Indholdsfortegnelse
55 relationer: Atomare enheder, Bohr-radius, Bohrs atommodel, Bose-Einstein-kondensat, Brint, Chandrasekhar-grænsen, De Broglie-bølgelængde, Dirac-ligningen, Elektromagnetisk stråling, Elektronvolt, Energi, Farvetemperatur, Fotoelektrisk effekt, Foton, Fysik, Fysisk størrelse, Fysiske konstanter, Grundlæggende SI-enheder, H, H NMR, Hamilton-operator, Heisenbergs ubestemthedsrelation, Impuls (fysik), Kilogram, Klassisk mekanik, Kvante-Hall-effekten, Kvantemekanik, Kvantemekanikkens historie, Kvantisering, Max Planck, Mössbauerspektroskopi, NMR-spektroskopi, Nutiden, Paulis udelukkelsesprincip, Planck-enheder, Plancks strålingslov, Plasmon, Positronium, Relativistisk gas, Robert Andrews Millikan, Rydbergs formel, Schrödingers ligning, SI-systemet, Spin (fysik), Spontan emission, Stefan-Boltzmanns konstant, Stefan-Boltzmanns lov, Texas Instruments, TI-89, TI-92, ... Expand indeks (5 mere) »
Atomare enheder
Atomare enheder er et enhedssystem, hvor faktorer kan sættes lig med 1 og derved gøre ligninger simplere.
Se Plancks konstant og Atomare enheder
Bohr-radius
I Bohrs atommodel for brintatomet er elektronen én Bohr-radius fra atomkernen. Bohr-radius, a_0, er den mest sandsynlige afstand fra atomkernen i et brintatom til elektronens position i laveste energiniveau (-13,6 eV) i Bohrs atommodel, hvor \hbar er Plancks virkningskvant divideret med 2π (også kaldet Diracs konstant), m_e er elektronens masse, og e er elektronens ladning.
Se Plancks konstant og Bohr-radius
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Se Plancks konstant og Bohrs atommodel
Bose-Einstein-kondensat
Video, der forklarer sammenhængen mellem temperatur, energi og Bose–Einstein-kondensat en sprog. Et Bose-Einstein-kondensat (BEC) opstår enten ved afkøling af en bosongas til ekstremt lave temperaturer eller opvarmning af en fermiongas til ekstremt høje temperaturer.
Se Plancks konstant og Bose-Einstein-kondensat
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Chandrasekhar-grænsen
Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.
Se Plancks konstant og Chandrasekhar-grænsen
De Broglie-bølgelængde
De Broglie-bølgelængden er den bølgelængde, partikler med masse har.
Se Plancks konstant og De Broglie-bølgelængde
Dirac-ligningen
antistof, hvilket Dirav beskrev med sin model om Dirac-havet, hvor antistof har negativ energi. • partikel • antipartikel Dirac-ligningen er en fusion mellem Schrödingerligningen og den specielle relativitetsteori.
Se Plancks konstant og Dirac-ligningen
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Plancks konstant og Elektromagnetisk stråling
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Se Plancks konstant og Elektronvolt
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Farvetemperatur
Illustration af forskellige farvetemperaturer Farvetemperatur er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i kelvin-skalaen (K).
Se Plancks konstant og Farvetemperatur
Fotoelektrisk effekt
Principtegning af påvisning og måling af den fotoelektriske effekt. "Luz" er lys (fotoner) som belyser den ene af elektroderne i det gastomme glasbeholder. Den belyste elektrode vil have en sky af elektroner om sig, hvis fotonerne kan løsrive dem fra elektrodeoverfladen. Via et svagt påtrykt elektrisk felt (den variable spændingskilde) mellem de to elektroder, kan mængden af frigjorte elektroner per tidsenhed – elektrisk strøm – måles via amperemeteret (A).
Se Plancks konstant og Fotoelektrisk effekt
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Fysisk størrelse
En fysisk størrelse er en fysisk egenskab ved et stof, et fysisk emne, et fysisk fænomen eller et fysisk forhold, som kan måles eller beregnes ud fra målinger.
Se Plancks konstant og Fysisk størrelse
Fysiske konstanter
En fysisk konstant eller naturkonstant er en fysisk størrelse, hvis numeriske værdi er uforanderlig.
Se Plancks konstant og Fysiske konstanter
Grundlæggende SI-enheder
De grundlæggende SI-enheder, også kaldet grundenheder, er syv fysiske enheder som er defineret i SI-systemet.
Se Plancks konstant og Grundlæggende SI-enheder
H
H H, h er det ottende bogstav i det latinske alfabet.
H NMR
H NMR er en spektroskopisk metode til at identificere molekyler.
Hamilton-operator
Hamiltonoperatoren er en kvantemekanisk operator H, der beskriver energien af et system og opfylder Schrödingerligningen H\Psi.
Se Plancks konstant og Hamilton-operator
Heisenbergs ubestemthedsrelation
Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer siger, at visse par af fysiske størrelser ikke kan bestemmes med vilkårlig nøjagtighed.
Se Plancks konstant og Heisenbergs ubestemthedsrelation
Impuls (fysik)
Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.
Se Plancks konstant og Impuls (fysik)
Kilogram
Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).
Se Plancks konstant og Kilogram
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Se Plancks konstant og Klassisk mekanik
Kvante-Hall-effekten
Kvante Hall-effekten er en kvantemekanisk version af Hall-effekten, som observeres i 2-dimensionelle systemer af elektroner udsat for lave temperaturer og stærke magnetfelter, i hvilken Hall-ledningsevnen σ kun antager kvantiserede værdier: hvor e er elementarladningen og h er Planck's konstant.
Se Plancks konstant og Kvante-Hall-effekten
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Plancks konstant og Kvantemekanik
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se Plancks konstant og Kvantemekanikkens historie
Kvantisering
I digital signalbehandling er kvantisering processen at approksimere et kontinuert signal ved en mængde af diskrete symboler eller heltalsværdier.
Se Plancks konstant og Kvantisering
Max Planck
Max Plancks gravsted på Stadtfriedhof i Göttingen Max Karl Ernst Ludwig Planck (født 23. april 1858, død 4. oktober 1947) var en tysk fysiker.
Se Plancks konstant og Max Planck
Mössbauerspektroskopi
Mössbauerspektroskopi er en fysisk metode til identifikation af kemiske forbindelser, fortrinsvis jernforbindelser, som bygger på mössbauereffekten: at gammastråling kan emitteres og absorberes uden rekyl hvis de involverede kerner sidder i et fast stof.
Se Plancks konstant og Mössbauerspektroskopi
NMR-spektroskopi
NMR-spektroskopi (NMR står for Nuclear Magnetic Resonance) eller kernemagnetisk resonans spektroskopi er en spektroskopisk metode, der bygger på atomkerners spin.
Se Plancks konstant og NMR-spektroskopi
Nutiden
Nutiden er den tid, som opfattes direkte, i modsætning til fortiden, der erindres, og fremtiden, som man tænker sig til.
Se Plancks konstant og Nutiden
Paulis udelukkelsesprincip
Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).
Se Plancks konstant og Paulis udelukkelsesprincip
Planck-enheder
I partikelfysik og fysisk kosmologi er Planck-enheder et system af måleenheder, der defineres ud fra fire universelle fysiske konstanter, sådan at disse fysiske konstanter antager den numeriske værdi 1, når de udtrykkes som Plank-enheder.
Se Plancks konstant og Planck-enheder
Plancks strålingslov
Plancks strålingslov som funktion af bølgelængde. Det ses, at radiansen topper ved en kortere bølgelængde, jo højere temperaturen bliver. Den klassiske model - Rayleigh-Jeans' strålingslov - divergerer fejlagtigt for lave bølgelængder, hvilket kaldes for den ultraviolette katastrofe.
Se Plancks konstant og Plancks strålingslov
Plasmon
Indenfor fysik er en plasmon en kvantum af plasmaoscillation.
Se Plancks konstant og Plasmon
Positronium
Positronium består af en elektron og dens antipartikel, en positron, som er bundet til hinanden. Positronium (Ps) er betegnelsen for et system der består af en elektron og dens antipartikel, en positron.
Se Plancks konstant og Positronium
Relativistisk gas
En relativistisk gas er en gas, hvor de enkelte gaspartikler bevæger sig tæt på lysets hastighed, og hvor de relativistiske effekter derfor ikke kan ignoreres.
Se Plancks konstant og Relativistisk gas
Robert Andrews Millikan
Robert Andrews Millikan (født 22. marts 1868 i Morrison, Illinois, død 19. december 1953 i San Marino, Californien) var en amerikansk fysiker, der i 1910 som den første målte elektronens elektriske ladning.
Se Plancks konstant og Robert Andrews Millikan
Rydbergs formel
Hydrogen-spektret på en logaritmisk skala. Rydbergs formel beskriver emissionsspektret fra brint og brint-lignende ioner.
Se Plancks konstant og Rydbergs formel
Schrödingers ligning
Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Se Plancks konstant og Schrödingers ligning
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Plancks konstant og SI-systemet
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Se Plancks konstant og Spin (fysik)
Spontan emission
Spontan emission er en fysisk proces hvor et atom, en atomkerne, et molekyle eller en anden lyskilde spontant udsender en foton idet det samtidig overgår fra en exciteret tilstand til en anden stationær tilstand med lavere energiindhold.
Se Plancks konstant og Spontan emission
Stefan-Boltzmanns konstant
5.780 K har den største bølgelængde ved 501 nm og ved en strålingsexitans på 63,3 MW/m2 Stefan–Boltzmanns konstant (også Stefans konstant), en fysisk konstant angivet ved det græske bogstav ''σ'' (sigma), er proportionalitetskonstanten i Stefan-Boltzmanns lov: "den samlede intensitet udstrålet over alle bølgelængder stiger, når temperaturen stiger", af et sortlegeme, som er proportionel med den termodynamiske temperatur i fjerde potens.
Se Plancks konstant og Stefan-Boltzmanns konstant
Stefan-Boltzmanns lov
Sort: Den udsendte effekt pr. arael j som funktion af temperaturen. Blå: Den samme værdi estimeret med Wien-approksimationen, der er korrekt ved lave temperaturer. Stefan-Boltzmanns lov beskriver, hvor meget energi et sort legeme udsender i form af elektromagnetisk stråling.
Se Plancks konstant og Stefan-Boltzmanns lov
Texas Instruments
Texas Instruments Inc.
Se Plancks konstant og Texas Instruments
TI-89
fig. 1 (af 6) viser den farverige TI-89 fig. 2 (af 6): TI-89 af anden generation med andre farver.fig. 3 (af 6) viser den grå håndholdte TI-89 Titanium.fig. 4 (af 6) TI-89 løser første ordens differentialligning algebraisk.fig. 5 (af 6) TI-89 tegner 3D graf. TI-89 og TI-89 Titanium er en tidligere serie af grafiske lommeregnere, der er udviklet af det amerikanske firma Texas Instruments (TI).
TI-92
fig. 1: TI-92 fig. 2: TI-92 II fig. 3: TI-92 Plus løser ligning, differentialligning og regner med SI-enheder. (TI-92 Plus har samme features som TI-89). TI-92 Plus findes også som online emulator. fig. 4: Voyage 200 (V200) har samme features som TI-89. TI-92 er en tidligere serie af grafiske lommeregnere med computeralgebrasystem (CAS), som firmaet Texas Instruments (TI) har produceret.
TI-Nspire
fig. 1: TI-Nspire CX CAS blev lanceret i 2011. fig. 2: TI-Nspire CX II-T CAS blev lanceret i 2019. fig. 3: Differentialligninger kan løses med software-versionen af TI Nspire CAS software (MS Windows). TI-Nspire er en serie af grafiske lommeregnere, som blev lanceret af det amerikanske firma Texas Instruments (TI) i perioden 2007-10.
Se Plancks konstant og TI-Nspire
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Plancks konstant og Ultraviolet lys
Ultraviolette katastrofe
lk.
Se Plancks konstant og Ultraviolette katastrofe
Wiens forskydningslov
En glødepære lyser rødt ved 700 °C, men orange til hvid-gult ved højere temperaturer. Wiens forskydningslov siger, at et sort legemes temperatur T er omvendt proportional med den mest intense bølgelængde \lambda_ udsendt i form af varmestråling: Et objekt, der er varmt nok til at udsende synlig varmestråling, vil altså først udsende rødligt lys (lang bølgelængde).
Se Plancks konstant og Wiens forskydningslov
2019 redefinition af SI-enhederne
Omdefinering af SI-enhederne i 2019 skete i forbindelse med 144 års jubilæet for Meterkoventionen, den 20.
Se Plancks konstant og 2019 redefinition af SI-enhederne
Også kendt som Den reducerede Planck konstant, Den reducerede Planck-konstant, Dirac konstant, Dirac konstanten, Dirac-konstant, Dirac-konstanten, Diracs konstant, Planck's konstant, Plancks reducerede konstant, Plancks virkningskvant, Plancks-konstant, Reducerede Plancks konstant, Reduceret Planck-konstant.