se Oplysningstiden og Christian Fürchtegott Gellert
Christian Gottfried Flittner
Christian Gottfried Flittner (6. juni 1770 i Düben – 6. januar 1828 i Berlin) var en tysk læge og apoteker i Berlin.
Se Oplysningstiden og Christian Gottfried Flittner
Christian Ulrich Detlev von Eggers
Christian Ulrich Detlev rigsfriherre von Eggers (11. maj 1758 – 21. november 1813) var en tysk-dansk nationaløkonom og forfatter, der virkede som administrativ embedsmand i Danmark.
Se Oplysningstiden og Christian Ulrich Detlev von Eggers
Christian Wolff (filosof)
Christian (von) Wolff (Wolf eller Wolfius, født 24. januar 1679 i Breslau, død 9. april 1754 i Halle) var en tysk friherre, filosof og matematiker med viden på mange områder.
Se Oplysningstiden og Christian Wolff (filosof)
Christoph Martin Wieland
Christoph Martin Wieland (født 5. september 1733 i Oberholzheim ved Laupheim i Baden-Württemberg, død 20. januar 1813 i Weimar) var en tysk digter, oversætter og udgiver i oplysningstiden.
Se Oplysningstiden og Christoph Martin Wieland
Christopher Hitchens
Christopher Eric Hitchens (født 13. april 1949 i Portsmouth, England, død 15. december 2011 i Houston) var engelsk-amerikansk journalist, forfatter, litteraturkritiker og ivrig samfundsdebattør.
Se Oplysningstiden og Christopher Hitchens
Cyprianus (bog)
''En signekjerring'', maleri af Adolph Tidemand. Den ældre kvinde udfører et ritual for at finde årsagen til barnets sygdom. Denne offentliggjorte ''cyprianus'' fra 1916, ''Drømme- og Spaabog'', lover også en astrologisk almanak fra Tycho Brahes dage.
Se Oplysningstiden og Cyprianus (bog)
Daniel Defoe
Daniel Defoe (født 13. september 1660 i London som Daniel Foe, død 26. april 1731 i London) var en engelsk forfatter, mest kendt for romanen Robinson Crusoe om den unge sømand Robinson, der strander på en øde ø og formår at overleve, til han slipper væk derfra.
Se Oplysningstiden og Daniel Defoe
Danmarks havebrug
Om Danmarks havebrug i Oldtiden vides næsten intet.
Se Oplysningstiden og Danmarks havebrug
Danne-Virke
Titelbladet til første bind af ''Danne-Virke'' med den gennemgående mottostrofe.Danne-Virke var et litterært tidsskrift, der udkom i hæfter samlet til fire bind i årene mellem 1816 og 1819.
Se Oplysningstiden og Danne-Virke
Dansk kultur
Dansk kultur er et begreb, som anvendes i adskillige, ofte modstridende betydninger.
Se Oplysningstiden og Dansk kultur
Dansk litteratur
H. C. Andersen, 1869, en af de nationalt og internationalt bedst kendte forfattere fra Danmark Dansk litteratur omfatter den litteratur, der er skrevet af danskere, i Danmark eller på dansk.
Se Oplysningstiden og Dansk litteratur
Danske filosofihistorikere
''Den tidlige Hans Brøchner (1820-1875). Maleri ved Lorenz Frölich, Rom 1847.'' Nedskrevne filosofihistorier har vi kendt til siden filosofiens begyndelse.
Se Oplysningstiden og Danske filosofihistorikere
Danske helligdage
Danske helligdage er i helligdagsloven officielt definerede som folkekirkens helligdage.
Se Oplysningstiden og Danske helligdage
David Garrick
David Garrick (født 19. februar 1717, død 20. januar 1779) var en engelsk skuespiller, dramatiker, teaterchef og elev og ven af Samuel Johnson.
Se Oplysningstiden og David Garrick
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
Se Oplysningstiden og David Hume
De 40 "fedeste" katastrofer
De 40 "fedeste" katastrofer er et radioprogram, der blev sendt første 22.
Se Oplysningstiden og De 40 "fedeste" katastrofer
De fire verdensmonarkier
De fire verdensmonarkier var en periodisering af verdenshistorien, som var udbredt i den kristne kulturkreds op gennem middelalderen og tidlig moderne tid, før den gik af brug i løbet af oplysningstiden.
Se Oplysningstiden og De fire verdensmonarkier
De kongelige saltværker i Arc-et-Senans
De kongelige saltværker i Arc-et-Senans, i skoven Chaux nær Besançon i Frankrig er et arkitektonisk projekt fra oplysningstiden.
Se Oplysningstiden og De kongelige saltværker i Arc-et-Senans
De stærke jyder
De stærke jyder var en kristen vækkelsesbevægelse i 1700- og 1800-tallet.
Se Oplysningstiden og De stærke jyder
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Se Oplysningstiden og Demokrati
Demokratikanon
Demokratikanon er en kanon, udarbejdet af "Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon" og Undervisningsministeriet.
Se Oplysningstiden og Demokratikanon
Den amerikanske revolution
John Trumbulls maleri ''Declaration of Independence (maleri)'' viser fem-mands komiteen med ansvar for udkastet til en erklæring om USA's uafhængighed fra Storbritannien i 1776. Den amerikanske revolution var en revolution i anden halvdel af 1700-tallet, hvorunder de 13 oprindelige kolonier, som i dag udgør et område langs den amerikanske østkyst, løsrev sig fra Storbritannien og oprettede Amerikas Forenede Stater som en føderal republik.
Se Oplysningstiden og Den amerikanske revolution
Den danske guldalder
''Balders Død'', malet af C.W. Eckersberg i 1817 Den danske guldalder er betegnelsen på en periode i dansk kunst- og kulturliv fra ca.
Se Oplysningstiden og Den danske guldalder
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Se Oplysningstiden og Den Franske Revolution
Den guddommelige Komedie
alt.
Se Oplysningstiden og Den guddommelige Komedie
Den historiske Jesus
Den historiske Jesus er betegnelsen for den skikkelse, som historikerne rekonstruerer sig til ud fra en kritisk læsning af evangelierne og på baggrund af forskellige kriterier.
Se Oplysningstiden og Den historiske Jesus
Den hollandske guldalder
Den hollandske guldalder (nederlandsk: de gouden eeuw) er et århundrede med økonomisk og kulturel blomstring i de Forenede Nederlande, omtrent i 1600-tallet, efter republikken Republiek der Zeven Verenigde Provinciën ("De syv forenede provinsers republik") blev grundlagt i 1581.
Se Oplysningstiden og Den hollandske guldalder
Den industrielle revolution
En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.
Se Oplysningstiden og Den industrielle revolution
Den mørke middelalder
Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.
Se Oplysningstiden og Den mørke middelalder
Denis Diderot
Denis Diderot (født 5. oktober 1713, død 31. juli 1784) var en fransk filosof, forfatter og redaktør af den første moderne encyklopædi.
Se Oplysningstiden og Denis Diderot
Det italienske køkken
Verdenskendt mad fra Italien: pizza, spaghetti, gelato og espresso Tricolore-flaget, kendt og elsket verden over ''Spaghetti aglio e olio'', med olivenolie og hvidløg Spaghetti alla puttanesca Klassisk italiensk grøn ''pesto'', med friskplukket basilikum, stødt i en stenmorter Den fornemme italienske dessert - Tiramisu Det italienske køkken er mad og madlavning fra Italien, som i dag er verdenskendt for de velsmagende retter af få, enkle og friske kvalitetsvarer som pizza, focaccia eller spaghetti aglio e olio.
Se Oplysningstiden og Det italienske køkken
Det kategoriske imperativ
Det kategoriske imperativ blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Det kategoriske imperativ (på tysk: "der kategorische Imperativ") er et grundlæggende etisk princip, der blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant i 1785 i bogen Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (Grundlæggelse af sædernes metafysik).
Se Oplysningstiden og Det kategoriske imperativ
Det Liberale Folkepartiet (1992–2017)
Det Liberale Folkepartiet var et norsk politisk parti.
Se Oplysningstiden og Det Liberale Folkepartiet (1992–2017)
Det Moderne Gennembrud
Hans Nic. Hansen, Martinus Galschiøt, Laurits Tuxen, Harald Høffding, Michael Ancher. Tegnet af Erik Henningsen, cirka 1910. Blyant og farvekridt. 66 × 97 cm. Det Moderne Gennembrud er en litterær periode, der typisk anses for at vare fra 1870 til 1890.
Se Oplysningstiden og Det Moderne Gennembrud
Deus ex machina
Deus ex machina er latin og betyder ’gud fra maskinen’ eller mere passende "guddomelig indgriben".
Se Oplysningstiden og Deus ex machina
Dialektisk teologi
Dialektisk teologi kalder man den teologiske retning, som udgår fra den schweiziske teolog Karl Barth (1886-1968), og som understreger afstanden mellem Gud og menneske.
Se Oplysningstiden og Dialektisk teologi
Dilettant
Dilettant (fra italiensk: dilettare, glæde (sig), nyde, egentligt en som nyder) er oprindeligt en italiensk betegnelse på en aristokrat som engagerer sig i videnskab, kunst, kultur, litteratur og andre interesser som tidsfordriv; sammenlign med en amatør som fusker med et fag uden at have sagkundskab.
Se Oplysningstiden og Dilettant
Dresden
Dresden City (photo 2008) Dresden er en tysk storby og hovedstad i delstaten Sachsen.
Duel
Tyske studenter afholder duel på sabel, omkring 1900, maleri af Georg Mühlberg (1863–1925) Duel er en aftalt tvekamp ført med dræbende våben, og som oftest udkæmpet på grund af en æreskrænkelse.
Dunnottar Castle
Dunnottar Castle er en fæstning fra middelalderen, der nu er ligger i ruiner, som ligger ved foden af et bjerg på nordøstkysten af Skotland, omtrent 3 km syd for Stonehaven.
Se Oplysningstiden og Dunnottar Castle
Ecuadors historie
Chorrera Figur. Ecuadors historie vedrører den historiske udvikling i den nordvestligste del af Sydamerika.
Se Oplysningstiden og Ecuadors historie
Edinburgh
Edinburgh (Dùn Èideann) er hovedstaden i Skotland og hovedsædet for det skotske parlament.
Se Oplysningstiden og Edinburgh
Edvard 3. af England
Edvard 3. (Edward III) (13. november 1312 – 21. juni 1377) var konge af England og lord af Irland fra januar 1327 til sin død; han er kendt for militær dygtighed og for at genoprette den kongelige autoritet efter sin faders katastrofale og uortodokse styre.
Se Oplysningstiden og Edvard 3. af England
Edward Gibbon
Edward Gibbon (født 27. april 1737, død 16. januar 1794) var en britisk historiker og et af de største navne inden for antikforskningen.
Se Oplysningstiden og Edward Gibbon
Eiler Hagerup den yngre
Eiler Eilersen Hagerup (født Kongel) (12. november 1718 i Kvernes — 27. marts 1789 i Kristiansand) var en norsk biskop. Han var en af de centrale konservative præster og kirkeledere i Norge i 1700-tallet. Han kan knap beskrives som værende pietist, men var snare en ortodoks embeds gejstlig, som i sine senere år udtrykte stor bekymring over den øgede indflydelse fra de oplysningsprægede teologer og deres reformplaner.
Se Oplysningstiden og Eiler Hagerup den yngre
Eksistentialisme
Eksistentialisme er en retning inden for filosofi og litteratur, der især er repræsenteret af de to franske filosoffer og forfattere Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir.
Se Oplysningstiden og Eksistentialisme
Elisa von der Recke
Elisa von der Recke (født 20. maj 1754 i Schönberg i Hertugdømmet Kurland og Semgallen, død 13. april 1833 i Dresden i Kongeriget Sachsen) var en tyskbaltisk digterinde og datter af rigsgreve Friedrich von Medem.
Se Oplysningstiden og Elisa von der Recke
Elsa Gress
Elsa Judith Elisa Gress (født 17. januar 1919, død 18. juli 1988) var en dansk forfatter, kritiker, oversætter og intellektuel.
Se Oplysningstiden og Elsa Gress
Encyclopédie
Titelblad fra første bind af Encyklopædien. Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers ("Encyklopedi, eller kritisk ordbog over videnskaberne, kunsterne og håndværkene") var et leksikon udgivet i Frankrig mellem 1751 og 1772 med supplementsbind og rettelser i 1772, 1777 og 1780.
Se Oplysningstiden og Encyclopédie
Enevold de Falsen (forfatter)
En(e)vold (de) Falsen (født 17. oktober 1755 i København, død 16. november 1808 i Christiania) var en dansk-norsk dramatiker og jurist.
Se Oplysningstiden og Enevold de Falsen (forfatter)
Ensomhed
Guanajuato, Mexico. Ensomhed er det at føle sig alene og forladt, og savne samvær med andre.
Se Oplysningstiden og Ensomhed
Epitafium
Epitafium i Lund Domkirke Epitafium eller epitaf (latiniseret af græsk betyder "ved graven") er en mindetavle, som anbringes ved en grav på en væg i et gravkapel, i en kirke eller på graven.
Se Oplysningstiden og Epitafium
Erasmus af Rotterdam
Erasmus af Rotterdam, Desiderius Erasmus Roterodamus, eller bare Erasmus (født Gerrit Gerritszoon 28. oktober 1466 i Rotterdam i Holland, død 12. juli 1536 i Basel) var en nederlandsk augustinerkannik, teolog, filolog og filosof.
Se Oplysningstiden og Erasmus af Rotterdam
Erik Pontoppidan den yngre
Erik Ludvigsen Pontoppidan den yngre (født 24. august 1698 i Aarhus, død 20. december 1764 i København) var en dansk teolog, professor, biskop i Bergen, historiker, ornitolog og forfatter.
Se Oplysningstiden og Erik Pontoppidan den yngre
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
Fremstilling af Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen fra 1789. Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (fransk: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen, også kaldt Menneskerettighedserklæringen af 1789) blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26.
Se Oplysningstiden og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder
Esaias Tegnér
Tegnérs fødehjem i Kyrkerud, Värmland Esaias Tegnér (født 13. november 1782 i Kyrkerud, Värmland, død 2. november 1846 i Växjö) var en svensk digter, farfar til Esaias den yngre og Elof Tegnér.
Se Oplysningstiden og Esaias Tegnér
Essays (Montaigne)
Essays er den seneste danske titel på den franske forfatter, politiker og diplomat Michel de Montaignes filosofiske værk, Essais, fra slutningen af det 16.
Se Oplysningstiden og Essays (Montaigne)
Euroislam
Euroislam eller europæisk islam er betegnelsen for en variant af islam, der afspejler europæiske kulturnormer og lovgivning og forsøger at nyfortolke Koranen i en europæisk sammenhæng.
Se Oplysningstiden og Euroislam
Félicité de Lamennais
Hugues Félicité de Lamennais (19. juni 1782 i Saint-Malo – 27. februar 1854 i Paris) var en fransk præst, filosof og forfatter af politiske skrifter.
Se Oplysningstiden og Félicité de Lamennais
Følelse (emotion)
Plutchik emotion wheel er en teori omkring emotioner, som går ud på at emotioner er evolutionært skabt.Plutchik, Robert (2002), ''Emotions and Life: Perspectives from Psychology, Biology, and Evolution'', Washington, DC: American Psychological Association Følelser (emotioner) omhandler oplevede affektive tilstande som vrede og frygt.
Se Oplysningstiden og Følelse (emotion)
Første Mosebog
Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.
Se Oplysningstiden og Første Mosebog
Filip 1. af Parma
Filip 1., hertug af Parma (Felipe de Borbón y Farnesio; Filippo di Borbone) (– 18. juli 1765) var en spansk infant, der var hertug af det italienske hertugdømme Parma og Piacenza fra 1748 til 1765.
Se Oplysningstiden og Filip 1. af Parma
Filosofiens historie
Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.
Se Oplysningstiden og Filosofiens historie
Finlands historie
ImageSize.
Se Oplysningstiden og Finlands historie
Flensborg Gamle Kirkegård
Vej gennem kirkegården Flensborg Gamle Kirkegård (tysk Alter Friedhof) er en kirkegård i Flensborg umiddelbart over for museerne på Museumsberg mellem Reberbanen og Stuhrs Allé.
Se Oplysningstiden og Flensborg Gamle Kirkegård
Flora Danica (flertydig)
Flora Danica henviser til flere artikler.
Se Oplysningstiden og Flora Danica (flertydig)
Folketro
Et åndehus i thailandsk folketro. Folketro blev tidligere kaldt "overtro", en betegnelse fra oplysningstiden med nedsættende klang.
Se Oplysningstiden og Folketro
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Se Oplysningstiden og Frankrigs historie
Fransk litteratur
Fransk litteratur omfatter den samlede mængde litterære værker skrevet både af franskmænd og litteratur skrevet på fransk af udlændinge.
Se Oplysningstiden og Fransk litteratur
Frederik 2. af Hessen-Kassel
Frederik 2.
Se Oplysningstiden og Frederik 2. af Hessen-Kassel
Frederik 6.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 6.) Frederik VI (28. januar 1768 – 3. december 1839) var konge af Danmark fra 1808 til 1839 og af Norge fra 1808 til 1814.
Se Oplysningstiden og Frederik 6.
Frederik Christian 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Frederik Christian 2., hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (28. september 1765 på Augustenborg Slot – 14. juni 1814 sammesteds) var den førende skikkelse i den augustenborgske hertugslægt og på et tidspunkt en af de mest betydningsfulde mænd i den danske konges riger, da han i en periode besad den næsthøjeste post i gehejmestatsrådet, kun overgået af kongen.
Se Oplysningstiden og Frederik Christian 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Frederik Christian Eilschov
Frederik Christian Eilschov (født 13. februar 1725, død 15. oktober 1750) var en dansk filosof.
Se Oplysningstiden og Frederik Christian Eilschov
Frederik Sneedorff
Frederik Sneedorff (født 1. september 1760, død 15. juni 1792) var en dansk professor i historie.
Se Oplysningstiden og Frederik Sneedorff
Friedrich Heinrich Jacobi
Friedrich Heinrich Jacobi. Friedrich Heinrich Jacobi (født 25. januar 1743 i Düsseldorf, død 10. marts 1819 i München) var en tysk filosof, der mest huskes for at udråbe nihilismen som oplysningstidens største fejltagelse.
Se Oplysningstiden og Friedrich Heinrich Jacobi
Friedrich Leopold zu Stolberg-Stolberg
Friedrick Leopold Stolberg Friedrich Leopold rigsgreve af Stolberg-Stolberg (7. november 1750 – 5. december 1819) var holstener.
Se Oplysningstiden og Friedrich Leopold zu Stolberg-Stolberg
Friedrich Nicolai
Christoph Friedrich Nicolai (født 18. marts 1733 i Berlin, død 8. januar 1811 sammesteds) var en tysk boghandler og forfatter.
Se Oplysningstiden og Friedrich Nicolai
Friedrich Schleiermacher
Friedrich Daniel Ernst Schleiermacher (født 21. november 1768 i Breslau, død 12. februar 1834 i Berlin) var en tysk protestantisk teolog og filosof.
Se Oplysningstiden og Friedrich Schleiermacher
Friedrich von Schelling
Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling, født 27. januar 1775 i Leonberg i Württemberg, død 20. august 1854 i Bad Ragaz, var en tysk filosof.
Se Oplysningstiden og Friedrich von Schelling
Friedrich Wilhelm Gotter
Friedrich Wilhelm Gotter (født 3. september 1746 i Gotha, død 18. marts 1797 sammesteds) var en tysk digter.
Se Oplysningstiden og Friedrich Wilhelm Gotter
Frihed
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Frimureri
Vinkelmåler og passer lagt oven på hinanden er frimurernes mest kendte symbol. thumb Frimureri er esoteriske læresystemer, der i vore dage baserer sig på indvielse gennem ritualer.
Se Oplysningstiden og Frimureri
Fritænkning
Fritænkning er en overvejende amerikansk filosofisk og ikke-politisk platform opstået i miljøet omkring skaberne af den amerikanske forfatning og oplysningstiden i Frankrig og Tyskland.
Se Oplysningstiden og Fritænkning
Fundamentalisme
Fundamentalisme er en generel betegnelse for en form for religiøsitet, hvis udøvere læser deres hellige skrift(er) meget bogstaveligt.
Se Oplysningstiden og Fundamentalisme
Fysiokrater
Den franske fysiokrat François Quesnay1694–1774 Fysiokraterne (græsk) var en gruppe franske naturretsfilosoffer, som spillede en betydningsfuld rolle i oplysningstiden, i 1700-tallet.
Se Oplysningstiden og Fysiokrater
Gabrielle Wittkop
Gabrielle Wittkop (født 27. maj 1920, død 22. december 2002) var en fransk forfatter og journalist.
Se Oplysningstiden og Gabrielle Wittkop
Göttinger Hainbund
Göttinger Hainbund var en litterær gruppe eller digterkreds forbundet ved deres holdning til naturen og med hældning mod Sturm und Drang.
Se Oplysningstiden og Göttinger Hainbund
Geologi
p.
Georg Christian Oeder
Gravsted af Georg Christian Oeder, Gertrudenkirchhof i Oldenburg. Georg Christian Oeder (født 3. februar 1728 i Ansbach Dansk Biografisk Leksikon, s. 346, død 28. januar 1791 i Oldenburg) var en tyskfødt botaniker og statsøkonom, virksom i oplysningstidens Danmark.
Se Oplysningstiden og Georg Christian Oeder
Georg Philipp Telemann
Georg Philipp Telemann (født 14. marts 1681 i Magdeburg, død 25. juni 1767 i Hamborg) var en tysk komponist.
Se Oplysningstiden og Georg Philipp Telemann
George Berkeley
George Berkeley (født 12. marts 1685 i County Kilkenny, død 14. januar 1753 i Oxford) er en irsk filosof fra oplysningstiden, der hører til den fortrinsvis britiske empiriske retning, som står i modsætning til den især franske rationalisme.
Se Oplysningstiden og George Berkeley
Germaine de Staël
Germaine de Staël-Holstein (Madame de Staël, født 22. april 1766, død 14 juli 1817) var fransk forfatter.
Se Oplysningstiden og Germaine de Staël
Ghetto
Porten til den gamle jødiske ghetto i den italienske by Gorizia. I dag er porten indgang til en mindepark tilegnet Bruno Farber, der blev deporteret til Auschwitz, da han var tre måneder gammel. En ghetto er en (ofte fattig og isoleret) bydel med en ensartet befolkning, typisk med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse.
Glasgow
Glasgow (skotsk: Glesga, skotsk gælisk: Glaschu) er Skotlands største by og den tredjestørste i Storbritannien.
Gotthold Ephraim Lessing
Gotthold Ephraim Lessing (født 22. januar 1729, død 15. februar 1781 i Kamenz (i Sachsen), var en tysk filosof, forfatter og kunstkritiker. Hans skuespil og teoretiske skrifter havde en stor indflydelse på tysk og vestlig litteratur. Han anses bredt af teaterhistorikere for at være verdens første dramaturg.
Se Oplysningstiden og Gotthold Ephraim Lessing
Gottlieb Wilhelm Rabener
Titelbladet til første bind af Gottlieb Wilhelm Rabeners Samtlige Skrivter på dansk fra 1782. Gottlieb Wilhelm Rabener (født 17. september 1714 i Wachau nær Leipzig, død 22. marts 1771 i Dresden) var en tysk satirisk forfatter.
Se Oplysningstiden og Gottlieb Wilhelm Rabener
Gudelige vækkelser
De gudelige vækkelser eller mere korrekt: De gudelige forsamlinger, som også kaldtes for konventiklerne, var en religiøs lægmandsbevægelse, der blandt andet markerer begyndelsen på de demokratiske strømninger, der også i Danmark skulle konkretiseres i en demokratisk grundlov.
Se Oplysningstiden og Gudelige vækkelser
Guillaume Thomas François Raynal
Guillaume Thomas François Raynal (født 12. april 1713, død 6. marts 1796) var en fransk historiker og forfatter fra Oplysningstiden.
Se Oplysningstiden og Guillaume Thomas François Raynal
Guillaume-Chrétien de Lamoignon de Malesherbes
Guillaume-Chrétien de Lamoignon de Malesherbes, ofte bare Malesherbes eller Lamoignon-Malesherbes (født 6. december 1721, død 23. april 1794) var en fransk statsmand, minister og senere forsvarsadvokat for den franske kong Ludvig 16..
Se Oplysningstiden og Guillaume-Chrétien de Lamoignon de Malesherbes
Guillotine
Guillotinen i Baden (Rekonstruktion). En guillotine er en faldøkse til henrettelse ved halshugning.
Se Oplysningstiden og Guillotine
Gustaf Adolf Reuterholm
Gustaf Adolf Reuterholm (1756-1813) var en svensk friherre og politiker, som mellem 1792 og 1796 var Sveriges reelle hersker.
Se Oplysningstiden og Gustaf Adolf Reuterholm
Haderslev Katedralskole
Haderslev Katedralskole, i daglig tale HaKa, er et gymnasium i Haderslev med ca.
Se Oplysningstiden og Haderslev Katedralskole
Haydnpark
Indgang til Haydnpark ved Gaudenzdorfer Gürtel Haydnpark er et parkanlæg i Østrigs hovedstad Wien i bydelen 12. Bezirk, Meidling.
Se Oplysningstiden og Haydnpark
Højskolesangbogen
Højskolesangbogen er den mest udbredte sangbog i Danmark.
Se Oplysningstiden og Højskolesangbogen
Hector Janson
Hector Frederik Janson (2. oktober 1737 – 4. februar 1805) var en dansk-tysk prokansler og biskop.
Se Oplysningstiden og Hector Janson
Hedvig Charlotta Nordenflycht
Hedvig Charlotta Nordenflycht (28. november 1718 i Stockholm - 28. juni 1763 sammesteds) var en svensk digterinde.
Se Oplysningstiden og Hedvig Charlotta Nordenflycht
Heksejagt
Tre kvinder brændes i Baden, Schweiz. Johann Jakob Wick, 1585. Heksejagt er navnkundigt brugt om den forfølgelse af hekse der fandt sted i Europa i tidlig moderne tid - hovedsageligt indtil omkring år 1700 og i det vestlige og centrale Europa samt Skandinavien.
Se Oplysningstiden og Heksejagt
Helligåndskirken (København)
Helligåndskirken (eller Helligaandskirken) er en kirke midt i København, ved Amagertorv, som er en del af Strøget.
Se Oplysningstiden og Helligåndskirken (København)
Helligdagsreformen af 1770
Helligdagsreformen af 26.
Se Oplysningstiden og Helligdagsreformen af 1770
Henri de Saint-Simon
Claude Henri de Rouvroy Saint-Simon (Henri de Saint-Simon eller Saint-Simon født 17. oktober 1760 i Paris, død 19. maj 1825 sammensted) var en fransk socialist og politisk teoretiker.
Se Oplysningstiden og Henri de Saint-Simon
Henriette Danneskiold-Samsøe
Henriette Danneskiold-Samsøe (født 12. august 1776, død 28. juli 1843) var enke efter lensgreve på Gisselfeld slot, Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, og grundlægger af Holmegaard Glasværk efter hans idé.
Se Oplysningstiden og Henriette Danneskiold-Samsøe
Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Liber ad honorem Augusti af Peter af Eboli, 1196 Henrik 6. af Staufer-slægten (født i november 1165 i Nijmegen, død 28. september 1197 i Messina) var fra 1169 Romernes Konge og fra 1191 kejser af det tysk-romerske rige.
Se Oplysningstiden og Henrik 6. (Tysk-romerske rige)
Henry Fielding
Henry Fielding (født 22. april 1707, død 8. oktober 1754) var en engelsk romanforfatter og dramatiker.
Se Oplysningstiden og Henry Fielding
Hermann Samuel Reimarus
Hermann Samuel Reimarus (født 22. december 1694 i Hamborg, død 1. marts 1768 i Hamborg) var en tysk orientalist, filosof og skribent.
Se Oplysningstiden og Hermann Samuel Reimarus
Historien om Danmark
Historien om Danmark er en dokumentarserie på ti afsnit produceret af DR, der gennemgår Danmarks historie fra stenalderen og frem til moderne tid.
Se Oplysningstiden og Historien om Danmark
Historisk metode
Historisk metode er en disciplin i faget historie.
Se Oplysningstiden og Historisk metode
Historisk-kritisk metode
Historisk-kritisk metode er betegnelsen på et sæt af metoder til undersøgelse af historiske tekster.
Se Oplysningstiden og Historisk-kritisk metode
Historisme
Historisme er en betegnelse på den idétradition inden for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning som betoner at alle foreteelser skal forstås historisk, og at historiske hændelser i deres karakter er enestående (ty. das Einmalige).
Se Oplysningstiden og Historisme
Hjalmar Christensen
Hjalmar Christensen (5. maj 1869 i Førde – 29. december 1925 i Bergen) var en norsk forfatter, dramatiker, kulturhistoriker og litteraturkritiker, der 1912-1925 var gift med den danske digter Iben Nielsen.
Se Oplysningstiden og Hjalmar Christensen
Horace Walpole
Horace Walpole, 4.
Se Oplysningstiden og Horace Walpole
Hyrdebrevet af 1817
Hyrdebrevet af 1817 (Epistola encyclica ad Clerum) blev udarbejdet og rundsendt i anledning af 300 års jubilæet for reformationen den 31. oktober 1817 hvor Martin Luther ifølge overleveringen opslog sine 95 teser mod afladshandel på kirkens hoveddør i Wittenberg.
Se Oplysningstiden og Hyrdebrevet af 1817
Illuminati-ordenen
Adam Weishaupt, grundlæggeren af Illuminatiordenen. Illuminati-ordenen var et hemmeligt selskab stiftet 1. maj 1776 i Ingolstadt i Bayern i Tyskland af den tidligere frimurer Adam Weishaupt.
Se Oplysningstiden og Illuminati-ordenen
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se Oplysningstiden og Immanuel Kant
Indvandring
Nettoindvandringsrater i 2016: positive (blå), negative (orange), stabile (grøn) og ingen data (grå). Kilde: ''CIA Factbook''. Europæiske immigranter ankommer til Argentina. Indvandring eller immigration angiver den proces, hvor mennesker fra ét land flytter til et andet land, permanent eller for en længere periode.
Se Oplysningstiden og Indvandring
Indvandring til Danmark
Igennem hele Danmarkshistorien har der været forskellige former for indvandring til Danmark.
Se Oplysningstiden og Indvandring til Danmark
Islamisme
Muslimske demonstranter bærer tegn, der læser "Islam vil dominere verden" og "Til helvede med demokrati" i Maldiverne, september 2014. Islamisme er en betegnelse, der bruges om mange forskellige bevægelser, der har som fælles træk, at de mener, at islam bør være fundamentet for statens indretning.
Se Oplysningstiden og Islamisme
Israels historie
Israel med Vestbredden, Gazastriben og Golanhøjderne Staten Israel (hebraisk מדינת ישראל, Medinat Yisrael) blev oprettet i 1948 efter, at jøderne havde været spredt i tusindvis af år.
Se Oplysningstiden og Israels historie
Italiensk filosofi
Italiensk filosofi er filosofi fra Italien.
Se Oplysningstiden og Italiensk filosofi
James Boswell
James Boswell (født 29. oktober 1740, død 19. maj 1795) var advokat, dagbogsskribent, forfatter og fra 1782 Laird af Auchinleck.
Se Oplysningstiden og James Boswell
James George Frazer
Sir James George Frazer (1. januar 1854, Glasgow, Skotland – 7. maj 1941), var en skotsk antropolog og forfatter, som havde stor indflydelse i udviklingen af forskning i komparativ religion (religionshistorie) og myter i tiden op til 1. verdenskrig.
Se Oplysningstiden og James George Frazer
James Madison
James Madison, (16. marts 1751- 28. juni 1836) var USA's 4.
Se Oplysningstiden og James Madison
Jean le Rond d'Alembert
Jean le Rond d'Alembert (født 16. november 1717, Paris, død 29. oktober 1783, Paris) var en fransk matematiker, fysiker og filosof.
Se Oplysningstiden og Jean le Rond d'Alembert
Jean Meslier
Jean Meslier (15. juni 1664 – 19. juni 1729) var en fransk gejstlig og filosof.
Se Oplysningstiden og Jean Meslier
Jean-Jacques Rousseau
Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.
Se Oplysningstiden og Jean-Jacques Rousseau
Jens Baggesen
Jens Baggesen Baggesens eg, her skrev Baggesen digtet ''Landforvanlingen'' Jens Immanuel Baggesen (født 15. februar 1764 i Korsør, død 3. oktober 1826 i Hamborg) var en dansk digter.
Se Oplysningstiden og Jens Baggesen
Jens Juel Ahlefeldt-Laurvig
Jens Juel greve Ahlefeldt-Laurvig(en) (født 10. juni 1764 på Bjørnemose, død 20. november 1794 i Slesvig by) var en dansk politisk forfatter, bror til Frederik Ahlefeldt-Laurvig.
Se Oplysningstiden og Jens Juel Ahlefeldt-Laurvig
Jens Schelderup Sneedorff
Jens Schelderup Sneedorff (22. august 1724 i Sorø – 5. juni 1764 i København) var en dansk forfatter, professor og hofembedsmand.
Se Oplysningstiden og Jens Schelderup Sneedorff
Jens Winther Bentzon
Jens Winther Bentzon (23. november 1743 – 19. februar 1823) var en dansk præst og forfatter.
Se Oplysningstiden og Jens Winther Bentzon
Jens Zetlitz
Jens Zetlitz (26. januar 1761 – 14. januar 1821) var en norsk digter og luthersk præst fra Stavanger, som i slutningen af 1700-tallet studerede teologi i København.
Se Oplysningstiden og Jens Zetlitz
Jesu historicitet
Jesu historicitet har der været forsket i siden oplysningstiden og diskuteres stadig på baggrund af vurderinger af kildemateriale.
Se Oplysningstiden og Jesu historicitet
Jesu-liv-forskning
Jesu-liv-forskning (fra ty. Leben-Jesu-Forschung) er en betegnelse for de studier af Det Nye Testamente og andre antikke skrifter, der drives med det formål at beskrive den historiske person Jesus fra Nazaret - i modsætning til den Jesus Kristus, der bliver forkyndt i Det Nye Testamente.
Se Oplysningstiden og Jesu-liv-forskning
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Joachim Heinrich Campe
Joachim Heinrich Campe (født 29. juni 1746, død 22. oktober 1818) var en tysk skolemand og pædagogisk forfatter.
Se Oplysningstiden og Joachim Heinrich Campe
Johan 6. af Portugal
Johan 6. (Dom João VI; 13. maj 1767 – 10. marts 1826) var konge af Det Forenede Kongerige Portugal, Brasilien og Algarve 1816-1822.
Se Oplysningstiden og Johan 6. af Portugal
Johan Clemens Tode
Johan(n) Clemens Tode (født 24. juni 1736 i toldstedet Zollenspieker ved Elben, død 16. marts 1806 i København) var en tysk/dansk digter og læge.
Se Oplysningstiden og Johan Clemens Tode
Johann Bernhard Basedow
Johann Bernhard Basedow (11. september 1724 — 25. juli 1790) var en tysk pædagog, grundlægger af filantropismen.
Se Oplysningstiden og Johann Bernhard Basedow
Johann Friedrich Struensee
Johann Friedrich Struensee (født 5. august 1737 i Halle i Kongeriget Preussen, død 28. april 1772 i København) var en preussisk læge og politiker.
Se Oplysningstiden og Johann Friedrich Struensee
Johann Friedrich Wilhelm Jerusalem
Johann Friedrich Wilhelm Jerusalem (født 22. november 1709, død 2. september 1789) var en tysk protestantisk teolog.
Se Oplysningstiden og Johann Friedrich Wilhelm Jerusalem
Johann Georg Hamann
Johann Georg Hamann (født 27. august 1730 i Königsberg, Østpreussen, død 21. juni 1788 i Münster, Westfalen) var en tysk filosof og forfatter fra oplysningstiden, dog således at han snarere må regnes til modoplysningen (tysk: Gegenaufklärung, engelsk: Counter-Enlightenment), på grund af en hang til det irrationelle og hans anvendelse af et mystisk-profetisk sprog, hvad der gav ham tilnavnet Magus in Norden ("Den vise mand i Norden", jfr.
Se Oplysningstiden og Johann Georg Hamann
Johann Gottfried von Herder
Johan Gottfried Herder eller Johann Gottfried von Herder (født 25. august 1744 i Mohrungen i Østpreussen som på dette tidspunkt hørte under Preussen, død 18. december 1803 i Weimar) var en tysk digter, filosof og teolog under den tyske Weimar-klassicisme og på sin tid en af de mest indflydelsesrige forfattere og tænkere i Tyskland; han regnes til den klassiske «firstjerne» fra Weimar – zum klassischen „Viergestirn“ von Weimar – sammen med Christoph Martin Wieland, Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich von Schiller.
Se Oplysningstiden og Johann Gottfried von Herder
Johann Joachim Spalding
Johann Joachim Spalding (født 1. november 1714, død 25. maj 1804) var en tysk protestantisk teolog, salmedigter, populærfilosof og den mest kendte fortaler for neologien.
Se Oplysningstiden og Johann Joachim Spalding
Johann Joachim Winckelmann
Johann Joachim Winckelmann (født 9. december 1717, død 8. juni 1768) var en tysk kunsthistoriker og arkæolog.
Se Oplysningstiden og Johann Joachim Winckelmann
Johann Kuhnau
Johann Kuhnau (født 6. april 1660 i Geising, død 5. juni 1722 i Leipzig) var en tysk komponist og organist.
Se Oplysningstiden og Johann Kuhnau
Johann Rudolph Christiani
Christoph Johann Rudolph Christiani (født 15. april 1761 i Nordby præstegård (Risby Sogn) ved Egernførde, død 6. januar 1841 i Lyneborg) var en dansk-tysk pædagog og præst.
Se Oplysningstiden og Johann Rudolph Christiani
Johann Salomo Semler
Johann Salomo Semler (født 18. december 1725 i Saalfeld, Thüringen, død 14. marts 1791 i Halle) var en tysk evangelisk teolog, kaldet den tyske rationalismes fader.
Se Oplysningstiden og Johann Salomo Semler
Johann Wolfgang von Goethe
''Goethe-Hus'' (Frankfurt) Johann Wolfgang von Goethe (født 28. august 1749, død 22. marts 1832) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof.
Se Oplysningstiden og Johann Wolfgang von Goethe
Johannes Boye
Johannes Boye (19. december 1756 – 1. februar 1830) var en dansk rektor og filosofisk forfatter.
Se Oplysningstiden og Johannes Boye
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Se Oplysningstiden og Johannes Kepler
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Se Oplysningstiden og John Locke
John Stuart Mill
John Stuart Mill (født 20. maj 1806, død 8. maj 1873) var en engelsk filosof.
Se Oplysningstiden og John Stuart Mill
John Toland
John Toland (født 30. november 1670, død 11. marts 1722) var en irsk filosof.
Se Oplysningstiden og John Toland
Jonathan Swift
Jonathan Swift (født 30. november 1667, død 19. oktober 1745) var en irsk-britisk forfatter, der først og fremmest er berømt for sin roman Gullivers rejser (Gulliver's Travels) fra 1726.
Se Oplysningstiden og Jonathan Swift
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Se Oplysningstiden og Jordens alder
Josef 2. (Tysk-romerske rige)
Josef 2. (13. marts 1741 – 20. februar 1790) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1765 til 1790, og regent i de Habsburgske Arvelande fra 1780 til 1790 som den ældste søn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan.
Se Oplysningstiden og Josef 2. (Tysk-romerske rige)
Joseph Addison
Joseph Addison (født 1. maj 1672, død 17. juni 1719) var en engelsk politiker og forfatter under Oplysningstiden.
Se Oplysningstiden og Joseph Addison
Joseph Wright of Derby
Joseph Wright of Derby (født 3. september 1734, død 29. august 1797) var en engelsk portræt- og landskabsmaler, som betragtes som 1700-tallets vigtigste maler i Midlands.
Se Oplysningstiden og Joseph Wright of Derby
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Oplysningstiden og Julian (kejser)
Kaffe
Kaffe (coffea) er en betegnelse for både den drik, der laves ved at blande tørrede, ristede og malede kaffebønner med varmt vand, og kaffetræet, som disse bær gror på.
Kai Friis Møller
Kai Friis Møller (født 15. august 1888 i København, død 22. februar 1960 på Frederiksberg) var en dansk digter, litteraturkritiker, journalist og oversætter.
Se Oplysningstiden og Kai Friis Møller
Kameralist
En kameralist er en højere embedsmand eller professor, som beskæftiger sig med kameralvidenskab.
Se Oplysningstiden og Kameralist
Karl Frederik af Baden
Storhertug Karl Frederik af Baden (Großherzog Karl Friedrich von Baden; 22. november 1728 – 10. juni 1811) var markgreve af Markgrevskabet Baden-Durlach fra 1738 til 1771, markgreve af Baden fra 1771 til 1803, kurfyrste af Baden fra 1803 til 1806 og den første storhertug af Baden fra 1806 til sin død i 1811.
Se Oplysningstiden og Karl Frederik af Baden
Karl Marx
Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.
Se Oplysningstiden og Karl Marx
Karl Wilhelm Ramler
Karl Wilhelm Ramler. Karl Wilhelm Ramler (født 25. februar 1725 i Kolberg, død 11. april 1798 i Berlin) var en tysk digter.
Se Oplysningstiden og Karl Wilhelm Ramler
Katarina 2. af Rusland
Katarina 2.
Se Oplysningstiden og Katarina 2. af Rusland
Kavalergang
En kavalergang (2010) Kavalergangen er området imellem en kvindes bryster over brystbenet (sternum).
Se Oplysningstiden og Kavalergang
Königsbergs Universitet
Königsbergs Universitet (Albertus-Universität Königsberg) var universitetet i Königsberg i Østpreussen.
Se Oplysningstiden og Königsbergs Universitet
Kerygma
Kerygma: (κηρύσσω, kērússō) græsk for en herolds budskab; at udråbe som en budbringer.
Klassicisme (musik)
Mozart ved klaveret som barn. Josef 2. var interesseret i musik, og han spillede en vigtig rolle i at gøre Wien til Europas musikalske midtpunkt. Klassicismen - også kaldt wienerklassikken - er en epoke indenfor europæisk musik, som strækker sig omtrent fra 1750 til 1830.
Se Oplysningstiden og Klassicisme (musik)
Kolding
Kolding er en fjordby i Sydjylland og er med sine Danmarks 8. største by.
Konfessionskundskab
Konfessionskundskab er navnet på det teologiske fag som beskæftiger sig med kristenhedens kirkesamfund, deres lære, kirkeforfatning, gudstjeneste og hele særpræg.
Se Oplysningstiden og Konfessionskundskab
Konservatisme
Konservatisme er en social, kulturel og politisk filosofi, der ønsker at bevare tidligere generationers nedarvede værdier og samfundsinstitutioner.
Se Oplysningstiden og Konservatisme
Korporlig afstraffelse
Amerikansk fængsel omkring år 1907. Nederst i billedet straffes en fange med slag. Ovenpå en platform er to fanger sat i gabestok ris. Korporlig afstraffelse er en straf som direkte rammer den straffedes krop.
Se Oplysningstiden og Korporlig afstraffelse
Landboreformerne
Frihedsstøtten i København. Grundstenen lagt 1792 Frederik 6. Kronprinsregent 1784–1808 og konge 1808–1839 Christian Colbjørnsen 1749–1814 Norskfødt jurist, embedsmand og sekretær for landbokommissionen Andreas Peter Bernstorff 1735–1797 Christian Ditlev Reventlow Ved landboreformerne forstås i almindelighed en række tiltag, danske regeringer iværksatte i perioden 1784 - ca.
Se Oplysningstiden og Landboreformerne
Laurence Sterne
Laurence Sterne (født 24. november 1713 i Clonmel i Irland, død 18. marts 1768 i London) var en britisk præst og humoristisk forfatter.
Se Oplysningstiden og Laurence Sterne
Lærerseminarium
Blaagaard Seminarium kort efter 1863. De nuværende bygninger i Mørkhøj huser i alt fire fusionerede seminarier Lærerseminarium eller seminarium er en uddannelsesanstalt for lærere navnlig til folkeskolen, men også andre skoleformer under gymnasialt niveau (dvs. 1.-10.
Se Oplysningstiden og Lærerseminarium
Leif Nedergaard
Leif Eyvind Nedergaard-Hansen (13. maj 1914 i København – 5. oktober 1995) var en dansk idé- og litteraturhistoriker der har specialiseret sig i Oplysningstiden.
Se Oplysningstiden og Leif Nedergaard
Leonardo Sciascia
Leonardo Sciascia (født 8. januar 1921 i Racalmuto på Sicilien - død 20. november 1989 i Palermo) var en italiensk forfatter, journalist, essayist, poet, dramatiker og politiker.
Se Oplysningstiden og Leonardo Sciascia
Leopold 2. (Tysk-romerske rige)
Leopold 2. (5. maj 1747 – 1. marts 1792) var kejser af det tysk-romerske rige og regent i de Habsburgske Arvelande fra 1790 til 1792.
Se Oplysningstiden og Leopold 2. (Tysk-romerske rige)
Leopold 3. af Anhalt-Dessau
Leopold 3. (Leopold Friedrich Franz; også kendt som Fyrst Franz og Fader Franz) (10. august 1740 – 9. august 1817) var en tysk fyrste, der fra 1751 til 1807 var fyrste og fra 1807 til 1817 den første hertug af det lille fyrstendømme Anhalt-Dessau i det centrale Tyskland.
Se Oplysningstiden og Leopold 3. af Anhalt-Dessau
Liberalkonservatisme
Liberalkonservatisme er en politisk ideologi, der som navnet antyder består af elementer af både konservatisme og liberalisme.
Se Oplysningstiden og Liberalkonservatisme
Liberalt demokrati
repræsentative demokratier i en undersøgelse fra Freedom House i 2017.https://freedomhouse.org/sites/default/files/FH_FIW_2017_Report_Final.pdf Freedom in the World, 2017 Et liberalt demokrati eller konstitutionelt demokrati er den dominerende form for demokrati i det 21. århundrede.
Se Oplysningstiden og Liberalt demokrati
Litteraturhistorie
f.Kr. Litteraturhistorie beskæftiger sig med betydelige skønlitterære værker, forfatterskaber, genrer, strømninger og perioder i litteraturen gennem tiden.
Se Oplysningstiden og Litteraturhistorie
Litteraturvidenskab
Litteraturvidenskab er det videnskabelige studium af litteratur.
Se Oplysningstiden og Litteraturvidenskab
Londons historie
Tower of London Londons historie går cirka to tusinde år tilbage, selvom keltiske bosættelser på stedet ikke kan påvises.
Se Oplysningstiden og Londons historie
Louis de Potter
Louis Joseph Antoine de Potter (26. april 1786, Brugge – 22. juli 1859, Brugge) var en belgisk politiker og skribent.
Se Oplysningstiden og Louis de Potter
Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen
Storhertug Ludvig 1.
Se Oplysningstiden og Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen
Ludvig 14. af Frankrig
Bourbonernes våben for Frankrig og Navarra siden foreningen af kronerne 1589 Ludvig 14. (Louis XIV, Louis le Grand; født 5. september 1638 i Saint-Germain-en-Laye, død 1. september 1715 i Versailles) var konge af Frankrig fra 1643 til 1715.
Se Oplysningstiden og Ludvig 14. af Frankrig
Ludvig 15. af Frankrig
Ludvig 15.
Se Oplysningstiden og Ludvig 15. af Frankrig
Ludvig Holberg
Ludvig Holberg (født 3. december 1684 i Bergen, død som baron 28. januar 1754 i København) var en epokegørende dansk-norsk forfatter.
Se Oplysningstiden og Ludvig Holberg
Ludvig Holbergs Skrifter
Portræt af Ludvig Holberg 1731 Projektet Ludvig Holbergs Skrifter (LHS) er et projekt, der udgiver Ludvig Holbergs værker online på projektets hjemmeside.
Se Oplysningstiden og Ludvig Holbergs Skrifter
Ludwig van Beethoven
Ludwig van Beethoven (døbt 17. december 1770, fødselsdagen fejres traditionelt 16. december, død 26. marts 1827) var en tysk komponist og pianist.
Se Oplysningstiden og Ludwig van Beethoven
Lunar Society
Soho House i Birmingham, hvor selskabet mødtes ved middagsbordet hver måned. Lunar Society of Birmingham var en middagsklub og et uformel forening af fremtrædende personer under oplysningstiden i Midlands i England.
Se Oplysningstiden og Lunar Society
Luthersk ortodoksi
Johann Gerhard, 1582-1637Tysk luthersk teologHovedværk: ''Loci theologici'' (1610-1622) Gerhard var en hovedkraft i udformningen af det dogmatiske system til 1600-tallets lutherske ortodoksi. ''Universæ theologiæ systema'', 1633I Danmark var det Brochmand, der leverede det dogmatiske system.
Se Oplysningstiden og Luthersk ortodoksi
Lys (flertydig)
Lys har flere betydninger.
Se Oplysningstiden og Lys (flertydig)
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Se Oplysningstiden og Lysets hastighed
Madame de Pompadour
Jeanne Antoinette Poisson, marquise de Pompadour, kendt som Madame de Pompadour (født 29. december 1721 i Paris, død 15. april 1764 sammesteds).
Se Oplysningstiden og Madame de Pompadour
Maimonides
Maimonides underviser (fra ''Dalālat al-ha’irīn'') Moshe ben Maimon (født 30. marts 1138, død 13. december 1204), hebraisk: משֶׁה בֶּן מַיימוֹן Mōšè ben Maymōn, jødearabisk: מוסא אבן מימון Mūsa ibn Maymūn, græsk/latin Moses Maimonides, hebraisk akronym: רמב"ם (Rambam)), mest kendt som Maimonides, var en jødisk læge, rabbiner og filosof som er særlig kendt for det halakhiske værk Mishneh Torah samt bogen Dalālat al-ha’irīn (andre titler for samme bog: Moreh nevukhím eller Vejleder for rådvilde) — en bog som forsøger at harmonisere jødedommen med videnskab og aristotelisk filosofi.
Se Oplysningstiden og Maimonides
Maine de Biran
Marie François Pierre Gonthier Maine de Biran, bedre kendt som Maine de Biran (født 29. november 1766, død 20 juli 1824), var en fransk filosof.
Se Oplysningstiden og Maine de Biran
Maleriets historie
forhistorisk kunst Maleriets historie går tilbage til værker af forhistoriske mennesker og spænder næsten uden afbrydelse over alle kulturer fra antikken.
Se Oplysningstiden og Maleriets historie
Martin Brun
Thomas Martinius Bruun (7. maj 1741 – 2. april 1774) var en dansk forfatter.
Se Oplysningstiden og Martin Brun
Mary Wollstonecraft
Mary Wollstonecraft (født 27. april 1759, død 10. september 1797) var en britisk kvinderetsforkæmper, forfatter og filosof.
Se Oplysningstiden og Mary Wollstonecraft
Matthæusevangeliet
''Evangelisten Matthæus inspireret af en engel.'' Maleri af Rembrandt (1661). Louvre-Lens. Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.
Se Oplysningstiden og Matthæusevangeliet
Maurycy Gottlieb
Maurycy Gottlieb (født 21. eller 28. februar 1856 i Drohobytj i Galicien, død 17. juli 1879 i Kraków) var en polsk-jødisk maler.
Se Oplysningstiden og Maurycy Gottlieb
Max Stirner
Stirner tegnet af Friedrich Engels Max Stirner (født 25. oktober 1806 i Bayreuth, død 26. juni 1856 i Berlin) var en tysk filosof, skolelærer og journalist, der var forløber til eksistentialisme, nihilisme, psykoanalyse og postmodernisme.
Se Oplysningstiden og Max Stirner
Medinaforfatningen
Medinaforfatningen eller Medinakonstitutionen er et dokument, der blev udfærdiget i Medina i 620'erne e.v.t. Baggrunden var stridigheder mellem forskellige stammer i byen i tiden inden hijra, dvs.
Se Oplysningstiden og Medinaforfatningen
Menneskerettighederne
''Erklæring om rettigheder for mennesker og borgere'' godkendt af Frankrigs nationalforsamling, den 26. august 1789. Udtrykket Menneskerettighederne dækker almindeligvis over Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 10.
Se Oplysningstiden og Menneskerettighederne
Menneskesøn
Begrebet eller udtrykket menneskesøn (menneskeskikkelse, menneskebarn, denne menneskesøn, menneskesønnen – hebraisk ben adam, aramæisk bar enascha eller bar nascha) stammer fra Bibelen og betegner dér først og fremmest i almindelighed et menneske som enkeltindivid i betydningen "enhver" eller "en eller anden", og dernæst en bestemt transcendent frelsesformidler tilhørende de sidste tider.
Se Oplysningstiden og Menneskesøn
Menneskets seksualitets historie
Seksuel adfærd og sociale konstruktioner om seksuel adfærd - tabuer, regulering samt social og politisk indflydelse - har haft stor indflydelse på de forskellige kulturer i verden siden forhistorisk tid.
Se Oplysningstiden og Menneskets seksualitets historie
Meritokrati
I dag udgør universitetsuddannelsen og akademiske bedrifter en måde at vurdere merit på.Meritokrati (af merit, fra mereō, "jeg fortjener", og -krati, fra κρατος, krátos – "styre") er en politisk styreform hvor magten uddeles til dem der anses for at fortjene den, altså på basis af merit.
Se Oplysningstiden og Meritokrati
Merkantilisme
En (imaginær) havn, malet af Claude Lorrain omkring 1639, da merkantilismen var på sit højdepunkt Merkantilisme er en betegnelse til sammenfatning af de økonomiske tanker, der var fremherskende i Europa i tiden fra skattestatens gennembrud til liberalismens gennembrud, det vil sige i 1600- og 1700-tallet.
Se Oplysningstiden og Merkantilisme
Metz
Metz er en by i det nordøstlige Frankrig og er hovedstad i departementet Moselle og regionen Grand Est.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Oplysningstiden og Middelalderen
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Oplysningstiden og Middelhavet
Mikael Jalving
Mikael Jalving (født 1. oktober 1968) er en dansk journalist, historiker, forfatter og debattør.
Se Oplysningstiden og Mikael Jalving
Missionskollegiet
Missionskollegiet (Collégium de cúrsu Evangelii promovendo) var et dansk-norsk kirkeligt kollegium med hovedkvarter i København.
Se Oplysningstiden og Missionskollegiet
Modernitet
Betegnelserne moderniteten eller det moderne bruges ofte til at karakterisere samfundene i Vesten som de udviklede sig efter oplysningen og den industrielle revolution fra slutningen af 1700-tallet.
Se Oplysningstiden og Modernitet
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Se Oplysningstiden og Mytologi
Nakaz
Nakaz, eller Kendelse af Katharina 2., fra kommissionen om udarbejdelse af et nyt kodeks (Наказ Екатерины II Комиссии о составлении проекта нового Уложения) var en lovtekst skrevet af Katharina 2. af Det Russiske Imperie.
Naturisme
Naturisme er betegnelse for en livsstil, hvor det er socialt accepteret at være nøgen – også i situationer, hvor det omgivende samfund foretrækker påklædthed evt.
Se Oplysningstiden og Naturisme
Naturlig teologi
Naturlig religion er det filosofiske modstykke til åbenbaringsreligion og behandler spørgsmålet om, hvad man kan vide om Gud ud fra fornuften.
Se Oplysningstiden og Naturlig teologi
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Se Oplysningstiden og Naturvidenskab
Næstekærlighed
Næstekærlighed er et kristent udtryk for omsorg for medmennesket - det at føle sig ansvarlig for medmenneskets velfærd, uden hensyn til dets religion, nationalitet, hudfarve, alder, arbejdsevne, indkomst, uddannelse, udseende, køn, seksualitet eller politiske standpunkt.
Se Oplysningstiden og Næstekærlighed
Neologi
Neologi er en betegnelse der kan bruges om en retning inden for oplysningstidens protestantiske teologi; den blomstrede 1740-1780 og fik blivende betydning gennem sin konfessionsløse udforskning af Bibelen og af den tidlige kristendoms historie.
Nicolas de Condorcet
Marie Jean Antoine Nicolas de Caritat, marquis de Condorcet (født 17. september 1743, død 28. marts 1794) var en fransk filosof, matematiker og statsvidenskabelig forfatter som udviklede konceptet "Condorcet-metoden".
Se Oplysningstiden og Nicolas de Condorcet
Niels Blicher
Niels Blicher blev født 21.
Se Oplysningstiden og Niels Blicher
Nikolaus Dietrich Giseke
Nikolaus Dietrich Giseke (født 2 april 1724 i Tschobing nær Güns i Ungarn, død 23. februar 1765 i Sondershausen) var en tysk digter, farfars far til Heinrich Ludwig Robert Giseke.
Se Oplysningstiden og Nikolaus Dietrich Giseke
Nordisk tone i musikken
I beskrivelsen af dansk og nordisk musik bruges under tiden et begrebe om en nordisk tone – eller nordisk farvetone.
Se Oplysningstiden og Nordisk tone i musikken
Novalis
Novalis, pseudonym for friherre Georg Philipp Friedrich Leopold Freiherr von Hardenberg (født 2. maj 1772 i Oberwiederstedt, Sachsen, død 25. marts 1801) var en tysk digter fra den tidlige romantik.
Obskurantisme
Obskurantisme (obscurantisme, fra Latin: obscurans, “formørkelse”) betegner det at bevidst modarbejde udbredelsen af fakta eller detaljer i en given sammenhæng.
Se Oplysningstiden og Obskurantisme
Odenses historie
Odense har en lang historie begyndende med jernalderbebyggelser i Odenses udkant og senere med vikingetidsborgen Nonnebakken.
Se Oplysningstiden og Odenses historie
Ole Johan Samsøe
Ole Johan Samsøe (21. marts 1759 – 24. januar 1796) var en dansk digter.
Se Oplysningstiden og Ole Johan Samsøe
Olof von Dalin
Olof Dalin, adlet von Dalin, (født 29. august 1708 i Vinberg i Halland, død 12. august 1763 i Drottningholm) var en svensk digter og historiker.
Se Oplysningstiden og Olof von Dalin
Oluf Jensen Kock
Oluf Jensen Kock, (Oluf Kock) o.1577–o.
Se Oplysningstiden og Oluf Jensen Kock
Olympe de Gouges
Olympe de Gouges (født Marie Gouze 7. maj 1748, død 3. november 1793) var fransk forfatterinde og feminist.
Se Oplysningstiden og Olympe de Gouges
Om Trykkefriheden og dens Love
Titelbladet til den anden og forøgede og forbedrede oplag af M.G. Birckners "Om Trykkefriheden og dens Love." fra 1797. Om Trykkefriheden og dens Love er en bog, der udkom i marts 1797.Den er skrevet af Michael Gottlieb Birckner.
Se Oplysningstiden og Om Trykkefriheden og dens Love
Oplyst
At være oplyst er.
Oplyst enevælde
Oplyst enevælde er en betegnelse for en politisk styreform, der især herskede i oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet.
Se Oplysningstiden og Oplyst enevælde
Oswald Spengler
Oswald Arnold Gottfried Spengler (født 29. maj 1880, død 8. maj 1936) var en tysk historiefilosof og kulturhistoriker.
Se Oplysningstiden og Oswald Spengler
Ove Høegh-Guldberg
Ove Høegh-Guldberg (1. september 1731 i Horsens – 8. februar 1808 på Hald Hovedgård ved Viborg) var dansk statsmand, teolog og historiker.
Se Oplysningstiden og Ove Høegh-Guldberg
Panteisme
Panteisme (Græsk: πάν ('pan').
Se Oplysningstiden og Panteisme
Patriotisme
Patriotismeallegori i ''Monument til de faldne for Spanien'' i Madrid (1840) af skulptør Francisco Pérez del Valle. Patriotisme eller fædrelandskærlighed er følelsen af kærlighed, hengivenhed og tilknytning til ens land.
Se Oplysningstiden og Patriotisme
Pehr Forsskål
Pehr Forsskål (født 11. januar 1732 i Helsingfors, Finland, død 11. juli 1763 i Jerim Yemen) var en finsk/svensk naturforsker og orientalist, fortaler for oplysningstidens idéer.
Se Oplysningstiden og Pehr Forsskål
Periodisering
den industrielle revolution. Periodisering er en betegnelse for det fænomen, der handler om, at mennesker inddeler fortiden i ”bidder”/perioder for at skabe forståelse og overblik.
Se Oplysningstiden og Periodisering
Peter Andreas Heiberg
P.A. Heiberg (16. november 1758 – 30. april 1841) dansk forfatter og filolog blev født i Vordingborg.
Se Oplysningstiden og Peter Andreas Heiberg
Peter Gay
Peter Joachim Gay (født Fröhlich 20. juni 1923 i Berlin, død 12. maj 2015) var en amerikansk historiker med tysk-jødisk baggrund.
Se Oplysningstiden og Peter Gay
Philipp Ernst Lüders
Philipp Ernst Lüders (6. oktober 1702 i Langballe – 20. december 1786 i Lyksborg) var provst i Munkbrarup provsti og en af de første danske agronomer, som støttede landboreformerne.
Se Oplysningstiden og Philipp Ernst Lüders
Pierre Bayle
Pierre Bayle (født 18. november 1647, død 28. december 1706) var en fransk filosof og forfatter.
Se Oplysningstiden og Pierre Bayle
Pierre Beaumarchais
Pierre Augustin Caron de Beaumarchais (født 24. januar 1732, død 19. maj 1799) var en fransk dramatisk forfatter.
Se Oplysningstiden og Pierre Beaumarchais
Pietro Giannone (historiker)
Pietro Giannone (7. maj 1676 – 17. marts 1748) var en italiensk historiker.
Se Oplysningstiden og Pietro Giannone (historiker)
Pisk
Christus piskes før korsfæstelsen. Maleri af William-Adolphe Bouguereau 1880. Pisk er et ord, der fra slavisk (polsk, tjekkisk bič) via tysk (pietsche) er kommet ind i det danske sprog.
Postmodernisme
Postmodernistisk arkitektur ved bygningen og kulturhuset ''Trommen'' i Hørsholm nord for København Postmodernisme er et begreb, der bruges meget forskelligt og derfor ofte opdeles i postmoderne teori, postmoderne kunst (fx postmoderne litteratur) og så en historisk periode, som kaldes postmoderniteten.
Se Oplysningstiden og Postmodernisme
Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale
Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale Dette er anden del af grev Koudenhove-Kalergis bog: Praktischer Idealismus, som blev udgivet i Wien i november 1925.
Se Oplysningstiden og Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale
Prospekt
fig. 1: Det ældste kendte prospekt med et norsk motiv.Sveen (1988), s. 44 Bergen i 1581. Kobberstik af Hieronymus Scholeus fig. 2: ''Nürnbergkrøniken'' (udgivet 1493) åbnet på siden med et topografisk prospekt af Nürnberg fig. 3: ''Veduta della catena'' (1480-årene).
Se Oplysningstiden og Prospekt
Rasmus Sørensen (politiker, 1799-1865)
Rasmus Møller Sørensen (født 8. marts 1799 i Jelling, død 23. maj 1865 i København) var en dansk politiker, skolelærer og lægprædikant.
Se Oplysningstiden og Rasmus Sørensen (politiker, 1799-1865)
Rationalisme
Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.
Se Oplysningstiden og Rationalisme
Reaktionær
At være reaktionær er at være modstander af progressivismen, samt de sociale og politiske forandringer, som blev slået til lyd for under Oplysningstiden.
Se Oplysningstiden og Reaktionær
Reenactment
Genopførelse af den romerske legion XV ''Apollinaris''. Reenactment er en måde at formidle historie på, hvor deltagerne forsøger at genskabe en bestemt tidsperiode eller begivenhed.
Se Oplysningstiden og Reenactment
Reformjødedom
Den jødiske synagoge i Hamburg Reformjødedom er en gren af jødedommen, der opstod i 1800-tallet.
Se Oplysningstiden og Reformjødedom
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Oplysningstiden og Religion
Religionskritik
Religionskritik indbefatter diskussion og kritik af religiøse forestillingers sandhedsværdi, af religion som koncept, udøvelse af religion, religionens konsekvenser for menneskeheden.
Se Oplysningstiden og Religionskritik
Renæssancehumanisme
Renæssancehumanisme er betegnelsen for en strømning i renæssancen, som blev inspireret af blandt andre Francesco Petrarca (1304-1374).
Se Oplysningstiden og Renæssancehumanisme
Republikken Korsika
Korsika 1757 I november 1755 erklærede Pasquale Paoli Korsika for en selvstændig nation under navnet den Korsikanske Republik, der skulle være uafhængig af Republikken Genova.
Se Oplysningstiden og Republikken Korsika
Retssamfund
Et retssamfund eller en retsstat er et samfund med et veludviklet og civiliseret retssystem, der bygger på principper som lighed for loven, retssikkerhed, adskillelse af statsmagterne og folkets suverænitet.
Se Oplysningstiden og Retssamfund
Rettighed
Rettighed er et begreb indenfor retsvidenskaben.
Se Oplysningstiden og Rettighed
Rise of Nations
Rise of Nations er et PC-spil i RTS-genren.
Se Oplysningstiden og Rise of Nations
Robert Burns
Robert Burns (født 25. januar 1759, død 21. juli 1796) (Rabbie Burns, Skotlands yndlingssøn, Plovmandsdigteren, Robden af Solway Firth, Barden af Ayrshire og i Skotland blot som Barden) var en skotsk digter og sangtekstforfatter.
Se Oplysningstiden og Robert Burns
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Se Oplysningstiden og Romantikken
Romantikkens musik
Aida'' i 1881 Som romantikkens musik ('romantik' af oldfransk romance, digtning, roman) betegner man den herskende stilretning inden for musikken i 1800-tallet.
Se Oplysningstiden og Romantikkens musik
Ruslands historie
''Ruslands årtusinde'', skulptur fra 1862 i Velikij Novgorod til hyldest af Ruslands historie Ruslands historie begynder med østslavernes historie.
Se Oplysningstiden og Ruslands historie
Salafisme
Salafisme (Arabisk: سلفي "forgængere" eller "tidlige generationer") er et generisk udtryk, som betegner en ortodoks og fundamentalistisk sunni-muslimsk retning, der fremhæver de fromme forgængere (Salaf) fra den tidlige islams patriarkalske periode som eksemplariske forbilleder.
Se Oplysningstiden og Salafisme
Salzmannschule Schnepfenthal
Salzmannschule er et specialgymnasium for sprog, der ligger i Schnepfenthal, der er bydel i Waltershausen i Landkreis Gotha i den tyske delstat Thüringen.
Se Oplysningstiden og Salzmannschule Schnepfenthal
Samnorsk
Samnorsk var en planlagt fremtidig norsk skriftnorm, hvor de to konkurrerende skriftsprog nynorsk og bokmål skulle smelte sammen til ét fælles sprog "på norsk folkemåls grund".
Se Oplysningstiden og Samnorsk
Samuel Johnson
Samuel Johnson (født 18. september 1709, død 13. december 1784) eller dr.
Se Oplysningstiden og Samuel Johnson
Sankt Marxer Friedhof
Sankt Marxer Friedhof. Gravstene på Sankt Marxer Friedhof. Sankt Marxer Friedhof er en nu nedlagt kirkegård beliggende i Østrigs hovedstad Wien i bydelen 3. Bezirk, Landstraße.
Se Oplysningstiden og Sankt Marxer Friedhof
Sardinens begravelse
Sardinens begravelse (spansk: El entierro de la sardina) er titlen på et maleri af den spanske maler Francisco de Goya.
Se Oplysningstiden og Sardinens begravelse
Seks verdensaldre
De seks verdensaldre er en periodisering af verdenshistorien, der var udbredt i den kristne kulturkreds i middelalderen og tidlig moderne tid, før den gik af brug i løbet af oplysningstiden.
Se Oplysningstiden og Seks verdensaldre
Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse
Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse var et dansk selskab stiftet 1759 i København var at fremme poesi og veltalenhed.
Se Oplysningstiden og Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse
Selvledelse
Selvledelse vil sige at man leder sig selv.
Se Oplysningstiden og Selvledelse
Simón Bolívar
Simón Bolívar (født 24. juli 1783 i Caracas (nuværende Venezuela), død 17. december 1830) var en sydamerikansk general og nationalist.
Se Oplysningstiden og Simón Bolívar
Skilsmisse
Karikatur af en skilsmisseproces, hvor den bedragne hustru medbringer ægtemandens tvivlsomme bekendtskaber i retten. Skilsmisse er ophævelse af et tidligere indgået ægteskab eller registreret partnerskab.
Se Oplysningstiden og Skilsmisse
Slovensk filosofi
Slovensk filosofi er filosofi af slovenere eller filosoffer fra det nuværende Slovenien.
Se Oplysningstiden og Slovensk filosofi
Socialisme
Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol.
Se Oplysningstiden og Socialisme
Socinianisme
Faustus Socinus. Socinianisme er en betegnelse for en antitrinitarisk bevægelse, der i det 16.
Se Oplysningstiden og Socinianisme
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Spaniens historie
Artiklen Spaniens historie handler om Spaniens historie.
Se Oplysningstiden og Spaniens historie
Spiritisme
kongres i København. Spiritisme er en moderne filosofisk lære, der bygger på opfattelsen, at det er muligt at kommunikere med de afdødes ånder, og at disse afdøde kan give indsigt i livets, dødens og efterlivets naturKardec 1875.
Se Oplysningstiden og Spiritisme
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Struensees opdragelse af Frederik 6.
Opdragelsen af kronprins Frederik (den senere Frederik d. 6.) som Johann Friedrich Struensee fra september 1770 til januar 1772 stod for, var baseret på en bogstavelig fortolkning af den franske oplysningsfilosof Rousseaus pædagogiske klassiker Émile.
Se Oplysningstiden og Struensees opdragelse af Frederik 6.
Supranaturalisme
Med supranaturalisme kan man betegne en opfattelse der antager et værensområde eller værensprincip der ikke restløst går op i naturen.
Se Oplysningstiden og Supranaturalisme
Suverænitet
Suverænitet Fra (fransk) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, latin, (superior »højere«) eller højhedsret er en stats selvbestemmelsesret.
Se Oplysningstiden og Suverænitet
Sven Lagerbring
Sven Lagerbring (født 24. februar 1707, død 5. december 1787) var en svensk historiker.
Se Oplysningstiden og Sven Lagerbring
Svend Cedergreen Bech
Svend Cedergreen Bech (6. januar 1920 i Grønbjerg – 13. april 2007) var en dansk forfatter, historiker og redaktør.
Se Oplysningstiden og Svend Cedergreen Bech
Teisme
Teisme (af Græsk: θεός ('teos').
Thomas Munck
Thomas Munck er en danskfødt professor i historie ved University of Glasgow.
Se Oplysningstiden og Thomas Munck
Thomas Paine
Statue af Thomas Paine i Thetford. Thomas Paine (født 29. januar 1737, død 8. juni 1809) var en engelsk-amerikansk kritisk skribent, der udfordrede magthaverne.
Se Oplysningstiden og Thomas Paine
Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
978-0816511006. Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker.
Se Oplysningstiden og Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
Tortur
En irakisk fange i Abu Ghraib fængslet under Irakkrigen. Fangen blev fortalt at han ville få elektricitet igennem sig, hvis han faldt ned fra kassen. Tortur består i det at tilføje fysisk eller psykisk smerte som et udtryk for trussel, afskrækkelse eller straf eller som middel til at fremtvinge oplysninger eller tilståelser.
Trykkefrihedsforordningen af 1799
Trykkefrihedsforordningen af 27.
Se Oplysningstiden og Trykkefrihedsforordningen af 1799
Trykkefrihedstiden
Lensgreve Johann Friedrich Struensee Trykkefrihedstiden er den periode i Danmarks historie, der går fra Johann Friedrich Struensees første selvstændige lov, reskriptet af 14. september 1770, hvor der herskede fuld trykkefrihed, til genindførelsen af censuren ved reskriptet af 20.
Se Oplysningstiden og Trykkefrihedstiden
Tysk filosofi
Tysk filosofi vedrører filosofiske emner, personer, sager og ting der baserer sig på tysk sprog og tradition.
Se Oplysningstiden og Tysk filosofi
Tyske Kejserrige
Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.
Se Oplysningstiden og Tyske Kejserrige
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Oplysningstiden og Tyskland
Tysklands økonomiske historie
Hanseskibe ved København, 1428 Sølvminen i Joachimsthal 1548. Den der udmøntede sølvmønt blev navnemæssigt ophav til både thaler, daler og dollar Frankfurts skyline 2001 Tysklands økonomiske historie udviser store omskiftelser gennem tiden.
Se Oplysningstiden og Tysklands økonomiske historie
Unghegelianerne
Unghegelianerne var en bred, ikke nærmere defineret gruppe i 1830'ernes og 1840'ernes tyske stater, som Preussen, Bayern og andre steder.
Se Oplysningstiden og Unghegelianerne
Unitarisme
Unitarernes Hus på Dag Hammarskjölds Allé i København. Norsk unitarpræst under gudstjeneste (på besøg i Unitarernes Hus) Unitarisme (af lat. unitas "enhed", unus "en") er betegnelse for en bevægelse, som opstod i 1500-tallet og som afviser læren om treenigheden.
Se Oplysningstiden og Unitarisme
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Oplysningstiden og Universalieproblemet
Université de Genève
Université de Genève er et schweizisk universitet i Genève.
Se Oplysningstiden og Université de Genève
USA's historie
Historikere er uenige om, hvornår USA's historie startede.
Se Oplysningstiden og USA's historie
Vandring
Vandring, hiking eller trekking er en tilbagelægning af en strækning over flere timer.
Se Oplysningstiden og Vandring
Værdikamp
Værdikampen er et udtryk, som især benyttes i politologien om de politiske stridsspørgsmål i et postmoderne samfund.
Se Oplysningstiden og Værdikamp
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Se Oplysningstiden og Verdensbillede
Videnskabshistorie
Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.
Se Oplysningstiden og Videnskabshistorie
Videnskabsmuseet
NTNU Videnskabsmuseet (norsk: Vitenskapsmuseet) i Trondheim er et af seks universitetsmuseer i Norge med natur- og kulturhistoriske samlinger og udstillinger.
Se Oplysningstiden og Videnskabsmuseet
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Oplysningstiden og Vikingetid
Vilhelm Grønbech
Vilhelm Peter Grønbech (14. juni 1873 i Allinge – 21. april 1948 i Helsingør) var en dansk dr.phil. og professor i religionshistorie ved Københavns Universitet 1915-43 og udgav en lang række bøger om bl.a. sprog, religion og litteraturpersoner.
Se Oplysningstiden og Vilhelm Grønbech
Voltaire
François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.
Se Oplysningstiden og Voltaire
Wörlitz park
''Det gotiske hus'' i Wörlitz Wörlitz slot Wörlitz park i Wörlitz i den tyske delstat Sachsen-Anhalt er en del af Dessau-Wörlitzer Gartenreich.
Se Oplysningstiden og Wörlitz park
Wenzel Anton von Kaunitz
Portræt af Wenzel Anton malet af Jean-Étienne Liotard. Wenzel Anton, Prince af Kaunitz-Rietberg (født 2. februar 1711, død 27. juni 1794) var en diplomat og statsmand i Det tysk-romerske Rige.
Se Oplysningstiden og Wenzel Anton von Kaunitz
Wiener Zentralfriedhof
Karl-Borromäus-Kirche og Präsidentengruft på Wiener Zentralfriedhof Wiener Zentralfriedhof er den største kirkegård i Østrigs hovedstad Wien og hører med sit areal på næsten 2,5 km² og omkring 3 mio begravelser til de største i Europa.
Se Oplysningstiden og Wiener Zentralfriedhof
Wilhelm von Humboldt
Karl Wilhelm friherre von Humboldt (født 22. juni 1767, død 8. april 1835) var en liberal, preussisk politiker, embedsmand, diplomat og filosof.
Se Oplysningstiden og Wilhelm von Humboldt
William Godwin
William Godwin (født 3. marts 1756, død 7. april 1836) udgav i 1793 – det første omfattende og grundige anarkistiske programskrift.
Se Oplysningstiden og William Godwin
Yamamoto Tsunetomo
Yamamoto Tsunetomo (født 11. juni 1659, død 30. november 1719) var en japansk samurai hos daimyo Nabeshima Mitsushige til dennes død i 1700.
Se Oplysningstiden og Yamamoto Tsunetomo
Younus Shaikh
Dr.
Se Oplysningstiden og Younus Shaikh
1690
Oplysningstiden i Europa begynder fra omkring år 1690 og varer til omkring 1800.
1808
Året 1808 startede på en fredag.
Også kendt som Oplysningen, Oplysningstid.
, Cyprianus (bog), Daniel Defoe, Danmarks havebrug, Danne-Virke, Dansk kultur, Dansk litteratur, Danske filosofihistorikere, Danske helligdage, David Garrick, David Hume, De 40 "fedeste" katastrofer, De fire verdensmonarkier, De kongelige saltværker i Arc-et-Senans, De stærke jyder, Demokrati, Demokratikanon, Den amerikanske revolution, Den danske guldalder, Den Franske Revolution, Den guddommelige Komedie, Den historiske Jesus, Den hollandske guldalder, Den industrielle revolution, Den mørke middelalder, Denis Diderot, Det italienske køkken, Det kategoriske imperativ, Det Liberale Folkepartiet (1992–2017), Det Moderne Gennembrud, Deus ex machina, Dialektisk teologi, Dilettant, Dresden, Duel, Dunnottar Castle, Ecuadors historie, Edinburgh, Edvard 3. af England, Edward Gibbon, Eiler Hagerup den yngre, Eksistentialisme, Elisa von der Recke, Elsa Gress, Encyclopédie, Enevold de Falsen (forfatter), Ensomhed, Epitafium, Erasmus af Rotterdam, Erik Pontoppidan den yngre, Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder, Esaias Tegnér, Essays (Montaigne), Euroislam, Félicité de Lamennais, Følelse (emotion), Første Mosebog, Filip 1. af Parma, Filosofiens historie, Finlands historie, Flensborg Gamle Kirkegård, Flora Danica (flertydig), Folketro, Fornuft, Frankrigs historie, Fransk litteratur, Frederik 2. af Hessen-Kassel, Frederik 6., Frederik Christian 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Frederik Christian Eilschov, Frederik Sneedorff, Friedrich Heinrich Jacobi, Friedrich Leopold zu Stolberg-Stolberg, Friedrich Nicolai, Friedrich Schleiermacher, Friedrich von Schelling, Friedrich Wilhelm Gotter, Frihed, Frimureri, Fritænkning, Fundamentalisme, Fysiokrater, Gabrielle Wittkop, Göttinger Hainbund, Geologi, Georg Christian Oeder, Georg Philipp Telemann, George Berkeley, Germaine de Staël, Ghetto, Glasgow, Gotthold Ephraim Lessing, Gottlieb Wilhelm Rabener, Gudelige vækkelser, Guillaume Thomas François Raynal, Guillaume-Chrétien de Lamoignon de Malesherbes, Guillotine, Gustaf Adolf Reuterholm, Haderslev Katedralskole, Haydnpark, Højskolesangbogen, Hector Janson, Hedvig Charlotta Nordenflycht, Heksejagt, Helligåndskirken (København), Helligdagsreformen af 1770, Henri de Saint-Simon, Henriette Danneskiold-Samsøe, Henrik 6. (Tysk-romerske rige), Henry Fielding, Hermann Samuel Reimarus, Historien om Danmark, Historisk metode, Historisk-kritisk metode, Historisme, Hjalmar Christensen, Horace Walpole, Hyrdebrevet af 1817, Illuminati-ordenen, Immanuel Kant, Indvandring, Indvandring til Danmark, Islamisme, Israels historie, Italiensk filosofi, James Boswell, James George Frazer, James Madison, Jean le Rond d'Alembert, Jean Meslier, Jean-Jacques Rousseau, Jens Baggesen, Jens Juel Ahlefeldt-Laurvig, Jens Schelderup Sneedorff, Jens Winther Bentzon, Jens Zetlitz, Jesu historicitet, Jesu-liv-forskning, Jesus, Joachim Heinrich Campe, Johan 6. af Portugal, Johan Clemens Tode, Johann Bernhard Basedow, Johann Friedrich Struensee, Johann Friedrich Wilhelm Jerusalem, Johann Georg Hamann, Johann Gottfried von Herder, Johann Joachim Spalding, Johann Joachim Winckelmann, Johann Kuhnau, Johann Rudolph Christiani, Johann Salomo Semler, Johann Wolfgang von Goethe, Johannes Boye, Johannes Kepler, John Locke, John Stuart Mill, John Toland, Jonathan Swift, Jordens alder, Josef 2. (Tysk-romerske rige), Joseph Addison, Joseph Wright of Derby, Julian (kejser), Kaffe, Kai Friis Møller, Kameralist, Karl Frederik af Baden, Karl Marx, Karl Wilhelm Ramler, Katarina 2. af Rusland, Kavalergang, Königsbergs Universitet, Kerygma, Klassicisme (musik), Kolding, Konfessionskundskab, Konservatisme, Korporlig afstraffelse, Landboreformerne, Laurence Sterne, Lærerseminarium, Leif Nedergaard, Leonardo Sciascia, Leopold 2. (Tysk-romerske rige), Leopold 3. af Anhalt-Dessau, Liberalkonservatisme, Liberalt demokrati, Litteraturhistorie, Litteraturvidenskab, Londons historie, Louis de Potter, Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen, Ludvig 14. af Frankrig, Ludvig 15. af Frankrig, Ludvig Holberg, Ludvig Holbergs Skrifter, Ludwig van Beethoven, Lunar Society, Luthersk ortodoksi, Lys (flertydig), Lysets hastighed, Madame de Pompadour, Maimonides, Maine de Biran, Maleriets historie, Martin Brun, Mary Wollstonecraft, Matthæusevangeliet, Maurycy Gottlieb, Max Stirner, Medinaforfatningen, Menneskerettighederne, Menneskesøn, Menneskets seksualitets historie, Meritokrati, Merkantilisme, Metz, Middelalderen, Middelhavet, Mikael Jalving, Missionskollegiet, Modernitet, Mytologi, Nakaz, Naturisme, Naturlig teologi, Naturvidenskab, Næstekærlighed, Neologi, Nicolas de Condorcet, Niels Blicher, Nikolaus Dietrich Giseke, Nordisk tone i musikken, Novalis, Obskurantisme, Odenses historie, Ole Johan Samsøe, Olof von Dalin, Oluf Jensen Kock, Olympe de Gouges, Om Trykkefriheden og dens Love, Oplyst, Oplyst enevælde, Oswald Spengler, Ove Høegh-Guldberg, Panteisme, Patriotisme, Pehr Forsskål, Periodisering, Peter Andreas Heiberg, Peter Gay, Philipp Ernst Lüders, Pierre Bayle, Pierre Beaumarchais, Pietro Giannone (historiker), Pisk, Postmodernisme, Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale, Prospekt, Rasmus Sørensen (politiker, 1799-1865), Rationalisme, Reaktionær, Reenactment, Reformjødedom, Religion, Religionskritik, Renæssancehumanisme, Republikken Korsika, Retssamfund, Rettighed, Rise of Nations, Robert Burns, Romantikken, Romantikkens musik, Ruslands historie, Salafisme, Salzmannschule Schnepfenthal, Samnorsk, Samuel Johnson, Sankt Marxer Friedhof, Sardinens begravelse, Seks verdensaldre, Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse, Selvledelse, Simón Bolívar, Skilsmisse, Slovensk filosofi, Socialisme, Socinianisme, Spanien, Spaniens historie, Spiritisme, Sprog, Struensees opdragelse af Frederik 6., Supranaturalisme, Suverænitet, Sven Lagerbring, Svend Cedergreen Bech, Teisme, Thomas Munck, Thomas Paine, Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker, Tortur, Trykkefrihedsforordningen af 1799, Trykkefrihedstiden, Tysk filosofi, Tyske Kejserrige, Tyskland, Tysklands økonomiske historie, Unghegelianerne, Unitarisme, Universalieproblemet, Université de Genève, USA's historie, Vandring, Værdikamp, Verdensbillede, Videnskabshistorie, Videnskabsmuseet, Vikingetid, Vilhelm Grønbech, Voltaire, Wörlitz park, Wenzel Anton von Kaunitz, Wiener Zentralfriedhof, Wilhelm von Humboldt, William Godwin, Yamamoto Tsunetomo, Younus Shaikh, 1690, 1808.