Indholdsfortegnelse
62 relationer: Alfred Werner, Andre metaller, Ædelgas, Blok (periodiske system), Bohrium, Cadmium, Carbon, Copernicium, D-blokken, Darmstadtium, Difluorid, Dubnium, Elektronspinresonans, Geoffrey Wilkinson, Gruppe (periodiske system), Gruppe 11, Gruppe 4, Guld, Hafnium, Hassium, Henry Taube, Hydrid, Ilt, Iridium, Jern, Kobber, Kobolt, Krom, Kvælstof, Kviksølv, Lawrencium, Lutetium, Mangan, Meitnerium, Metalhalid, Molybdæn, Nikkel, Niobium, Oktetreglen, Osmium, Palladium, Periodiske system, Perm guvernement, Platin, Platinmetaller, Røntgenium, Rhenium, Rhodium, Ruthenium, Rutherfordium, ... Expand indeks (12 mere) »
Alfred Werner
Alfred Werner (født 12. december 1866, død 15. november 1919) var en schweizisk kemiker.
Se Overgangsmetal og Alfred Werner
Andre metaller
Andre metaller er en betegnelse for de metaller som ligger i p-blokken i det periodiske system.
Se Overgangsmetal og Andre metaller
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Blok (periodiske system)
Det periodiske system med de forskellige blokke. En blok i det periodiske system er en samling af grundstoffer, som har det tilfælles at elektronen med den højeste energi i grundtilstanden, er i samme type orbital.
Se Overgangsmetal og Blok (periodiske system)
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Se Overgangsmetal og Copernicium
D-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. D-blokken er blå D-blokken (d for 'diffus'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 3 til 12, det vil sige overgangsmetallerne.
Se Overgangsmetal og D-blokken
Darmstadtium
Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.
Se Overgangsmetal og Darmstadtium
Difluorid
Difluorider er kemiske forbindelser med to fluoratomer pr.
Se Overgangsmetal og Difluorid
Dubnium
Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.
Elektronspinresonans
Elektronspinresonans (ESR) spektroskopi eller elektron paramagnetisk resonans (EPR) spektroskopi er en spektroskopisk metode til at identificere uparrede elektroner.
Se Overgangsmetal og Elektronspinresonans
Geoffrey Wilkinson
Sir Geoffrey Wilkinson FRS (født 14. juli 1921, død 26. september 1996) var en britisk kemiker, der især arbejdede med uorganisk kemi og overgangsmetal-katalysatorer.
Se Overgangsmetal og Geoffrey Wilkinson
Gruppe (periodiske system)
I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.
Se Overgangsmetal og Gruppe (periodiske system)
Gruppe 11
Gruppe 11 er en gruppe grundstoffer i det periodiske system.
Se Overgangsmetal og Gruppe 11
Gruppe 4
Gruppe 4 er en gruppe grundstoffer i det periodiske system.
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Henry Taube
Henry Taube, Ph.D, M.Sc, B.Sc., FRSC (født 30. november 1915, død 16. november 2005) var en canadisk født amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1983 for "sit arbejde med mekanismerne i elektronoverførselsreaktioner, særligt i metalkomplekser." Han var den anden canadisk fødte kemiker, der modtog denne nobelpris, og han er fortsat den eneste nobelprismodtager fra Saskatchewan.
Se Overgangsmetal og Henry Taube
Hydrid
Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kobolt
Kobolt er det 27.
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Lawrencium
Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.
Se Overgangsmetal og Lawrencium
Lutetium
Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Se Overgangsmetal og Meitnerium
Metalhalid
Metalhalider er stoffer, der består af metaler og halogener.
Se Overgangsmetal og Metalhalid
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Oktetreglen
Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.
Se Overgangsmetal og Oktetreglen
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Se Overgangsmetal og Palladium
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Overgangsmetal og Periodiske system
Perm guvernement
Våben. Kort over guvernementet Perm, 1890—1907. Perm. Samtidigt farvefoto af Sergej Prokudin-Gorskij, 1909-1915. Guvernementet Perm var et guvernement i østlige Rusland, på begge sider af Uralbjergene 1781–1923.
Se Overgangsmetal og Perm guvernement
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Platinmetaller
Platinmetallerne er en samlet betegnelse for grundstofferne ruthenium, osmium, rhodium, iridium, palladium og platin, som står i 5.
Se Overgangsmetal og Platinmetaller
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Se Overgangsmetal og Røntgenium
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Rhodium
Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Se Overgangsmetal og Ruthenium
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Se Overgangsmetal og Rutherfordium
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Scandium
Scandium er det 21.
Seaborgium
Seaborgium, tidl.
Se Overgangsmetal og Seaborgium
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Se Overgangsmetal og Technetium
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Overgangsmetal og Titan (grundstof)
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
VSEPR-Model
Et VSEPR-model (forkortelse for engelsk: Valence Shell Electron Pair Repulsion) også kaldt EPA-modellen (Electron Pair Repulsion model) eller oprindeligt VEPR-teorien (engelsk: Valence Electron Pair Repulsion theory), leder den rumlige form af et molekyle tilbage til frastødningskræfterne mellem valensskallens elektronpar.' VSEPR modeller for to, tre, fire, fem og seks elektronpar Modellen kaldes også Gillespie-Nyholm-teorien, efter dens udviklere.
Se Overgangsmetal og VSEPR-Model
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Se Overgangsmetal og Zirconium