Indholdsfortegnelse
8 relationer: Den gyldne spiral, Det græske alfabet, Fibonacci-tal, Gyldent rektangel, Italienske og franske musikudtryk, Pentagram, Sinusbølge, Videnskabshistorie.
Den gyldne spiral
Approksimation og en sand gylden spiral: Den grønne spiral er lavet med kvarte cirkeltangenter som den inderste del af kvadratet, mens den røde spiral er den gyldne spiral, der er en særlig type af logaritmisk spiral. Overlappende steder er indikeret med gul. Forholdet mellem længderne af siden på et stort kvadrat og det næste mindre kvadrat er det gyldne snit.
Det græske alfabet
Det græske sprog bliver skrevet i det græske alfabet.
Fibonacci-tal
Siderne af kvadraterne giver Fibonacci-tallene. Fibonacci-tal fik deres navn i 1800-tallet, af Edouard Lucas, og er opkaldt efter den italienske matematiker Leonardo Fibonacci.
Gyldent rektangel
Et gyldent rektangel sammensat af det blå og det røde. Hvis det blå rektangel fjernes vil det røde være et nyt gyldent rektangel. Et gyldent rektangel er et rektangel hvis proportioner svarer til det gyldne snit, 1: φ (dvs., 1: 1,618...). Figuren påstås at være det æstetisk mest behagelige rektangel.
Italienske og franske musikudtryk
Nedenfor følger en række hyppigt forekommende italienske og franske musikudtryk m.m.
Se Phi og Italienske og franske musikudtryk
Pentagram
Pentagram Pentagram eller pentalpha (πεντάλφα - fem A'er), er navnet på den regulære femtakkede stjerne, som historisk har været brugt som ikon for diverse religiøse og okkulte betydninger.
Sinusbølge
Grafisk fremstilling af en sinusbølge Hz En sinusbølge (sinussvingning eller sinusoide) er en matematisk funktion der bliver brugt i f.eks.
Videnskabshistorie
Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.
Også kendt som Fi, Φ.