Hurtigere adgang end browser!
170 relationer: Abraham Ortelius, Aconcagua, Afrikas Horn, Alanya, Alfred Wegener, Alvand, Amvrakia, Antropocæn, Antropocentrisme, Appalacherne, Artsdannelse, Asger Berthelsen, Asthenosfære, Australske Plade, Þingvellir, Île de Sable (Ny Kaledonien), Þorbjörn, Bad Grund, Benioffzonen, Biogeografi, Biosfære, Bjerg, Bjergkæde, Bjergmassiv, Bornholms geologi, Botanikkens specialer, Calciumcarbonat, Callisto, Caribiske plade, Caymanrenden, Dan McKenzie (geofysiker), Danmarks geologi, Den Eurasiske Kontinentalplade, Den Nordamerikanske Kontinentalplade, Den svenske antarktisekspedition 1901–03, Det armenske højland, Det Døde Hav, Det indiske subkontinent, Det Joniske Hav, Enceladus (måne), Energistrøm, Eocæn, Esjan, ETRS89, Foldebjerg, Forkastning, Forkastningszone, Frugtbare halvmåne, Galileiske måner, Ganymedes (måne), ..., Geologi, Geologi - er det egentlig videnskab?, Geomorfologi, Gliese 581 c, Global økologi, Gradmåling, Gravsænkning, Grímsvötn, Grønlands geologi, Great Rift Valley, Hans Thybo, Hav, Havbund, Hot spot, Hot spot (geologi), Hydrotermisk væld, Iapetushavet, Indiske Plade, Indo-Australske Plade, Istid, Jorden, Jordens alder, Jordens fremtid, Jordens historie, Jordskælv, Jordskælvet i Chile 1960, Jordskælvet i Haiti 2010, Jordskælvet i Italien 2016, Jordskælvet i L'Aquila 2009, Jordskælvet i Sichuan 2008, Jordskælvet i Sichuan 2013, Jordskælvet i Sistan og Baluchistan 2013, Jordskælvet i Taiwan 1935, Jordskælvet i Tangshan 1976, Kaukasus, Kazbek, Klima, Klimaændring, Kontinentalplade, Korsikas flora og fauna, Krakatau, Kryptisk æra, Kurilergraven, Laacher See, Lachlan Macquarie, Leka, Lithosfære, Mallorca, Marie Hammer, Maringeologi, Mauritius, Månekrater, Månens geologi, Meteoritnedslag, Middelhavet, Moler, Moræneler, Mount Rushmore, Naturgeografi, Naturkatastrofe, Nazcapladen, Nearktiske zone, Nedslagskrater, Neogen, Nilens katarakter, Nordsøolie, Oceanbundsplade, Oceangrav, Oceanografi, Oceanryg, Oversvømmelse, Pacific Northwest, Palæarktiske zone, Palæogen, Paleogeografi, Pangæa, Pannotia, Paradigmeskift, Pilis-bjergene, Plade, Prækambrium, Primaternes evolution, Referenceellipsoide, Referencesystem (geodæsi), Rio-Antirio-broen, San Andreas-forkastningen, Sangfugle, Santa Cruz-øerne, Santorini, Schweiz' geografi, Seismisk risiko, Seismologi, Sicilienstrædet, Silfra, Skorpe (geologi), Solsystemet, Sorgenfrei-Tornquistzonen, Southwest Alaska, Spaltevulkan, Stevns Klint, Stillehavspladen, Storbritanniens geografi, Subduktion, Superkontinent, Sydamerikanske kontinentalplade, Sydlige alper, Taiwan, Třeboň-bækkenet, Tektonik, Teori, Tethyshavet, Tidslinje for livets evolutionshistorie, Troels V. Østergaard, Tsunami, Urmiasøen, Verdensdel, Verdenshave, Vredefort-krateret, Vulkan, Yellowstone Caldera. Expand indeks (120 mere) »
Abraham Ortelius
Abraham Ortelius eller Abraham Ortels (født 14. april 1527 i Antwerpen, død 28. juni 1598 samme sted) var en flamsk arkæolog, kartograf og geograf.
Ny!!: Pladetektonik og Abraham Ortelius · Se mere »
Aconcagua
Aconcagua Aconcagua Cerro Aconcagua er et bjerg i Mendoza-provinsen i Argentina godt 100 km nordvest for provinshovedstaden Mendoza og nær grænsen til Chile.
Ny!!: Pladetektonik og Aconcagua · Se mere »
Afrikas Horn
Afrikas Horn. Afrikas Horn (somali: Geeska Afrika, ge'ez: የአፍሪካ ቀንድ, arabisk: القرن الأفريقي) er en trekantformet Østafrikansk halvø som ender i en spids som kan minde om et næsehorns horn, deraf navnet.
Ny!!: Pladetektonik og Afrikas Horn · Se mere »
Alanya
Alanya, tidligere Alaiye, er en by og et distrikt i Antalya-provinsen i Tyrkiet ved Middelhavet.
Ny!!: Pladetektonik og Alanya · Se mere »
Alfred Wegener
Alfred Lothar Wegener (født 1. november 1880 i Berlin, død 1. november 1930 i Grønland) var en tysk polarforsker og geolog, som er særlig kendt for sin teori om kontinentaldriften, som han fremsatte i 1912.
Ny!!: Pladetektonik og Alfred Wegener · Se mere »
Alvand
Ganj-Naúma inskriptionen. Alvand eller Alvand Kuúh er et bjergmassiv nær byen Hamadan i det vestlige Iran.
Ny!!: Pladetektonik og Alvand · Se mere »
Amvrakia
Amvrakia-søen eller Ambracia er en ferskvandssø i Aetolia-Acarnania i det vestlige Grækenland.
Ny!!: Pladetektonik og Amvrakia · Se mere »
Antropocæn
Antropocæn er foreslået som den epoke, vi lever i i dag.
Ny!!: Pladetektonik og Antropocæn · Se mere »
Antropocentrisme
Antropocentrisme, af græsk: ἄνθρωπος (ánthrōpos) menneske og κέντρον (kéntron), centrum, formidler - nærmest som en selvfølgelighed - den opfattelse, at mennesket er den centrale faktor på Jorden.
Ny!!: Pladetektonik og Antropocentrisme · Se mere »
Appalacherne
Appalacherne (engelsk: Appalachian Mountains) er et stort bjergmassiv i det østlige Canada og USA.
Ny!!: Pladetektonik og Appalacherne · Se mere »
Artsdannelse
Et eksperiment med artsdannelse hos bananfluer, som blev udført af Diane Dodd i 1989. Ordet artsdannelse betegner de processer, der fører til dannelsen af nye arter.
Ny!!: Pladetektonik og Artsdannelse · Se mere »
Asger Berthelsen
Svend Asger Berthelsen (blandt venner kaldt "Berthel") (født 30. april 1928 i Aarhus, død 22. december 2011) var en dansk geolog, som ydede væsentlige bidrag til forståelsen af såvel grønlandsk strukturgeologi og international pladetektonik som dansk kvartærgeologi.
Ny!!: Pladetektonik og Asger Berthelsen · Se mere »
Asthenosfære
Udsnit af Jorden med de forskellige geologiske lag. Asthenosfæren (asthéneia for afkræftet, svækket og sphaîra for kugle) er den mellemste del af Jordens kappe og underligger lithosfæren.
Ny!!: Pladetektonik og Asthenosfære · Se mere »
Australske Plade
Den Australske Plade, er den tektoniske plade som bl.a. omfatter Australien.
Ny!!: Pladetektonik og Australske Plade · Se mere »
Þingvellir
Þingvellir Blik over søen Þingvellir (islandsk), på dansk også Thingvellir eller (især tidligere) T(h)ingvalla, er et område og en nationalpark i det sydvestlige Island 40 km øst for Reykjavík.
Ny!!: Pladetektonik og Þingvellir · Se mere »
Île de Sable (Ny Kaledonien)
Île de Sable – Sandøen, kan ses næsten helt ude til venstre, halvvejs oppe i kortet Et kort fra 1908 af UK Hydrographic Office, der kan have været kilden til fejlen Île de Sable (fransk for: Sandøen, på engelsk: Sandy Island) er en 5 km bred og 24 km lang fantomø (ikke eksisterende ø), der har været afbildet på flere søkort og almindelige kort i mere end hundrede år.
Ny!!: Pladetektonik og Île de Sable (Ny Kaledonien) · Se mere »
Þorbjörn
Þorbjörn er et 243 m højt vulkansk bjerg 2 km nord for byen Grindavík på halvøen Reykjanes, Island.
Ny!!: Pladetektonik og Þorbjörn · Se mere »
Bad Grund
Bad Grund er en by og kommune i det centrale Tyskland, beliggende under Landkreis Göttingen i delstaten Niedersachsen.
Ny!!: Pladetektonik og Bad Grund · Se mere »
Benioffzonen
Benioffzonen (også kaldet Wadati-Benioff-zonen) er et dybt aktivt seismisk område i en subduktionszone.
Ny!!: Pladetektonik og Benioffzonen · Se mere »
Biogeografi
Biogeografi er læren om organismers geografiske udbredelse.
Ny!!: Pladetektonik og Biogeografi · Se mere »
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Ny!!: Pladetektonik og Biosfære · Se mere »
Bjerg
Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
Ny!!: Pladetektonik og Bjerg · Se mere »
Bjergkæde
Andeskæden ved positionen 70° vest, 35° syd. Fotograferet fra en NASA-satellit. En bjergkæde (også kaldet cordillera, sierra eller serra) er en gruppe af bjerge (ofte aflang), der normalt er forårsaget af pladetektoniske fænomener.
Ny!!: Pladetektonik og Bjergkæde · Se mere »
Bjergmassiv
Aïrbjergene i Niger er et eksempel på et massiv Ansigterne på Mars er et massiv uden for Jorden Et massiv er i geologi betegnelsen for en stabil bjergmasse, der ikke internt påvirkes ret meget af pladetektonik, men primært flyttes som en samlet masse.
Ny!!: Pladetektonik og Bjergmassiv · Se mere »
Bornholms geologi
Geologisk kort over Bornholm (Varv 1977). Reliefkort over Bornholm og Christiansø. Forskellige sæt af retlinede spaltedale gennemskærer det højtliggende grundfjeldsområde mod nord, som er skarpt afgrænset mod det lavereliggende sedimentområde mod S. I sedimentområdet markeres isstrømningsretninger tydeligt af de markante bakkeretninger, NV-SØ længst mod vest, drejende til V-Ø længst mod øst (fra Geodatastyrelsen). Helligdomsklipperne nordvest for Gudhjem. Bornholms geologi fremviser bjergarter og aflejringer fra helt andre og ældre geologiske perioder, end tilfældet er i det øvrige Danmark.
Ny!!: Pladetektonik og Bornholms geologi · Se mere »
Botanikkens specialer
Botanikkens specialer er en række underemner, der efterhånden har fået status som selvstændige forskningsområder.
Ny!!: Pladetektonik og Botanikkens specialer · Se mere »
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Ny!!: Pladetektonik og Calciumcarbonat · Se mere »
Callisto
Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.
Ny!!: Pladetektonik og Callisto · Se mere »
Caribiske plade
Den Caribiske Plade afmærket som ''Caribbean plate'' midt i billedet. Den Caribiske Plade er en kontinentalplade i det Caribiske Hav syd for Nordamerikanske Plade mellem Cuba, Mellemamerika og Sydamerika.
Ny!!: Pladetektonik og Caribiske plade · Se mere »
Caymanrenden
Satellitbillede af Caymanrenden Caymanrenden er en oceangrav beliggende mellem Jomfruøerne og Caymanøerne i det Caribiske Hav.
Ny!!: Pladetektonik og Caymanrenden · Se mere »
Dan McKenzie (geofysiker)
Dan Peter McKenzie CH FRS (født 21. februar 1942) er en britisk professor i geofysik på University of Cambridge, og tidligere leder af Bullard Laboratories på the Cambridge Department of Earth Sciences.
Ny!!: Pladetektonik og Dan McKenzie (geofysiker) · Se mere »
Danmarks geologi
Odsherredbuerne i det nordvestlige Sjælland er Danmarks mest veludviklede system af randmoræner dannet under sidste istid, Weichsel-istiden.Michael Houmark-Nielsen (2015): Odsherredbuerne: et istidslandskab skabt i krydsfeltet mellem tre isstrømme. GeoPark Odsherred, Odsherred kommune, 14 sider dinosaurerne. Moræneler er Danmarks almindeligste overfladenære jordart, her i en udgave både med en stenhorisont (i midten) og med okkerholdige sandlag (forneden). Postglacial lagserie fra mose ved Hillerød: øverst mørkbrun tørv, herunder lysegrøn gytje, nederst varvige ler- og sandlag fra senglacial (målestok 2 m). De mange geologiske begivenheder som i tidens løb har udformet Danmarks geologi, kommer kun i ringe grad til udtryk i det nuværende danske landskab, som i langt overvejende grad er udformet i løbet af den seneste istid og den efterfølgende postglaciale tid.
Ny!!: Pladetektonik og Danmarks geologi · Se mere »
Den Eurasiske Kontinentalplade
Den Eurasiske Plade er en tektonisk plade, der ligger under Europa og store dele af Asien (undtaget er Indien, Arabien og det østlige Sibirien).
Ny!!: Pladetektonik og Den Eurasiske Kontinentalplade · Se mere »
Den Nordamerikanske Kontinentalplade
border.
Ny!!: Pladetektonik og Den Nordamerikanske Kontinentalplade · Se mere »
Den svenske antarktisekspedition 1901–03
Kort over ekspeditionens rute (olivengrønt, øverst tv). Otto Nordenskjöld. Carl Anton Larsen. Den svenske antarktisekspedition 1901–03 under ledelse af Otto Nordenskjöld var den første svenske ekspedition til Antarktis.
Ny!!: Pladetektonik og Den svenske antarktisekspedition 1901–03 · Se mere »
Det armenske højland
Det armenske højland (armensk: Հայկական լեռնաշխարհ – Haykakan Lernachkharh, russisk: Армянское нагорье – Armjanskoje Nagorje) også kaldt Det armenske plateau, er et højland i Sydvest-Asien, mellem Lille Kaukasus i nordøst og Taurusbjergene i sydvest.
Ny!!: Pladetektonik og Det armenske højland · Se mere »
Det Døde Hav
En turist demonstrerer den usædvanlige høje opdrift, som er forårsaget af det høje saltindhold. Dødehavet eller Det døde hav (יָם הַמֶּלַח bogstaveligt: Hav af salt; البحر الميت Den første artikel al- er unødvendig og anvendes normalt ikke. eller Buhayrat, Bahret eller Birket Lut, bogstaveligt: "Lots sø/hav") er en saltvandssø, der ligger mellem Jordan i øst og Israel og Vestbredden i vest.
Ny!!: Pladetektonik og Det Døde Hav · Se mere »
Det indiske subkontinent
Satellitbillede af subkontinentet. Det indiske subkontinent er en halvø på det eurasiske kontinent som ligger på den indiske plade og videre ud over Det Indiske Ocean.
Ny!!: Pladetektonik og Det indiske subkontinent · Se mere »
Det Joniske Hav
Det Joniske Havs beliggenhed i Middelhavet Det Joniske Hav er den del af Middelhavet, der ligger mellem Italien, Albanien og Grækenland.
Ny!!: Pladetektonik og Det Joniske Hav · Se mere »
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Ny!!: Pladetektonik og Enceladus (måne) · Se mere »
Energistrøm
Jorden har to energikilder.
Ny!!: Pladetektonik og Energistrøm · Se mere »
Eocæn
''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.
Ny!!: Pladetektonik og Eocæn · Se mere »
Esjan
Bjerget Esja (914 m), ofte kaldet Esjan ("Esjaen"), er et bjerg beliggende i den syd-vestlige del af Island, ca.
Ny!!: Pladetektonik og Esjan · Se mere »
ETRS89
European Terrestrial Reference System 1989 kaldes almindeligvis ETRS89, er en tredimensionel, geodætisk referenceramme, der bruges som præcisionsstandard for GPS i Europa.
Ny!!: Pladetektonik og ETRS89 · Se mere »
Foldebjerg
Et foldebjerg er et bjerg, som er opstået, på grund af tektoniske plader, der støder sammen.
Ny!!: Pladetektonik og Foldebjerg · Se mere »
Forkastning
Satellitfoto af Piqiang-forkastningen, en sideværts forkastning i Taklamakan-ørkenen i Kina (ved 40,3°N og 77,7°Ø). Indenfor geologi er en forkastning et plan eller en smal zone (forkastningszone) i et bjergartslegeme, langs hvilken der er sket en tydelig flytning af bjergartsmateriale.
Ny!!: Pladetektonik og Forkastning · Se mere »
Forkastningszone
San Andreas-forkastningen i Californien En forkastning er en brudzone i jordskorpen og de dybeste forkastninger deler Jorden i sektioner af tektoniske plader.
Ny!!: Pladetektonik og Forkastningszone · Se mere »
Frugtbare halvmåne
Kort over de store floder Tigris og Eufrat. De tidlige jordbrugskulturer fik deres opvækst i randzonerne vest, nord og øst for floderne. Siden trængte jordbruget ned i selve floddalene og gav grundlaget for byer og større civilisationer efter 4.000 f.Kr. Den frugtbare halvmåne (arabisk: al-hilāl al-chasīb) er et frugtbart område i Mellemøsten nord og øst for den arabiske ørken og Mesopotamien og langs Middelhavet.
Ny!!: Pladetektonik og Frugtbare halvmåne · Se mere »
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Ny!!: Pladetektonik og Galileiske måner · Se mere »
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Ny!!: Pladetektonik og Ganymedes (måne) · Se mere »
Geologi
p.
Ny!!: Pladetektonik og Geologi · Se mere »
Geologi - er det egentlig videnskab?
Geologi - er det egentlig videnskab? er en film instrueret af Per Kirkeby efter eget manuskript.
Ny!!: Pladetektonik og Geologi - er det egentlig videnskab? · Se mere »
Geomorfologi
Salta (Argentina). Geomorfologi (fra græsk: γη ge "jord", μορφή morfé "form" og λόγος, logos, "kundskab") er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med landskabsformer, landskabets sammensætning og de overfladeprocesser, der foregår på Jorden og andre planeter.
Ny!!: Pladetektonik og Geomorfologi · Se mere »
Gliese 581 c
Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.
Ny!!: Pladetektonik og Gliese 581 c · Se mere »
Global økologi
Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.
Ny!!: Pladetektonik og Global økologi · Se mere »
Gradmåling
Da man iværksatte Den europæiske Gradmåling i 1860-erne, var det første gang, europæiske forskere arbejdede sammen over landegrænserne. Denne mindetavle i Grosser Feldberg i Tyskland viser triangulationsnettet, som strækker sig fra Palermo på Sicilien til Oslo i Norge. Gradmåling er en geodætisk metode til bestemmelse af jordklodens størrelse og form, til brug ved fremstilling af landkort.
Ny!!: Pladetektonik og Gradmåling · Se mere »
Gravsænkning
Satellitbillede af en gravsænkning i Afarsænkningen i Østafrika. En gravsænkning er en depression mellem to forkastningszoner i jordskorpen.
Ny!!: Pladetektonik og Gravsænkning · Se mere »
Grímsvötn
Grimsvötn (Grímur's søer) er en isdækket sø (ca 5 * 3 km)) og en vulkan beliggende i Nationalparken Vatnajökull, Suðurland i det sydøstlige Island. Vulkanen ligger i den vestlige del af gletsjeren Vatnajökull og er dækket af en iskappe. Søen ligger 1.450 meter over havet og under den er vulkanens magmakammer. Grimsvötn er en af de mest aktive vulkaner i Island.¨ På grund af den vulkanske aktivitet (varme kilder) stiger vandspejlet løbende ca 10-15 m pr år. Ca hvert 5' år (tidliere hvert 10' år da isen var tykkere) tømmes store mængder vand ud af søen, og der opstår jøkelløb (isl og eng: Jökulhlaup). Vandet løber under isen, og ud over den knapt 1000 km² store slette Skeiðarársandur mellem gletsjeren Vatnajökull og kysten.
Ny!!: Pladetektonik og Grímsvötn · Se mere »
Grønlands geologi
Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun). Kortene viser hvordan informationsmængden afhænger af målestoksforholdet: A. 1:2.500.000, B. 1:500.000, C. 1:100.000, D. 1:20.000.Henriksen (2002), s. 6-7 Grønland er verdens største ø, og den er for 80 procents vedkommende dækket af indlandsis.
Ny!!: Pladetektonik og Grønlands geologi · Se mere »
Great Rift Valley
plade. Området set fra rummet Great Rift Valley (på dansk: Riftdalen eller dansk/engelsk: Den Østafrikanske Great Rift Valley) er en del af et meget omfattende geografisk og geologisk system af en forkastningszone og geologiske sprækkedannelser, som strækker sig over næsten 6.000 km fra det nordlige Syrien gennem Jordan-dalen, Det Røde Hav og videre gennem Østafrika til den centrale del af Mozambique.
Ny!!: Pladetektonik og Great Rift Valley · Se mere »
Hans Thybo
Hans Thybo (født 19. februar 1954 i Aarhus, Danmark) er en dansk geolog, tidligere ansat som professor i geologisk anvendt geofysik ved Københavns Universitet.
Ny!!: Pladetektonik og Hans Thybo · Se mere »
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Ny!!: Pladetektonik og Hav · Se mere »
Havbund
Principtegning af dannelse af havbund hvor de brune pile (brunt illustrerer oceanbundplader) går fra hinanden – og fjernelse af havbund hvor den brune pil går under vulkanen. Det vissengrønne illustrerer magma. Illustration med havbundens alder med farve. Blå og lilla er ældst og dybrød er yngst. Ved de dybrøde oceanrygge, dannes ny havbund pga. blotlagt magma. Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser, som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Havbunden (også kendt som oceanbunden) er bunden af havet.
Ny!!: Pladetektonik og Havbund · Se mere »
Hot spot
Hot spot kan henvise til flere artikler.
Ny!!: Pladetektonik og Hot spot · Se mere »
Hot spot (geologi)
Hot spots er de områder i jordoverfladen, hvor konvektionsstrømmene i asthenosfæren skaber vulkanisme.
Ny!!: Pladetektonik og Hot spot (geologi) · Se mere »
Hydrotermisk væld
Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''. Vældorme på dele af en 360°C ''black smoker'' skorsten fra Endeavour hydrotermiske væld, British Columbia, Canada. Et hydrotermisk væld eller et hydrotermisk kildevæld er en sprække i en planets havbund fra hvilken geotermisk opvarmet vand strømmer ud - ofte skoldende varmt.
Ny!!: Pladetektonik og Hydrotermisk væld · Se mere »
Iapetushavet
Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).
Ny!!: Pladetektonik og Iapetushavet · Se mere »
Indiske Plade
''På grund af kontinentaldrift rev den indiske plade sig løs fra Madagaskar og kolliderede med den Eurasiske Plade, hvilket resulterede i dannelsen af Himalaya'' border.
Ny!!: Pladetektonik og Indiske Plade · Se mere »
Indo-Australske Plade
Den Indo-Australske Plade er et overordnet navn for to tektoniske plader: Den Australske Plade og den Indiske Plade.
Ny!!: Pladetektonik og Indo-Australske Plade · Se mere »
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Ny!!: Pladetektonik og Istid · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Pladetektonik og Jorden · Se mere »
Jordens alder
Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.
Ny!!: Pladetektonik og Jordens alder · Se mere »
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Ny!!: Pladetektonik og Jordens fremtid · Se mere »
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Ny!!: Pladetektonik og Jordens historie · Se mere »
Jordskælv
epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.
Ny!!: Pladetektonik og Jordskælv · Se mere »
Jordskælvet i Chile 1960
tektoniske plader Jordskælvet i Chile 1960, også kendt som jordskælvet i Valdivia, var et jordskælv, der fandt sted omkring Valdivia i Chile 22. maj 1960 kl.
Ny!!: Pladetektonik og Jordskælvet i Chile 1960 · Se mere »
Jordskælvet i Haiti 2010
Jordskælvet i Haiti 2010 var et katastrofalt jordskælv, der fandt sted 12. januar 2010 kl.
Ny!!: Pladetektonik og Jordskælvet i Haiti 2010 · Se mere »
Jordskælvet i Italien 2016
Jordskælvet i Italien 2016 var et kraftigt jordskælv, som indtraf den 24. august 2016 kl.
Ny!!: Pladetektonik og Jordskælvet i Italien 2016 · Se mere »
Jordskælvet i L'Aquila 2009
Jordskælvet i L'Aquila 2009 var et kraftigt jordskælv, som indtraf den 6. april 2009 nær middelalderbyen L'Aquila i regionen Abruzzo i de centrale Appenniner,- den 1200 km.
Ny!!: Pladetektonik og Jordskælvet i L'Aquila 2009 · Se mere »
Jordskælvet i Sichuan 2008
Jordskælvets omfang. Jordskælvet i Sichuan maj 2008 ramte Sichuan provinsen i Kina klokken 14:28:04 lokal tid (06:28:04 GMT) den 12. maj 2008 med epicenter i Wenchuan amtet.
Ny!!: Pladetektonik og Jordskælvet i Sichuan 2008 · Se mere »
Jordskælvet i Sichuan 2013
Jordskælvet i Sichuan 2013 målte 6,6 på momentmagnitude-skalaen, og ramte Kinas Sichuan-provins den 20. april 2013 kl.
Ny!!: Pladetektonik og Jordskælvet i Sichuan 2013 · Se mere »
Jordskælvet i Sistan og Baluchistan 2013
Jordskælvet i Sistan og Baluchistan 2013 havde en styrke på 7,7 Mw.
Ny!!: Pladetektonik og Jordskælvet i Sistan og Baluchistan 2013 · Se mere »
Jordskælvet i Taiwan 1935
Jordskælvet i Taiwan 1935 også kendt som Hsinchu-Taichung jordskælvet 1935, havde en størrelse på 7,1 på Richterskalaen, og fandt sted den 21. april 1935, kl 6:02 lokal tid.
Ny!!: Pladetektonik og Jordskælvet i Taiwan 1935 · Se mere »
Jordskælvet i Tangshan 1976
Jordskælvet i Tangshan (kinesisk: 唐山大地震, pinyin: Tángshān dàdìzhèn) også kendt som det store jordskælv i TangshanZschau, Jochen.
Ny!!: Pladetektonik og Jordskælvet i Tangshan 1976 · Se mere »
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Ny!!: Pladetektonik og Kaukasus · Se mere »
Kazbek
Kazbek eller Kazbegi er en sovende stratovulkan og et af de største bjerge i Kaukasus, beliggende på den russisk-georgiske grænse - i Ruslands Nordossetien-region og Georgiens Kazbegi-distrikt.
Ny!!: Pladetektonik og Kazbek · Se mere »
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Ny!!: Pladetektonik og Klima · Se mere »
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Ny!!: Pladetektonik og Klimaændring · Se mere »
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Ny!!: Pladetektonik og Kontinentalplade · Se mere »
Korsikas flora og fauna
Soløjetræ (her arten ''Cistus salvifolius'') dominerer makien på Korsika. Korsikas flora og fauna er bestemt af tre forhold: øens geologiske historie, klimaforholdene og menneskenes brug af øen.
Ny!!: Pladetektonik og Korsikas flora og fauna · Se mere »
Krakatau
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 Kort over Indonesien og Sunda-strædet Fra Tropenmuseum taget af Woodbury & Page cirka 1885. Skriget af Edvard Munch - himlen i Europa får et rødligt skær efter udbruddet af Krakatau? Krakatau (også Krakatoa) er en vulkanø beliggende i strædet mellem Sumatra og Java.
Ny!!: Pladetektonik og Krakatau · Se mere »
Kryptisk æra
Den Kryptiske æra er en uformel betegnelse for den tidligste geologiske udviklingsperiode på Jorden og Månen.
Ny!!: Pladetektonik og Kryptisk æra · Se mere »
Kurilergraven
Satellitbillede af Kurilergraven Kurilergraven er en oceangrav med en maksimal dybde på 10.542 m, der befinder sig langs Kamtjatka-halvøen og sydvestpå langs øgruppen Kurilerne til det nordlige Japan.
Ny!!: Pladetektonik og Kurilergraven · Se mere »
Laacher See
Laacher See eller Laachersøen, er en vulkansk calderasø med en diameter på 2 km i Rheinland-Pfalz, Tyskland, omkring 24 km nordvest for Koblenz, 37 km syd for Bonn og 8 km vest for Andernach.
Ny!!: Pladetektonik og Laacher See · Se mere »
Lachlan Macquarie
Lachlan Macquarie, (/məˈkwɒrɪ/; Lachann MacGuaire; 31. januar 1762 – 1. juli 1824) var en skotsk officer i den britiske hær og kolonibestyrer.
Ny!!: Pladetektonik og Lachlan Macquarie · Se mere »
Leka
Leka er den nordligste kommune i Trøndelag, Norge, og består af hovedøerne Leka og Madsøya, en del ligger på øen Austra samt Gutvik på fastlandet.
Ny!!: Pladetektonik og Leka · Se mere »
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
Ny!!: Pladetektonik og Lithosfære · Se mere »
Mallorca
Mallorca (catalansk: məˈʎɔɾkə, castiliansk: maˈʎoɾka, af latin: insula maior, senere Maiorica.
Ny!!: Pladetektonik og Mallorca · Se mere »
Marie Hammer
Marie Signe Hammer (født Jørgensen 20. marts 1907, død 2002) var en dansk zoolog og Dr.Phil. med speciale i mosmider (Oribatider).
Ny!!: Pladetektonik og Marie Hammer · Se mere »
Maringeologi
Maringeologi er et underområde af geologi, læren om den fysiske struktur af hav- og søbunde.
Ny!!: Pladetektonik og Maringeologi · Se mere »
Mauritius
Mauritius (Maurice; Mauritiansk-kreolsk; Repiblik Moris, officielt: Republikken Mauritius) er en østat, der ligger 900 km øst for Madagaskar.
Ny!!: Pladetektonik og Mauritius · Se mere »
Månekrater
Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.
Ny!!: Pladetektonik og Månekrater · Se mere »
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Ny!!: Pladetektonik og Månens geologi · Se mere »
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Ny!!: Pladetektonik og Meteoritnedslag · Se mere »
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Ny!!: Pladetektonik og Middelhavet · Se mere »
Moler
Fredet knold af moler i nedlagt grav på Fur, med glacialt deformerede mørke askelag; nederst med frostsprængt og nedvasket materiale, som viser molerets jordagtige struktur. Moler (udtales) er en form for diatomit, som i den geologiske epoke Eocæn blev aflejret i op til 60 m tykkelse i et afgrænset område i den vestlige del af Limfjorden og under dele af Nordsøen.
Ny!!: Pladetektonik og Moler · Se mere »
Moræneler
Frisk brudflade i grå uforvitret moræneler med gruskorn og kalkpartikler. Den store andel af sandkorn gør overfladen ru, mens det er indholdet af lerpartikler, som gør jordarten sammenhængende, foruden plastisk, som det ses til venstre, hvor spidsen af en kniv har gjort overfladen glat. Moræneler er en jordart, som dannes ved aflejring fra gletsjere.
Ny!!: Pladetektonik og Moræneler · Se mere »
Mount Rushmore
Fire tidligere amerikanske præsidenter. ''Fra venstre'': George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln Mount Rushmore National Memorial er en monumental granitskulptur, beliggende nær Keystone, South Dakota, inden for et område, som hedder United States Presidential Memorial.
Ny!!: Pladetektonik og Mount Rushmore · Se mere »
Naturgeografi
Naturgeografi beskæftiger sig med, de landskabstyper, og disses dannelse, som mennesket ikke, eller kun i begrænset omfang, har nogen (direkte) indflydelse på.
Ny!!: Pladetektonik og Naturgeografi · Se mere »
Naturkatastrofe
Katrina, som brød ud i august 2005 i USA og ramte blandt andet New Orleans med dens vigtige olieindustri. I USA forekommer mange orkaner, og de navngives i alfabetisk rækkefølge. En naturkatastrofe er en katastrofe, som forårsages af noget naturligt og ikke af mennesker.
Ny!!: Pladetektonik og Naturkatastrofe · Se mere »
Nazcapladen
border.
Ny!!: Pladetektonik og Nazcapladen · Se mere »
Nearktiske zone
Den nearktiske zone (af græsk neo.
Ny!!: Pladetektonik og Nearktiske zone · Se mere »
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Ny!!: Pladetektonik og Nedslagskrater · Se mere »
Neogen
Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.
Ny!!: Pladetektonik og Neogen · Se mere »
Nilens katarakter
Nilens katarakter er lavvandede strækninger af floden mellem Aswan og Khartoum, hvor vandoverfladen brydes af talrige, mindre og større kampsten, der stikker op fra flodbunden.
Ny!!: Pladetektonik og Nilens katarakter · Se mere »
Nordsøolie
Den norske Statfjord A installation i 1982, med hotelplatformen Polymariner til venstre, med røde ben. Øverst til højre og nede til venstre afbrændes gas ved ''flaring''. Oseberg A produktionsplatformen i stormvejr. Troll A platformen står på 345 m vanddybde i Norske Rende. Den hviler på fire condeep-betonben, som sammen med platformen ovenpå udgør en 472 m høj konstruktion, som vejer 656.000 tons og hermed er det største bygværk som nogensinde er blevet flyttet.http://www.tu.no/artikler/arhundrets-ingeniorbragd-1900-2000-trollbinder-hele-verden/245067 Århundrets ingeniørbragd 1900-2000: Trollbinder hele verden - Tu.no Nordsøolie er en samlet betegnelse for forekomster af kulbrinter (olie og gas) under Nordsøens bund.
Ny!!: Pladetektonik og Nordsøolie · Se mere »
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Ny!!: Pladetektonik og Oceanbundsplade · Se mere »
Oceangrav
3D-visualisering af Puerto Rico-graven; mørkere farver indikerer dybere liggende havbund En oceangrav er en lang sænkning af havbunden i grænsen mellem to konvergerende tektoniske plader.
Ny!!: Pladetektonik og Oceangrav · Se mere »
Oceanografi
Termohaline cirkulation. Oceanografi (sammensat af de græske ord ωκεανός der betyder "verdenshav" og γράφω som betyder "at skrive") eller oceanologi er en gren af geovidenskaberne og er læren og udforskningen af verdenshavet.
Ny!!: Pladetektonik og Oceanografi · Se mere »
Oceanryg
Oceanryg En oceanryg er en undersøisk bjergkæde, som opstår på grund af kontinentaldriften.
Ny!!: Pladetektonik og Oceanryg · Se mere »
Oversvømmelse
Stormfloden 1872: Sydfalster 13. november. Fra Illustreret Tidende 1. december samme år Oversvømmelse ved Rhinen i 2011 Oversvømmelser er naturlige, men ofte uventede hændelser, der forekommer, når vand oversvømmer store landområder.
Ny!!: Pladetektonik og Oversvømmelse · Se mere »
Pacific Northwest
Forskellige definitioner af Pacific Northwest og relaterede termer. Klik på billedet for forklaring. Pacific Northwest (ofte forkortet PNW, eller PacNW, sjældnere Cascadia) er en geografisk region i den nordvestlige Nordamerika, som er kendetegnet af en række klimatiske og kulturelle særtræk.
Ny!!: Pladetektonik og Pacific Northwest · Se mere »
Palæarktiske zone
Den palæarktiske zone. Den palæarktiske zone (ordret: den ”gammelarktiske zone” fra græsk palaios.
Ny!!: Pladetektonik og Palæarktiske zone · Se mere »
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Ny!!: Pladetektonik og Palæogen · Se mere »
Paleogeografi
url-status.
Ny!!: Pladetektonik og Paleogeografi · Se mere »
Pangæa
Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.
Ny!!: Pladetektonik og Pangæa · Se mere »
Pannotia
Pannotia var et superkontinent, der antages at have eksisteret for mellem 600 og 540 millioner år siden.
Ny!!: Pladetektonik og Pannotia · Se mere »
Paradigmeskift
Et paradigmeskift er et skift i tænkemåde eller et skift fra et paradigme til et andet.
Ny!!: Pladetektonik og Paradigmeskift · Se mere »
Pilis-bjergene
Placering af Pilis-bjergene i fysiske underafdelinger af Ungarn Pilis-bjergene set fra Dorog Pilis-bjergene er en bjergrig region i de transdanubiske bjerge i Ungarn.
Ny!!: Pladetektonik og Pilis-bjergene · Se mere »
Plade
Med plade menes generelt en tynd, stor og flad ikke fleksibel stykke.
Ny!!: Pladetektonik og Plade · Se mere »
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Ny!!: Pladetektonik og Prækambrium · Se mere »
Primaternes evolution
Fylogenetisk træ for primater Primaternes evolution kan spores 65 millioner år tilbage i tiden.
Ny!!: Pladetektonik og Primaternes evolution · Se mere »
Referenceellipsoide
En referenceellipsoide er en ''oblat'' omdrejningsellipsoide, der benyttes som en tilnærmet form af Jorden til at koordinatsætte punkter/steder.
Ny!!: Pladetektonik og Referenceellipsoide · Se mere »
Referencesystem (geodæsi)
Et referencesystem er, i geodætisk forstand, en beskrivelse af et rumligt koordinatsystem der samroterer med et himmellegeme.
Ny!!: Pladetektonik og Referencesystem (geodæsi) · Se mere »
Rio-Antirio-broen
Rio Antirio-broen om natten Rio-Antirio-broen (Græsk: Γέφυρα Ρίου-Αντιρρίου), officielt kaldet Charilaos Trikoupis-broen efter statsmanden, som først forestillede sig den, er en skråstagsbro, som spænder over Korinthiske Bugt nær Patras og forbinder byen Rio på Peloponnes med Antirio på det græske hovedland.
Ny!!: Pladetektonik og Rio-Antirio-broen · Se mere »
San Andreas-forkastningen
Kort over San Andreas-forkastningen som viser relativ bevægelse. Oversigt over San Andreas-forkastningen på Carrizo Plain i det centrale California, 35°07'N, 119°39'W Historisk bevegelse ved San Andreas-forkastningen. San Andreas-forkastningen er en geologisk forkastning som strækker sig 1300 km gennem den vestlige og sydlige del af Californien.
Ny!!: Pladetektonik og San Andreas-forkastningen · Se mere »
Sangfugle
Sangfugle (Passeri) er en undergruppe af spurvefuglene.
Ny!!: Pladetektonik og Sangfugle · Se mere »
Santa Cruz-øerne
Kort over Santa Cruz-øerne NASA-billede af Nendo, den største af Santa Cruz-øerne Santa Cruz-øerne er en øgruppe i Stillehavet.
Ny!!: Pladetektonik og Santa Cruz-øerne · Se mere »
Santorini
Santorini 3D Santorini (også Thira eller Thera) er en vulkanø i det sydlige Ægæerhav nord for Kreta.
Ny!!: Pladetektonik og Santorini · Se mere »
Schweiz' geografi
Kort over Schweiz Schweiz er et lille, bjergrigt land midt i Europa med et totalt landområde på 41290 km².
Ny!!: Pladetektonik og Schweiz' geografi · Se mere »
Seismisk risiko
Det er som udgangspunkt ikke muligt at forudse jordskælv, men man kan på baggrund af historiske data fra en region lave et estimat for den seismiske risiko.
Ny!!: Pladetektonik og Seismisk risiko · Se mere »
Seismologi
Seismologi (gr. seismos, (jord-) skælv) er læren om jordskælv.
Ny!!: Pladetektonik og Seismologi · Se mere »
Sicilienstrædet
Sicilienstrædets beliggenhed Sicilienstrædet (italiensk: Canale din Sicilien eller Stretto din Sicilien, siciliansk: Canali din Sicilien eller Strittu din Sicilien, arabisk: مضيق صقلية) er et sund mellem Sicilien og Tunisien.
Ny!!: Pladetektonik og Sicilienstrædet · Se mere »
Silfra
Dykker i Silfra Silfra (Sølvfrue) er en kløftformet forkastning i den islandske Þingvellir nationalpark, der munder ud i søen Þingvallavatn.
Ny!!: Pladetektonik og Silfra · Se mere »
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Ny!!: Pladetektonik og Skorpe (geologi) · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Pladetektonik og Solsystemet · Se mere »
Sorgenfrei-Tornquistzonen
Tornquistzonen og Sorgenfrei–Tornquist-zonen i lyseblåt Sorgenfrei-Tornquistzonen, også kaldet Tornquistlinjen (opkaldt efter den danske geolog Theodor Sorgenfrei og den tyske geolog Alexander Tornquist) er en geologisk deformationszone i det nordlige og østlige Centraleuropa.
Ny!!: Pladetektonik og Sorgenfrei-Tornquistzonen · Se mere »
Southwest Alaska
Southwest Alaska eller Det sydvestlige Alaska er en region i den amerikanske delstat Alaska.
Ny!!: Pladetektonik og Southwest Alaska · Se mere »
Spaltevulkan
Spaltevulkaner er flade, og lavaen flyder ud igennem en længere spalte eller flere sprækker i jorden.
Ny!!: Pladetektonik og Spaltevulkan · Se mere »
Stevns Klint
Stevns Klint set fra trappen ved Højerup Gamle Kirke. Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Højerup gamle kirke, hvor der tidligere har været udsavet bygningssten Stevns Klint er en 17 km lang og op til 41m høj klint, der afgrænser Stevns mod øst.
Ny!!: Pladetektonik og Stevns Klint · Se mere »
Stillehavspladen
2.
Ny!!: Pladetektonik og Stillehavspladen · Se mere »
Storbritanniens geografi
Satellitbillede af De Britiske Øer Storbritannien (officielt "Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland") ligger i det nordvestlige Europa.
Ny!!: Pladetektonik og Storbritanniens geografi · Se mere »
Subduktion
Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.
Ny!!: Pladetektonik og Subduktion · Se mere »
Superkontinent
Animation af Pangæas opløsning Et superkontinent er en landmasse, der indeholder mere end ét kontinent.
Ny!!: Pladetektonik og Superkontinent · Se mere »
Sydamerikanske kontinentalplade
Den sydamerikanske kontinentalplade (midt i billedet) Den sydamerikanske kontinentalplade er en kontinentalplade som dækker kontinentet Sydamerika og strækker sig østover mod den Midtatlantiske ryg.
Ny!!: Pladetektonik og Sydamerikanske kontinentalplade · Se mere »
Sydlige alper
De sydlige alper om vinteren. De sydlige alper (maori: Kā Tiritiri o te Moana; officielt Southern Alps / Kā Tiritiri o te Moana) er en bjergkæde, der strækker sig langs det meste af længden af Sydøen, New Zealand og når sine største højder nær dens vestlige del.
Ny!!: Pladetektonik og Sydlige alper · Se mere »
Taiwan
Taiwan (traditionelt kinesisk: 臺灣, forenklet kinesisk: 台灣, pinyin: Táiwān), officielt Republikken Kina (traditionelt kinesisk: 中華民國, forenklet kinesisk: 中华民国) er et land i Østasien.
Ny!!: Pladetektonik og Taiwan · Se mere »
Třeboň-bækkenet
Třeboň-bækkenet (tysk: Wittingauer Becken) er et strukturelt bækken og geomorfologisk mesoregion i Tjekkiet.
Ny!!: Pladetektonik og Třeboň-bækkenet · Se mere »
Tektonik
Kort over pladetektonisk aktivitet på Jorden Tektonik (fra græsk for "entreprenør", tekton), er et studieområde inden for geologi, der generelt berører strukturer af Jordens (eller andre planeters) yderste solide skal, og især med de kræfter og bevægelser, der har fundet sted i en region for at skabe disse strukturer.
Ny!!: Pladetektonik og Tektonik · Se mere »
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Ny!!: Pladetektonik og Teori · Se mere »
Tethyshavet
Første fase af dannelsen af Tethyshavet: Superkontinentet Pangæa deles i to dele, Laurasien og Gondwana, og Tethyshavet opstår mellem dem. Tethyshavet var et hav, som i mesozoikum, lå mellem kontinentene Gondwana og Laurasien før Indiahavet åbnede sig.
Ny!!: Pladetektonik og Tethyshavet · Se mere »
Tidslinje for livets evolutionshistorie
Visuel præsentation af livets historie på Jorden Tidslinjen for livets evolutionshistorie skitserer de væsentligste begivenheder i udviklingen af liv på Jorden.
Ny!!: Pladetektonik og Tidslinje for livets evolutionshistorie · Se mere »
Troels V. Østergaard
Troels Vilhelm Østergaard (1939-2018) var en dansk økolog, geolog og fagbogsforfatter, bedst kendt for sit store arbejde indenfor dansk økologi og sin teori om den nye geologi.
Ny!!: Pladetektonik og Troels V. Østergaard · Se mere »
Tsunami
Tsunamien der den 26. december 2004 ramte Thailands kyst kostede tusindvis af mennesker livet. Tsunami på Samoa 2009 En tsunami eller tsunamibølge (jap. 津波, havnebølge; fra 津 tsu, havn, og 波 nami, bølge) er en havbølge, som på dybt vand udbreder sig med op til ca.
Ny!!: Pladetektonik og Tsunami · Se mere »
Urmiasøen
Urmiasøen i juli 2016 med rødt vand og saltudfældning Urmiasøen (Daryāche-ye Elūmiyeh; aserbajdsjansk: اورمیا ﮔﺆﻟﻮ, Urmiya gölü) er en saltsø i det nordvestlige Iran.
Ny!!: Pladetektonik og Urmiasøen · Se mere »
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Ny!!: Pladetektonik og Verdensdel · Se mere »
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre. Jordens fem '''Verdenshave'''. Et verdenshav (ocean) er et større sammenhængende saltvandområde og er en del af hydrosfæren.
Ny!!: Pladetektonik og Verdenshave · Se mere »
Vredefort-krateret
Vredefort-krateret er det største bekræftede meteoritkrater på jorden.
Ny!!: Pladetektonik og Vredefort-krateret · Se mere »
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Ny!!: Pladetektonik og Vulkan · Se mere »
Yellowstone Caldera
Yellowstone River, der løber gennem Hayden Valley Yellowstone Caldera er en vulkanisk caldera i Yellowstone National Park i Wyoming, USA.
Ny!!: Pladetektonik og Yellowstone Caldera · Se mere »
Omdirigeringer her:
Divergerende pladegrænse, Kontinentaldrift, Kontinentalforskydning, Konvergerende pladegrænse, Tektonisk plade, Tektoniske plade, Tektoniske plader, Transform forkastning, Transform pladegrænse.
