Indholdsfortegnelse
35 relationer: Angiosperm Phylogeny Group, Autotrof, Bakterier, Blad (plantedel), Botanikkens specialer, Calciumsignalering, Cellekerne, Centriole, Coenzym Q10, Cytoplasma, Cytosol, DNA, Endoplasmatisk reticulum, Eukaryoter, Fimrehår, Fotosyntese, Golgiapparat, Grønkorn, Jordens historie, Lipid, Liv, Lysosom, Mitokondrie, Organ, Organisme, Peroxisom, Persisterende organiske forurenere, Planteanatomi, Plastid, Prokaryoter, Proteinbiosyntese, Respiration (biokemi), Skeletmuskulatur, Stofskiftevej, Vesikel.
Angiosperm Phylogeny Group
Uppsala Universitets botaniske institut er blandt deltagerne i APG. Angiosperm Phylogeny Group er en internationalt sammensat gruppe af botanikere med speciale inden for plantesystematik og -taxonomi.
Se Organel og Angiosperm Phylogeny Group
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Organel og Blad (plantedel)
Botanikkens specialer
Botanikkens specialer er en række underemner, der efterhånden har fået status som selvstændige forskningsområder.
Se Organel og Botanikkens specialer
Calciumsignalering
fosfolipase C (PLC)-vejen. Calciumsignalering er en biologisk proces, hvor celler bruger calciumioner (Ca2+) til at kunne udløse processer inde i cellen, ofte som en reaktion på ydre signaler.
Se Organel og Calciumsignalering
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.
Centriole
Centriole i væv i et 11,5 dage gammelt musefoster. Centriolerne er to cylindriske organeller, bestående af korte mikrotubuli, der befinder sig lige uden for kernemembranen indtil metafasen, den anden af Mitosens fire faser, hvor kernemembranen opløses.
Coenzym Q10
Coenzym Q10 er også kendt som ubiquinon, ubidecarenon, coenzym Q og forkortes ofte CoQ10, CoQ eller blot Q10.
Cytoplasma
Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.
Cytosol
Cytosol er den væske der befinder sig inde i cellen, men uden for kernen og organellerne.
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Endoplasmatisk reticulum
Cytosol (cytoplasma).12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.
Se Organel og Endoplasmatisk reticulum
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Fimrehår
Billede af fimrehår taget ved hjælp af et elektronmikroskop. Et fimrehår, cilium, flagel, flagellum (flertal cilier, cilia, flagella) er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Golgiapparat
250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Organel og Jordens historie
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Lysosom
Lysosomet er cellens fordøjelsesorganel, hvor cellen ved hjælp af ca.
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Organ
Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Peroxisom
300x300pxEt peroxisom (IPA) er en membranindkapslet organelle (tidligere kendt som et ”microbody”), der findes i cytoplasmaen for næsten alle eukaryote celler.
Persisterende organiske forurenere
Persisterende organiske forurenere, evighedskemikalier eller POP (efter eng. Persistent organic pollutants) er organiske forbindelser der ikke nedbrydes i naturen og ofte ophobes igennem fødekæder til dyr og mennesker, hvor de har potentielt skadelige effekter på miljø, og dyrs og menneskers helbred.
Se Organel og Persisterende organiske forurenere
Planteanatomi
Plantens anatomi i oversigtsform. Planternes anatomi er meget ensartet, når man ser på de grove træk.
Plastid
Planteceller med synlige Grønkorn (farvekorn). Plastider. Et Plastid er et cellulært organel hos fotosyntetiserende eukaryoter, som f.eks.
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Proteinbiosyntese
Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).
Se Organel og Proteinbiosyntese
Respiration (biokemi)
Ved respirationen frigives en betydelig del af energien som varme. Det kan man f.eks. opleve, når komposten skal "stikkes om". Respiration (cellulær respiration).
Se Organel og Respiration (biokemi)
Skeletmuskulatur
Skeletmuskulatur er en af tre store muskeltyper, de andre er hjertemuskulatur og glat muskulatur.
Se Organel og Skeletmuskulatur
Stofskiftevej
En stofskiftevej er en række kemiske reaktioner i en celle.
Vesikel
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.