Indholdsfortegnelse
283 relationer: Abe, Accipitriformes, Adephaga, Afrosoricida, Agernspætte, Aktinorrhiza, Alkestormfugle, Allike, Amerikansk flagspætte, Amerikansk sortspætte, Andefugle, Andrews næbhval, Angiosperm Phylogeny Group, Antiloper, APG III-systemet, APG IV-systemet, Archostemata, Arnouxs næbhval, Art, Asparges-ordenen, Austrobaileyales, Øgler, Ægte insektædere, Årefod, Bairds næbhval, Bairds tapir, Barbadoskirsebær-ordenen, Basidie-klassen, Bøge-ordenen, Biæder, Biller, Biologisk klassifikation, Bjørne, Bjergtapir, Bladmosser, Blainvilles næbhval, Blodmider, Botanisk taksonomi, Brasenføde-klassen, Bregne, Broget fluesnapper, Bryales, Bryidae, Bucerotiformes, Bughule, Buxbaumiales, Buxbaumiidae, Canella-ordenen, Carl von Linné, Chloranthales, ... Expand indeks (233 mere) »
Abe
''Ældre abe i kirsebærtræ om efteråret'', akvarel af Kansetsu Hashimoto fra 1938 En abe er i snæver forstand betegnelsen på en primat, der ikke er en halvabe, en spøgelsesabe eller et menneske.
Accipitriformes
Accipitriformes er en orden inden for fuglene og består af hovedparten af alle rovfugle.
Se Orden (biologi) og Accipitriformes
Adephaga
Adephaga (af græsk ἀδηφάγος, adephagos: glubsk, forslugen) er en underorden af biller.
Se Orden (biologi) og Adephaga
Afrosoricida
Afrosoricida er en orden af pattedyr som indeholder guldmuldvarpe i det sydlige Afrika, odderspidsmus i det ækvatoriale Afrika og børstesvin på Madagaskar.
Se Orden (biologi) og Afrosoricida
Agernspætte
Agernspætten (Melanerpes formicivorus) er en spætte i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Agernspætte
Aktinorrhiza
Aktinorrhiza er betegnelsen for de rodknolde, der opstår hos bestemte dækfrøede planter.
Se Orden (biologi) og Aktinorrhiza
Alkestormfugle
Alkestormfugle (Pelecanoididae) er en familie inden for ordenen af stormfugle, der kun omfatter slægten Pelecanoides med fire arter.
Se Orden (biologi) og Alkestormfugle
Allike
Alliken (Coloeus monedula) er en mindre kragefugl i ordenen af spurvefugle.
Amerikansk flagspætte
Den amerikanske flagspætte (Picoides villosus) er en spætte i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Amerikansk flagspætte
Amerikansk sortspætte
Den amerikanske sortspætte (Dryocopus pileatus) er en meget stor spætte i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Amerikansk sortspætte
Andefugle
Andefugle (latin: Anseriformes) er en orden af fugle.
Se Orden (biologi) og Andefugle
Andrews næbhval
Andrews næbhvalen (Mesoplodon bowdoini) er en art i familien af næbhvaler i underordenen af tandhvaler.
Se Orden (biologi) og Andrews næbhval
Angiosperm Phylogeny Group
Uppsala Universitets botaniske institut er blandt deltagerne i APG. Angiosperm Phylogeny Group er en internationalt sammensat gruppe af botanikere med speciale inden for plantesystematik og -taxonomi.
Se Orden (biologi) og Angiosperm Phylogeny Group
Antiloper
Elsdyrantilope (''Taurotragus oryx'') Antiloper er en polyfyletisk gruppe drøvtyggende klovdyr.
Se Orden (biologi) og Antiloper
APG III-systemet
APG III-systemet er en nu forældet taksonomi til klassificering af blomsterplanter.
Se Orden (biologi) og APG III-systemet
APG IV-systemet
APG IV-systemet er en moderne taksonomi til klassificering af blomsterplanterne.
Se Orden (biologi) og APG IV-systemet
Archostemata
Archostemata er en underorden af biller, som ikke indeholder mange arter.
Se Orden (biologi) og Archostemata
Arnouxs næbhval
Arnouxs næbhval (Berardius arnuxii) er en art i familien af næbhvaler i underordenen af tandhvaler.
Se Orden (biologi) og Arnouxs næbhval
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Asparges-ordenen
Asparges-ordenen (Asparagales) er en planteorden med talrige familier.
Se Orden (biologi) og Asparges-ordenen
Austrobaileyales
Austrobaileyales er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Se Orden (biologi) og Austrobaileyales
Øgler
Øgler (videnskabeligt navn Lacertilia og Sauria) er en vidtspredt gruppe af krybdyr med omkring 6.000 arter som er udbredt i alle verdensdele på nær Antarktis, inkl.
Ægte insektædere
Ægte insektædere (latin Eulipotyphla eller Lipotyphla) er en orden af pattedyr.
Se Orden (biologi) og Ægte insektædere
Årefod
En årefod har svømmehud mellem alle fire tæer. Her en blåfodet sule (''Sula nebouxii'') En årefod er i zoologi en fuglefod med de fire tæer siddende i samme plan og forbundet med svømmehud.
Bairds næbhval
Bairds næbhval (Berardius bairdii) er en art i familien af næbhvaler i underordenen af tandhvaler.
Se Orden (biologi) og Bairds næbhval
Bairds tapir
Bairds tapir (latin: Tapirus bairdii) er en tapir i ordenen af uparrettåede hovdyr.
Se Orden (biologi) og Bairds tapir
Barbadoskirsebær-ordenen
Barbadoskirsebær-ordenen (Malpighiales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Se Orden (biologi) og Barbadoskirsebær-ordenen
Basidie-klassen
Basidieklassen (Agaricomycetes) er en klasse inden for svamperiget, der ikke bare omfatter ”paddehatte”, men også de fleste af arterne fra de forældede grupper Gasteromycetes og Homobasidiomycetes.
Se Orden (biologi) og Basidie-klassen
Bøge-ordenen
Bøge-ordenen (Fagales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Se Orden (biologi) og Bøge-ordenen
Biæder
Biæderen (Merops apiaster) er en fugl i familien af biædere i ordenen af skrigefugle.
Biller
Planche med forskellige biller, Georgij Jacobson, 1905-15 Biller (Coleoptera) er en orden af insekter.
Biologisk klassifikation
Den standard for klassifikation, som de fleste forskere accepterer. Biologisk klassifikation eller videnskabelig klassifikation inden for biologi, er en metode, som biologer anvender til at gruppere og kategorisere arter.
Se Orden (biologi) og Biologisk klassifikation
Bjørne
Bjørne (Ursidae) er i ordenen rovdyr og er en familie af pattedyr.
Bjergtapir
Bjergtapiren (latin: Tapirus pinchaque) er en tapir i ordenen af uparrettåede hovdyr.
Se Orden (biologi) og Bjergtapir
Bladmosser
Bladmosser (Bryopsida) er en klasse inden for mosserne, og med ca.
Se Orden (biologi) og Bladmosser
Blainvilles næbhval
Blainvilles næbhvalen (Mesoplodon densirostris) er en art i familien af næbhvaler i underordenen af tandhvaler.
Se Orden (biologi) og Blainvilles næbhval
Blodmider
Blodmider eller flåter (Ixodida) er en orden af mider som lever af at suge blod fra hvirveldyr.
Se Orden (biologi) og Blodmider
Botanisk taksonomi
Botanisk taksonomi er principperne bag klassifikationen af alle kendte planter.
Se Orden (biologi) og Botanisk taksonomi
Brasenføde-klassen
Brasenføde-klassen (Isoetopsida) er en klasse inden for Ulvefodsplanter.
Se Orden (biologi) og Brasenføde-klassen
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Broget fluesnapper
Den brogede fluesnapper (Ficedula hypoleuca) er en op mod 13 centimeter lang fluesnapper i ordenen af spurvefugle.
Se Orden (biologi) og Broget fluesnapper
Bryales
Bryales er en orden af mosser.
Bryidae
Bryidae er en underklasse af Bryopsida.
Bucerotiformes
Bucerotiformes er en orden af fugle, der består af fire familier med i alt cirka 73 arter.
Se Orden (biologi) og Bucerotiformes
Bughule
Bughulen (også abdomen eller underlivet) udgør den del af kroppen på pattedyr og andre hvirveldyr, som er mellem brystkassen (thorax) og bækkenet (pelvis); i daglig tale også kaldt maven.
Buxbaumiales
Buxbaumiales er en orden af mosser.
Se Orden (biologi) og Buxbaumiales
Buxbaumiidae
Buxbaumiidae er en underklasse af mosser i klassen Bryopsida.
Se Orden (biologi) og Buxbaumiidae
Canella-ordenen
Canella-ordenen (Canellales) er en orden af dækfrøede planter, der også benævnes Winterales, som omfatter følgende familier.
Se Orden (biologi) og Canella-ordenen
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Orden (biologi) og Carl von Linné
Chloranthales
Chloranthales er en orden inden for planteriget.
Se Orden (biologi) og Chloranthales
Cigarhaj
Isistius brasiliensis er en art blandt Squaliformes-ordenen, der lever i den pelagiske zone.
Se Orden (biologi) og Cigarhaj
Cikader
Cikader (Auchenorrhyncha) er en underorden blandt de næbmundede insekter.
Condylarthra
Ordenen Condylarthra er forfædre til alle hovdyr.
Se Orden (biologi) og Condylarthra
Cryptophyta
Order Cryptomonadales Order Goniomonadales Kryptomonaderne (eller kryptofytterne) er en gruppe alger, hvoraf de fleste har grønkorn.
Se Orden (biologi) og Cryptophyta
Cucujiformia
Cucujiformia er en infraorden indenfor Polyphaga, den største underorden af biller, og repræsenterer de fleste planteædende biller.
Se Orden (biologi) og Cucujiformia
Dammuslinger
Dammuslinger er en gruppe af ferskvandsmuslinger, der er udbredt med mange arter på den nordlige halvkugle.
Se Orden (biologi) og Dammuslinger
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Orden (biologi) og Dækfrøede planter
Døgnfluer
Døgnfluer er en orden af insekter, der er knyttet til ferskvand.
Se Orden (biologi) og Døgnfluer
Delfiner
Delfiner (Delphinidae) er den største familie inden for hvalerne med mere end 35 arter.
Se Orden (biologi) og Delfiner
Dicranales
Dicranales er en orden af bladmosser, der rummer 12-15 familier.
Se Orden (biologi) og Dicranales
Dicranidae
Dicranidae er en vidt udbredt gruppe af mosser i klassen Bryopsida.
Se Orden (biologi) og Dicranidae
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Se Orden (biologi) og Dinosaurus
Diphysciidae
Diphysciidae er en underklasse af mosser i klassen Bryopsida.
Se Orden (biologi) og Diphysciidae
Diplurer
Diplurer (Diplura) er en orden af leddyr med ca.
Se Orden (biologi) og Diplurer
Diprotodontia
Diprotodontia er en stor orden af pungdyr med omkring 130 arter fra Australien, Ny Guinea og andre øer i Sydøstasien og Oceanien.
Se Orden (biologi) og Diprotodontia
Drepanophycales
Drepanophycales er en uddød orden i Ulvefod-klassen.
Se Orden (biologi) og Drepanophycales
Drossel
En drossel er en fugl indenfor slægten Turdus i ordenen af spurvefugle.
Dværgflagspætte
Dværgflagspætten (Picoides pubescens) er en spætte i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Dværgflagspætte
Dværgulvefodsplanter
Dværgulvefodsplanter (Selaginellopsida) er en klasse inden for planteriget.
Se Orden (biologi) og Dværgulvefodsplanter
Egentlige benfisk
Egentlige benfisk eller teleoster (Teleostei) er undergruppe af strålefinnede fisk (Actinopterygii).
Se Orden (biologi) og Egentlige benfisk
Elefanter
Elefanter (Elephantidae) er en familie i klassen pattedyr med traditionelt to nulevende arter, den afrikanske og den asiatiske.
Se Orden (biologi) og Elefanter
Endopterygota
Endopterygota (fra oldgræsk endon 'indre' + pteron 'vinge' + latin -ota 'have'), også kendt som Holometabola, er en overorden af insekter inden for infraklassen Neoptera, der går gennem karakteristiske æg, larve, puppe og voksenstadier. De gennemgår en radikal metamorfose, hvor larve og voksenstadier adskiller sig betydeligt fra hinanden i deres struktur og adfærd.
Se Orden (biologi) og Endopterygota
Englers system
Englers system var en indflydelsesrig taksonomisk klassificering af planter, som blev udviklet af den tyske botaniker Adolf Engler (1844–1930) i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.
Se Orden (biologi) og Englers system
Euglenophyta
Eugleniderne (Euglenophyta) (eller Euglenoiderne) er en af de bedst kendte grupper af flagellater.
Se Orden (biologi) og Euglenophyta
Exopterygota
Exopterygota (oldgræsk ἔξω (éxō, "udenfor") + πτερόν (pteron, "vinge") + latin - ota ("have")), også kendt som Hemipterodea, er en foreslået overorden af insekter, der rummer insekter med såkaldt ufuldstændig forvandling (eller hemimetabolisme).
Se Orden (biologi) og Exopterygota
Familie (biologi)
Familie er i biologien en enhed omfattende en eller flere slægter.
Se Orden (biologi) og Familie (biologi)
Fastkæbede fisk
Fastkæbede fisk (Tetraodontiformes) er en orden inden for dyreriget.
Se Orden (biologi) og Fastkæbede fisk
Ferugliotheriidae
Ferugliotheriidae er den ene af to familier, man har kendskab til, i ordenen Gondwanatheria, som en kryptisk gruppe af uddødde pattedyr.
Se Orden (biologi) og Ferugliotheriidae
Finker
Finker (Fringillidae) er en fuglefamilie inden for ordenen af spurvefugle.
Fisk
Fisk er hvirveldyr med gæller.
Flagermus
date.
Se Orden (biologi) og Flagermus
Flodhest
En flodhest (Hippopotamus amphibius) er et stort, primært planteædende, patte- og hovdyr, som lever i Afrika syd for Sahara.
Se Orden (biologi) og Flodhest
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Fuglesang
Solsortesang optaget i Lille, Frankrig En syngende stær. Denne art er kendt for at efterligne andre fugle Fuglesang er i daglig tale fuglestemmer.
Se Orden (biologi) og Fuglesang
Funariales
Funariales er en orden af mosser, der alle vokser på jorden.
Se Orden (biologi) og Funariales
Fur Formationen
Fur Formationen er en geologisk formation fra tidlig Eocæn (Ypresian) - 56.0-54.5 millioner år, der kan ses i den centrale del af Limfjordsområdet fra Silstrup og Mors i vest til Fur og Ertebølle i øst.
Se Orden (biologi) og Fur Formationen
Gedehamse
Gedehamse (Vespidae), også kaldet de egentlige hvepse, er en familie af årevingede insekter, der er udbredt over hele verden med omkring 5.000 arter.
Se Orden (biologi) og Gedehamse
Gervais' næbhval
Gervais' næbhvalen (Mesoplodon europaeus) er en art i familien af næbhvaler i underordenen af tandhvaler.
Se Orden (biologi) og Gervais' næbhval
Gilaspætte
Gilaspætten (Melanerpes uropygialis) er en spætte i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Gilaspætte
Ginkgotandet næbhval
Ginkgotandet næbhval (Mesoplodon ginkgodens) er en art i familien af næbhvaler i underordenen af tandhvaler.
Se Orden (biologi) og Ginkgotandet næbhval
Giraffer
Giraffer (Giraffidae) er en familie indenfor ordenen Parrettåede hovdyr.
Se Orden (biologi) og Giraffer
Gnetophyta
Divisionen Gnetophyta eller Gnetophytes er en undergruppe af frøplanterne (Spermatophyta), der omfatter een klasse indeholdene tre beslægtede ordener af træagtige planter, der ofte bliver placeret hos de nøgenfrøede (Gymnospermae).
Se Orden (biologi) og Gnetophyta
Gnetopsida
Gnetopsida har tre ordener, men i visse systematikker er de sammenlagt til én: Gnetales.
Se Orden (biologi) og Gnetopsida
Gracillarioidea
Gracillarioidea er en stor overfamilie der rummer fire familier af insekter i ordenen sommerfugle (Lepidoptera).
Se Orden (biologi) og Gracillarioidea
Gran-ordenen
Mammuttræ m.v. i Yosemite National Park Gran-ordenen (Pinales) er en forholdsvis lille orden med kun 8 familier, men omfattende alle nulevende nåletræer.
Se Orden (biologi) og Gran-ordenen
Grays næbhval
Grays næbhval (Mesoplodon grayi) er en art i familien af næbhvaler i underordenen af tandhvaler.
Se Orden (biologi) og Grays næbhval
Grå fluesnapper
Den grå fluesnapper (Muscicapa striata) er en fluesnapper i ordenen af spurvefugle.
Se Orden (biologi) og Grå fluesnapper
Gråspætte
Gråspætten (Picus canus) er en spætte i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Gråspætte
Græshopper
Græshopper (Orthoptera) er en gruppe af insekter med over 20.000 arter. De har karakteristiske kraftige bagben som de kan bruge til at springe med. Gruppen kaldes også Græshopper og fårekyllinger, samt retvingede insekter. Græshopper har et forholdsvis stort hoved. Munddelene er nedadrettede og bidende.
Se Orden (biologi) og Græshopper
Grimmiales
Grimmiales er en orden af mosser med tre familier.
Se Orden (biologi) og Grimmiales
Grylloblattidae
Grylloblattidae er en familie af ekstremofile (psykrofile) og vingeløse insekter, der lever i kulden på toppen af bjerge og på randen af gletsjere.
Se Orden (biologi) og Grylloblattidae
Gulbuget askespætte
Den gulbugede askespætte (Dendropicos goertae) er en spætte i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Gulbuget askespætte
Gulbuget saftspætte
Den gulbugede saftspætte (Sphyrapicus varius) er en spætte i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Gulbuget saftspætte
Guldmuldvarpe
''Chrysochloris asiatica'', en art guldmuldvarp. Man ser gravekloen på forbenet, manglen på ydre øjne og den skinnende pels som er karakteriske for guldmuldvarpe. Guldmuldvarpe (Chrysochloridae) er en familie af blinde, gravende pattedyr.
Se Orden (biologi) og Guldmuldvarpe
Guldspætte
Guldspætten (Colaptes auratus) er en spætte i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Guldspætte
Gumlere
Gumlere (latin Xenarthra tidl. Edentata) er en orden af pattedyr.
Hajer
Hajer (Selachimorpha, Pleurotremi) er en orden af tværmunde.
Halvaber
Halvaber (Strepsirrhini) er en af to underordner af primater med omkring 90 arter.
Se Orden (biologi) og Halvaber
Haplorhini
Haplorhini, også kaldet Haplorrhini, er den ene af to underordner inden for primaterne.
Se Orden (biologi) og Haplorhini
Havpattedyr
Øresvin, et velkendt havpattedyr Havpattedyr er en samlebetegnelse for pattedyr, der tilbringer det meste af livet i havet.
Se Orden (biologi) og Havpattedyr
Hærfugl
Hærfuglen (latin: Upupa epops) er en fugl i familien af hærfugle i ordenen Bucerotiformes (tidligere regnedes den blandt skrigefuglene), der lever i Europa, Asien, Afrika og i Madagaskar. Den har en længde på 28 cm og vejer 75 gram. Føden består af insekter, orme, snegle og edderkopper.
Hønsefugle
Hønsefugle (latin: Galliformes) er en orden inden for fuglene med knap 300 kendte arter, herunder erhvervsmæssigt vigtige arter som de forskellige kalkuner, fasaner og høns.
Se Orden (biologi) og Hønsefugle
Hectors næbhval
Hectors næbhvalen (Mesoplodon hectori) er en art i familien af næbhvaler i underordenen af tandhvaler.
Se Orden (biologi) og Hectors næbhval
Hestefamilien
Hestefamilien (Equidae) er den taksonomiske familie, der omfatter heste og beslægtede dyr, det vil sige de nulevende heste, æsler og zebraer samt mange andre arter, der kun er kendt fra fossiler.
Se Orden (biologi) og Hestefamilien
Hovdyr
Steppezebraen tilhører de uparrettåede hovdyr Hovdyr (Ungulata) er planteædende pattedyr med hove eller klove.
Hubbs næbhval
Hubbs næbhval (Mesoplodon carlhubbsi) er en art i familien af næbhvaler i underordenen af tandhvaler.
Se Orden (biologi) og Hubbs næbhval
Hundestejler
Hundestejler (Gasterosteiformes) er en orden inden for dyreriget.
Se Orden (biologi) og Hundestejler
Husskade
Husskaderede. Husskadeæg. Cirka fem dage gammel. E ung husskade uden de lange halefjer, der er karakteristiske for arten. Husskaden (Pica pica) er en 46 centimeter lang kragefugl i ordenen af spurvefugle med karakteristisk sort og hvid fjerdragt, hvor halen udgør omkring halvdelen af længden.
Se Orden (biologi) og Husskade
Hvalarter
Dette er en liste over hvalarter.
Se Orden (biologi) og Hvalarter
Hvaløgler
Hvaløgler (ichthyosaurer, fiskeøgler eller iktyosaurer) er en gruppe uddøde euryapside havkrybdyr, der tilhørte ordenen Ichthyosauria.
Se Orden (biologi) og Hvaløgler
Hvaler
Hvalspæk Hvalerne (latin: Cetacea) er en orden af havlevende pattedyr.
Hvalros
Hvalrossen (Odobenus rosmarus) er et havpattedyr, der tilhører underordenen Pinnipedia (sæler) og lever i spredte områder omkring Nordpolen i Ishavet og i subarktiske have på den nordlige halvkugle.
Hvidbåndet dværgspætte
Den hvidbåndede dværgspætte (Picumnus cirratus) er en spætte i ordenen af spættefugle, der lever i Sydamerika.
Se Orden (biologi) og Hvidbåndet dværgspætte
Hvidhals
Hvidhals (Irania gutturalis), er en fugl i spurvefugleordenen, der lever i det vestlige Asien.
Se Orden (biologi) og Hvidhals
Hvidt næsehorn
Det hvide næsehorn også kaldet det bredsnudede næsehorn (Ceratotherium simum) er et næsehorn i ordenen af uparrettåede hovdyr.
Se Orden (biologi) og Hvidt næsehorn
Indisk næsehorn
Det indiske næsehorn også kaldet pansernæsehornet (Rhinoceros unicornis) er et næsehorn i ordenen af uparrettåede hovdyr.
Se Orden (biologi) og Indisk næsehorn
Indrier
Indrier eller silkemakier (Indriidae) er en familie af halvaber i ordenen primater.
Insektædere
Insektædere (Insectivora) er en nu forladt orden af pattedyr.
Se Orden (biologi) og Insektædere
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Se Orden (biologi) og Insekter
Isopoder
Isopoder (tidligere ringkrebs) er en orden inden for krebsdyrene og omfatter blandt andet bænkebidere og tanglus.
Se Orden (biologi) og Isopoder
Javanæsehorn
Javanæsehornet (Rhinoceros sondaicus) er et næsehorn i ordenen af uparrettåede hovdyr.
Se Orden (biologi) og Javanæsehorn
Jordsvin
Jordsvinet (latin: Orycteropus afer) er et pattedyr og eneste nulevende art i familien Orycteropodidae og i ordenen Tubulidentata.
Se Orden (biologi) og Jordsvin
Kameler (underorden)
Kameler (Tylopoda) er en underorden af landlevende, planteædende parrettåede hovdyr.
Se Orden (biologi) og Kameler (underorden)
Kantarel-ordenen
Kantarel-ordenen (Cantharellales) er en orden inden for svamperiget.
Se Orden (biologi) og Kantarel-ordenen
Kasuarfugle
Casuariiformes er en orden af fugle, der består af to familier med i alt cirka fire arter.
Se Orden (biologi) og Kasuarfugle
Kænguruer
Kænguruer (Macropodidae) er en familie af pungdyr.
Se Orden (biologi) og Kænguruer
Kimærer (fisk)
Dybhavskimær, Sulawesi Kimærer (Chimaeriformes) er en orden af bruskfisk, søsterorden til hajer og rokker.
Se Orden (biologi) og Kimærer (fisk)
Kiwier
Kiwier (latin: Apterygidae) er en familie af fugle med en enkelt slægt Apteryx.
Klasse (biologi)
En klasse er i den biologiske systematik en kategori, der har lavere rang end række, men højere rang end orden.
Se Orden (biologi) og Klasse (biologi)
Klippegrævlinger
Klippegrævlinger er dyr af en af 11 arter i familien Procaviidae, der er den eneste eksisterende familie inden for ordenen Hyracoidea.
Se Orden (biologi) og Klippegrævlinger
Kloakdyr
Kloakdyrene (Monotremata) er en orden af pattedyr i underklassen Prototheria.
Se Orden (biologi) og Kloakdyr
Knælere
Knælere (Mantodea) er en orden af insekter, der indeholder mere end 2.400 arter og omkring 430 slægter i 15 familier på verdensplan i tempererede og tropiske levesteder.
Koblingssvampe
Koblingssvampene (Zygomycota) er en række blandt svampene.
Se Orden (biologi) og Koblingssvampe
Korthalet albatros
Korthalet albatros (Phoebastria albatrus) er en fugl i ordenen stormfugle, der lever i den nordlige del af Stillehavet.
Se Orden (biologi) og Korthalet albatros
Korttået træløber
Den korttåede træløber (Certhia brachydactyla) er en træløber i ordenen af spurvefugle.
Se Orden (biologi) og Korttået træløber
Krap-ordenen
Krap-ordenen (Rubiales) er en ældre orden, der blev anvendt i Cronquist systemet.
Se Orden (biologi) og Krap-ordenen
Krokodiller
Gavial. Amerikansk alligator (''Alligator mississipiensis''). Krokodilleskind bruges til blandt andet tasker, sko og punge Krokodiller (Crocodilia) er en orden af oftest store, halvakvatiske krybdyr.
Se Orden (biologi) og Krokodiller
Kvækerfinke
En flok kvækerfinker. Kvækerfinken (Fringilla montifringilla) er en finke i ordenen af spurvefugle.
Se Orden (biologi) og Kvækerfinke
Lampridiformes
Båndfisk, vågmærordenen, Lampridiformes (også stavet Lampriformes tidligere benævnt Lamproidei, Stylephoroidei, Trachipteroidei, Veliferoidei) er en orden af strålefinnede fisk som omfatter omkring 50 levende arter af dybhavsfisk.
Se Orden (biologi) og Lampridiformes
Laurbær-ordenen
Laurbær-ordenen (Laurales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Se Orden (biologi) og Laurbær-ordenen
Lavlandstapir
Lavlandstapiren (Tapirus terrestris) er en tapir i ordenen af uparrettåede hovdyr.
Se Orden (biologi) og Lavlandstapir
Layards næbhval
Layards næbhvalen (Mesoplodon layardii) er en art i familien af næbhvaler i underordenen af tandhvaler.
Se Orden (biologi) og Layards næbhval
Læbeblomst-ordenen
Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.
Se Orden (biologi) og Læbeblomst-ordenen
Lemuriformes
Lemuriformes er en infraorden af primater i gruppen Strepsirrhini (halvaber).
Se Orden (biologi) og Lemuriformes
Magnolie-ordenen
Magnolie-ordenen (Magnoliales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Se Orden (biologi) og Magnolie-ordenen
Malle
Maller (Siluriformes) er en meget forskelligartet orden af fisk.
Mangeløv-ordenen
Mangeløv-ordenen (Dryopteridales) er en orden inden for planteriget.
Se Orden (biologi) og Mangeløv-ordenen
Mantophasmatidae
Mantophasmatidae en familie af kødædende, vingeløse insekter inden for ordenen Notoptera, som blev opdaget i Afrika i 2001.
Se Orden (biologi) og Mantophasmatidae
Marattiales
Marattiales er en orden af tropiske Bregner, med kun én familie Marattiaceae.
Se Orden (biologi) og Marattiales
Mågevadefugle-ordenen
Mågevadefugle (latin: Charadriiformes) er en orden af fugle, der oftest findes nær vandet og lever af bløddyr eller andre smådyr.
Se Orden (biologi) og Mågevadefugle-ordenen
Moler
Fredet knold af moler i nedlagt grav på Fur, med glacialt deformerede mørke askelag; nederst med frostsprængt og nedvasket materiale, som viser molerets jordagtige struktur. Moler (udtales) er en form for diatomit, som i den geologiske epoke Eocæn blev aflejret i op til 60 m tykkelse i et afgrænset område i den vestlige del af Limfjorden og under dele af Nordsøen.
Monotypisk
Et monotypisk takson er inden for biologi betegnelsen for en taksonomisk gruppe (slægt, familie, orden etc), der kun har én undergruppe på det følgende, taksonomiske niveau.
Se Orden (biologi) og Monotypisk
Mursejler
Mursejleren (latin: Apus apus) er en fugleart.
Se Orden (biologi) og Mursejler
Nanduer
Nanduer (latin: Rheidae) er en familie af fugle med kun en enkelt slægt og to arter.
Natravnfugle
Filippinsk bladfrømund ''Batrachostomus septimus'' af familien Australske frømunde. Natravnfugle (latin: Caprimulgiformes) er en orden af fugle med fire familier, hvoraf kun Natravne er repræsenteret i Danmark.
Se Orden (biologi) og Natravnfugle
Natskyggeordenen
Natskyggeordenen (Solanales) er en orden af dækfrøede planter.
Se Orden (biologi) og Natskyggeordenen
Nåletræ-rækken
Nåletræ-rækken (Pinophyta) er en af de 12 rækker i planteriget og en af 10 indenfor de nulevende stængelplanter.
Se Orden (biologi) og Nåletræ-rækken
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Se Orden (biologi) og Nåletræer
Næbdyr
Næbdyret (latin: Ornithorhynchus anatinus) er et delvist vandlevende pattedyr, der lever ved østkysten af Australien og Tasmanien.
Næbhvaler
Næbhvaler (Ziphiidae) er en familie indenfor underordenen af tandhvaler.
Se Orden (biologi) og Næbhvaler
Næbmunde
Næbmunde (Hemiptera) er en orden i dyreriget inden for insekter, som omfatter omkring 67.500 kendte arter inddelt i 3 underordner.
Se Orden (biologi) og Næbmunde
Nøkkerose-ordenen
Nøkkerose-ordenen (Nymphaeales) er en orden af dækfrøede planter.
Se Orden (biologi) og Nøkkerose-ordenen
Neoptera
Neoptera (oldgræsk néos (“ny”) + pteron (“vinge”)) er en infraklasse af insekter, der omfatter de fleste ordener af vingede insekter, specifikt dem, der kan folde deres vinger over ryggen.
Se Orden (biologi) og Neoptera
Orden
Orden har flere betydninger eller specialiseringer.
Orthotrichales
Orthotrichales er en orden af bladmosser.
Se Orden (biologi) og Orthotrichales
Padderokplanter
Padderokplanterne (Equisetopsida) (synonym: Sphenopsida) er en klasse blandt karplanterne.
Se Orden (biologi) og Padderokplanter
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Se Orden (biologi) og Palæogen
Paleocæn
Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.
Se Orden (biologi) og Paleocæn
Pansermider
Pansermider (Oribatida) er en orden af mider.
Se Orden (biologi) og Pansermider
Papegøje
Papegøjer er en orden af fugle, på latin kaldet Psittaciformes, med tre familier.
Se Orden (biologi) og Papegøje
Paradisfugle
Paradisfugle (Paradisaeidae) er en familie af spurvefugle.
Se Orden (biologi) og Paradisfugle
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Se Orden (biologi) og Pattedyr
Pelikanfugle
Pelecaniformes er en orden af fugle, der især lever af fisk og andre vanddyr og yngler i kolonier.
Se Orden (biologi) og Pelikanfugle
Penisknogle
Penisknogle fra en hvalros Penisknogle (Os penis), også kaldet baculum, er en knogle der hos nogle pattedyr afstiver penis i forbindelse med parring.
Se Orden (biologi) og Penisknogle
Phytophaga
Phytophaga (fra oldgræsk: φυτόν (phutón, “plante”) + φάγος (phágos, “spiser”)) er en klade af biller inden for infraordenen Cucujiformia bestående af overfamilierne Chrysomeloidea og Curculionoidea, der kendetegnes ved at være planteædende.
Se Orden (biologi) og Phytophaga
Pigfinnefisk
Pigfinnefiskene kaldes også Percomorphi eller Acanthopteri omfatter omkring 40% af alle fisk og er den største orden af hvirveldyr.
Se Orden (biologi) og Pigfinnefisk
Pingviner
Pingviner er udbredt på den sydlige halvkugle. Rempingvin fra Antarktis dykker efter krill. Adeliepingviner fra Antarktis. Pingviner (Spheniscidae) er en familie af flyveudygtige, dykkende søfugle, som lever på den sydlige halvkugle.
Se Orden (biologi) og Pingviner
Placentale pattedyr
De placentale pattedyr (Eutheria eller Placentalia) er en undergruppe af klassen pattedyr.
Se Orden (biologi) og Placentale pattedyr
Plantefamilier i Danmark
En Plantefamilie er i botanikken en enhed omfattende en eller flere slægter.
Se Orden (biologi) og Plantefamilier i Danmark
Polytrichales
Polytrichales er en orden af mosser.
Se Orden (biologi) og Polytrichales
Polytrichopsida
Polytrichopsida er en klasse inden for mosserne.
Se Orden (biologi) og Polytrichopsida
Pottiales
Pottiales er en orden af mosser, der er udbredt over hele verden med omkring 1500 arter.
Se Orden (biologi) og Pottiales
Primater
Primater (latin: Primates) er en orden inden for pattedyrene.
Se Orden (biologi) og Primater
Proturer
Proturer (Protura) er en orden af leddyr.
Se Orden (biologi) og Proturer
Psilotopsida
Navnet Psilotopsida blev først anvendt i 1970'erne om en gruppe fossile planter fra Silur og Devon.
Se Orden (biologi) og Psilotopsida
Punggrævlinger
Punggrævlinger (Peramelemorphia) er en orden inden for pungdyrene med tre familier og 22 arter, hvoraf tre regnes for uddøde.
Se Orden (biologi) og Punggrævlinger
Pungrotter
Pungodder (''Chironectes minimus''). Pungrotter (Didelphidae) er en familie af pungdyr.
Se Orden (biologi) og Pungrotter
Pungrovdyr
Pungrovdyr (Dasyuromorphia) er en orden af pungdyr.
Se Orden (biologi) og Pungrovdyr
Ranunkel-ordenen
Ranunkel-ordenen (Ranunculales) er en orden af dækfrøede planter, som har følgende fællestræk: De indeholder flavoner; veddet har fluorescens; bladene er spiralstillede.
Se Orden (biologi) og Ranunkel-ordenen
Råge
Rågen er en meget social fugl, om aftenen samles den i store flokke, ikke sjældent i tusindtal, dette opleves især i byer som generende på grund af støjen. Rågen (Corvus frugilegus) er en kragefugl i ordenen af spurvefugle.
Rødhovedet spætte
Den rødhovedede spætte (Melanerpes erythrocephalus) er en spætte i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Rødhovedet spætte
Rødstrubet vendehals
Den rødstrubede vendehals (Jynx ruficollis) er en spætte i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Rødstrubet vendehals
Rørmundede fisk
Rørmundede fisk (Syngnathiformes) er en orden i klassen benfisk.
Se Orden (biologi) og Rørmundede fisk
Rørorm
Levende rørorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker'' (hydrotermisk væld). En rørorm er et ormelignende sessilt hvirvelløst dyr, som fæstner sin hale til en undervandsflade og udskiller et mineralrør omkring dets krop, i hvilket rørormen kan trækkes hele sin krop ind i.
Rhizogoniales
Rhizogoniales er en orden af mosser.
Se Orden (biologi) og Rhizogoniales
Rosenstær
Rosenstæren (Pastor roseus) er en fugl i stærefamilien inden for ordenen af spurvefugle.
Se Orden (biologi) og Rosenstær
Rovdyr (orden)
Rovdyr (latin: Carnivora) er navnet på en orden af hovedsageligt kødædende pattedyr.
Se Orden (biologi) og Rovdyr (orden)
Rovfugle
Hvidhovedet havørn. Rovfugle er traditionelt fugle i familierne af høge, falke og vestgribbe samt arterne fiskeørn og sekretærfugl.
Se Orden (biologi) og Rovfugle
Rublad-ordenen
Rublad-ordenen (Boraginales) er en orden inden for planteriget.
Se Orden (biologi) og Rublad-ordenen
Rustsvampe-klassen
Rustsvamp-klassen (Urediniomycetes) er en klasse indenfor svamperiget.
Se Orden (biologi) og Rustsvampe-klassen
Sangfugle
Sangfugle (Passeri) er en undergruppe af spurvefuglene.
Se Orden (biologi) og Sangfugle
Saurischia
Saurischier (fra græsk: øglehofte) er en overordnet gruppe af dinosaurer, klassificeret i ordenen Saurischia.
Se Orden (biologi) og Saurischia
Sauropoder
Sauropoder (Sauropoda, neologisme fra græsk sauros.
Se Orden (biologi) og Sauropoder
Søanemone
Søanemoner er koraldyr indenfor ordnerne Actiniaria eller Zoanthidea.
Se Orden (biologi) og Søanemone
Søfjer
Søfjer (Pennatulacea) er en orden af kolonidannende marine koraldyr.
Søkøer
Søkøer (latin: Sirenia) er en orden af pattedyr.
Sølvkræ
Sølvkræ, også kaldet sølvfisk eller sild, er en gruppe insekter.
Søtræer
Søtræer (latin Gorgonacea) er en orden af fastsiddende kolonier af koraldyr fundet overalt i verdenshavene, specielt i troperne og subtroperne. Søtræer ligner søfjer – en anden blød koral. Individuelle små polypper former kolonier som normalt er oprejste, flade, grenede og minder om en vifte.
Scarabaeoidea
Scarabaeoidea er en overfamilie af biller og den eneste undergruppe af infraordenen Scarabaeiformia.
Se Orden (biologi) og Scarabaeoidea
Sejlere
Sejlere (Apodiformes) er en orden af fugle, der består af fire familier med i alt cirka 460 arter.
Simiiformes
Simiiformes (syn. Anthropoidea) er det videnskabelige navn for den zoologiske infraorden aber.
Se Orden (biologi) og Simiiformes
Sirenia (flertydig)
Sirenia har flere betydninger.
Se Orden (biologi) og Sirenia (flertydig)
Skovskade
Johan Bülow, ''Død skovskade'', 1772, Statens Museum for Kunst. Skovskadens æg. Skovskaden (Garrulus glandarius) er en stor kragefugl i ordenen af spurvefugle.
Se Orden (biologi) og Skovskade
Skovspurv
Skovspurven (Passer montanus) er en spurv i ordenen af spurvefugle.
Se Orden (biologi) og Skovspurv
Skrigefugle
Skrigefugle (Coraciiformes) er en fugleorden med 6 familier.
Se Orden (biologi) og Skrigefugle
Slanger og øgler
Slanger og øgler (også kaldet skælklædte krybdyr, det videnskabelige navn er Squamata) er den største orden af nulevende krybdyr, og er med over 9.000 arter den 3.
Se Orden (biologi) og Slanger og øgler
Snabeldyr
Snabeldyr (latin: Proboscidea) er en orden af pattedyr.
Se Orden (biologi) og Snabeldyr
Snefinke
Snefinken (Montifringilla nivalis) er en fugl i spurvefamilien inden for ordenen af spurvefugle.
Se Orden (biologi) og Snefinke
Solrikser
Solrikser (latin: Eurypygiformes) er en orden inden for fuglene.
Se Orden (biologi) og Solrikser
Sommerfugle
Sommerfugle (Lepidoptera) er en orden blandt insekterne med to par skælklædte vinger og oftest en lang sugesnabel.
Se Orden (biologi) og Sommerfugle
Sordariomycetes
Sordariomycetes er en klasse af svampearter, der er inddelt i 14 ordener.
Se Orden (biologi) og Sordariomycetes
Sort næsehorn
Det sorte næsehorn, også kaldet det spidssnudede næsehorn (Diceros bicornis), er et næsehorn i ordenen af uparrettåede hovdyr.
Se Orden (biologi) og Sort næsehorn
Sortmejse
Sortmejsens æg. Sortmejsen (Periparus ater) er en mejse i ordenen af spurvefugle.
Se Orden (biologi) og Sortmejse
Sortstrubet honninggøg
Den sortstrubede honninggøg (Indicator indicator) er en honninggøg i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Sortstrubet honninggøg
Spættefugle
Spættefugle (latin: Piciformes) er en orden af fugle.
Se Orden (biologi) og Spættefugle
Spidsmus
Spidsmus (latin: Soricidae) er en familie af små pattedyr som overfladisk set minder om mus med lange snabelagtige snuder.
Se Orden (biologi) og Spidsmus
Splachnales
Splachnales er en orden af mosser med to familier.
Se Orden (biologi) og Splachnales
Springpadder
Frøer og tudser (Anura), også kaldet springpadder, er en orden inden for padderne med mere end 20 familier og ca. 3800 arter. Det er haleløse padder med et stort hoved på en kort, bred krop og med en hud der er forsynet med kirtler. Springpadder bevæger sig ved at hoppe eller svømme ved hjælp af lange baglemmer med svømmehud mellem tæerne.
Se Orden (biologi) og Springpadder
Springspidsmus
Springspidsmus også kaldet elefantspidsmus (latin: Macroscelidea) er en orden under pattedyrene.
Se Orden (biologi) og Springspidsmus
Spurve
Spurve og snefinker (Passeridae) er en fuglefamilie inden for ordenen af små, frøædende spurvefugle.
Spurvefugle
Flammesangfluesnapper ''Petroica phoenicea'' fra Australien Spurvefugle (latin: Passeriformes) er den største orden inden for fuglene med mere end 6000 forskellige arter.
Se Orden (biologi) og Spurvefugle
Stær (flertydig)
Stær kan henvise til flere artikler.
Se Orden (biologi) og Stær (flertydig)
Støttetandede
Støttetandede eller Haredyr (latin: Lagomorpha) er en pattedyrorden, hvor overmundens fire fortænder sidder parvis bag hinanden.
Se Orden (biologi) og Støttetandede
Stejnegers næbhval
Stejnegers næbhvalen (Mesoplodon stejnegeri) er en art i familien af næbhvaler i underordenen af tandhvaler.
Se Orden (biologi) og Stejnegers næbhval
Storflagermus
Storflagermus er en underorden af flagermus.
Se Orden (biologi) og Storflagermus
Storkefugle
Storkefugle (latin: Ciconiiformes) er en orden af fugle, der i dag kun omfatter en enkelt familie, storke.
Se Orden (biologi) og Storkefugle
Stormfugle
Stormfugle (latin: Procellariiformes) er en orden af fugle.
Se Orden (biologi) og Stormfugle
Strudsefugle
Strudsefuglene (latin: Struthioniformes) er en orden af store fugle, der har mistet evnen til at flyve.
Se Orden (biologi) og Strudsefugle
Subosciner
Subosciner (Tyranni) er en undergruppe af spurvefugle med omkring 1000 arter, der især er udbredt i Sydamerika.
Se Orden (biologi) og Subosciner
Sulefugle
Suliformes er en orden af fugle, der består af fire familier med i alt cirka 60 arter.
Se Orden (biologi) og Sulefugle
Sumatranæsehorn
Sumatranæsehornet (Dicerorhinus sumatrensis) er et næsehorn i ordenen af uparrettåede hovdyr.
Se Orden (biologi) og Sumatranæsehorn
Systema Naturae
Systema Naturae var et af de største værker skrevet af den svenske botaniker, zoolog og læge Carolus Linnaeus (1707–1778) og indførte en ny navngivning af planter og dyr.
Se Orden (biologi) og Systema Naturae
Systematik (biologi)
Systematikken er inden for biologien studiet af livets mangfoldighed og de levende organismers indbyrdes slægtskab, klassifikation og navngivning.
Se Orden (biologi) og Systematik (biologi)
Systematisk placering
Med begrebet systematisk placering menes den placering, som en art har fået i den botaniske eller zoologiske systematik.
Se Orden (biologi) og Systematisk placering
Takson
En takson (flertal: taksa) er en gruppe af organismer, der af taksonomer betragtes som en enhed.
Taksonomi
Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.
Se Orden (biologi) og Taksonomi
Tanglus
Tanglus (Idoteidae) er en familie af små krebsdyr.
Tørvemosser
Tørvemosser (Sphagnopsida) er en klasse inden for mosserne.
Se Orden (biologi) og Tørvemosser
Tempeltræ-rækken
Et karakteristisk blad fra et tempeltræ Tempeltræ-rækken (Ginkgophyta) har kun én nulevende art, som er systematiseret i grupperne.
Se Orden (biologi) og Tempeltræ-rækken
Tetraphidales
Tetraphidales er en orden af mosser.
Se Orden (biologi) og Tetraphidales
Tetraphidopsida
Tetraphidopsida er en klasse inden for mosserne.
Se Orden (biologi) og Tetraphidopsida
Tetrodotoksin
3D-model af tetrodotoksinmolekylet. Tetrodotoksin, også benævnt TTX, tarichatoxin, maculotoxin eller fugugift, er en af verdens kraftigste ikke-proteinbaserede nervegifte.
Se Orden (biologi) og Tetrodotoksin
Tiarmede blæksprutter
Tiarmede blæksprutter (Decapodiformes) er en overorden i klassen blæksprutter.
Se Orden (biologi) og Tiarmede blæksprutter
Torpedo
USS ''Virginia'' jagtubåd affyrer en torpedo Det japanske fragtskib ''Nittsu Maru'' synker efter at være blevet ramt af torpedoer den 23. marts 1943. Billedet er taget fra ubåden USS ''Wahoo'' som affyrede torpedoerne Sopwith T.1 Cuckoo kaster en torpedo En torpedo er et selv-fremdrevet projektil som opererer under vandet og som er designet til at detonere ved kontakt eller passage af et mål.
Tovinger
bananflue markeret med en blå ring Tovinger (Diptera) er en orden som favner ca.
Se Orden (biologi) og Tovinger
Tranefugle
Tranefugle (Gruiformes) er en orden i dyreklassen fugle, hvis taksonomi er meget omdiskuteret.
Se Orden (biologi) og Tranefugle
Trapper
Trapper har flere betydninger.
Trapper (fugle)
Trapper (Otididae) er mellemstore til store terrestriske fugle som hovedsagelig er knyttet til åbent græsdækket slette.
Se Orden (biologi) og Trapper (fugle)
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Orden (biologi) og Træ (organisme)
Træspidsmus
Træspidsmus (Scandentia) er en orden i klassen pattedyr. Længe var systematikken for disse dyr uklar.
Se Orden (biologi) og Træspidsmus
Tretået spætte
Den tretåede spætte (Picoides tridactylus) er en spætte i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Tretået spætte
Trips
Trips (orden Thysanoptera) er små (for det meste 1 mm lange eller mindre), slanke insekter med smalle frynsede vinger og unikke asymmetriske munddele.
Trues næbhval
Trues næbhvalen (Mesoplodon mirus) er en art i familien af næbhvaler i underordenen af tandhvaler.
Se Orden (biologi) og Trues næbhval
Ugle-ordenen
Ugle-ordenen (latin: Strigiformes) er en gruppe fugle, der ofte er nataktive og har store fremadrettede og lysfølsomme øjne.
Se Orden (biologi) og Ugle-ordenen
Ugler
Ugler kan henvise til flere artikler.
Ulvefod-klassen
Ulvefod-klassen (Lycopodiopsida) er en klasse inden for planteriget.
Se Orden (biologi) og Ulvefod-klassen
Ulvefod-ordenen
Ulvefod-ordenen (Lycopodiales) er en orden inden for planteriget.
Se Orden (biologi) og Ulvefod-ordenen
Uparrettåede hovdyr
De uparrettåede hovdyr er en orden af pattedyr.
Se Orden (biologi) og Uparrettåede hovdyr
Vadefugle
Vadefugle er en gruppe af mågevadefugle, som består af fugle, der oftest søger deres føde ved kysterne eller andre vådområder.
Se Orden (biologi) og Vadefugle
Vandlopper
Vandlopper fra Ernst Haeckels ''Kunstformen der Natur'' (1904) Vandlopper (Copepoda) er en gruppe af krebsdyr, der forekommer i både ferskvand og saltvand.
Se Orden (biologi) og Vandlopper
Vendehals
Vendehalsen (Jynx torquilla) er en spætte i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Vendehals
Vestgribbe
Vestgribbe (Cathartidae) er en familie af fugle med syv arter af amerikanske gribbe og kondorer.
Se Orden (biologi) og Vestgribbe
Zebraspætte
Zebraspætten (Melanerpes carolinus) er en spætte i ordenen af spættefugle.
Se Orden (biologi) og Zebraspætte
Også kendt som Infraorden, Magnorden, Ordener (biologi), Overorden, Parvorden, Planteorden, Underorden, Underorden (biologi).
, Cigarhaj, Cikader, Condylarthra, Cryptophyta, Cucujiformia, Dammuslinger, Dækfrøede planter, Døgnfluer, Delfiner, Dicranales, Dicranidae, Dinosaurus, Diphysciidae, Diplurer, Diprotodontia, Drepanophycales, Drossel, Dværgflagspætte, Dværgulvefodsplanter, Egentlige benfisk, Elefanter, Endopterygota, Englers system, Euglenophyta, Exopterygota, Familie (biologi), Fastkæbede fisk, Ferugliotheriidae, Finker, Fisk, Flagermus, Flodhest, Fugle, Fuglesang, Funariales, Fur Formationen, Gedehamse, Gervais' næbhval, Gilaspætte, Ginkgotandet næbhval, Giraffer, Gnetophyta, Gnetopsida, Gracillarioidea, Gran-ordenen, Grays næbhval, Grå fluesnapper, Gråspætte, Græshopper, Grimmiales, Grylloblattidae, Gulbuget askespætte, Gulbuget saftspætte, Guldmuldvarpe, Guldspætte, Gumlere, Hajer, Halvaber, Haplorhini, Havpattedyr, Hærfugl, Hønsefugle, Hectors næbhval, Hestefamilien, Hovdyr, Hubbs næbhval, Hundestejler, Husskade, Hvalarter, Hvaløgler, Hvaler, Hvalros, Hvidbåndet dværgspætte, Hvidhals, Hvidt næsehorn, Indisk næsehorn, Indrier, Insektædere, Insekter, Isopoder, Javanæsehorn, Jordsvin, Kameler (underorden), Kantarel-ordenen, Kasuarfugle, Kænguruer, Kimærer (fisk), Kiwier, Klasse (biologi), Klippegrævlinger, Kloakdyr, Knælere, Koblingssvampe, Korthalet albatros, Korttået træløber, Krap-ordenen, Krokodiller, Kvækerfinke, Lampridiformes, Laurbær-ordenen, Lavlandstapir, Layards næbhval, Læbeblomst-ordenen, Lemuriformes, Magnolie-ordenen, Malle, Mangeløv-ordenen, Mantophasmatidae, Marattiales, Mågevadefugle-ordenen, Moler, Monotypisk, Mursejler, Nanduer, Natravnfugle, Natskyggeordenen, Nåletræ-rækken, Nåletræer, Næbdyr, Næbhvaler, Næbmunde, Nøkkerose-ordenen, Neoptera, Orden, Orthotrichales, Padderokplanter, Palæogen, Paleocæn, Pansermider, Papegøje, Paradisfugle, Pattedyr, Pelikanfugle, Penisknogle, Phytophaga, Pigfinnefisk, Pingviner, Placentale pattedyr, Plantefamilier i Danmark, Polytrichales, Polytrichopsida, Pottiales, Primater, Proturer, Psilotopsida, Punggrævlinger, Pungrotter, Pungrovdyr, Ranunkel-ordenen, Råge, Rødhovedet spætte, Rødstrubet vendehals, Rørmundede fisk, Rørorm, Rhizogoniales, Rosenstær, Rovdyr (orden), Rovfugle, Rublad-ordenen, Rustsvampe-klassen, Sangfugle, Saurischia, Sauropoder, Søanemone, Søfjer, Søkøer, Sølvkræ, Søtræer, Scarabaeoidea, Sejlere, Simiiformes, Sirenia (flertydig), Skovskade, Skovspurv, Skrigefugle, Slanger og øgler, Snabeldyr, Snefinke, Solrikser, Sommerfugle, Sordariomycetes, Sort næsehorn, Sortmejse, Sortstrubet honninggøg, Spættefugle, Spidsmus, Splachnales, Springpadder, Springspidsmus, Spurve, Spurvefugle, Stær (flertydig), Støttetandede, Stejnegers næbhval, Storflagermus, Storkefugle, Stormfugle, Strudsefugle, Subosciner, Sulefugle, Sumatranæsehorn, Systema Naturae, Systematik (biologi), Systematisk placering, Takson, Taksonomi, Tanglus, Tørvemosser, Tempeltræ-rækken, Tetraphidales, Tetraphidopsida, Tetrodotoksin, Tiarmede blæksprutter, Torpedo, Tovinger, Tranefugle, Trapper, Trapper (fugle), Træ (organisme), Træspidsmus, Tretået spætte, Trips, Trues næbhval, Ugle-ordenen, Ugler, Ulvefod-klassen, Ulvefod-ordenen, Uparrettåede hovdyr, Vadefugle, Vandlopper, Vendehals, Vestgribbe, Zebraspætte.