Indholdsfortegnelse
188 relationer: Actinid, Actinium, Albert Ghiorso, Alkalimetal, Alkymi, Aluminium, Americium, Andre metaller, Antibrint, Antonius van den Broek, Argon, Argon 18, Arsen, Astat, Atom, Atomfysik, Atomnummer, Atomradius, Atomtegn, Ædelgas, Barium, Berkelium, Bismuth, Blok (periodiske system), Bohrium, Bombastium, Brint, Cadmium, Calcium, Californium, Carbon, Cæsium, Cerium, CO, Copernicium, Curium, D-blokken, Darmstadtium, Det periodiske systems historie, Dmitrij Mendelejev, Dubnium, Dysprosium, Einsteinium, Elektronegativitet, Elektronkonfiguration, Erbium, Europium, F-blokken, Fermium, Flerovium, ... Expand indeks (138 mere) »
Actinid
Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.
Se Periodiske system og Actinid
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Se Periodiske system og Actinium
Albert Ghiorso
Albert Ghiorso (født 15. juli 1915, død 26. december 2010) var en amerikansk atomforsker, som var med til at opdage 12 af grundstofferne i det periodiske system.
Se Periodiske system og Albert Ghiorso
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Se Periodiske system og Alkalimetal
Alkymi
''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.
Se Periodiske system og Alkymi
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Aluminium
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Se Periodiske system og Americium
Andre metaller
Andre metaller er en betegnelse for de metaller som ligger i p-blokken i det periodiske system.
Se Periodiske system og Andre metaller
Antibrint
Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.
Se Periodiske system og Antibrint
Antonius van den Broek
Antonius Johannes van den Broek (4. maj 1870, Zoetermeer – 25. oktober 1926, Bilthoven) var en hollandsk amatørfysiker, der er kendt for at være den første, der opdagede, at nummeret som et grundstof har i det periodiske system (det såkaldt atomnummer) svarer til ladningen i atomkernen.
Se Periodiske system og Antonius van den Broek
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Argon 18
Argon 18 er en canadisk cykelproducent, grundlagt i 1989 af den pensionerede cykelrytter Gervais Rioux i Montreal, Quebec.
Se Periodiske system og Argon 18
Arsen
Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Se Periodiske system og Atomfysik
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Se Periodiske system og Atomnummer
Atomradius
Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.
Se Periodiske system og Atomradius
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Se Periodiske system og Atomtegn
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Se Periodiske system og Ædelgas
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Se Periodiske system og Barium
Berkelium
Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Berkelium
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Se Periodiske system og Bismuth
Blok (periodiske system)
Det periodiske system med de forskellige blokke. En blok i det periodiske system er en samling af grundstoffer, som har det tilfælles at elektronen med den højeste energi i grundtilstanden, er i samme type orbital.
Se Periodiske system og Blok (periodiske system)
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Se Periodiske system og Bohrium
Bombastium
Bombastium er et fiktivt grundstof som ikke findes i det periodiske system.
Se Periodiske system og Bombastium
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Se Periodiske system og Cadmium
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Se Periodiske system og Calcium
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Se Periodiske system og Californium
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Se Periodiske system og Carbon
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Se Periodiske system og Cæsium
Cerium
Cerium er det 58.
Se Periodiske system og Cerium
CO
CO eller co har flere betydninger.
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Se Periodiske system og Copernicium
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Curium
D-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. D-blokken er blå D-blokken (d for 'diffus'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 3 til 12, det vil sige overgangsmetallerne.
Se Periodiske system og D-blokken
Darmstadtium
Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.
Se Periodiske system og Darmstadtium
Det periodiske systems historie
periodiske system. I 2021 er der 118 grundstoffer. Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber.
Se Periodiske system og Det periodiske systems historie
Dmitrij Mendelejev
Dmitrij Ivanovitj Mendelejev (russisk – Дмитрий Иванович Менделеев) (født 8. februar 1834, død 2. februar 1907) var en russisk kemiker, som startede udviklingen af det periodiske system til klassificering af grundstofferne.
Se Periodiske system og Dmitrij Mendelejev
Dubnium
Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.
Se Periodiske system og Dubnium
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Se Periodiske system og Dysprosium
Einsteinium
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.
Se Periodiske system og Einsteinium
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Periodiske system og Elektronegativitet
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Se Periodiske system og Elektronkonfiguration
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
Se Periodiske system og Erbium
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Se Periodiske system og Europium
F-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. F-blokken er sennepsgul F-blokken (f for 'fundamental'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af lanthaniderne i 6.
Se Periodiske system og F-blokken
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Se Periodiske system og Fermium
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Se Periodiske system og Flerovium
Fluor
Fluor er det 9.
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Se Periodiske system og Francium
Gadolinium
Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.
Se Periodiske system og Gadolinium
Gallium
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Gallium
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Se Periodiske system og Germanium
Glenn T. Seaborg
Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.
Se Periodiske system og Glenn T. Seaborg
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Periodiske system og Grundstof
Grundstoffer efter atomnummer
Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.
Se Periodiske system og Grundstoffer efter atomnummer
Gruppe
Gruppe har flere betydninger.
Se Periodiske system og Gruppe
Gruppe (periodiske system)
I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.
Se Periodiske system og Gruppe (periodiske system)
Gruppe 11
Gruppe 11 er en gruppe grundstoffer i det periodiske system.
Se Periodiske system og Gruppe 11
Gruppe 4
Gruppe 4 er en gruppe grundstoffer i det periodiske system.
Se Periodiske system og Gruppe 4
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Se Periodiske system og Hafnium
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Se Periodiske system og Halogener
Halvmetal
Halvmetaller er grundstoffer med en blanding af metalliske og ikke-metalliske egenskaber.
Se Periodiske system og Halvmetal
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Se Periodiske system og Hassium
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Se Periodiske system og Helium
Henry Moseley
Henry Gwyn Jeffreys Moseley (født 23. november 1887, død 10. august 1915) var en engelsk fysiker.
Se Periodiske system og Henry Moseley
Hestens spring
Figuren viser et udsnit af det periodiske system, hvor "hestens spring" gør sig gældende Hestens spring er et udtryk man bruger i kemi, når man henviser til en speciel sammenhæng, der er mellem en række grundstoffer i det periodiske system.
Se Periodiske system og Hestens spring
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Se Periodiske system og Holmium
Hovedgruppe
Det periodiske system. Hovedgrupperne er vist med rødt En hovedgruppe er en underdeling af det periodiske system, hvor alle atomer har samme elektronbesætning i yderste elektronskal.
Se Periodiske system og Hovedgruppe
Hvilemasse
Hvilemasse er den masse, m_0, et legeme har, når det er i ro.
Se Periodiske system og Hvilemasse
Hydrid
Inden for kemi betegner hydrid enten hydridanionen (H−) eller mere generelt enhver kemisk forbindelse, der indeholder brint (hydrogen, H).
Se Periodiske system og Hydrid
Ikkemetal
Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).
Se Periodiske system og Ikkemetal
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
Se Periodiske system og Indium
International Union of Pure and Applied Chemistry
International Union of Pure and Applied Chemistry, der forkortes IUPAC, er en international ikke-statslig forening, grundlagt i 1919, hvis hovedformål er at fremme de verdensomspændende aspekter i de kemiske videnskaber, samt at bidrage til udnyttelsen af kemisk viden til fordel for menneskeheden.
Se Periodiske system og International Union of Pure and Applied Chemistry
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Se Periodiske system og Iridium
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Se Periodiske system og Isotop
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Johann Wolfgang Döbereiner
Johann Wolfgang Döbereiner (født 13. december 1780 i Hof, død 24. marts 1849 i Jena) var en tysk kemiker.
Se Periodiske system og Johann Wolfgang Döbereiner
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Se Periodiske system og Kalium
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Se Periodiske system og Kernefysisk bindingsenergi
Kernekort
Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.
Se Periodiske system og Kernekort
Klassifikation
Klassifikation er ordning af "objekter" i klasser.
Se Periodiske system og Klassifikation
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Se Periodiske system og Kobber
Kobolt
Kobolt er det 27.
Se Periodiske system og Kobolt
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Se Periodiske system og Kosmisk stråling
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Se Periodiske system og Krypton
Kubisk atommodel
Den kubiske atommodel er en tidlig atommodel, hvor elektronerne er placeret i de otte hjørner af en kube i et ikke-polært atom eller molekyle.
Se Periodiske system og Kubisk atommodel
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Periodiske system og Kvælstof
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Kviksølv
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Se Periodiske system og Lanthan
Lanthanider
Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.
Se Periodiske system og Lanthanider
Lawrencium
Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Lawrencium
Lise Meitner
Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.
Se Periodiske system og Lise Meitner
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Se Periodiske system og Lithium
Livermorium
Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.
Se Periodiske system og Livermorium
Lutetium
Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.
Se Periodiske system og Lutetium
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Se Periodiske system og Magnesium
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Se Periodiske system og Mangan
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Se Periodiske system og Meitnerium
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Se Periodiske system og Mendelevium
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Periodiske system og Metallicitet (astrofysik)
Molmasse
Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.
Se Periodiske system og Molmasse
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Se Periodiske system og Molybdæn
Moscovium
Moscovium er det 115.
Se Periodiske system og Moscovium
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Se Periodiske system og Natrium
Naturlig forekomst
I kemi refererer naturlig forekomst til udbredelsen af de enkelte isotoper af et grundstof som det naturligt forefindes på en planet.
Se Periodiske system og Naturlig forekomst
Neodym
Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.
Se Periodiske system og Neodym
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Neptunium
Neutronium
thumb Neutronium (nogle gange forkortet til neutrium, også omtalt som neutrit) er et hypotetisk stof, der udelukkende består af neutroner.
Se Periodiske system og Neutronium
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Se Periodiske system og Nihonium
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Se Periodiske system og Nikkel
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Se Periodiske system og Niobium
No Man's Sky
No Man's Sky er et science-fiction-computerspil med first-person mode, der er sat i et ekstremt stort univers, der indeholder over 18 trillioner (1,8×1019) unikke planeter (18.446.744.073.709.551.616 planeter), visse inklusive tilsvarende unikke livsformer, og et eget periodisk system indeholdende såvel grundstoffer kendt fra den virkelige verden som fiktive grundstoffer.
Se Periodiske system og No Man's Sky
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Se Periodiske system og Oganesson
Oktetreglen
Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.
Se Periodiske system og Oktetreglen
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Se Periodiske system og Osmium
Overgangsmetal
Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.
Se Periodiske system og Overgangsmetal
P-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. P-blokken er chokoladebrun P-blokken (p for 'principal'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 13 til 18, bortset fra helium.
Se Periodiske system og P-blokken
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Se Periodiske system og Palladium
Paulis udelukkelsesprincip
Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).
Se Periodiske system og Paulis udelukkelsesprincip
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Se Periodiske system og Periode (periodiske system)
Periode 1-grundstof
Et periode 1-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i øverste række (periode).
Se Periodiske system og Periode 1-grundstof
Periode 2-grundstof
Et periode 2-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i næstøverste række (periode).
Se Periodiske system og Periode 2-grundstof
Periode 3-grundstof
Et periode 3-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i tredje række (periode) fra oven.
Se Periodiske system og Periode 3-grundstof
Periode 4-grundstof
Et periode 4-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i fjerde række (periode) fra oven.
Se Periodiske system og Periode 4-grundstof
Periode 5-grundstof
Et periode 5-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i femte række (periode) fra oven.
Se Periodiske system og Periode 5-grundstof
Periode 6-grundstof
Et periode 6-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i sjette række (periode) fra oven.
Se Periodiske system og Periode 6-grundstof
Periode 7-grundstof
Et periode 7-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i syvende række (periode) fra oven.
Se Periodiske system og Periode 7-grundstof
Periode 8-grundstof
Et periode 8-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i ottende række fra oven.
Se Periodiske system og Periode 8-grundstof
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Se Periodiske system og Platin
Platinmetaller
Platinmetallerne er en samlet betegnelse for grundstofferne ruthenium, osmium, rhodium, iridium, palladium og platin, som står i 5.
Se Periodiske system og Platinmetaller
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Se Periodiske system og Plutonium
PM
Pm eller PM har flere betydninger.
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Se Periodiske system og Polonium
Praseodym
Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.
Se Periodiske system og Praseodym
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Se Periodiske system og Promethium
Protactinium
Protactinium er det 91.
Se Periodiske system og Protactinium
Radiokemi
Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).
Se Periodiske system og Radiokemi
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Se Periodiske system og Radium
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Se Periodiske system og Røntgenium
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Se Periodiske system og Rhenium
Rhodium
Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.
Se Periodiske system og Rhodium
Rubidium
Rubidium er det 37.
Se Periodiske system og Rubidium
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Se Periodiske system og Ruthenium
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Se Periodiske system og Rutherfordium
S-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. S-blokken er lyserød S-blokken (s for 'skarp'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 1 (I, alkalimetaller) og 2 (II, jordalkalimetaller) samt brint og helium.
Se Periodiske system og S-blokken
Samarium
Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.
Se Periodiske system og Samarium
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
SB
Forkortelsen SB kan hentyde til flere forskellige ting.
Scandium
Scandium er det 21.
Se Periodiske system og Scandium
Seaborgium
Seaborgium, tidl.
Se Periodiske system og Seaborgium
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Se Periodiske system og Strontium
Supernova-nukleosyntese
Supernova-nukleosyntese er dannelsen af de tungeste grundstoffer i en supernova-eksplosion; den "endelige undergang" for de største og mest massive stjerner i Universet: I disse voldsomme eksplosioner hersker der for en kort stund unikke betingelser der gør dannelsen af grundstoffer tungere end jern mulig.
Se Periodiske system og Supernova-nukleosyntese
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Syntetisk grundstof
I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.
Se Periodiske system og Syntetisk grundstof
System
System (fra Latin systēma, som igen kommer fra Græsk systēma, "helhed sammensat af flere dele eller medlemmer, system", bogstaveligt "sammensætning") er en mængde af interagerende eller gensidigt afhængige systemkomponenter der udgør et samlet hele.
Se Periodiske system og System
Systematik (biologi)
Systematikken er inden for biologien studiet af livets mangfoldighed og de levende organismers indbyrdes slægtskab, klassifikation og navngivning.
Se Periodiske system og Systematik (biologi)
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Se Periodiske system og Tantal
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Technetium
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Se Periodiske system og Tellur
Tennessin
Tennessin (tidl. også kaldet eka-astat og ununseptium) er et grundstof med atomnummer 117 i det periodiske system, og det kemiske symbol Ts.
Se Periodiske system og Tennessin
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
Se Periodiske system og Terbium
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Thallium
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Se Periodiske system og Thorium
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Se Periodiske system og Thulium
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Tungmetal
Grundstoffet Osmium er et tungmetal, og det har en massefylde som er næsten dobbelt så høj som blys. Et tungmetal er generelt defineret som et metal, der har høj massefylde, atomvægt eller atomnummer.
Se Periodiske system og Tungmetal
Ununennium
Elektronskal for 119 ununennium Ununennium er det foreløbige navn for grundstof nr.
Se Periodiske system og Ununennium
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Valenselektron
kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.
Se Periodiske system og Valenselektron
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Se Periodiske system og Vanadium
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
William Ramsay
Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.
Se Periodiske system og William Ramsay
Xenon
Xenon er det 54.
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Se Periodiske system og Ytterbium
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Se Periodiske system og Yttrium
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Se Periodiske system og Zirconium
Også kendt som Det perioderiske system, Det periodiske system, Hovedgrupper, Periodisk system, Periodiske tabel, Periodisksystem.