Indholdsfortegnelse
51 relationer: Amalaberga, Amalafrid, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Anna Hude, Attila, Audoin, Authari, Bogtabet i senantikken, Città di Castello, Civitella del Tronto, Det Byzantinske Rige, Ermanarik, Filippi, Folkevandringstiden, Friuli, Germansk religion, Getica, Gotere, Goterkrigen, Goterkrigen (535-554), Hunnere, Illumineret manuskript, Illyrere, Jordanes, Krimtatarer, Langobarder, Letingerne, Maltas historie, Merier, Middelalderen, Muromer, Nîmes, Pave Bonifatius 2., Pave Felix 3., Pave Gregor 1., Raetia, Ravenna, Ridder, Rodelinde, Roms historie, Senantikken, Slaget ved Adrianopel (378), Solin, Sverige, Thüringerne, Venedig, Visigoter, Vivarium (kloster), Wacho, Widsith, ... Expand indeks (1 mere) »
Amalaberga
Amalaberga var en gotisk eller vandalsk prinsesse og dronning af thüringerne der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Amalafrid
Amalafrid (latin: Amalafridas; 531 – 551) var en thüring prins og byzantinsk general der levede i starten af det 6. århundrede.
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Se Ostrogoterne og Anicius Manlius Severinus Boëthius
Anna Hude
Anna Sophie von der Hude (26. juli 1858 i Ebeltoft – 9. august 1934 i København) var dansk historiker.
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Audoin
Audoin (også: Auduin, Alduin – navnet svarer sandsynligvis til det engelske: Edwin; død ca. 565) var en langobardisk konge i Gausidynastiet der regerede i midt 6. århundrede – ca.
Authari
Basilica Autarena di Fara Gera d'Adda Autari (ca. 540 – 5. september, 590) var en langobardisk konge der regerede fra 584 til sin død i 590.
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Ostrogoterne og Bogtabet i senantikken
Città di Castello
Città di Castello er en by i den nordlige del af regionen Umbria i Italien.
Se Ostrogoterne og Città di Castello
Civitella del Tronto
Civitella del Tronto er en kommune og by i provinsen Teramo i regionen Abruzzo i Italien.
Se Ostrogoterne og Civitella del Tronto
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Ostrogoterne og Det Byzantinske Rige
Ermanarik
Ermanarik (død 376) var en østgotisk konge.
Filippi
Filippi (Græsk, Philippoi) var en stor græsk by nordvest for den nærliggende ø, Thasos.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Ostrogoterne og Folkevandringstiden
Friuli
Friuli er et område i Italien som er en del af regionen Friuli-Venezia Giulia og en mindre del af Veneto.
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Ostrogoterne og Germansk religion
Getica
Moderne by Istanbul – tidligere kaldt Konstantinopel og hovedstad i Østrom – stedet hvor Jordanes skrev ''Getica''.Justinian I, mosaik fra Ravenna. Getica (dansk: Om goternes oprindelse og bedrifter) er et historisk værk skrevet af Jordanes og udgivet i 551 e.v.t.
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Goterkrigen
Goterkrigen dækker over flere krige.
Se Ostrogoterne og Goterkrigen
Goterkrigen (535-554)
Goterkrigen blev udkæmpet på den italienske halvø og de omkringliggende områder Dalmatien, Sardinien, Sicilien og Korsika fra 535 til 554 mellem Det Byzantinske Rige og Østgotiske Rige.
Se Ostrogoterne og Goterkrigen (535-554)
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Illumineret manuskript
Et illumineret manuskript. Ca. 1500 Et illumineret manuskript er et håndskrift, hvis tekst er smykket med initialer, marginer (marginalia) og miniaturillustrationer.
Se Ostrogoterne og Illumineret manuskript
Illyrere
Illyriske stammer i antikken. Illyrere (eller illyrere) er en samlebetegnelse for de indoeuropæiske stammer, der i oldtiden slog sig ned i Illyrien mellem Adriaterhavet og Donau.
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Krimtatarer
Krimtatarer (translit) er et tyrkisk folkeslag, der er efterkommere af det mongolske folkeslag, der i 1200 erobrede områderne omkring Sortehavet og Krim, og de oprindelige indbyggere på Krim.
Se Ostrogoterne og Krimtatarer
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Se Ostrogoterne og Langobarder
Letingerne
Letingerne (italiensk: Letingi) var et dynasti af langobardisk konger der regerede i det 5. og 6. århundrede til år 546, med i alt syv konger.
Maltas historie
Malta har en lang historie, og blev befolket første gang omkring år 5900 f.Kr.
Se Ostrogoterne og Maltas historie
Merier
Meriernes bosættelsesområde i lilla Merja eller merier var en finsk-ugrisk folkegruppr i Rusland i vikingetiden.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Ostrogoterne og Middelalderen
Muromer
Muromernes bosættelsesområde i lysegrønt Muromerne er et folk, som talte et finsk-ugrisk sprog men i 1100-talet assimileredes med russere.
Nîmes
Nîmes (occitansk: Nimes) er en by og kommune i det sydlige Frankrig; den er hovedby (préfecture) i departementet Gard.
Pave Bonifatius 2.
Bonifatius 2. (død 17. oktober 532) var pave fra 17.
Se Ostrogoterne og Pave Bonifatius 2.
Pave Felix 3.
Felix 3. var pave fra 526 til 530.
Se Ostrogoterne og Pave Felix 3.
Pave Gregor 1.
Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.
Se Ostrogoterne og Pave Gregor 1.
Raetia
Raetias udstrækning omkr. 120 e.v.t. Raetia var en romersk provins, hvis territorium omfattede de centrale og østlige kantoner i det moderne Schweiz, hvor Rhinen og Donau har sit udspring, det sydlige Bayern, dele af Tyrol og Lombardiet.
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Ridder
Typer af ridderrustning.Ca. 14-16. århundrede.En detaljeret billedbeskrivelse:en sprog http://www.fromoldbooks.org/Grose-Antiquities/pages/00-50-types-of-armour/653x1025.html www.fromoldbooks.org En ridder var en kriger til hest.
Rodelinde
Rodelinde (også Rodelinda; ca. 510 - ?) var en thüringsk prinsesse og dronning hos langobarderne, der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Roms historie
Simplificeret oversigtskort over byen Rom, illustration fra manuskriptet Très Riches Heures du Duc de Berry fra 15. århundrede. Roms historie dækker over en mere end 2.800 år lang periode, hvor byen fra at have været en lille midtitaliensk landsby i 9.
Se Ostrogoterne og Roms historie
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Ostrogoterne og Senantikken
Slaget ved Adrianopel (378)
Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.
Se Ostrogoterne og Slaget ved Adrianopel (378)
Solin
Solin (Udtale:, italiensk Salona) er en lille by med 23.926 indbyggere (folketælling 2011) i det Kroatiske distrikt Split-Dalmatia.
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Thüringerne
Thüringerne (lat. Thuringi, T(h)ueringi eller Thoringi) var en vestgermansk stamme.
Se Ostrogoterne og Thüringerne
Venedig
Venedig (Venezia) er en by i det nordøstlige Italien og er hovedby i regionen Veneto.
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Vivarium (kloster)
Vivarium var et syditalienisk kloster i det 6. århundrede.
Se Ostrogoterne og Vivarium (kloster)
Wacho
Wacho (også: Waccho; født ?, død 539) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i første halvdel af det 6. århundrede – ca.
Widsith
Widsith Widsith (oprindeligt skrevet Widsið, der viser, at navnet skal udtales med et blødt d i slutningen) er forfatteren til et digt på 144 verselinjer, som er nedskrevet på angelsaksisk, og som ser ud til at stamme fra det 9. århundrede.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Se Ostrogoterne og 5. århundrede
Også kendt som Ostgot, Ostrogoter, Ostrogoternes Rige, Ostrogotisk, Østgoter, Østgoterne.