Indholdsfortegnelse
86 relationer: Aerob respiration, Antarktisk krill, Økologi, Økologisk havedyrkning, Økologiske processer, Æbelø, Ådselæder, Bakterier, Bænkebidere, Bevaringsstatus, Bioenergi, Biogødning, Biologisk nedbrydelighed, Bivoks, Brint, Brunkul, Bufferzone, C/N-forhold, Carbon, Cellulose, Cod, Destruent, Detritus, Energi, Fødekæde, Fødenet, Førne, Fernando de Noronha, Forgæring, Forrådnelse, Fotoautotrofi, Gødning, Grauballemanden, Grubning, Gytje, Havsvampe, Højmose, Hede, Industrialisering, Invasiv art, Jord, Jordbundslære, Jordens atmosfære, Jordens fremtid, Jordnedbrydning, Jordpartikel, Jordtype, Koblingssvampe, Kolloid-osmotisk tryk, Krummestruktur, ... Expand indeks (36 mere) »
Aerob respiration
Aerob respiration er respiration som foregår under forbrug af ilt.
Se Organisk materiale og Aerob respiration
Antarktisk krill
Den antarktiske krill (Euphausia superba) er en art af krill, også kaldet lyskrebs, der findes i havet omkring Antarktis.
Se Organisk materiale og Antarktisk krill
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Se Organisk materiale og Økologi
Økologisk havedyrkning
Økologisk prydhave i USA. Økologisk havedyrkning er en dyrkningsform, hvor planlægning, anlæggelse og pleje af haven sker ud fra viden om jordbundens, planternes og dyrenes økologi.
Se Organisk materiale og Økologisk havedyrkning
Økologiske processer
Alle levende væsner har behov for at skaffe sig energi og organiske næringsstoffer.
Se Organisk materiale og Økologiske processer
Æbelø
Æbelø ligger i Kattegat ca.
Se Organisk materiale og Æbelø
Ådselæder
En skaberaksjakal æder rester af en zebra. Ådselædere er dyr, der lever af andre døde dyr, som de ikke selv har slået ihjel.
Se Organisk materiale og Ådselæder
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Se Organisk materiale og Bakterier
Bænkebidere
Bænkebidere (flere arter: Glat Bænkebider (med danske navne; søg på 'Bænkebider') – Oniscus asellus, Langbenet Bænkebider – Philoscia muscorum, Grå Bænkebider – Porcelio scaber, Alm. Kuglebænkebider – Armadillidium vulgare) er landlevende krebsdyr, som lever af rådnende organisk materiale.
Se Organisk materiale og Bænkebidere
Bevaringsstatus
Bevaringsstatus er et middel til at vurdere graden af trussel mod udryddelse for en dyre- eller planteart.
Se Organisk materiale og Bevaringsstatus
Bioenergi
Bioenergi er energi, som bliver dannet ved forbrænding af biologisk dannet organisk materiale.
Se Organisk materiale og Bioenergi
Biogødning
Biogødning er det spildevandsslam fra rensningsanlæg, som overholder de danske grænseværdier på miljøområdet, og derfor kan recirkuleres som gødning på markerne.
Se Organisk materiale og Biogødning
Biologisk nedbrydelighed
En gul slimsvamp, der vokser på en kasse med vådt papir Biologisk nedbrydelighed, forkortet bionedbrydelighed eller med en anglicisme kaldet biodegradering er en betegnelse for organisk materiale, der kan nedbrydes naturligt af mikroorganismer såsom bakterier og svampe.
Se Organisk materiale og Biologisk nedbrydelighed
Bivoks
Gennemskåret vokstavle med æg og larver. Bivoks (cera alba) er en voks, der produceres af bier i kirtler på bagkroppen og ses som små skæl, der vokser ud mellem leddene i biens bagkrop.
Se Organisk materiale og Bivoks
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Organisk materiale og Brint
Brunkul
Kulmine ved Garzweiler nær Köln, Tyskland. En brunkulsbriket. Brunkul, også kendt som lignit, er en sedimentær bjergart bestående af kul, brint, ilt og kvælstof.
Se Organisk materiale og Brunkul
Bufferzone
Kort over den aktuelle bufferzone på Cypern Udsigt over Cyperns bufferzone mellem Paralimni og Famagusta med spøgelsesbyen Varosha i baggrunden Tjekkoslovakisk skilt fra begyndelsen af 1980'erne, der informerer om indrejse i grænseområdet. Skiltet lyder: "OBS! Grænsezone.
Se Organisk materiale og Bufferzone
C/N-forhold
C/N-forholdet er forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og indholdet af kvælstof (N).
Se Organisk materiale og C/N-forhold
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Se Organisk materiale og Carbon
Cellulose
Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.
Se Organisk materiale og Cellulose
Cod
COD (eller chemical oxygen demand) indikerer mængden af forureningskilder/faktorer i spildevand som kan oxideres kemisk.
Destruent
Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. I økologiske sammenhænge taler man om destruenter, som er de organismer, der lever af at omsætte detritus (dødt organisk materiale fra vira og organismer).
Se Organisk materiale og Destruent
Detritus
Hestepærer og hø. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Svampe nedbryder en træstamme. Komposttønde med haveaffald. Detritus er, indenfor biologiske økosystemer, dødt organisk materiale fra vira og organismer (fx planter og dyr).
Se Organisk materiale og Detritus
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Se Organisk materiale og Energi
Fødekæde
Vorte-Birk.2. niveau er de heterotrofe springhaler, der æder af saften.3. niveau, rovdyret, må man tænke sig til sig til, men det kunne være en musvit. I et økosystem er en fødekæde (d)en rækkefølge, som organismer æder hinanden i. Et eksempel kan f.eks være en myg, der bliver ædt af en musvit, som selv bliver ædt af en kat.
Se Organisk materiale og Fødekæde
Fødenet
Eksempel på en fødekæde, der indgår i et fødenet. I et økosystem består et fødenet af et netværk af fødekæder.
Se Organisk materiale og Fødenet
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Se Organisk materiale og Førne
Fernando de Noronha
Fernando de Noronha er en brasiliansk øgruppe, der består af 21 mindre øer af vulkansk oprindelse.
Se Organisk materiale og Fernando de Noronha
Forgæring
Forgæring er en ufuldstændig nedbrydning af et organisk stof.
Se Organisk materiale og Forgæring
Forrådnelse
fersken i forrådnelse Forrådnelse er den proces, der foregår, når dødt organisk materiale rådner, dvs.
Se Organisk materiale og Forrådnelse
Fotoautotrofi
Jordlevende og vandlevende fototrofer: Planter vokser på en væltet stamme, som flyder i algefyldt vand. Fotoautotrofe eller fototrofe (græsk: photo.
Se Organisk materiale og Fotoautotrofi
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
Se Organisk materiale og Gødning
Grauballemanden
Grauballemandens ansigt I fuld figur Den meget velbevarede hånd Grauballemanden er et dansk moselig og formentlig det bedst bevarede i verden.
Se Organisk materiale og Grauballemanden
Grubning
Grubning er dybdeforarbejdning af jord, der skal anvendes til kultur; landbrug, skovbrug, havebrug eller andet.
Se Organisk materiale og Grubning
Gytje
Skalholdig gytje fra det marine forland ved Tengslemark i Odsherred (skala øverst i mm). Gytje rig på plantedele, Masnedsund ved Vordingborg. Gytje er et sediment (tidligere også kaldet dynd), afsat i søer eller på havbunden.
Se Organisk materiale og Gytje
Havsvampe
Gennemskåret svamp (''Ceratoporella'') Havsvampe (Porifera) er en række af primitive flercellede hav- og ferskvandsdyr.
Se Organisk materiale og Havsvampe
Højmose
Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.
Se Organisk materiale og Højmose
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.
Industrialisering
Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.
Se Organisk materiale og Industrialisering
Invasiv art
Kæmpebjørneklo har spredt sig fra haver til naturen og regnes for en invasiv art. En invasiv art er inden for biologien en art, der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den skader de oprindelige arter.
Se Organisk materiale og Invasiv art
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand).
Se Organisk materiale og Jordbundslære
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Organisk materiale og Jordens atmosfære
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Organisk materiale og Jordens fremtid
Jordnedbrydning
Vinderosion på Lanzarote.Vanderosion efter oversvømmelse ved Atrani nær Amalfi, Italien. Jordnedbrydning er forbundet med to udtryk, henholdsvis retrogression og degradation, der er knyttet til tabet af ligevægt i en stabil jordbund.
Se Organisk materiale og Jordnedbrydning
Jordpartikel
Jord kan ved en teksturanalyse, som udføres ved sining gennem en hel række sold med aftagende maskestørrelse, gives en betegnelse afhængig af størrelsen af jordpartiklerne.
Se Organisk materiale og Jordpartikel
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Se Organisk materiale og Jordtype
Koblingssvampe
Koblingssvampene (Zygomycota) er en række blandt svampene.
Se Organisk materiale og Koblingssvampe
Kolloid-osmotisk tryk
Kolloid-osmotisk tryk (KT) er et osmotisk tryk der bevirkes af kolloiderne i blodet.
Se Organisk materiale og Kolloid-osmotisk tryk
Krummestruktur
Krummestruktur er den jordstruktur, der opstår, når følgende tre betingelser er opfyldt.
Se Organisk materiale og Krummestruktur
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Organisk materiale og Kuldioxid
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Se Organisk materiale og Kulstofkredsløb
Lang regnorm
Lang regnorm eller lang orm (Aporrectodea longa) er Danmarks næstlængste regnorm på 15-20 cm.
Se Organisk materiale og Lang regnorm
Lavbundsjord
Lavbundsjord er landbrugsjord der indeholder en stor mængde tørv fordi det er eller tidligere har været mose eller engområde, men nu er blevet afvandet.
Se Organisk materiale og Lavbundsjord
Mangrove
Verdens mangroveskov udbredelse. Mangrovebevoksning set både over og under vandet Mangrove (også betegnet mangroveskov el. mangrovebevoksning) er træer og buske fra en lang række plantearter og -familier, som er tilpasset til at vokse i saltvand i tropiske og subtropiske kystområder.
Se Organisk materiale og Mangrove
Mariagerfjord Rensningsanlæg
Mariagerfjord Rensningsanlæg er et rensningsanlæg, der blev indviet af borgmester H.C. Maarup den 11. november 2013.
Se Organisk materiale og Mariagerfjord Rensningsanlæg
Morr
Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Se Organisk materiale og Mykorrhiza
Naturgødning
Frederiksdalmuseet, Skåne. Naturgødning er gødning, som udelukkende består af stoffer, der er dannet ved levende organismers stofskifte.
Se Organisk materiale og Naturgødning
Nedbrydere
træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl.
Se Organisk materiale og Nedbrydere
Nedbryderfødekæde
Nedbryderfødekæder er fødekæder, der begynder hos førnen.
Se Organisk materiale og Nedbryderfødekæde
Organisk stof
Organisk stof kan have flere betydninger.
Se Organisk materiale og Organisk stof
Overjord
Overjord, dyrkningslaget eller madjord er det øverste lag af jorden, som består af råjord blandet med organisk stof.
Se Organisk materiale og Overjord
Palynologi
Pollen set i mikroskop Palynologi er en metode til at bestemme alderen af en bjergart.
Se Organisk materiale og Palynologi
Prærie
Et forårsbillede fra den østlige del af prærien, "the tallgrass prairie", i Kansas. Prærie (fra Fransk prairie (.
Se Organisk materiale og Prærie
Råjord
Råjord er den del af jordbunden, som er helt rå, dvs.
Se Organisk materiale og Råjord
Rød regn i Kerala
Rød regn i Kerala var et fænomen, som blev observeret sporadisk fra 25. juli til 23. september 2001, i det sydlige af staten Kerala i Indien.
Se Organisk materiale og Rød regn i Kerala
Regnorme
Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.
Se Organisk materiale og Regnorme
Rensningsanlæg
Et af landets nyeste rensningsanlæg Mariagerfjord Rensningsanlæg i Hadsund, Nordjylland. Rensningsanlæg i Castellar del Vallès i Spanien Rensningsanlæg (eller renseanlæg) renser spildevand fra industri og husholdning.
Se Organisk materiale og Rensningsanlæg
Respiration (biokemi)
Ved respirationen frigives en betydelig del af energien som varme. Det kan man f.eks. opleve, når komposten skal "stikkes om". Respiration (cellulær respiration).
Se Organisk materiale og Respiration (biokemi)
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Organisk materiale og Rod (plantedel)
Søens onde cirkel
Søens onde cirkel er en ond cirkel, der kan forekomme i søer og vandhuller.
Se Organisk materiale og Søens onde cirkel
Spildevandsslam
Slam. Spildevandsslam er restmaterialet efter spildevand, der er blevet behandlet i et rensningsanlæg.
Se Organisk materiale og Spildevandsslam
Sten
Større sten anlagt som bølgebryder. Kirke fra det 13. århundrede bygget af groft tilhuggede sten. En sten er et større eller mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet.
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Se Organisk materiale og Svampe
Svovlbrinte
Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.
Se Organisk materiale og Svovlbrinte
Tjære
Tjære fremstillet af træ Tjære er en flydende sort væske, som bliver lavet ved destruktiv destillation eller raffinering af organisk materiale eller uorganisk materiale. Det meste tjære bliver produceret fra kul, men kan også produceres af råolie, træ eller tørvemos.
Se Organisk materiale og Tjære
Toppet skallesluger
Toppet skallesluger, han ''Mergus serrator'' Toppet skallesluger (Mergus serrator) er en dykand.
Se Organisk materiale og Toppet skallesluger
Trichoderma
Trichoderma er det anamorfe stadium af den svampegruppe, hvis teleomorfe (hatsvampe-) stadie kendes som Hypocrea.
Se Organisk materiale og Trichoderma
Tusindben
thumb Tusindben (latin Diplopoda) er en gruppe leddyr, der er karakteriseret ved at have to par ben på de fleste kropssegmenter.
Se Organisk materiale og Tusindben
Vadehavet
Vadehavets udstrækning vist med mørkeblåt Bruger:Malene Vadehavet er en del af Nordsøen.
Se Organisk materiale og Vadehavet
Vandforsyning
Vand fra en hane. Vandforsyning er de systemer som sørger for at et samfund har adgang til rent vand, som regel ved hjælp af pumper og rør.
Se Organisk materiale og Vandforsyning
Vandhøns
Vandhøns (Rallidae) er en familie af fugle, der er udbredt over næsten hele verden.
Se Organisk materiale og Vandhøns
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Se Organisk materiale og Vandløb
Vådområde
Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev. Et vådområde er en betegnelse, der bruges inden for økologien og dækker over alle typer fugtige og våde områder, hvor vandstanden er lige under jordens overflade eller over, ud til en vanddybde af 6 meter.
Se Organisk materiale og Vådområde
Videnskabsmuseet
NTNU Videnskabsmuseet (norsk: Vitenskapsmuseet) i Trondheim er et af seks universitetsmuseer i Norge med natur- og kulturhistoriske samlinger og udstillinger.
Se Organisk materiale og Videnskabsmuseet
Også kendt som Organismeaffald, Plantemateriale.