Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
81 relationer: Alboin, Alsvinda, Amalafrid, Antikkens slutning, Audoin, Augustus, Avarere, Avarermarken, Şimleu Silvaniei, Østrig, Østrigs historie, Banat-republikken, Bisamberg (bjerg), Bosnien-Hercegovina, Bratislava, Budapest, Dalmatien, Dareios 1., De Halvfjerds Disciple, Decius, Dværgmandel, Euroregion, Folkevandringstiden, Frankere, Fritigern, Germania (Tacitus), Godegisel, Goterkrigen (377-382), Gratian, Gul fingerbøl, Gunderik, Herulere, Hunnere, Illyrere, Jastrebarsko, Klemens af Ohrid, Krain, Landes latinske navne, Langobarder, Langobardisk (sprog), Letingerne, Lucius Antonius Saturninus, Marcus Velleius Paterculus, Markgrevskabet Østrig, Markomannere, Maximian Herculius, Niederösterreich, Noricum, Oberösterreich, Origo Gentis Langobardorum, ... Expand indeks (31 mere) »
Alboin
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' (1859) af Charles Landseer, Leicester Galleries Alboin (også: Alboïn, Alduin; 526 – 28. juni, 572/573) var en langobardisk konge af Gausidynastiet der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – ca.
Alsvinda
Alsvinda (også Alpsuinda, Albsuinda) (ca. 558 – ?) var en langobardisk prinsesse, datter af langobardernes konge Alboin og hans kone Klotsuinda, en datter af frankernes konge Klotar.
Amalafrid
Amalafrid (latin: Amalafridas; 531 – 551) var en thüring prins og byzantinsk general der levede i starten af det 6. århundrede.
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Pannonien og Antikkens slutning
Audoin
Audoin (også: Auduin, Alduin – navnet svarer sandsynligvis til det engelske: Edwin; død ca. 565) var en langobardisk konge i Gausidynastiet der regerede i midt 6. århundrede – ca.
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Avarere
Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
Avarermarken
Blåt: Frankerriget i 768Orange: Områder tilføjet af Karl den Store mellem 768 og 811Gult: lydstaterAvarermarken lå i det østlige Bayern mellem Donau og Drava Avarermarken var en grænsemark beliggende i en del af det nuværende Niederösterreich i Østrig.
Şimleu Silvaniei
Șimleu Silvaniei (rumænsk udtale:; Szilágysomlyó, Schomlenmarkt) er en by i distriktet Sălaj i Crișana, Rumænien med et indbyggertal på.
Se Pannonien og Şimleu Silvaniei
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Østrigs historie
Det rød-hvide våbenskjold har historisk været knyttet til Østrig Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik.
Se Pannonien og Østrigs historie
Banat-republikken
Banat-republikken var en kortlivet republik i Banatet.
Se Pannonien og Banat-republikken
Bisamberg (bjerg)
Bisamberg er et 358 meter højt bjerg i Niederösterreich, hvis sydlige udløb når til Wiens 21.
Se Pannonien og Bisamberg (bjerg)
Bosnien-Hercegovina
Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisk (latinsk alfabet): Bosna i Hercegovina, bosnisk og serbisk (kyrillisk alfabet): Боснa и Херцеговина) er et land på Balkanhalvøen omgivet af land på alle sider undtagen i sydvest, hvor landet har en smal adgang til Adriaterhavet.
Se Pannonien og Bosnien-Hercegovina
Bratislava
Bratislava (på tysk Pressburg; på ungarsk Pozsony) er hovedstad og største by i Slovakiet med indbyggere.
Budapest
Budapest er Ungarns hovedstad.
Dalmatien
Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.
Dareios 1.
Dareios 1. (oldpersisk: 15px20px20px20px20px20px20px Dareios den Store 550 f.Kr. – 486 f.Kr.) var den tredje persiske storkonge.
De Halvfjerds Disciple
De Halvfjerds disciple eller Tooghalvfjerds disciple var halvfjerds personer, som Jesus ifølge Lukasevangeliet, der også er det eneste evangelium hvor de optræder, sendte ud for at prædike.
Se Pannonien og De Halvfjerds Disciple
Decius
Decius Gaius Messius Quintus Traianus Decius (ca. 201 – 1. juli 251), kendt som Decius, var romersk kejser i årene 249 – 251.
Dværgmandel
Dværgmandel (Prunus tenella), også skrevet Dværg-Mandel, er en lille, løvfældende busk med en tueformet, tætgrenet vækstform og lyserøde blomster før løvspring.
Euroregion
Euroregion er et begreb man i europæisk politik bruger om en transnational samarbejdsstruktur mellem to (eller flere) sammenhængende territorier beliggende i forskellige europæiske lande.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Pannonien og Folkevandringstiden
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Fritigern
Fritigern (latin: Fritigernus død cirka 380) var goter af tervinger-stammen.
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Se Pannonien og Germania (Tacitus)
Godegisel
Godegisel (ses også stavet Godigisel) var konge over de hasdingske vandaler til sin død i 406.
Goterkrigen (377-382)
Goterkrigen 377–382 var en række gotiske slag og plyndringer i det østlige Romerrige især på Balkan sent i det 4. århundrede.
Se Pannonien og Goterkrigen (377-382)
Gratian
Gratian (latin: Flavius Gratianus), romersk kejser 4. august 367 – 25. august 383.
Gul fingerbøl
Gul fingerbøl (Digitalis lutea) er en to- til flerårig, urteagtig plante med en opret vækst.
Gunderik
Gunderik var konge over de hasdingske vandaler fra 406 til sin død i 428.
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Illyrere
Illyriske stammer i antikken. Illyrere (eller illyrere) er en samlebetegnelse for de indoeuropæiske stammer, der i oldtiden slog sig ned i Illyrien mellem Adriaterhavet og Donau.
Jastrebarsko
Jastrebarsko (udtale: jâstrebarsko) er en by i storbyområdet og distriktet Zagreb med 14.486 indbyggere (31. december 2021).
Klemens af Ohrid
Sankt Klemens af Ohrids grav i ''Sankt Klemens og Pantheleimonkirken'' i Ohrid Sankt Klemens af Ohrid (makedonsk og bulgarsk: Климент Охридски), født ca.
Se Pannonien og Klemens af Ohrid
Krain
Krain i Østrig-Ungarn (nr. 4 på kortet). Laibach er det tyske navn for Ljubljana Krains våben indtil 1918 Krain (slovensk Kranjska) er et område i Slovenien.
Landes latinske navne
Denne liste over landes latinske navne nævner kun landene, som antikkens romere kendte til og havde navngivet.
Se Pannonien og Landes latinske navne
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Langobardisk (sprog)
Langobardisk eller longobardisk er et uddødt sprog der blev brugt af langobarderne, et germansktalende folk der slog sig ned i Italien i det 6. århundrede.
Se Pannonien og Langobardisk (sprog)
Letingerne
Letingerne (italiensk: Letingi) var et dynasti af langobardisk konger der regerede i det 5. og 6. århundrede til år 546, med i alt syv konger.
Lucius Antonius Saturninus
Lucius Antonius Saturninus var romersk guvernør i Germania Superior under kejser Domitian.
Se Pannonien og Lucius Antonius Saturninus
Marcus Velleius Paterculus
(Marcus) Velleius Paterculus (født ca. 19 f.Kr., død c. 31 e.Kr.) var den romerske historiker Velleius.
Se Pannonien og Marcus Velleius Paterculus
Markgrevskabet Østrig
Markgrevskabet Østrig er en betegnelse for Østrig i perioden 976 – 1156.
Se Pannonien og Markgrevskabet Østrig
Markomannere
Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.
Maximian Herculius
Marcus Aurelius Valerius Maximianus Herculius (ca. 250 – juli 310) var romersk kejser 286-305 og 307-310, kendt som Diocletians medhersker.
Se Pannonien og Maximian Herculius
Niederösterreich
Niederösterreich er en delstat i Østrig.
Se Pannonien og Niederösterreich
Noricum
romerske provins Noricum omkring 120 e.v.t. Noricum var et keltisk kongerige beliggende i det nuværende Østrig.
Oberösterreich
Oberösterreich er en delstat i Østrig.
Se Pannonien og Oberösterreich
Origo Gentis Langobardorum
''Origo gentis Langobardorum'', manuskript fra det 10. århundrede (Berlin) ''Origo gentis Langobardorum'', illustreret manuskript fra det 11. århundrede (Salerno) Origo Gentis Langobardorum (af lat.:langobardernes oprindelse) er et kort manuskript af en anonym forfatter fra det 7.
Se Pannonien og Origo Gentis Langobardorum
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Pannonien (floraområde)
Det farvede område svarer til den ungarske lavslette, når man ser bort fra landet sydvest for floden Mura. Pannonien er et landskabsområde med ensartede klimaforhold og derfor også med en ensartet flora.
Se Pannonien og Pannonien (floraområde)
Pannonisk klima
Pannonisk klima er her angivet med orange farve, der dækker dele af Slovakiet, Østrig, Serbien og Rumænien samt hele Ungarn. Pannonisk klima betyder i meteorologien et forholdsvist varmt og tørt, tempereret klima, selv om vintrene kan være ret kolde på grund af påvirkningen fra Eurasiens indre.
Se Pannonien og Pannonisk klima
Papuk
Papuk er det største bjerg i regionen Slavonien i det østlige Kroatien, nær byen Požega.
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Se Pannonien og Paulus Diaconus
Petjenegi
Petjenegiernes udbredelse omkring år 1030 markeret med brunt Petjenegi eller peçenekler (peçenekler; bulgarsk, Печенеги,; pасinасае) var et halv-nomadisk tyrkisk folk fra de centralasiatiske stepper, som talte et tyrkisk sprog.
Požega (Kroatien)
Požega er administrationsby i distriktet Požega-Slavonia i regionen Slavonien, i det østlige Kroatien.
Se Pannonien og Požega (Kroatien)
Radagaisus
Pannonia og Noricum var de første, der blev angrebet af goterne. Resterne af det romerske bad i byen Aguntum, som blev brændt ned af goterne. I loftudsmykningen i ''Palazzo Vecchio'' i Firenze indgår dette billede - malet 1563-1565 - hvor Giorgio Vasari har forestillet sig Radagaisus sidste kamp ved Fiesole.
Romersk vægmaleri
Romerske vægmalerier (efter den vigtigste lokalitet også 'romersk-pompejansk vægmaleri') inddeles i de forskellige stilarter, der blev brugt i det romerske rige fra det 3.
Se Pannonien og Romersk vægmaleri
Romerske provinser
120 e.v.t. efter Hadrian havde opgivet provinserne i Mesopotamien.En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget.
Se Pannonien og Romerske provinser
Rugiere
Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert). Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania.
Sankt Morten
Sankt Morten. Sankt Morten (ca. 315 – 11. november 397) er en katolsk helgen.
Senmiddelalder
Senmiddelalderen var den del af middelalderen i Europa, der går fra omkring år 1300 til år 1500.
Se Pannonien og Senmiddelalder
Septimius Severus
Lucius Septimius Severus (kendt som Septimius Severus (født 11. april 145, død 4. februar 211) var romersk kejser 193–211 og grundlægger af det Severiske dynasti.
Se Pannonien og Septimius Severus
Severiske dynasti
Alabasterbuste af Septimius Severus, grundlæggeren af det severiske dynasti Det severiske dynasti er en række romerske kejsere, der regerede i adskillige årtier fra det sene 2. århundrede til det tidlige 3. århundrede.
Se Pannonien og Severiske dynasti
Slaget ved Lugdunum
Slaget ved Lugdunum, også kaldet slaget ved Lyon, blev udkæmpet den 19. februar 197 i Lugdunum (moderne Lyon i Frankrig), mellem hærene for den romerske kejser Septimius Severus og den romerske usurper Clodius Albinus.
Se Pannonien og Slaget ved Lugdunum
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Pannonien og Slaviske folkeslag
Slovenien
Republikken Slovenien er et land i Centraleuropa.
Soldaterkejserne
Soldaterkejserne er en betegnelse, der normalt bruges om de romerske kejsere, der regerede fra det severiske dynastis fald i 235 (Alexander Severus' død) til Diocletian i 284 indfører tetrarkiet.
Se Pannonien og Soldaterkejserne
Steppe
Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Pannonien og Teoderik den Store
Thrakere
Den trakiske Sveshtari-grav i Bulgarien Sveshtari-gravens interiør. Thrakere eller trakere (antik græsk Θράκες, græsk thrakes) var en gruppe stammer, som talte et thrakisk sprog – en knapt dokumenteret gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Tidslinje for Galiciens historie
Det nordvestlige Spanien omfattede i tidlig middelalder områderne Asturien, Galicien, Kantabrien og León.
Se Pannonien og Tidslinje for Galiciens historie
Ukraines historie
Det er blevet hævdet, at kosakkerne var begyndelsen på Ukraine. Maleriet ''Zaporozje-kosakkernes brev til den tyrkiske sultan'' (1880-91) af Ilja Repin viser de ukrainske Zaporizjzja-kosakkers (zaporog-kosakkers) ataman Ivan Sirko, som i 1676 skrev et hånfuldt brev som svar på Mehmed 4.'s krav om, at de skulle underkaste sig Det osmanniske rige.
Se Pannonien og Ukraines historie
Valentinian 1.
Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.
Se Pannonien og Valentinian 1.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Wacho
Wacho (også: Waccho; født ?, død 539) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i første halvdel af det 6. århundrede – ca.
Wien
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.
11. november
11.
426
En solidus med Valentinian 3., præget i Ravenna mellem 426 og 430.
427
Posthumt portræt af Tao Yuanming, død 427.
Også kendt som Pannonia.