Indholdsfortegnelse
28 relationer: Amor-asteroide, Aphelium, Apollo-asteroide, Apsis (astronomi), C/2011 L4, Fuldmåne, Global økologi, Halleys komet, Himmelmekanik, Johannes Kepler, Jorden, Jordens fremtid, Keplers love, Merkur (planet), Nærjordsasteroide, Periapsis, Perturbation, Planetstien (Lemvig), Rosetta (rumsonde), SMART-1, Solen, Solradius, Solsystemet, (1566) Icarus, (7) Iris, (90377) Sedna, 2012 VP113, 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.
Amor-asteroide
En amor-asteroide er en småplanet, hvis banes perihelium-afstand er mellem 1,017 og 1,300 AE.
Se Perihelium og Amor-asteroide
Aphelium
Aphelium, også kaldet aphel, engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium).
Apollo-asteroide
En Apollo-asteroide er en småplanet, hvor banens halve storakse er større end 1,000 AE og perihelium-afstanden er mindre end 1,017 AE.
Se Perihelium og Apollo-asteroide
Apsis (astronomi)
Apsis er en betegnelse for de to punkter i en planets bane hvor afstanden til solen er størst eller mindst.
Se Perihelium og Apsis (astronomi)
C/2011 L4
C/2011 L4, også kendt under det (indtil videre) uofficielle navn PANSTARRS, er en ikke-periodisk komet, der blev opdaget den 6. juni 2011.
Fuldmåne
Fuldmånen, som den ses fra Jorden. Da sollyset falder lodret, ses de fleste månekratere næsten ikke. Fuldmåne er en månefase, som optræder, når Månen står på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, eller helt præcist når Solens og Månens geocentriske tilsyneladende ekliptiske længde afviger 180 grader fra hinanden.
Global økologi
Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.
Se Perihelium og Global økologi
Halleys komet
Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.
Se Perihelium og Halleys komet
Himmelmekanik
Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.
Se Perihelium og Himmelmekanik
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Se Perihelium og Johannes Kepler
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Perihelium og Jordens fremtid
Keplers love
brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Perihelium og Merkur (planet)
Nærjordsasteroide
Antal kendte nærjordsasteroider efter årstal. Antal nærjordsasteroider efter størrelse. En nærjordsasteroide er en småplanet, der bevæger sig i en bane der, enten bringer den tæt på Jorden, eller ligefrem medfører at den krydser Jordens bane.
Se Perihelium og Nærjordsasteroide
Periapsis
ny- eller fuldmåne hvor afstanden er mindst, nær eller indenfor 90 procent, kaldes for en Supermåne. Når et himmellegeme (eller et rumfartøj) kredser i en lukket bane om et andet himmellegeme, vil afstanden mellem de to i praksis altid variere mere eller mindre fra sted til sted langs banen: Periapsis er det sted i banen, hvor afstanden er mindst.
Perturbation
Perturbation (fra latin perturbatio (genitiv -onis), afledt af perturbare 'bringe i uorden/forstyrre') er et begreb fra især astronomien.
Planetstien (Lemvig)
Planetstien i Lemvig er en sti, udformet som en model af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.
Se Perihelium og Planetstien (Lemvig)
Rosetta (rumsonde)
Rosetta-sonden Rosetta var en rumsonde, der var bygget og opsendt af Den Europæiske Rumorganisation for at foretage detaljerede undersøgelser af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.
Se Perihelium og Rosetta (rumsonde)
SMART-1
Månen, optaget med en 8" amatørkikkert SMART-1 (Small Missions for Advanced Research in Technology) var ESAs første månesonde, hvis primære formål var at afprøve diverse teknologier.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solradius
Solradius, der betegnes R☉, og som er den halve soldiameter, bruges i astronomien som måleenhed, når størrelsen af andre stjerner eller planeter skal angives.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
(1566) Icarus
(1566) Icarus er en nærjords-asteroide af Apollo typen med det usædvanlige kendetegn, at perihelium er tættere ved Solen end planeten Merkur.
Se Perihelium og (1566) Icarus
(7) Iris
(7) Iris er en asteroide der har sin bane i asteroidebæltet.
(90377) Sedna
(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.
Se Perihelium og (90377) Sedna
2012 VP113
right 2012 VP 113 (også skrevet 2012 VP113) er et trans-neptunsk objekt og en sandsynlig kandidat til status som dværgplanet.
67P/Tjurjumov-Gerasimenko
Tjurjumov-Gerasimenko (Чурюмова-Герасименко) (også kaldet 67P/Tjurjumov-Gerasimenko) er en komet i en bane om Solen med en omløbstid på 6,45 år og en rotationsperiode på 12,4 timer.
Se Perihelium og 67P/Tjurjumov-Gerasimenko
Også kendt som Perihel.