Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
143 relationer: Achaea, Achaea (regional enhed), Achaier, Achaios (mytologi), Aetolia-Acarnania, Agnes Lunn, Ahmed 3., Ainos, Albaniens historie, Alfeios, Alkibiades, Anaxagoras, Antikken, Argolis, Argos, Argos Orestiko, Arkadien, Arkaisk tid, Athens historie, Atreus, Attika (periferi), Øerne (regional enhed), Æskulap, Balkanfelttoget, Centralgrækenland, Chalkidiki, Den hellige liga (1684), Den kejserlige russiske flåde, Den libyske flyveforbudszone, Den store tyrkiske krig, Det Ægæiske Hav, Det Deliske Søforbund, Det Joniske Hav, Det russiske linjeskib "Asow" og en fregat til ankers på Helsingørs red, Diadokerne, Diotima, Elis (Grækenland), Elis (regional enhed), Empedokles, Ernst Curtius, Erymanthos (bjerg), Erymanthos (flod), Eurotas (flod), Filhellenisme, Foloi egeskov, Georg 1. af Grækenland, Gerhard Christian von Stöcken, Grækenland, Græsk mytologi, Græske øer, ... Expand indeks (93 mere) »
Achaea
Den romerske provins Achaea i år 120 e.v.t Mønter der fejrede provinsen Achaea under kejser Hadrian. Achaea var en romersk provins, der bestod af halvøen Peloponnes i det sydlige Grækenland.
Achaea (regional enhed)
Achaea eller Achaia, undertiden transskription fra græsk som Akhaia, Akhaïa , er en af de regionale enheder Grækenland.
Se Peloponnes og Achaea (regional enhed)
Achaier
Achaier (flertal: achaiere; Ἀχαιοί, Akhaioí) er navnet på grækerne på det græske fastland i Homers Iliaden (brugt 598 gange) og Odysseen.
Achaios (mytologi)
Achaios (Ἀχαιός) var ifølge næsten alle traditioner, en søn af Xuthos og Kreousa, og dermed en bror til Ion og barnebarn af Hellen og oldebarn af Deukalion.
Se Peloponnes og Achaios (mytologi)
Aetolia-Acarnania
Aetolia-Acarnania (Aitoloakarnanía, Græsk udtale: ) er en af de regionale enheder i Grækenland.
Se Peloponnes og Aetolia-Acarnania
Agnes Lunn
Agnes Lunn, ''Vognmandens "Stjerne" ved Thureby, Grevinde-koen bagved, 1930 Agnes Cathinka Vilhelmine Lunn (16. marts 1850 på Rønnebæksholm – 12. december 1941 i København) var en dansk skulptør og maler.
Ahmed 3.
Ahmed 3. (احمد ثالث., Aḥmed-i sālis) arabisk: أحمد الثالث, født den 30.
Ainos
Bjerget Aenos eller Ainos (oldgræsk: Ὄρος Αἶνος; moderne græsk: Όρος Αίνος. Italiensk: Monte Nero eller Montagna Nera) er det højeste bjerg på den Joniske ø Kefalonia i Grækenland, med en højde på 1.628 moh.
Albaniens historie
Albaniens historie begyndte for mere end totusinde år siden, da folkeslag af usikker etnisk oprindelse beboede det område, der udgør den moderne stat Albanien.
Se Peloponnes og Albaniens historie
Alfeios
Alfeiós eller Alpheios (Latin Alpheus) er hovedstrømmen i Alpheios-dalens flodsystem, der stammer fra nordskråningerne af bjerget Taygetus, beliggende i centrum af Peloponnes i Grækenland, og løber mod nordvest til området i nærheden af Olympia, hvor den drejer mod vest, og efter at være blevet stoppet af Flokas-dæmningen, et vandkraftværk, munder den ud i Kyparissia-bugten i Det Joniske Hav syd for Pyrgos.
Alkibiades
Alkibiades var en græsk politiker (451/50 f.Kr - 404 f.Kr).
Anaxagoras
Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Argolis
Argolis eller Argolida ( ;, på oldgræsk og Katharevousa) er en regional enhed i periferien Peloponnes, der ligger på den østlige del af Peloponnes-halvøen og en del af trepunktsområdet Argolis, Arcadia og Korinth.
Argos
Det moderne Argos med ruinerne af et antikt amfiteater i forgrunden. Argos var en bystat på Peloponnes i Grækenland.
Argos Orestiko
Argos Orestiko (Άργος Ορεστικό), før 1926 Chroupista (Χρούπιστα; Hrupishte) er en by og en tidligere kommune i Kastorias regionale enhedi Grækenland.
Se Peloponnes og Argos Orestiko
Arkadien
Landskab i Arkadien. Arkadien er en græsk region, den dækker den midterste del af Peloponnes.
Arkaisk tid
Arkaisk tid er en periode i oldtidens Grækenland.
Athens historie
Erechtheum på Akropolis i Athen Athens historie er lang og vigtig, for Athen er en af verdens ældste byer med en række mindesmærker efter afgørende øjeblikke i landets, Europas og verdens historie.
Se Peloponnes og Athens historie
Atreus
Indgang til kuppelgraven (tholos) kaldt Atreus' skatkammer, bygget ca. 1250 f.Kr. i Mykene. I den græske mytologi er Atreus konge over Mykene på Peloponnes og far til Agamemnon og Menelaos.
Attika (periferi)
Attika eller Attikí (græsk: Αττική, Attikí; oldgræsk: Ἀττική, Attikḗ) er en periferi (underinddeling) i Grækenland som samtidig udgør et eget præfektur.
Se Peloponnes og Attika (periferi)
Øerne (regional enhed)
Øerne (Periphereiaki enotita Nison) er en Grækenlands regionale enheder.
Se Peloponnes og Øerne (regional enhed)
Æskulap
Statue af Æskulap på Athens nationalarkæologiske museum (Εθνικό Αρχαιολογικό Μουσείο). Æskulap med sin datter Hygieia. Asklepiosgræsk Ἀσκληπιός er lægekunstens gud i græsk mytologi.
Balkanfelttoget
Balkanfelttoget er betegnelsen på Aksemagternes invasion af Jugoslavien og Grækenland under 2. verdenskrig.
Se Peloponnes og Balkanfelttoget
Centralgrækenland
Centralgrækenland (egentlig Fastlandsgrækenland, græsk Στερεά Ελλάδα – Stereá Elláda) er en af tretten periferier i Grækenland.
Se Peloponnes og Centralgrækenland
Chalkidiki
Chalkidiki ( ) er også stavet Chalkidike, Chalcidice, Khalkidhiki eller Halkidiki, er en halvø og regional enhed i Grækenland, en del af periferien Centralmakedonien, i den geografiske region Makedonien i det nordlige Grækenland.
Den hellige liga (1684)
Den hellige liga blev indgået den 5. marts 1684 på initiativ af pave Innocens XI mellem det Tysk-romerske rige, den Polsk-litauiske realunion, Republikken Venedig og fra 1686 også Zar-rusland som krigsalliance mod det Osmanniske Rige i Den store tyrkiske krig der stod på indtil Karlowitz-freden i 1699.
Se Peloponnes og Den hellige liga (1684)
Den kejserlige russiske flåde
Den Kejserlige Russiske Flåde var Det Russiske Kejserriges flåde fra 1696 til 1917.
Se Peloponnes og Den kejserlige russiske flåde
Den libyske flyveforbudszone
Koalitionens baser Topmøde om Libyen i Paris den 19. marts 2011 Den libyske flyveforbudszone (britisk kodenavn: Operation Ellamy, fransk kodenavn: Opération Harmattan, amerikansk kodenavn: Operation Odyssey Dawn) er en flyveforbudszone over Libyen som blev igangsat den 19. marts 2011, dagen efter at FN's sikkerhedsråd vedtog resolution 1973.
Se Peloponnes og Den libyske flyveforbudszone
Den store tyrkiske krig
Den store tyrkiske krig var en serie af væbnede konflikter i perioden 1683-1699 mellem Det osmanniske rige på den ene side og en koalition af en række europæiske lande, herunder blandt andet Det tysk-romerske kejserrige, Zar-rusland, Den polsk-litauiske realunion, Det kosakkiske hetmanat, Republikken Venedig, Kongeriget Ungarn, Kongeriget Kroatien og Det spanske rige på den anden side.
Se Peloponnes og Den store tyrkiske krig
Det Ægæiske Hav
Det Ægæiske hav Det Ægæiske hav eller Ægæerhavet (Αιγαίον Πέλαγος, Aigaion Pelagos) er den del af Middelhavet, der ligger mellem det græske fastland og Lilleasien.
Se Peloponnes og Det Ægæiske Hav
Det Deliske Søforbund
Det Deliske Søforbund lige før udbruddet af den Peloponnesiske Krig i 431 f.Kr. Det Deliske Søforbund var en sammenslutning af græske poleis (bystater) i det 5. århundrede f.Kr. Det blev anført af Athen.
Se Peloponnes og Det Deliske Søforbund
Det Joniske Hav
Det Joniske Havs beliggenhed i Middelhavet Det Joniske Hav er den del af Middelhavet, der ligger mellem Italien, Albanien og Grækenland.
Se Peloponnes og Det Joniske Hav
Det russiske linjeskib "Asow" og en fregat til ankers på Helsingørs red
Det russiske linjeskib "Asow" og en fregat til ankers på Helsingørs red er et maleri af C.W. Eckersberg fra 1828.
Se Peloponnes og Det russiske linjeskib "Asow" og en fregat til ankers på Helsingørs red
Diadokerne
Diadokerne er en samlebetegnelse for Alexander den Stores fem nærmeste hærførere, der ved hans død i 323 f.Kr. delte riget mellem sig.
Diotima
Diotima eller Diotima af Mantinea (græsk: Διοτίμα; latin: Diotīma) (5. århundrede f.Kr.) var en græsk filosof,Mary Ellen Waithe: A History of Women Philosophers: Volume I: Ancient Women Philosophers, 600 BC–500 AD, 83ff.
Elis (Grækenland)
Elis var hovedstaden i antikke landskab en by der tidligere var en provins i det sydlige Grækenland i den nordvestlige del af halvøen Peloponnes.
Se Peloponnes og Elis (Grækenland)
Elis (regional enhed)
Elis eller Ilia (Ileia) er en historisk region i den vestlige del af Peloponnes-halvøen i Grækenland.
Se Peloponnes og Elis (regional enhed)
Empedokles
Empedokles (omkring 490 – omkring 430 f.Kr.) var en græsk, førsokratisk filosof, bosat i Akragas (vore dages Agrigento) i Magna Graecia.
Ernst Curtius
Ernst Curtius (født 2. september 1814 i Lübeck, død 11. juli 1896 i Berlin) var en tysk arkæolog og historiker, bror til Georg Curtius og farfar til Ernst Robert Curtius.
Se Peloponnes og Ernst Curtius
Erymanthos (bjerg)
Asteri Dam eller Parapiros Dam. Udsigt over dæmningssøen. Den midlertidige holm med Saint Theodores' kapel i landsbyen Mitopolis synker. De talrige toppe af Erymanthos-bjerget kan ses i baggrunden. Natura 2000-skilt i Erymanthos. Olonos (til højre), samt den næsthøjeste top af Erymanthos, Mougila (til venstre).
Se Peloponnes og Erymanthos (bjerg)
Erymanthos (flod)
Erymanthos er en flod i den vestlige del af Peloponnes i Grækenland.
Se Peloponnes og Erymanthos (flod)
Eurotas (flod)
Eurotas (græsk: Εὐρώτας) eller Evrotas (moderne græsk: Ευρώτας) er hovedfloden i Lakonien og en af de største floder på Peloponnes, i Grækenland.
Se Peloponnes og Eurotas (flod)
Filhellenisme
Filhellenisme var en politisk og militær bevægelse i det 19. århundrede.
Se Peloponnes og Filhellenisme
Foloi egeskov
Foloi egeskoven i forsommeren Folóï egeskoven er en egeskov i det sydvestlige Grækenland.
Se Peloponnes og Foloi egeskov
Georg 1. af Grækenland
Georg 1., Hellenernes Konge (Γεώργιος Αʹ, Βασιλεύς των Ελλήνων), indtil sin tronbestigelse kendt som Prins Vilhelm til Danmark, (24. december 1845–18.
Se Peloponnes og Georg 1. af Grækenland
Gerhard Christian von Stöcken
Gerhard Christian von Stöcken (født 13. januar 1671, død 13. august 1728 i København) var en dansk officer, bror til Cai Burchard, Christopher Ernst, Abigael Marie og Hans Henrik von Stöcken.
Se Peloponnes og Gerhard Christian von Stöcken
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Se Peloponnes og Græsk mytologi
Græske øer
Udsigt over den græske ø Kreta. De Græske øer består af en samling af mange øgrupper i det Græske øhav.
Hades
Hades og Kerberos, statue udstillet på arkæologisk museum på Kreta. Hades (ᾍδης, Hádēs; Ἅιδης, Háidēs, "den usynlige", "den usete") er i den græske mytologi dødsriget eller dødsrigets gud.
Helge Finsen
Helge Hilmar Finsen (1. marts 1897 på Frederiksberg – 8. oktober 1976 i Gentofte) var en dansk funktionalistisk arkitekt og modstandsmand under Danmarks besættelse.
Henrik Krøyer
P.S. Krøyer, ''Portræt af Henrik Nikolai Krøyer'', 1868, Statens Museum for Kunst. Henrik Nikolaj Krøyer (født 22. marts 1799 i København, død 14. februar 1870 sammesteds) var en dansk zoolog, der var inspektør ved Det kongelige naturhistoriske Museum og medstifter af Studenterforeningen i København.
Se Peloponnes og Henrik Krøyer
Heraklider
Herakles med sin søn Telefos, en af herakliderne Herakliderne er sønner og efterkommere af Herakles, der blev anset som stamfader til flere adels- og fyrsteslægter i Grækenland og Makedonien, men specielt for den gren, der vandrede ind i Peloponnes sammen med dorerne og blev herrer over de vigtigste dele af halvøen.
Hydra (mytologi)
Hydraen af Gustave Moreau (1861) Hydra er et kæmpe-søuhyre i den græske mytologi.
Se Peloponnes og Hydra (mytologi)
Indskibningen til Kithira
Indskibningen til Kithira (også 'Pilgrimsfærd til Kithira' fra fransk: Pèlerinage à l'île de Cythère) er titlen på tre malerier af den franske maler Jean-Antoine Watteau, udført 1710-18.
Se Peloponnes og Indskibningen til Kithira
Isthmiske lege
De Isthmiske Lege var en af de fire antikke, græske sportslege.
Se Peloponnes og Isthmiske lege
Jakob 3. af Mallorca
Jakob (5. april 1315 – 25. oktober 1349), kaldet den Dumdristige (el Temerari) var konge af Mallorca, greve af Roussillon og Cerdanya fra 1324 til 1344 og herre af Montpellier fra 1324 til 1349.
Se Peloponnes og Jakob 3. af Mallorca
Joachim Jacob Wilster
Joachim Jacob Wilster (5. oktober 1665 – 27. august 1712 ved Stade) var en dansk officer, bror til Peter Jacob, Daniel Jacob og Martin Jacob Wilster.
Se Peloponnes og Joachim Jacob Wilster
Kalamata
regionale enhed Messenien. Kalamata (på græsk Καλαμάτα), er en by i det sydlige Grækenland på Peloponnes ved Middelhavet.
Karl Otfried Müller
Karl Otfried Müller (født 28. august 1797 i Brieg, Schlesien, død 1. august 1840 i Athen) var en tysk klassisk filolog og arkæolog.
Se Peloponnes og Karl Otfried Müller
Karlowitztraktaten
Forhandlinger om Karlowitztraktaten Fredskapellet), hvor forhandlingerne foregik Karlowitztraktaten blev undertegnet den 26.
Se Peloponnes og Karlowitztraktaten
Kiato
Kiato (Κιάτο) er en by i den nordlige del af den regionale enhed Korinth i periferien Peloponnes, Grækenland.
Kithira
Øens placering i det græske øhav Kithira (også kaldet Afrodites Ø) er en græsk ø syd for Peloponnes, der hører til De Joniske Øer.
Konstantin 2. af Grækenland
Konstantin 2.
Se Peloponnes og Konstantin 2. af Grækenland
Korinth
Korinth (græsk: Κόρινθος – Korinthos) er en by i Grækenland på den nordøstligste del af halvøen Peloponnes nær Korinthtangen.
Korinth (flertydig)
Korinth er navnet på en by i flere lande.
Se Peloponnes og Korinth (flertydig)
Korinth (regional enhed)
Korinth (Korinthía) er en regional enhed der er en del af periferien Peloponnes i Grækenland.
Se Peloponnes og Korinth (regional enhed)
Korinthiske Bugt
Peloponnes set fra rummet. Den Korinthiske Bugt ses øverst. Den Korinthiske Bugt er en bugt i det Ioniske Hav i Grækenland.
Se Peloponnes og Korinthiske Bugt
Korinthkanalen
Korinthkanalen Korinthkanalen er en kanal, der forbinder Korinthbugten med den Saroniske Bugt i Ægæerhavet.
Se Peloponnes og Korinthkanalen
Kreta
Typisk landskab på Kreta Kreta (græsk: Κρήτη, Kriti) er den største græske ø og den femtestørste i Middelhavet.
Kretensiske Hav
Kort over det Kretensiske Hav Det Kretensiske Hav (Kritiko Pelagos) eller Kretahavet, er udgøres af den sydlige del af Det Ægæiske Hav.
Se Peloponnes og Kretensiske Hav
Kuhls skråpe
Kuhls skråpe (Calonectris diomedea) er en stormfugl.
Kyllene
Kyllene (Kyllini) er et 2.376 meter højt bjerg på Peloponnes i Grækenland, der spiller en stor rolle i græsk mytologi.
Kyparissia-bugten
Satellitbillede af Peloponnes-halvøen med Kyparissia-bugten på den vestlige kyst Kyparissia-bugten (Kyparissiakos Kolpos) er en lang, buet fordybning langs den vestlige kyst af halvøen Peloponnes i Grækenland.
Se Peloponnes og Kyparissia-bugten
Ladon (flod)
Ladon (oldgræsk og Katharevousa:, Ládōn; Demotisk græsk:, Ládōnas) er en flod på Peloponnes halvøen i Grækenland.
Laios
Laïos var en mytisk konge af Theben.
Lakonien
Lakonien eller Laconia ( ) er en historisk og regional enhed i Grækenland beliggende på den sydøstlige del af Peloponnes-halvøen.
Lakoniske Bugt
Den Lakoniske Bugt, er en bugt i det sydøstlige Peloponnes, i Grækenland.
Se Peloponnes og Lakoniske Bugt
Lægesalvie
Lægesalvie (Salvia officinalis), ofte skrevet læge-salvie, er en halvbusk eller staude med en løs, opstigende vækstform.
Leonidas
Leonidas (græsk: "løvens søn", "løvesøn") (født omkring 540 f.Kr., død 11. august 480 f.Kr.) var konge af bystaten Sparta fra omkring 490 f.Kr. og frem til sin død i slaget ved Thermopylæ.
Loutraki
Loutraki (græsk: Λουτράκι) er en badeby ved Korinthbugten i den regionale enhed Korinth, Grækenland.
Lykaion
Bjerget Lykaion (Lýkaion Óros) er et bjerg i den regionale enhed Arkadien i Grækenland.
Mainalo
Mainalo er det højeste bjerg i Menalon-højlandet på Peloponnes, og ligger i Arkadien, Grækenland.
Mani
Mani har flere betydninger.
Mani (halvø)
Kort over nutidens Mani Mani er navnet på en halvø, også længe kendt under dets middelalderlige navn Maina eller Maïna (Μαΐνη), er en geografisk og kulturel region i det sydlige Grækenland, der er hjemsted for Maniots (Mανιάτες, Maniátes på græsk), som hævder at stamme fra de gamle spartanere.
Messeniabugten
Messeniabugten eller Messianske Golf (Messiniakós Kólpos) er en havbugt, der er en del af Det Joniske Hav.
Se Peloponnes og Messeniabugten
Minthi (bjerg)
Minthi er et bjerg beliggende i det sydlige del af den regionale enhed Elis i det vestlige Peloponnes, Grækenland.
Se Peloponnes og Minthi (bjerg)
Monemvasia
Monemvasia, (græsk: Μονεμβασία) kaldt Malvasia af frankerne, er en velkendt fæstning med en gammel by, beliggende på en smal odde på den østlige side af Peloponnes i Grækenland.
Musetorn
Musetorn er en stedsegrøn dværgbusk med bladlignende, omdannede stængler.
Mykensk kultur
Den mykenske kultur eller den mykenske civilisation, eksisterede i den sidste fase i bronzealderen i Grækenland, og er den historiske ramme til Homers eposer og meget andet i græsk mytologi.
Se Peloponnes og Mykensk kultur
Myrtoanhavet
Kort der viser Myrtoanhavet øst for Peloponnes Myrtoanhavet (også Mirtoanhavet;, Myrtoo Pelagos ) er en underafdeling af Middelhavet, der ligger mellem Kykladerne og Peloponnes.
Nafplio
Nafplio (Ναύπλιο; alt. skrivemåder: Nauplio, Nauplion, Nafplion, Navplioner) er en havneby på halvøen Peloponnes i det sydlige Grækenland.
Nationalparker i Grækenland
Bjerget Olympen var centrum i den første græske nationalpark, her set fra vest Grækenland har 12 nationalparker, hvoraf de to er marine.
Se Peloponnes og Nationalparker i Grækenland
Neapoli (Vatika)
Neapoli Voion eller Neapolis Voion (Νεάπολη Βοιών) også kaldet Vatika (Βάτικα) er en lille by i regionale enhed Lakonien, det sydlige Grækenland.
Se Peloponnes og Neapoli (Vatika)
Neda
Neda er en flod i det vestlige Peloponnes i Grækenland.
Neleus (søn af Poseidon)
Neleus er ifølge den græske mytologi søn af Poseidon og Tyro foruden at være Pelias' tvillingebror.
Se Peloponnes og Neleus (søn af Poseidon)
Nikos Kazantzakis
Kazantzakis' byste i Heraklion. Nikos Kazantzakis (født 18. februar 1883 i Heraklion på Kreta, død 26. oktober 1957) var en græsk forfatter.
Se Peloponnes og Nikos Kazantzakis
Ohrid
Udsigt over Ohrids gamle by med Sankt Sophia-kirken og Ohridsøen Sankt Clement og Pantheleimon-kirken i den øverste del af den gamle by Ohrids gamle by Fiskerikajen Havnen i Ohrid i juli 1979 Ohrid i juli 1985 Ohrid (Охрид; albansk og Ohri) er en by i den sydvestlige del af Nordmakedonien.
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Oldtidens Athen
Byen Athen (translit, moderne udtale Athínai) var i Oldtidens Grækenland og i oldtiden generelt et kraftcenter for kultur, videnskab og filosofi (508–322 BC) og den vigtigste bystat, der ledte Det Deliske Søforbund i den Peloponnesiske Krig mod Sparta.
Se Peloponnes og Oldtidens Athen
Oliven
Oliven (Olea europaea) er i sin oprindelige vilde form, et lille stedsegrønt træ med en uregelmæssig krone, kroget stamme og grene.
Orlovoprøret
Orlovoprøret eller Orlovopstanden (Ορλωφικά, Ορλοφικά, Ορλώφεια) var et græsk oprør på Peloponnes og senere også på Kreta, der brød ud i februar 1770 efter en russisk flådestyrke under kommando af admiral Aleksej Orlov ankom til Manihalvøen som led i Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774).
Otto 1. af Grækenland
Otto 1. (Όθων Αʹ) (1. juni 1815 i Salzburg – 26. juli 1867 i Bamberg) var konge af Grækenland fra 1832 til 1862.
Se Peloponnes og Otto 1. af Grækenland
Otto Schlegel
Otto Schlegel fotograferet af F.F. Petersen Carl Otto Emil Schlegel (født 21. oktober 1848 på Christianshavn i København, død 30. juli 1864 i København) var en dansk officer.
Se Peloponnes og Otto Schlegel
Otto Wilhelm von Königsmarck
Otto Wilhelm von Königsmarck (født 5. januar 1639, død 5. september 1688) regnes som en af de dygtigste feltherrer under den skånske krig på svensk side, hvor han ledede undertallige styrker i Svensk Forpommern.
Se Peloponnes og Otto Wilhelm von Königsmarck
Parnitha
de store skovbrande i 2007. Parnitha (Πάρνηθα), Πάρνης, er en skovklædt bjergkæde og nationalpark i den nordlige del af den græske halvø Attika, ca.
Patras
Patras (græsk: Πάτρα; oldgræsk: Πάτραι, Patre el. Patrai) er Grækenlands tredjestørste by og hovedby i provinsen Achaia.
Patrasbugten
Patrasbugten set fra kysten af Achaea; Bjergene i Aetolien ses i baggrunden Patrasbugten (Patraikós Kólpos) er en gren af Det Joniske Hav i det vestlige Grækenland.
Peloponnes (periferi)
Peloponnes (græsk: Πελοπόννησος, Peloponnesos) er en af tretten periferier i Grækenland.
Se Peloponnes og Peloponnes (periferi)
Pelops
Pelops var en kongesøn fra Lydien, der blev konge af halvøen Peloponnes (som fik sit navn fra ham).
Phokis (antik region)
Phokis var en forhistorisk region i den centrale del af det antikke Grækenland, som omfattede Delphi.
Se Peloponnes og Phokis (antik region)
Pindus
Pindus (også Pindos eller Pindhos) er en bjergkæde beliggende i det nordlige Grækenland og det sydlige Albanien.
Pyrgos (Elis)
Pyrgos er en by i det nordvestlige Peloponnes, Grækenland, hovedstad i den regionale enhed Elis og sæde for Pyrgos kommune. Byen ligger midt på en slette,4 km fra Det Joniske Hav. Floden Alfeios løber ud i havet omkring 7 km syd for Pyrgos. Pyrgos ligger 16 km vest for Olympia, 16 km sydøst for Amaliada, 70 km sydvest for Patras og 85 km vest for Tripoli.
Se Peloponnes og Pyrgos (Elis)
Rio-Antirio-broen
Rio Antirio-broen om natten Rio-Antirio-broen (Græsk: Γέφυρα Ρίου-Αντιρρίου), officielt kaldet Charilaos Trikoupis-broen efter statsmanden, som først forestillede sig den, er en skråstagsbro, som spænder over Korinthiske Bugt nær Patras og forbinder byen Rio på Peloponnes med Antirio på det græske hovedland.
Se Peloponnes og Rio-Antirio-broen
Roger 2. af Sicilien
Våbenskjold for den sicilianske gren af Hauteville-slægten Roger 2.
Se Peloponnes og Roger 2. af Sicilien
Saroniske Bugt
Saroniske Bugt Saroniske Bugt eller Éginabugten (græsk: Σαρωνικός κόλπος, Saronikós Kólpos) er en bugt i det Ægæiske Hav, mellem østkysten af Peloponnes og Athen.
Se Peloponnes og Saroniske Bugt
Scirocco
Satellitbillede af Sirocco med De Kanariske Øer. Scirocco eller sirocco er en vind, der blæser fra Nordafrika ind over Sydeuropa.
Sisyfos
Persefone betragter Sisyfos i underverdenen, amfora fra omkring 530 f.Kr., ''Staatliche Antikensammlungen'', München. Sisyfos i færd med at rulle en sten op ad bjerget. ''Sisyfos'' (1548–49), maleri af Tizian, Pradomuseet, Madrid. Sisyfos er i græsk mytologi en helt og konge af Korinth, søn af Aiolos og Enarete.
Skovbrandene i Grækenland 2007
25. august 2007 Branden i Parnitha-nationalparken i udkanten af Athen 28. juni 2007. 25. juli 2007 Skovbrandene i Grækenland var en serie af skovbrande, der brød ud i Grækenland, særligt på Peloponnes, i august 2007.
Se Peloponnes og Skovbrandene i Grækenland 2007
Slaget om Grækenland
Slaget om Grækenland (også kendt som Unternehmen Marita)Blau (1953), var et felttog under 2. Verdenskrig, som fandt sted på det græske fastland og i det sydlige Albanien.
Se Peloponnes og Slaget om Grækenland
Slaget ved Navarino
Slaget ved Navarino var et søslag, der blev udkæmpet den 20.
Se Peloponnes og Slaget ved Navarino
Slaget ved Salamis
Slaget ved Salamis (græsk: Ναυμαχία τῆς Σαλαμῖνος, Naumachia tēs Salaminos) blev udkæmpet mellem en alliance af græske bystater og Persien (Cuomos) i september 480 f.Kr. i stræderne mellem fastlandet og øen Salamis, som ligger i den Saroniske Bugt nær Athen.
Se Peloponnes og Slaget ved Salamis
Slaget ved Thermopylæ
Slaget ved Thermopylæ i år 480 f.Kr. stod mellem et forbund af græske bystater og den invaderende persiske hær ved Thermopylæ-passet.
Se Peloponnes og Slaget ved Thermopylæ
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Peloponnes og Slaviske folkeslag
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Sortfigurs-keramik
Münchens Statslige Antikvitetssamling. Sortfigurs-keramik (μελανόμορφα) var en græsk teknik og stil indenfor antikkens græske keramik.
Se Peloponnes og Sortfigurs-keramik
Sparta
Sparta (græsk Σπάρτη) var en prominent bystat i det antikke Grækenland.
Spetses
Spetses er den sydligste græske ø i De Saroniske Øer tæt på Athen.
Stenbro
''Immervad Bro'' i Sønderjylland. Eigersund kommune i Norge. ''Alcántarabroen'' i Spanien. Pont du Diable'' ("Djævlebroen") i Céret i Frankrig. En stenbro er en vejbro bygget af sten, hvor ikke kun bropillerne, men også overbygningen er lavet af sten.
Taenarum
Taenarum eller Kap Tenaro (græsk: Ακρωτήριο Ταίναρο, Akrotírio Ténaro, også: Kap Matapan) er er det sydligste punkt af halvøen Mani på den større halvø Peloponnes i Grækenland.
Taygetus
Eurotas-sprækkedalen. Skarperne, der markerer angrebet af Sparta-forkastningen, er synlige på den østlige side af bjerget. Taygetus, Taugetus, Taygetos eller Taygetus er en bjergkæde på Peloponnes-halvøen i det sydlige Grækenland.
Tiryns
Udsigt mod paladset i Tiryns Plan over udgravningerne i Tiryns Tiryns (Τίρυνς, Τίρυνθα) er et mykensk arkæologisk udgravningssted på Peloponnes i Grækenland.
Tripoli (Grækenland)
Tripoli (Trípoli, tidligere, Trípolis; tidligere Tripolitsá) er en by i den centrale del af Peloponnes i Grækenland.
Se Peloponnes og Tripoli (Grækenland)
Uld
Uld fra australske merinofår. Uld er hår fra pelsen på forskellige pattedyr, som oftest får.
Vasilios Mavroidis
Vasilios Mavroidis, født den 15. november 1926 i Kalamata, Peloponnesos, Grækenland og død i 2002, var en græsk atlet som deltog i olympiske lege, hvor han repræsenterede Grækenland i to på hinanden følgende sommerolympiader i 1948 og 1952.
Se Peloponnes og Vasilios Mavroidis
Vestgrækenland
Vestgrækenland (græsk: Δυτική Ελλάδα, Dytiki Ellada) er en af tretten periferier i Grækenland.
Se Peloponnes og Vestgrækenland
Vyroskløften
thumb Vyroskløften er en dyb flodkløft beliggende i Messenien på Mani-halvøen på halvøen Peloponnes i det sydlige Grækenland.
Xuthos
Xuthos (Oldgræsk: Ξοῦθος Xouthos) var konge af Peloponnes og grundlægger (gennem sine sønner) af de arkaiske og ioniske nationer.
Zacharo
Zacharo er en by og kommune i det vestlige Peloponnes, Grækenland.
Zákynthos
Zakynthos 3D Øens placering i det græske øhav Zákynthos (eller Zante) er en lille græsk ø i det Ioniske Hav og en af de Ioniske Øer i det vestlige Grækenland.
29. januar
29.
408
---- Se også 408 (tal) ----.
Også kendt som Morea, Peloponnesien, Peloponnesos.