Indholdsfortegnelse
36 relationer: Apollonius, Areal, Baneplan, Centrifugalkraft, Centripetalkraft, Cirkel, Corioliseffekten, Dobbeltstjerne, Ellipse (geometri), Firkant, Gaussiske korrelationsulighed, Geometri, Homeomorfi, Homograf, Horisont (geografi), Hyperkube, Ikke-euklidisk geometri, Kartesisk koordinatsystem, Keglesnit, Keglesnitsflade, Krydsprodukt, Lineær algebra, Mangfoldighed (matematik), Matematik, Newtons vugge, Normal (matematik), Normalvektor, Parabel, Plan, Polytop, Pyramide, Sfærisk trigonometri, Storcirkel, Tangent (geometri), Vinkelaccelerationskraft, 2 (tal).
Apollonius
Forsiden til Apollonios' værk om keglesnit, udgivet i 1654 på latin. Apollonius af Perga (eller Perge ca. 262 f.Kr. – 190 f.Kr.) var en græsk geometer og astronom, anerkendt for sit arbejde om keglesnit.
Se Plan (matematik) og Apollonius
Areal
former er mellem 15 og 16 kvadrater. Omformning af en cirkels areal til cirkeludsnit – og samlet til et omtrent parallelogram. Bemærk, at pi*R nederst er kurvelængden – ikke den rette linjelængde. pi-)interval ved hjælp af polygon-triangulering. Man opdeler en indre og ydre polygon i trekanter og beregner det interval, som cirkelareal, eller pi, er i.
Baneplan
Hvis to himmellegemer kredser om hinanden, nogenlunde uforstyrret af tyngdepåvirkningen fra andre himmellegemer, vil det ene legemes bane, set af en observatør på det andet legemes overflade, synes at ligge i et bestemt, fast plan; dette plan kaldes således for det observerede himmellegemes baneplan.
Se Plan (matematik) og Baneplan
Centrifugalkraft
Vandoverfladen i en stillestående og roterende beholder. Centrifugalkraft er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft), som påvirker et legeme der roterer, og som søger at trække legemet væk fra centrum.
Se Plan (matematik) og Centrifugalkraft
Centripetalkraft
Centripetalkraften er den kraft, der skal til for at holde et legeme i en jævn cirkelbevægelse.
Se Plan (matematik) og Centripetalkraft
Cirkel
En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.
Corioliseffekten
Illustration af corioliseffekten: En kugle på en drejeskive. Virkning af corioliseffekten på et stort vindsystem, her et lavtrykssystem over Island. Corioliseffekten er en effekt, som påvirker legemer (inkl. væske og gas), der er i bevægelse i forhold til et koordinatsystem, der roterer jævnt, (dvs.
Se Plan (matematik) og Corioliseffekten
Dobbeltstjerne
En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.
Se Plan (matematik) og Dobbeltstjerne
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Plan (matematik) og Ellipse (geometri)
Firkant
Seks firkanter. En firkant En firkant er en betegnelse for alle geometriske plane figurflader afgrænset og inkludering af fire retliniede sider.
Se Plan (matematik) og Firkant
Gaussiske korrelationsulighed
Den Gaussiske korrelationsulighed, tidligere kendt som den Gaussiske korrelationsformodning er en matematisk sætning inden for matematisk statistik og konveks geometri.
Se Plan (matematik) og Gaussiske korrelationsulighed
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Se Plan (matematik) og Geometri
Homeomorfi
Et klassisk eksempel på homeomorfi: en kaffekop og en donut er topologisk set identiske; der eksisterer en homøomorfi mellem dem. I det matematiske område topologi er en homeomorfi (eller homøomorfi), eller en topologisk isomorfi (fra græsk: homoios 'lignende' + morphē 'form'), en speciel isomorfi, der bevarer topologiske egenskaber.
Se Plan (matematik) og Homeomorfi
Homograf
Engelsk skema over forskellige overtyper. Homografer er ord, der staves ens, men har forskellige betydninger og eventuelt, men ikke nødvendigvis, forskellige udtaler.
Se Plan (matematik) og Homograf
Horisont (geografi)
Horisont ved havet. Tre horisonter: Astronomisk, synlig og sand horisont (kiming) En horisont, også kaldet kiming eller synlig horisont, er den linje, som i ens synsfelt skiller himlen fra jordoverfladen.
Se Plan (matematik) og Horisont (geografi)
Hyperkube
roterende tesserakt (4-dimensionel hyperkube). Inden for geometrien er en hyperkube en n-dimensionel udgave af et kvadrat (n.
Se Plan (matematik) og Hyperkube
Ikke-euklidisk geometri
Den euklidiske geometri bygger på et antal postulater (kaldet aksiomer) som ikke kan bevises; for eksempel begrebet "et punkt" og at der gennem to punkter kan trækkes én og kun en ret linje.
Se Plan (matematik) og Ikke-euklidisk geometri
Kartesisk koordinatsystem
Princippet i et kartesisk koordinatsystem, her vist ved fire forskellige punkter med deres tilhørende koordinatsæt Et kartesisk koordinatsystem er en type af koordinatsystem, som har et retvinklet koordinatsystem.
Se Plan (matematik) og Kartesisk koordinatsystem
Keglesnit
Et keglesnit er den geometriske kurve der fremkommer hvis man skærer en kegle igennem med et plant snit.
Se Plan (matematik) og Keglesnit
Keglesnitsflade
En keglesnitsflade er en algebraisk flade af anden orden i tre variable.
Se Plan (matematik) og Keglesnitsflade
Krydsprodukt
Inden for matematikken, mere specifikt lineær algebra og vektorregning, defineres krydsproduktet (også kaldet vektorproduktet) mellem to tre-dimensionale vektorer \vec.
Se Plan (matematik) og Krydsprodukt
Lineær algebra
Lineær algebra er et område inden for matematikken, der beskæftiger sig med vektorrum og linære afbilledinger af disse.
Se Plan (matematik) og Lineær algebra
Mangfoldighed (matematik)
Sfæren (overfladen på en kugle) er en to-dimensional mangfoldighed, da den kan beskrives med en samling af to-dimensionale kort. I matematik, eller mere præcist i differentialgeometri og topologi, er en mangfoldighed (eng. manifold) et matematisk rum, der på en lille nok skala ligner euklidisk rum af en bestemt dimension, der kaldes mangfoldighedens dimension.
Se Plan (matematik) og Mangfoldighed (matematik)
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Plan (matematik) og Matematik
Newtons vugge
Principia''. Newtons vugge eller Newtons kugler er en mekanisk anordning, som viser hvordan bevægelsesmængde bevares og overføres i et system med lidt friktion.
Se Plan (matematik) og Newtons vugge
Normal (matematik)
I matematik er en normal en linje som står vinkelret på en anden linje (i to-dimensioner).
Se Plan (matematik) og Normal (matematik)
Normalvektor
En normalvektor er en vektor, der er normal i forhold til en anden vektor.
Se Plan (matematik) og Normalvektor
Parabel
En parabel er en geometrisk kurve i et plan, som sædvanligvis opstår som grafen for et andengradspolynomium.
Se Plan (matematik) og Parabel
Plan
Plan har mange betydninger.
Polytop
En polytop er en geometrisk figur med flade sider (facetter) som er beskrevet i et arbitrært antal dimensioner.
Se Plan (matematik) og Polytop
Pyramide
Denne pyramide har en kvadratisk base. Kugler sat sammen så de af form ligner en pyramide, med en trekantslignende base. En n-sidet pyramide er et polyeder konstrueret ved at forbinde en n-sidet polygonal base og et punkt, kaldet toppunktet, med n triangulære flader (n≥3).
Se Plan (matematik) og Pyramide
Sfærisk trigonometri
Sfærisk trigonometri er den del af trigonometrien som beskæftiger sig med geometriske figurer på en kugles overflade.
Se Plan (matematik) og Sfærisk trigonometri
Storcirkel
En storcirkel (rød) deler en kugle (sfære) i to ens halvkugler. Der ses også en lillecirkel (blå). En storcirkel er en cirkel på en kugle, som har samme diameter som kuglen.
Se Plan (matematik) og Storcirkel
Tangent (geometri)
Den røde linje er en tangent til den sorte kurve. En tangent til en kurve i et punkt er en ret linje, der approksimerer kurven nær punktet.
Se Plan (matematik) og Tangent (geometri)
Vinkelaccelerationskraft
Vinkelaccelerationskraften er en tilsyneladende kraft (fiktiv kraft) der synes at påvirke legemer der betragtes i forhold til et koordinatsystem med accelereret rotation (dvs. med en vinkelhastighed der ændrer sig i tid) i forhold til et inertialsystem.
Se Plan (matematik) og Vinkelaccelerationskraft
2 (tal)
2 (to) er.
Se Plan (matematik) og 2 (tal)