Hurtigere adgang end browser!
8 relationer: Andrusovo-traktaten, Bogdan Khmelnytskij, Højrebreds-Ukraine, Khmelnytskijopstanden, Ruslands historie, Ukraines historie, Venstrebreds-Ukraine, Zar-Rusland.
Andrusovo-traktaten
Andrusovo-traktaten (Rozejm w Andruszowie, Андрусовское перемирие (Andrusovskoje peremirie), Андрусівське перемир'я, (Andrusivske peremirja) var en våbenhvile på 13 og et halvt år, undertegnet i 1667 mellem Storfyrstedømmet Moskva og Det polsk-litauiske Realunion som en afslutning på en krig, som havde pågået siden 1658 over områderne, som dækker dagens Ukraine og Hviderusland. I praksis blev traktaten en opsummering af udfallet af krigene fra 1654 efter Perejaslav-traktaten, i og med at Niemież-traktaten fra 1656 var kun af midlertidig karakter. Den var også knyttet til Sveriges militære successer i Karl Gustav-krigene, som udgjorde en trussel mod begge nationer. Traktaten blev undertegnet den 30. januar 1667 i landsbyen Andrusovo, nær Smolensk, fra russisk side underskrev diplomaten og statsmanden Afanasij Ordin-Nasjtsjokin mens Jerzy Chlebowicz underskrev for Den polsk-litauiske Realunion. Polen-Litauen godtog at afstå Smolensk og Tsjernihiv voivodskap og accepterede russisk kontrol over Ukraine øst for Dnepr. Områderne vest for Dnepr og Hviderusland skulle fortsat være under polsk-litauisk styre. Byen Kiev skulle kun ligge under Rusland til 1669, men Rusland formåede at beholde byen ved at undertegne Den evige fredstraktat med Polen-Litauen i 1686, som også stabiliserede den østlige grænse mellem de to nationer i næsten 100 år, frem til Polens første deling i 1772. Området Zaporizjzja skulle være under fælles styre, mens de to lande skulle samarbejde om at forsvare sig mod Det osmanniske rige. Traktaten medførte store territoriale tab for Polen-Litauen og blev en endelig stopper for unionens aktive politik i øst. Til trods for indre konflikter formåede Rusland, takket være ydre forhold som Khmelnytskyj-opstanden og den såkaldte Syndflod, at overvinde Storhertugdømmets næsten 100-årige dominans og gik over til offensiv politik, ligesom der derved lagdes grunden for den senere ekspansion, som gav Rusland status som europæisk stormagt. I Rusland blev aftalen stort set lovprist og set som et vigtigt skridt for at slå sammen tre øst-slaviske nationaliteter; ukrainere, hviderussere og russere inden for en stat, Det russiske kejserrige. I Ukraine bliver traktaten ofte set som et led i delingen af Ukraine mellem dets mægtige naboer. Kategori:Rusland i 1600-tallet Kategori:Polens historie Kategori:Ukraines historie.
Ny!!: Perejaslav-traktaten og Andrusovo-traktaten · Se mere »
Bogdan Khmelnytskij
Bogdan Zinovij Mikhajlovitsj Khmelnitskij (eller Khmelnytskyj, russisk: Богдан Зиновий Михайлович Хмельницький, ukrainsk: Богдан Зиновій Михайлович Хмельницький – Bohdan Zynovij Mykhajlovytsj Khmelnytskyj; født ca. 1595 formodentlig i Tjigirin, død 6. august 1657) var en kosakleder (hétman), som ledede en opstand mod Polen-Litauen i 1648–1654.
Ny!!: Perejaslav-traktaten og Bogdan Khmelnytskij · Se mere »
Højrebreds-Ukraine
Højrebreds-Ukraine Sydlige Højrebreds-Ukraine (lysegrøn) som en vasal af det osmanniske imperium Højrebreds-Ukraine (Pravoberezhna Ukrayina;, Pravoberezhnaya Ukraina) er et historisk og territorialt navn for en del af det moderne Ukraine på højre (vest) flodbred af Dnepr-floden, svarende til de moderne oblaster i Vinnitsja, Zjytomyr, Kirovohrad samt de vestlige dele af Kiev og Tjerkasy oblast.
Ny!!: Perejaslav-traktaten og Højrebreds-Ukraine · Se mere »
Khmelnytskijopstanden
Khmelnytskijopstanden, også kendt som Krigen mellem Polen Kosakkerne, Khmelnytskyi massakren eller Khmelnytskyi-opstanden, var et kosak-oprør, der fandt sted mellem 1648 og 1657 i de østlige områder af den polsk-litauiske realunion, som førte til oprettelsen af et Kosak Hetmanat i Ukraine.
Ny!!: Perejaslav-traktaten og Khmelnytskijopstanden · Se mere »
Ruslands historie
''Ruslands årtusinde'', skulptur fra 1862 i Velikij Novgorod til hyldest af Ruslands historie Ruslands historie begynder med østslavernes historie.
Ny!!: Perejaslav-traktaten og Ruslands historie · Se mere »
Ukraines historie
Det er blevet hævdet, at kosakkerne var begyndelsen på Ukraine. Maleriet ''Zaporozje-kosakkernes brev til den tyrkiske sultan'' (1880-91) af Ilja Repin viser de ukrainske Zaporizjzja-kosakkers (zaporog-kosakkers) ataman Ivan Sirko, som i 1676 skrev et hånfuldt brev som svar på Mehmed 4.'s krav om, at de skulle underkaste sig Det osmanniske rige. Kosakkerne, der var dygtige ryttere og krigere, bærer traditionel klædedragt med kaftaner, pelshuer, barter og khokhol-frisure. Ukraines historie strækker sig mindst tilbage til 4.500 år f.Kr., og en række folkegrupper har beboet og vandret gennem det landområde, der i dag kendes som Ukraine.
Ny!!: Perejaslav-traktaten og Ukraines historie · Se mere »
Venstrebreds-Ukraine
Ukraine på venstre bred Venstrebreds-Ukraine er et historisk navn på den del af Ukraine på den venstre (østlige) bred af Dnepr-floden, der omfatter de nutidige oblaster Tjernihiv, Poltava og Sumy samt de østlige dele af Kyiv og Tjerkasy.
Ny!!: Perejaslav-traktaten og Venstrebreds-Ukraine · Se mere »
Zar-Rusland
Zar-Rusland (Русское царство) var den russiske stat i tiden fra Ivan IV tog titlen zar (kejser) i 1547 til Peter den store grundlagde Det russiske kejserrige i 1721.
