Hurtigere adgang end browser!
8 relationer: Aistulf, Pave Stefan 2., Pave Stefan 3., Paverækken, Pipin den Lille, Republikken Venedigs økonomiske historie, Stefan (valgt pave), Zacharias.
Aistulf
En ''follis'' med Aistulf Aistulf (? – 756) var en langobardisk konge af Italien, der regerede fra 749 til 756.
Ny!!: Pave Zacharias og Aistulf · Se mere »
Pave Stefan 2.
Stefan 2. (eller 3., 715 - 26. april 757)) var pave fra 26. marts 752 til sin død i 757. Han efterfulgte Pave Zacharias, efter den valgte pave Stefan (nogle gange kaldet Stefan 2.), der nåede at være valgt i fire dage. Stefan 2. markerer grænsen mellem det byzantinske pavedømme og det frankiske pavedømme.
Ny!!: Pave Zacharias og Pave Stefan 2. · Se mere »
Pave Stefan 3.
Stefan 3. (ca. 720 - 1. februar 772) var pave fra 7.
Ny!!: Pave Zacharias og Pave Stefan 3. · Se mere »
Paverækken
Dette er en liste over paver, den romersk-katolske kirkes overhoved.
Ny!!: Pave Zacharias og Paverækken · Se mere »
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Ny!!: Pave Zacharias og Pipin den Lille · Se mere »
Republikken Venedigs økonomiske historie
Giambattista Tiepolo 1748–50, olie på lærred, 135 × 275 cm, Dogepaladset Republikken Venedigs økonomiske historie har især været forbundet med handel.
Ny!!: Pave Zacharias og Republikken Venedigs økonomiske historie · Se mere »
Stefan (valgt pave)
Stefan (død 26. marts 752) var en romersk præst, der blev valgt til pave i d. 23.
Ny!!: Pave Zacharias og Stefan (valgt pave) · Se mere »
Zacharias
Zacharias eller Zakarias er et drengenavn, der kommer af det hebraiske זְכַרְיָה (Zachariah) og betyder "Gud har husket." Navnet var almindeligt i Det Gamle Testamente.
Ny!!: Pave Zacharias og Zacharias · Se mere »
