Indholdsfortegnelse
9 relationer: Døden (væsen), Grytøya, Mindaugas af Litauen, Moirer, Norne, Romersk mytologi, Skæbne, Tidebønner (kristendom), Vaišvilkas af Litauen.
Døden (væsen)
Døden som skelet med le, skulptur i Trier domkirke. ''Døden og gnieren'', del af ''Narrenes skib'', maleri af Hieronymus Bosch. Døden som væsen er dødsfænomenet personificeret som en ånd eller guddom, der viser sig for en døende person og ender dennes liv; dyrket i form af forskellige dødsguder siden oldtiden, i dag oftest symboliseret af "Manden med Leen" (skelettet med en le), en Dødsengel, eller det mexicanske kvindeskelet La Catrina.
Grytøya
Grytøya på kortet Trond Henningsen Grytøya er en ø i Harstad kommune i Troms og Finnmark fylke i Norge.
Mindaugas af Litauen
Mindaugas (Mendog, Міндоўг) (ca. 1200 – 12. september 1263) grundlagde Storfyrstendømmet Litauen og var den første historisk kendte Storfyrste af Litauen (1248 – 1253) og den eneste konge af Litauen (1253 – 1263).
Se Parcae og Mindaugas af Litauen
Moirer
De tre skæbnegudinder repræsenterer døden, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). Moirer er betegnelsen for de tre skæbnegudinder fra græsk mytologi; Klotho (den spindende), Lachesis (som giver mennesket hans lod) og Atropos (den uafvendelige), som spinder, udmåler og klipper i menneskenes livstråd.
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Skæbne
De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.
Tidebønner (kristendom)
Benediktinermunke til tidebønsgudstjeneste Tidebøn er navnet på en bønspraksis, der følger døgnets rytme.
Se Parcae og Tidebønner (kristendom)
Vaišvilkas af Litauen
Vaišvilkas eller Vaišelga (også stavet Vojszalak, Vojšalk, Vaišalgas) (Войшалк, Войшелк, Wojsiełk) (dræbt den 9. december 1268) var Storfyrste af Litauen (1264-1267) og søn af Mindaugas, konge af Litauen.
Se Parcae og Vaišvilkas af Litauen
Også kendt som Decima, Maurtia, Morta, Neuna, Nona, Parca.