Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Periode (geologi)

Indeks Periode (geologi)

En periode er en geokronologisk enhed i den geologiske tidsskala der kan variere fra 5 til 200 millioner år.

Indholdsfortegnelse

  1. 29 relationer: Æra (geologi), Copernicus (månekrater), Devon, Ediacarium, Epoke (geologi), Franz Unger, Geokronologi, Geometrisk tid, Grønland, Haţeg, Hadal, Holocæn, Jordens fremtid, Jura (geologi), Kambrium, Kridt (geologisk periode), Kvartær, Liv, Mamenchisaurus, Ordovicium, Palæogen, Periode, Prækambrium, Proterozoikum, Skrivekridt, Stenalder, Tid, Trias, Udryddelse.

Æra (geologi)

En æra er en geokronologisk enhed der kan variere fra 65 til næsten 1.000 millioner år.

Se Periode (geologi) og Æra (geologi)

Copernicus (månekrater)

Copernicus er et stort nedslagskrater på Månen, beliggende i den østlige del af Oceanus Procellarum på Månens forside.

Se Periode (geologi) og Copernicus (månekrater)

Devon

Devon har flere betydninger.

Se Periode (geologi) og Devon

Ediacarium

Ediacarium er en geologisk periode (opkaldt efter Ediacara Hills i Australien) og udgør den sidste i den neoproterozoiske æra.

Se Periode (geologi) og Ediacarium

Epoke (geologi)

En epoke er en geokronologisk enhed der kan variere fra 11.500 år til 50 millioner år.

Se Periode (geologi) og Epoke (geologi)

Franz Unger

Franz Joseph Andreas Nicolaus Unger (født 30. november 1800 i Steiermark, død 13. februar 1870 i Graz) var en østrigsk botaniker.

Se Periode (geologi) og Franz Unger

Geokronologi

Geokronologi er geologisk tid.

Se Periode (geologi) og Geokronologi

Geometrisk tid

Vase fra Dipylon kirkegården i Athen – ca. 750 f.Kr. Sen 'geometrisk stil' Geometrisk tid er en betegnelse for den tid i kunsthistorien, der strækker sig fra ødelæggelsen af den mykenske kultur i det 11. århundrede f.Kr. og til den økonomiske blomstring i det 8.

Se Periode (geologi) og Geometrisk tid

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.

Se Periode (geologi) og Grønland

Haţeg

Hațeg (rumænsk udtale:; Wallenthal; Hátszeg) er en by i distriktet Hunedoara i Rumænien med et indbyggertal på.

Se Periode (geologi) og Haţeg

Hadal

Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.

Se Periode (geologi) og Hadal

Holocæn

Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.

Se Periode (geologi) og Holocæn

Jordens fremtid

mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Se Periode (geologi) og Jordens fremtid

Jura (geologi)

Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.

Se Periode (geologi) og Jura (geologi)

Kambrium

Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.

Se Periode (geologi) og Kambrium

Kridt (geologisk periode)

Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.

Se Periode (geologi) og Kridt (geologisk periode)

Kvartær

Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.

Se Periode (geologi) og Kvartær

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.

Se Periode (geologi) og Liv

Mamenchisaurus

Mamenchisaurus var en slægt af dinosaurer blandt sauropoderne, der inkluderer adskilliger arter, der er kendt for deres usædvanligt lange halse, som udgjorde omkring halvdelen af kroppens længde.

Se Periode (geologi) og Mamenchisaurus

Ordovicium

Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.

Se Periode (geologi) og Ordovicium

Palæogen

''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.

Se Periode (geologi) og Palæogen

Periode

Periode kan henvise til flere artikler.

Se Periode (geologi) og Periode

Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Se Periode (geologi) og Prækambrium

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Se Periode (geologi) og Proterozoikum

Skrivekridt

Skrivekridt er blødt og afsmittende og derfor velegnet som tavlekridt. Skrivekridt (engelsk: chalk, tysk: Schreibkreide, fransk: craie) er en finkornet, ofte forholdsvis svagt hærdnet og stedvis flintholdig sedimentær bjergart, som overvejende består af mikroskopiske skalrester, såkaldte kokkolitter, fra encellede havalger.

Se Periode (geologi) og Skrivekridt

Stenalder

ubeboet — Lyserød indikerer områder med bronze-arbejde. Primitivt Oldowan redskab fra det vestlige Sahara. Stenalderen er en forhistorisk periode, der forekommer i de fleste områder af verden kendetegnet ved, at redskaber blev lavet af sten, knogle, horn, tak eller tand.

Se Periode (geologi) og Stenalder

Tid

¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.

Se Periode (geologi) og Tid

Trias

''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.

Se Periode (geologi) og Trias

Udryddelse

Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.

Se Periode (geologi) og Udryddelse