Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Planet

Indeks Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Indholdsfortegnelse

  1. 499 relationer: Abernes planet, Abydos (fiktiv planet), Adrastea (måne), Aegir (måne), Albiorix (måne), Alderaan, Aleksander Wolszczan, Alhazen, Alkalimetal, Allan Hills 84001, Amalthea (måne), Amalthea-gruppen, Analog computer, Ananke (måne), Ananke-gruppen, Anaxagoras, Aoede (måne), Apollonius, Apsis (astronomi), Arche (måne), Ariel (måne), Armenien, Arrakis, Asaph Hall, Astrobiologi, Astrolabium, Astronom, Astronomi, Atlas (måne), Atmosfære, Atmosfærisk elektricitet, Atomnummer, Autonoe (måne), Azeroth (Warcraft), Østlige halvkugle, Æter (fysikhistorie), Baneresonans, Barycentrum, Bebhionn, Belinda (måne), Ben Bussey, Bergelmir, Bespin, Bestla (måne), Bianca (måne), Biodynamisk jordbrug, Blade Runner, Blinkmikroskop, Bunden rotation, Byss, ... Expand indeks (449 mere) »

Abernes planet

Abernes planet (originaltittel: Planet of the Apes) er en amerikansk dystopisk sciencefictionfilm fra 1968 med Charlton Heston, Roddy McDowall, Kim Hunter og Maurice Evans i hovedrollene.

Se Planet og Abernes planet

Abydos (fiktiv planet)

Abydos er en vigtig planet fra science fiction-tv-serien Stargate.

Se Planet og Abydos (fiktiv planet)

Adrastea (måne)

Adrastea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. juli 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 2, og kendes også under betegnelsen Jupiter XV.

Se Planet og Adrastea (måne)

Aegir (måne)

Aegir er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 11. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 10.

Se Planet og Aegir (måne)

Albiorix (måne)

Albiorix er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 9. november 2000 af Matthew J. Holman og Timothy B. Spahr, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 11.

Se Planet og Albiorix (måne)

Alderaan

Alderaan er en planet i Star Wars-universet.

Se Planet og Alderaan

Aleksander Wolszczan

Alexander Wolszczan (født 29. april 1946 i Szczecinek i Polen) er astronom og opdagede i 1990 planeterne, der kredser om pulsaren PSR B1257+12.

Se Planet og Aleksander Wolszczan

Alhazen

Ḥasan Ibn al-Haytham (latiniseret som Alhazen fuldt navn أبو علي، الحسن بن الحسن بن الهيثم; ca. 1. juli 965 i Basra, død 3. marts 1040 i Kairo) var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker under Den Islamiske Guldalder.

Se Planet og Alhazen

Alkalimetal

Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.

Se Planet og Alkalimetal

Allan Hills 84001

ALH 84001 Allan Hills 84001 eller blot ALH 84001 er en meteorit som blev fundet i Allan Hills i Antarktis den 27. december 1984 af en amerikansk meteoritekspedition.

Se Planet og Allan Hills 84001

Amalthea (måne)

Amalthea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. september 1892 af Edward Emerson Barnard, i øvrigt som den sidste der blev opdaget ved direkte observation — alle Jupitermåner der er opdaget siden, er blevet fotograferet før det første menneskelige øje så dem.

Se Planet og Amalthea (måne)

Amalthea-gruppen

Amalthea. Amalthea-gruppen er en underinddeling af planeten Jupiters måner, bestående af de måner der er tættest på Jupiter.

Se Planet og Amalthea-gruppen

Analog computer

En analog computer eller analog regnemaskine er en computer, hvor de værdier, der skal regnes på, repræsenteres ved en kontinuert fysisk størrelse, f.eks.

Se Planet og Analog computer

Ananke (måne)

Ananke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 28. september 1951 af Seth Barnes Nicholson, som observerede den fra Mount Wilson-observatoriet.

Se Planet og Ananke (måne)

Ananke-gruppen

Ananke-gruppen er en underinddeling blandt planeten Jupiters måner: Den er opkaldt efter dens største "medlem", månen Ananke, og de øvrige måner i denne gruppe har omløbsbaner omkring Jupiter der i større eller mindre grad ligner Anankes omløbsbane.

Se Planet og Ananke-gruppen

Anaxagoras

Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.

Se Planet og Anaxagoras

Aoede (måne)

Aoede er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. februar 2003 af en gruppe astronomer under ledelse af Scott S. Sheppard, og den kendes også under betegnelsen Jupiter XLI.

Se Planet og Aoede (måne)

Apollonius

Forsiden til Apollonios' værk om keglesnit, udgivet i 1654 på latin. Apollonius af Perga (eller Perge ca. 262 f.Kr. – 190 f.Kr.) var en græsk geometer og astronom, anerkendt for sit arbejde om keglesnit.

Se Planet og Apollonius

Apsis (astronomi)

Apsis er en betegnelse for de to punkter i en planets bane hvor afstanden til solen er størst eller mindst.

Se Planet og Apsis (astronomi)

Arche (måne)

Arche er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 31. oktober 2002 af Scott S. Sheppard, og kendes også under betegnelsen Jupiter XLIII.

Se Planet og Arche (måne)

Ariel (måne)

Ariel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.

Se Planet og Ariel (måne)

Armenien

Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.

Se Planet og Armenien

Arrakis

Arrakis er navnet på den fiktionelle planet, hvor størstedelen af handlingen i Frank Herberts science fiction roman fra 1965 "Klit" (eng:"Dune") udspiller sig.

Se Planet og Arrakis

Asaph Hall

Asaph Hall (15. oktober 1829 i Goshen, Connecticut – 22. november 1907) var en amerikansk astronom, som er mest kendt for at have fundet Mars' måner Phobos og Deimos i 1877). Han beregnede banerne for andre planeters måner og dobbeltstjerner, massen af Mars samt målte Saturns rotation.

Se Planet og Asaph Hall

Astrobiologi

Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.

Se Planet og Astrobiologi

Astrolabium

Astrolabiet (Græsk: ἁστρολάβον, astrolabon) er et antikt måleapparat, der kunne bruges til at løse mange forskellige problemer, der er relateret til tid og positionen af solen og stjernerne.

Se Planet og Astrolabium

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Se Planet og Astronom

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Planet og Astronomi

Atlas (måne)

Atlas er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 12. november 1980 ved hjælp af billeder fra Voyager-programmet, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse 1980 S 28.

Se Planet og Atlas (måne)

Atmosfære

Atmosfære har flere betydninger.

Se Planet og Atmosfære

Atmosfærisk elektricitet

Atmosfærisk elektricitet eller luftelektricitet er det elektrostatiske netværk i jordens atmosfære (eller elektriske systemer i gaslagene på planeter med atmosfære).

Se Planet og Atmosfærisk elektricitet

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Se Planet og Atomnummer

Autonoe (måne)

Autonoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 10. december 2001 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, og den kendes også under betegnelsen Jupiter XXVIII.

Se Planet og Autonoe (måne)

Azeroth (Warcraft)

Azeroth er en fiktiv planet i Warcraft-universet der er udgivet af Blizzard Entertainment.

Se Planet og Azeroth (Warcraft)

Østlige halvkugle

Den østlige halvkugle, fremført i gult. Den østlige halvkugle Den Østlige Halvkugle er halvdelen af planeten jorden, som er øst for nulmeridianen (som går gennem Greenwich, London, England) og vest for 180. længdekreds (som går gennem stillehavet og lidt land fra pol til pol).

Se Planet og Østlige halvkugle

Æter (fysikhistorie)

Æter er navnet på en teoretisk substans der blev beskrevet i old- og middelalderligfysik; en teori der først blev forkastet i slutningen af det 19. århundrede.

Se Planet og Æter (fysikhistorie)

Baneresonans

Baneresonans forekommer, når to legemer i kredsløb påvirker hinandens kredsløb regelmæssigt, som regel ved at deres omløbstider udviser et heltalligt forhold.

Se Planet og Baneresonans

Barycentrum

Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.

Se Planet og Barycentrum

Bebhionn

Behbionn, også kaldet Saturn XXXVII, og tidligere S/2004 S 11, er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ved observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 11. marts 2005.

Se Planet og Bebhionn

Belinda (måne)

Belinda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 5.

Se Planet og Belinda (måne)

Ben Bussey

Ben Bussey er en amerikansk astronom, der er ekspert i planeternes geologi.

Se Planet og Ben Bussey

Bergelmir

Bergelmir er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 9. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 15.

Se Planet og Bergelmir

Bespin

Bespin er en planet i Star Wars universet.

Se Planet og Bespin

Bestla (måne)

Bestla er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 13. december 2004 og den 5. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 18.

Se Planet og Bestla (måne)

Bianca (måne)

Bianca er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 23. januar 1986 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 9.

Se Planet og Bianca (måne)

Biodynamisk jordbrug

Biodynamisk jordbrug (af βίος bíos "liv" og δύναμις dýnamis "kraft") er en metode indenfor økologisk jordbrug oprindeligt udviklet af Rudolf Steiner i 1924.

Se Planet og Biodynamisk jordbrug

Blade Runner

Blade Runner er en amerikansk science fiction-film fra 1982, instrueret af Ridley Scott.

Se Planet og Blade Runner

Blinkmikroskop

Et blinkmikroskop, også kaldet en blinkkomparator, er et optisk instrument som tidligere blev brugt indenfor astronomien til at sammenligne to fotografier, taget af samme område på himlen på forskellige tidspunkter, ved at vise det samme område af skiftevis det ene og det andet billede.

Se Planet og Blinkmikroskop

Bunden rotation

Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.

Se Planet og Bunden rotation

Byss

Byss er en fiktiv planet fra Star Wars-galaksen.

Se Planet og Byss

Caliban (måne)

Caliban er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 6. september 1997 af Brett J. Gladman, Philip D. Nicholson, Joseph A. Burns og John J. Kavelaars ved hjælp af det 200 tommer store Hale-teleskop — ved samme lejlighed opdagede de månen Sycorax.

Se Planet og Caliban (måne)

Callirrhoe (måne)

Callirrhoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. oktober 1999, af Jim V. Scotti, Tim B. Spahr, Robert S. McMillan, Jeff A. Larsen, Joe Montani, Arianna E. Gleason og Tom Gehrels.

Se Planet og Callirrhoe (måne)

Callisto

Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.

Se Planet og Callisto

Calypso (måne)

Calypso er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 13. marts 1980 af astronomerne Pascu, Seidelmann, Baum og Currie under observarioner fra jordbaserede observatorier.

Se Planet og Calypso (måne)

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Planet og Carbon

Carl Frederik Fearnley

Carl Frederik Fearnley (født 19. december 1818 i Frederikshald, død 22. august 1890 i Kristiania) var en norsk astronom, bror til Thomas Fearnley.

Se Planet og Carl Frederik Fearnley

Carme (måne)

Carme er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 30. juli 1938 af Seth Barnes Nicholson, og kendes også under betegnelsen Jupiter XI.

Se Planet og Carme (måne)

Carme-gruppen

Carme-gruppen er en underinddeling af planeten Jupiters måner: Den er opkaldt efter dens største "medlem"; jupitermånen Carme, og de øvrige 16 medlemmer har omløbsbaner der liger denne månes bane.

Se Planet og Carme-gruppen

Carpo (måne)

Carpo er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. februar 2003, af Scott S. Sheppard, Brett J. Gladman, John J. Kavelaars, Jean-Marc Petit, Lynne Allen, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XLVII.

Se Planet og Carpo (måne)

Ceres (dværgplanet)

Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.

Se Planet og Ceres (dværgplanet)

Chaldene (måne)

Chaldene er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 26. november 2000, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.

Se Planet og Chaldene (måne)

Christian Heinrich Friedrich Peters

Christian Heinrich Friedrich Peters (f. 1813, d. 1890) var en danskfødt, tysk-amerikansk astronom, kendt for hans vidtspændende forskning og opdagelse af mange asteroider i asteroidbæltet og små planeter i Solkredsen.

Se Planet og Christian Heinrich Friedrich Peters

Cordelia (måne)

Cordelia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 20. januar 1986 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 7.

Se Planet og Cordelia (måne)

Coruscant

Coruscant er en fiktiv planet i Star Wars-universet.

Se Planet og Coruscant

Crash Team Racing

er et racerspil til PlayStation, lavet af Naughty Dog.

Se Planet og Crash Team Racing

Cressida (måne)

Cressida er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 9. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 3.

Se Planet og Cressida (måne)

Cupid (måne)

Cupid er en af planeten Uranus' måner.

Se Planet og Cupid (måne)

Cyllene (måne)

Cyllene er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, og den kendes også under betegnelsen Jupiter XLVIII.

Se Planet og Cyllene (måne)

Dafnis (måne)

Dafnis er en af planeten Saturns måner: Den kaldes også Saturn XXXV, og før den fik sit nuværende navn, havde den den midlertidige betegnelse S/2005 S 1.

Se Planet og Dafnis (måne)

Dagobah

Dagobah er et solsystem og en planet i Star Wars-universet.

Se Planet og Dagobah

Daisyworld

James Lovelock og Andrew Watson illustrerede i første omgang Gaia-hypotesen med Daisyworld (Margueritverden), som blev offentliggjort i en afhandling fra 1983.

Se Planet og Daisyworld

Darwinisme

Charles Darwin i 1868. Darwinisme, også kaldet Darwinistisk teori, er en videnskabelig teori om biologisk evolution, der blev udviklet af den engelske naturalist Charles Darwin og andre.

Se Planet og Darwinisme

Dødsstjernen

Dødsstjernen er en type rumstation, der optræder i Star Wars-universet af George Lucas.

Se Planet og Dødsstjernen

Deimos (måne)

Deimos er en måne i kredsløb om planeten Mars.

Se Planet og Deimos (måne)

Deklination (astronomi)

Deklination (δ) er den ene af de to vinkler der indgår i en positionsangivelse på himmelkuglen.

Se Planet og Deklination (astronomi)

Den bevægede jord

Den bevægede jord er en dansk dokumentarfilm fra 2009 med instruktion og manuskript af Lars Becker-Larsen.

Se Planet og Den bevægede jord

Den guddommelige Komedie

alt.

Se Planet og Den guddommelige Komedie

Den sorte død

Folk begraver ofre for den sorte død. "Gilles le Muisits krønike" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Den sorte død var en pandemi af historisk pest i midten af 1300-tallet.

Se Planet og Den sorte død

Desdemona (måne)

Desdemona er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 6.

Se Planet og Desdemona (måne)

Despina (måne)

Despina er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 28. juli 1989 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 3.

Se Planet og Despina (måne)

Differentiel rotation

Differentiel rotation (eller superrotation) betegner det forhold, at vinkelhastigheden af et roterende legeme eller system er forskellig, alt efter hvor langt et betragtet punkt er fjernet fra rotationsaksen, dvs.

Se Planet og Differentiel rotation

Dione (måne)

Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.

Se Planet og Dione (måne)

Dobbeltplanet

Da Jordens og Månens barycenter befinder sig under Jordens overflade, bliver dette planetsystem uformelt betegnet som et planet-satellit system. Dobbeltplanet er en uformel betegnelse for et planetsystem, en måne er så stor i forhold til den planet, den kredser om, at den kan opfattes som en planet i sig selv.

Se Planet og Dobbeltplanet

Dobbeltstjerne

En dobbeltstjerne er en gruppe af to (eller flere, trods navnet) stjerner, som af den indbyrdes tyngdekraft holdes fast i lukkede banekredsløb om hinanden, ganske som Jorden og de andre planeter er bundet i kredsløb om Solen.

Se Planet og Dobbeltstjerne

Dorsum

riller langs dets venstre side. En dorsum (fra latin ryg, i flertal dorsa) er en lav, slynget højderyg, som befinder sig på overfladen af en måne eller en planet.

Se Planet og Dorsum

Drabant (astronomi)

En drabant er et objekt (f.eks. måne eller satellit) i kredsløb om en planet eller en dværgplanet.

Se Planet og Drabant (astronomi)

Drakes ligning

Drakes ligning blev fremsat i 1961 af den amerikanske astronom og kosmolog Frank D. Drake (f. 1930).

Se Planet og Drakes ligning

Dværgplanet

Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.

Se Planet og Dværgplanet

Edmond Halley

Sir Edmond Halley (født 8. november 1656, død 14. januar 1742) var en engelsk astronom, geofysiker, matematiker, meteorolog og fysiker.

Se Planet og Edmond Halley

Efemeride

Titelbladet fra ''Ephimeris'', den første græske avis, der blev trykt i Wien the first Greek newspaper, printed in Vienna from 1790 to 1797. En efemeride (fra græsk ἐφήμερος, ephēmérios "på dagen", fra epí: "på" og hēméra: Dag, dagbog, hvoraf dansk efemer eller efemerisk om noget forbigående, tilfældigt, uden varig værdi, betydningsløst) er en tabel, som primært angiver værdier for positionen af et bevægende astronomisk objekt på himmelkuglen på et bestemt tidspunkt eller til bestemte tidspunkter.

Se Planet og Efemeride

Ekliptika

Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.

Se Planet og Ekliptika

Ekliptiske koordinatsystem

Det ekliptiske koordinatsystem er det af himmelrummets koordinatsystemer, der benytter ekliptika som sit grundplan.

Se Planet og Ekliptiske koordinatsystem

Elara (måne)

Elara er en af planeten Jupiters måner.

Se Planet og Elara (måne)

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Planet og Elektron

Elia Millosevich

Elia Filippo Francesco Giuseppe Maria Millosevich (født 5. september 1848 i Venedig, død 5. december 1919 i Rom) var en italiensk astronom.

Se Planet og Elia Millosevich

Ellipsoide

En ellipsoide er en lukket flade i et 3-dimensionalt rum.

Se Planet og Ellipsoide

Elverfolket (tegneserie)

Elverfolket (Elfquest) er en tegneserie skabt af Wendy og Richard Pini i 1978.

Se Planet og Elverfolket (tegneserie)

Enceladus (måne)

Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.

Se Planet og Enceladus (måne)

Energioverførsel

I dag benyttes højspændingsmaster blandt andet til overførsel af elektricitet. Energioverførsel eller energitransmission er øjeblikkelig overførsel af energi fra, hvor det er blevet genereret til et andet sted, hvor det benyttes til at udføre arbejde.

Se Planet og Energioverførsel

Epicykel

En epicykel er en cirkelbevægelse omkring et punkt som på sin side bevæger sig langs periferien på en anden, sædvanligvis større, cirkel.

Se Planet og Epicykel

Epimetheus (flertydig)

Epimetheus er benævnelsen for flere ting.

Se Planet og Epimetheus (flertydig)

Epimetheus (måne)

Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).

Se Planet og Epimetheus (måne)

Erinome (måne)

Erinome er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000, af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, ledet af Scott S. Sheppard.

Se Planet og Erinome (måne)

Erriapo (måne)

Erriapo er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse & S/2000 S 10.

Se Planet og Erriapo (måne)

Euanthe (måne)

Euanthe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 11. december 2001, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XXXIII.

Se Planet og Euanthe (måne)

Eukelade (måne)

Eukelade er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. februar 2003 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, og kendes også under betegnelsen Jupiter XLVII.

Se Planet og Eukelade (måne)

Eupheme (måne)

Eupheme (tidligere S/2003 J 3) er en af planeten Jupiters måner.

Se Planet og Eupheme (måne)

Euporie (måne)

Euporie er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 11. december 2001 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XXXIV.

Se Planet og Euporie (måne)

Europa (måne)

Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.

Se Planet og Europa (måne)

European Extremely Large Telescope

European Extremely Large Telescope (E-ELT) bliver det indtil nu største teleskop på Jorden, og er under opførrelse på bjerget Cerro Armazones i Atacamaørkenen i Chile i en højde på 3.060 moh. Byggeriet påbegyndtes d. 27.

Se Planet og European Extremely Large Telescope

Eurydome (måne)

Eurydome er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. december 2001 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet, under ledelse af Scott S. Sheppard.

Se Planet og Eurydome (måne)

Excentricitet (astronomi)

Animation, der illustrerer excentriciteten af fem forskellige himmellegemers omløbsbane. Rød: 0,0, grøn:0,2, lyseblå: 0,4, gul: 0,6 og cyklame:0,8 Excentricitet er i astronomi et mål for langstraktheden/ fladtryktheden af en planets bane om en sol/stjerne.

Se Planet og Excentricitet (astronomi)

Exoplanet

Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.

Se Planet og Exoplanet

Farbauti

Farbauti er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ved hjælp af observationer som et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard havde foretaget i tiden fra 12. december 2004 til 9. marts året efter.

Se Planet og Farbauti

Fenrir

Fenrir er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 13. december 2004, og den 5. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 16.

Se Planet og Fenrir

Ferdinand (måne)

Ferdinand, tidligere S/2001 U 2, er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. august 2001 af Matthew J. Holman, John J. Kavelaars, Dan Milisavljevic og Brett J. Gladman.

Se Planet og Ferdinand (måne)

Fermis paradoks

En grafisk fremstilling af Arecibo-budskabet, menneskedhedens første forsøg på at kommunikere med fremmede civilisationer via radiobølger. Fermis paradoks er den tilsyneladende modsætning mellem den logisk set høje sandsynlighed for, at der findes udenjordiske civilisationer og manglende beviser for, eller kontakt med, sådanne civilisationer.

Se Planet og Fermis paradoks

Fiksstjerne

Betegnelsen fiksstjerne hentyder til at stjernerne i modsætning til planeterne er "fastsiddende", det vil sige, at deres bevægelse er for langsom til at kunne måles uden avancerede hjælpemidler.

Se Planet og Fiksstjerne

Fistful of Power

Fistful of Power er minaturefigurer skabt af legetøjsselskabet Moose.

Se Planet og Fistful of Power

Fladtrykthed

En kugles fladtrykthed er et udtryk for, hvor meget den afviger fra en sædvanlige kugle (altså en ellipsoide, hvor alle tre akser er lige lange kaldet en rotationsellipsoid) og i stedet har en kortere akse på den ene led.

Se Planet og Fladtrykthed

Fornjot

Fornjot er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ved hjælp af observationer som et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard havde foretaget i tiden fra 12. december 2004 til 11. marts året efter, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 8.

Se Planet og Fornjot

Fossa (exogeologi)

Cerberus Fossae på Mars (Foto: NASA) Fossa er betegnelsen for en lang, smal sænkning på et himmellegeme som en planet eller en måne.

Se Planet og Fossa (exogeologi)

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Planet og Fotosyntese

Francisco (måne)

Francisco er en af planeten Uranus' måner.

Se Planet og Francisco (måne)

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Planet og Fysik

G-stjerne

En G-stjerne er en astronomisk betegnelse for en stjerne af omtrent samme størrelse og med samme temperatur som solen.

Se Planet og G-stjerne

Galakserotation

Illustration af spiralgalaksen Mælkevejen der roterer om et sort hul i centrum. Vores stjerne Solen/Solsystemet ligger i spiralarmen Orion Arm/Orion Spur. Solens kredsløb varer 250 millioner år, de stjerner der ligger tættest på centrum har et hurtigere kredsløb, solen ligger i den ydre del af galakesen.

Se Planet og Galakserotation

Galatea (måne)

Galatea er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 28. juli 1989 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 4.

Se Planet og Galatea (måne)

Galileis faldlov

Astronauten David Randolph Scott tester Galileis faldlov på Månen, hvor luftmodstanden er meget lille. Galileis faldlov er en simpel model for det frie fald.

Se Planet og Galileis faldlov

Galileiske måner

Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.

Se Planet og Galileiske måner

Gaskæmpe

Oppefra: Neptun, Uranus, Saturn og Jupiter. En gaskæmpe (også gasplanet eller joviansk planet) er en type planet der, modsat Jorden, ikke har nogen fast overflade.

Se Planet og Gaskæmpe

Generel relativitetsteori

Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.

Se Planet og Generel relativitetsteori

Geocentriske verdensbillede

Geocentrisk betyder "med Jorden som centrum" (gaios, jorden).

Se Planet og Geocentriske verdensbillede

Geokemi

Geokemi er videnskaben om den kemiske sammensætning af geologiske forekomster på Jorden og andre planeter.

Se Planet og Geokemi

Geonosis

Geonosis er en planet i Star Wars.

Se Planet og Geonosis

Giordano Bruno

Giordano Bruno (født 1548, død 17. februar 1600) var en italiensk filosof og digter.

Se Planet og Giordano Bruno

Gliese 581

Gliese 581 er en rød dværgstjerne af spektralklassen M3V.

Se Planet og Gliese 581

Gliese 581 c

Kunstnerisk gengivelse af, hvorledes planetsystemet om Gliese 581 kan se ud. Gliese 581 c (i forgrunden af billedet) har omløb om stjernen på 13 dage. Gliese 581 c eller Gl 581 c er en exoplanet, der er i kredsløb om den røde dværgstjerne Gliese 581.

Se Planet og Gliese 581 c

Gliese 581 g

Sammenligning med Jordens kredsløb i Solsystemet og "Gliese 581 g"s kredsløb om dværgstjernen "Gliese 581" Gliese 581 g var tidligere en formodet planet i kredsløb om stjernen Gliese 581, der befinder sig 20,5 lysår fra Jorden i stjernebilledet Vægten.

Se Planet og Gliese 581 g

Globus

Denne Globus står i Silkeborg.Globus. En globus er et kort over verden anbragt på en kugle.

Se Planet og Globus

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Se Planet og Gravitation

Gravitationel slynge

En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.

Se Planet og Gravitationel slynge

Gravitationsbølge

Måling af gravitationsbølger. Todimensionel fremstilling af gravitationsbølger, som dannes af to neutronstjerner som kredser om hinanden. Gravitationsbølger eller gravitationel stråling er ifølge den generelle relativitetsteori energi, som forplanter sig udad fra en kilde i en bølgeform med lysets hastighed.

Se Planet og Gravitationsbølge

Greyhawk

World of Greyhawk, eller blot Greyhawk, er et fantasyunivers til rollespillet Dungeons & Dragons.

Se Planet og Greyhawk

Halimedes

Halimedes er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 14. august 2002 af et hold astronomer under ledelse af Matthew J. Holman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2002 N 1.

Se Planet og Halimedes

Halve storakse og halve lilleakse

Den halve storakse (''a'') og den halve lilleakse (''b'') i en ellipse Hyperbel: Halvakser ''a'', (imaginær) ''b'', linear excentricitet ''c'', semi latus rectum ''p''. Den halve storakse er et matematisk udtryk for den halve del af den største diameter i en ellipse.

Se Planet og Halve storakse og halve lilleakse

Hans August Larsen

Hans August Larsen, kendt som Himmelmesteren fra Sandby af Heidi Pfeffer, 30.

Se Planet og Hans August Larsen

Harpalyke (måne)

Harpalyke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.

Se Planet og Harpalyke (måne)

Hati

Hati er betegnelsen for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 11. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 14.

Se Planet og Hati

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Planet og Hav

Hayden Planetarium

Hayden Planetarium om natten, 2003 Cosmic Pathway og Scales of the Universe-udstilling Scales of the Universe-udstilling, 2004 Hayden Planetarium er et offentligt planetarium i USA, som er en del af Rose Center for Earth and Space på American Museum of Natural History i New York City.

Se Planet og Hayden Planetarium

HD 10180

Animation af planetsystemet omkring den sollignende stjerne HD 10180 HD 10180 er en sollignende stjerne, som ligger 127 lysår væk fra vores solsystem, i den sydlige konstellation Lille Søslange.

Se Planet og HD 10180

Hegemone (måne)

Hegemone er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. februar 2003 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, og den kendes også under betegnelsen Jupiter XXXIX.

Se Planet og Hegemone (måne)

Heinrich Schwabe

Samuel Heinrich Schwabe (født 25. oktober 1789 i Dessau, død 11. april 1875 samme sted) var en tysk astronom og botaniker.

Se Planet og Heinrich Schwabe

Helene (måne)

Helene er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 1. marts 1980 af Pierre Laques og Jean Lecacheux, som observerede den fra Pic du Midi-observatoriet.

Se Planet og Helene (måne)

Helike (måne)

Helike er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, under ledelse af Scott S. Sheppard.

Se Planet og Helike (måne)

Hermes

græsk original fra ca. 430 f.Kr. Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk mytologi.

Se Planet og Hermes

Hermippe (måne)

Hermippe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. december 2001 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XXX.

Se Planet og Hermippe (måne)

Hill-sfære

Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.

Se Planet og Hill-sfære

Himalia (måne)

Himalia er en af planeten Jupiters måner: Den blev første gang set den 3. december 1904 af Charles Dillon Perrine, som observerede den fra Lick-observatoriet.

Se Planet og Himalia (måne)

Himalia-gruppen

Himalia-gruppen er en gruppe af planeten Jupiters måner med temmelig ens omløbsbaner.

Se Planet og Himalia-gruppen

Himmel

Et lille udsnit af himlen med nogle "små" skyer. Himlen bliver ofte defineret som det sted en person ser, når vedkommende ser op fra jorden (med himmellegemer som f.eks.: Solen, månen og stjernerne – og skyer).

Se Planet og Himmel

Himmellegeme

Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..

Se Planet og Himmellegeme

Himmelmekanik

Himmelmekanik, også kaldet celest mekanik, orbitalmekanik eller kredsløbsmekanik, astromekanik, eller astrodynamik, er en disciplin under den klassiske mekanik, som formelt beskæftiger sig med himmellegemernes bevægelser, om end dens principper og formler finder anvendelse på alt hvad der færdes i universet, herunder menneskeskabte rumfartøjer.

Se Planet og Himmelmekanik

Hogwarts

Katedralen i Durham, som er en af de bygninger, der bruges som kulisse for Hogwarts i filmene om Harry Potter. Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab, normalt omtalt som Hogwarts, er en fiktiv skole, der findes i J.K. Rowlings romanserie om Harry Potter.

Se Planet og Hogwarts

Hohmann-bane

En Hohmann-bane er en af de mest brændstofbesparende, men samtidig også den langsomste "rejserute" for et rumfartøj, som skal rejse mellem to (omtrent) cirkel-formede omløbsbaner omkring det samme centrale himmellegeme.

Se Planet og Hohmann-bane

Homøostase

Cykling er et godt eksempel på homøostase. Se, hvordan cyklisten til venstre genskaber balancen ved at læne kroppen lidt til venstre, mens han vrider forhjulet en smule til højre. Kunsten - som alle cyklister måtte lære - er at undgå ''for'' voldsomme, negative feedback-justeringer, som blot vil medføre, at man vælter til den modsatte side.

Se Planet og Homøostase

Homograf

Engelsk skema over forskellige overtyper. Homografer er ord, der staves ens, men har forskellige betydninger og eventuelt, men ikke nødvendigvis, forskellige udtaler.

Se Planet og Homograf

Horoskop

Radix-Horoskop. Klik for stort foto Den almene opfattelse af astrologien ser et horoskop som en fuldstændig beskrivelse af et menneskes liv og personlighed på grundlag af udseendet af stjernehimmelen på det tidspunkt for personen blev født.

Se Planet og Horoskop

Hoth

Hoth er en planet i Star Wars-universet.

Se Planet og Hoth

Hubble Deep Field

Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.

Se Planet og Hubble Deep Field

Hubble-rumteleskopet

Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.

Se Planet og Hubble-rumteleskopet

Hugo Gyldén

Johan August Hugo Gyldén (født 29. maj 1841 i Helsingfors, død 9. november 1896 i Stockholm) var en svensk astronom, søn af Nils Abraham Gyldén, far til Olof Gyldén.

Se Planet og Hugo Gyldén

Hugo von Zeipel

Edvard Hugo von Zeipel (8. februar 1873 i Österhaninge - 8. juni 1959 i Uppsala) var en svensk astronom.

Se Planet og Hugo von Zeipel

Hydrostatisk ligevægt

Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.

Se Planet og Hydrostatisk ligevægt

Hydrotermisk væld

Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''.

Se Planet og Hydrotermisk væld

Hyperion (måne)

Hyperion er planeten Saturns ottendestørste måne, og kendes også under betegnelsen Saturn VII (VII er romertallet for 7).

Se Planet og Hyperion (måne)

Iapetus (måne)

Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.

Se Planet og Iapetus (måne)

Ijiraq (måne)

Ijiraq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000, af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 6.

Se Planet og Ijiraq (måne)

Inerti

Inerti er et fænomen inden for fysikken og betyder egentlig træghed (latin: iners.

Se Planet og Inerti

InSight

InSight Lander. Illustration af ''Insight'' i arbejde på Mars. Insight, stiliseret som InSight, er en Marssonde fremstillet i 2010'erne, som oprindeligt var planlagt at skulle opsendes i marts 2016.

Se Planet og InSight

Internationale Astronomiske Union

Fra den 26. generalforsamling i IAU Den Internationale Astronomiske Union (IAU) forener de nationale astronomiske foreninger fra hele verden.

Se Planet og Internationale Astronomiske Union

Interplanetarisk internet

Interplanetarisk internet (IPN) er, som navnet antyder, et trådløst netværk mellem planeter.

Se Planet og Interplanetarisk internet

Interplanetarisk rejse

En interplanetarisk rejse er hvor et objekt f.eks.

Se Planet og Interplanetarisk rejse

Iokaste (måne)

Iokaste er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.

Se Planet og Iokaste (måne)

Iridonia

Iridonia er en planet i Star Wars-universet.

Se Planet og Iridonia

Isaac Newton

Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.

Se Planet og Isaac Newton

Isonoe (måne)

Isonoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, under ledelse af Scott S. Sheppard.

Se Planet og Isonoe (måne)

James Bradley

James Bradley (født 3. marts 1692 i Sherborne i Gloucestershire, død 13. juli 1762 i Chalford) var en engelsk astronom.

Se Planet og James Bradley

Janus

Janus kan hentyde til flere artikler.

Se Planet og Janus

Janus (måne)

Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).

Se Planet og Janus (måne)

Jar Jar Binks

Cosplay af Jar Jar Binks Jar Jar Binks er en person i Star Wars-universet.

Se Planet og Jar Jar Binks

Jérôme Eugène Coggia

Jérôme Eugène Coggia (født 23. februar 1849 i Ajaccio, død 15. januar 1919) var en fransk astronom.

Se Planet og Jérôme Eugène Coggia

Jean Abraham Chrétien Oudemans

Jean Abraham Chrêtien Oudemans (født 16. december 1827 i Amsterdam, død 14. december 1906 i Utrecht) var en hollandsk astronom.

Se Planet og Jean Abraham Chrétien Oudemans

Jens Fredrik Schroeter

Jens Fredrik Wilhelm Schroeter (født 21. maj 1857 i Kristiania, død 27. april 1927 sammesteds) var en norsk astronom.

Se Planet og Jens Fredrik Schroeter

Johann Hieronymus Schröter

Johann Hieronymus Schröter (født 30. august 1745 i Erfurt, død 29. august 1816 i Lilienthal) var en tysk amatørastronom.

Se Planet og Johann Hieronymus Schröter

Johann Palisa

Johann Palisa (født 6. december 1848 i Troppau, død 2. maj 1925 i Wien) var en østrigsk astronom.

Se Planet og Johann Palisa

John Couch Adams

John Couch Adams FRS (født 5. juni 1819 i Laneast, nær Launceston i Cornwall, død 21. januar 1892 i Cambridge) var en britisk matematiker og astronom.

Se Planet og John Couch Adams

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Planet og Jord

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Planet og Jorden

Jordens alder

Jorden set fra Apollo 17 Moderne geologer og geofysikere fastsætter Jordens alder til at være omkring 4,54 milliarder år Denne alder er blevet bestemt ved radiometrisk datering af meteoritmateriale og stemmer overens med alderen på de ældste kendte klipper på Jorden og Månen.

Se Planet og Jordens alder

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Planet og Jordens historie

Jordens kredsløb

Jordbane er den elliptiske figur hvormed vores planet bevæger sig omkring solen.

Se Planet og Jordens kredsløb

Jordisk

Jordisk har flere betydninger.

Se Planet og Jordisk

Jordlignende planet

En kunstners illustration af Kepler-22b, en hypotetisk jordlignende planet i omløb om en sollignende stjerne, 600 lysår væk fra Jorden. En jordlignende planet er et himmellegeme (planet eller måne) som har naturforhold, der minder om Jordens og som dermed kan indebære en mulighed for at finde udenjordisk liv.

Se Planet og Jordlignende planet

Joseph Epping

Joseph Epping (født 1. december 1835 i Bevergern ved Ems, død 22. august 1894 i Exaeten) var en tysk astronom og assyriolog.

Se Planet og Joseph Epping

Juliet (måne)

Juliet er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 3. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 2.

Se Planet og Juliet (måne)

Julius Schmidt

Johann Friedrich Julius Schmidt (født 26. oktober 1825 i Eutin, død 20. februar 1884 i Athen) var en tysk astronom.

Se Planet og Julius Schmidt

Jupiters atmosfære

Jupiter Jupiters atmosfære er den største atmosfære blandt planeterne i Solsystemet.

Se Planet og Jupiters atmosfære

Jupiters måner

Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.

Se Planet og Jupiters måner

Kale (måne)

Kale er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. december 2001 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard,og kendes også under betegnelsen Jupiter XXXVII.

Se Planet og Kale (måne)

Kallichore (måne)

Kallichore er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, og den kendes også under betegnelsen Jupiter XLIV.

Se Planet og Kallichore (måne)

Kalyke (måne)

Kalyke er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet.

Se Planet og Kalyke (måne)

Kamino

Kamino er en planet i Star Wars-universet.

Se Planet og Kamino

Kanal (flertydig)

Kanal kan henvise til flere artikler.

Se Planet og Kanal (flertydig)

Kavli-prisen

Kavliprisen er en videnskabspris som uddeles hvert andet år i Oslo i de tre områder astrofysik, nanovidenskab og neurovidenskab.

Se Planet og Kavli-prisen

Kepler-186f

beboelige zone. (''Kunstnerisk illustration, 17. april 2014''.) Kepler-186f er en exoplanet, som er i kredsløb om den røde dværg Kepler-186, ca.

Se Planet og Kepler-186f

Keplers love

brændpunkter. Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler.

Se Planet og Keplers love

Kirsan Iljumsjinov

Kirsan Nikolajevitj Iljumsjinov (Кирсáн Николáевич Илюмжинов,; født den 5. april 1962 i Elista) er en kalmykisk/russisk multimillionær og politiker.

Se Planet og Kirsan Iljumsjinov

Kiviuq (måne)

Kiviuq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 7. august 2000 af Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 5.

Se Planet og Kiviuq (måne)

Klassisk mekanik

Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.

Se Planet og Klassisk mekanik

Klippeplanet

Mars i skalatro størrelsesforhold. En klippeplanet (også kaldet stenplanet, terrestrisk planet eller jordplanet), er en planet, som har en fast overflade, der overvejende består af silikatbjergarter.

Se Planet og Klippeplanet

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se Planet og Kobber

Kong Salomons Nøgle (Clavicula Salomonis)

Kong Salomons Nøgle (lat. Clavicula Salomonis) er en magisk grimoire, der tilskrives kong Salomon.

Se Planet og Kong Salomons Nøgle (Clavicula Salomonis)

Kopernikanske system

Kopernikus' heliocentriske model fra værket ''De revolutionibus orbium coelestium''. Det kopernikanske system eller verdensbillede er en heliocentrisk model for Solsystemet og universet fremsat af Nicolaus Kopernikus i 1543.

Se Planet og Kopernikanske system

Kore

Kore har flere betydninger.

Se Planet og Kore

Kore (måne)

Kore er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. februar 2003 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.

Se Planet og Kore (måne)

Kosmisk støv

Kosmisk støv er en variant af støv, der består af partikler i verdensrummet, i størrelsen fra få molekyler til 0,1 mm.

Se Planet og Kosmisk støv

Krater

Et krater er oftest en cirkelformet sænkning eller lavning på overfladen af planeter, måner, småplaneter eller andre himmellegemer, men kan henvise til flere artikler.

Se Planet og Krater

KStars

KStars er et grafisk planetarie-applikationsprogram som er en del af KDE-skrivebordsmiljøet.

Se Planet og KStars

Kuiperbæltet

Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.

Se Planet og Kuiperbæltet

Kvark (fysik)

Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.

Se Planet og Kvark (fysik)

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Planet og Kvælstof

Kvistgang

En kvistgænger, fra en 18. århundredes fransk bog om folketro. Ønskekvist. L-formet ønskekvistpinde. Hans Smidth, ''Mand, der viser vand'', udateret, Ribe Kunstmuseum. Kvistgang, vandvisning, er en udøvelse som en vandsøger, metalsøger, kvistgænger eller jordstrålemåler siger, tillader dem at finde skjulte brønde, begravet metal, ædelstene og andre objekter, såvel som jordstråler uden anvendelse af videnskabeligt udstyr.

Se Planet og Kvistgang

Laomedeia

Laomedeia er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 13. august 2002 af et hold astronomer under ledelse af Matthew J. Holman.

Se Planet og Laomedeia

Larissa (måne)

Larissa er en af planeten Neptuns måner.

Se Planet og Larissa (måne)

Leda (måne)

Leda er en af planeten Jupiters måner: Den hører til Himalia-gruppen, en underinddeling af Jupitermåner med omløbsbaner der ligner Himalias.

Se Planet og Leda (måne)

Lego DOTS

Lego Dots er en produktlinje produceret af den danske legetøjskoncern LEGO, der blev introduceret i 2020.

Se Planet og Lego DOTS

Libration

Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme.

Se Planet og Libration

Lipót Schulhof

Lipót (eller Léopold) Schulhof (født 12. marts 1847 i Baja i Ungarn, død 10. oktober 1921 i Paris) var en fransk astronom.

Se Planet og Lipót Schulhof

Loge (måne)

Loge er en af planeten Saturn' måner: Den blev opdaget den 26. juni 2006 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Jan Kleyna og Brian G. Marsden, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2006 S 5.

Se Planet og Loge (måne)

Lollipop (Candyman)

"Lollipop (Candyman)" er den 6.

Se Planet og Lollipop (Candyman)

Lukian

Lukian som eftertiden har tænkt sig ham. Lu'kian (græsk: Λουκιανός, latin: Lūciānus) var en græsk satirisk forfatter, født omkr.

Se Planet og Lukian

Lysithea (måne)

Lysithea er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget den 6. juli 1938 fra Mount Wilson-observatoriet af Seth Barnes Nicholson.

Se Planet og Lysithea (måne)

Mab (måne)

Mab er en af planeten Uranus' måner.

Se Planet og Mab (måne)

Magisk kvadrat

Magiske kvadrater er et logisk spil, som går ud på, at udfylde et kvadrat med n rækker og n søjler, med tallene fra 1 til n².

Se Planet og Magisk kvadrat

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Se Planet og Mars (planet)

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.

Se Planet og Matematik

Måne

En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.

Se Planet og Måne

Måne (flertydig)

Måne har flere betydninger.

Se Planet og Måne (flertydig)

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Planet og Månen

Månens geologi

Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.

Se Planet og Månens geologi

Mössbauerspektroskopi

Mössbauerspektroskopi er en fysisk metode til identifikation af kemiske forbindelser, fortrinsvis jernforbindelser, som bygger på mössbauereffekten: at gammastråling kan emitteres og absorberes uden rekyl hvis de involverede kerner sidder i et fast stof.

Se Planet og Mössbauerspektroskopi

Megaclite (måne)

Megaclite er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 25. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.

Se Planet og Megaclite (måne)

Menneskeskabt drivhuseffekt

Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.

Se Planet og Menneskeskabt drivhuseffekt

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Se Planet og Merkur (planet)

Merkurpassage

Merkurpassage 8. november, 2006 med solpletterne nr. 921, 922, and 923 En Merkurpassage er det fænomen, at planeten Merkur passerer ind "foran" Solen, set fra Jorden.

Se Planet og Merkurpassage

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Se Planet og Meteoritnedslag

Methone (måne)

Methone er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 2004 ved hjælp af rumsonden Cassini, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2004 S 1.

Se Planet og Methone (måne)

Metis (måne)

Metis er den af planeten Jupiters kendte måner, der er tættest på Jupiter.

Se Planet og Metis (måne)

Mike Brown

Mike Brown er en amerikansk professor I planet-astronomi fra Caltech i Californien.

Se Planet og Mike Brown

Mimas (måne)

Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.

Se Planet og Mimas (måne)

Miranda (måne)

Miranda er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 16. februar 1948 af Gerard P. Kuiper, og har navn efter Prosperos datter i William Shakespeares skuespil The Tempest.

Se Planet og Miranda (måne)

Mneme (måne)

Mneme er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af Brett J. Gladman, John J Kavelaars, Jean-Marc Petit, Lynne Allen, Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XL.

Se Planet og Mneme (måne)

Molybdæn

Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.

Se Planet og Molybdæn

Mount John University Observatory

Observatoriebygningen, der huser 1,8 meter MOA-teleskopet til undersøgelse af mørkt stof Mount John University Observatory er New Zealands primære astronomiske observatorium.

Se Planet og Mount John University Observatory

Mundilfare (måne)

Mundilfare er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 9.

Se Planet og Mundilfare (måne)

Mustafar

Mustafar er en planet i Star Wars-universet.

Se Planet og Mustafar

Naboo

Oversigt over de fiktive planeter i Star Wars universet Naboo er en planet i Star Wars-universet.

Se Planet og Naboo

Naiad (måne)

Naiad er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 18. september 1989 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2 – i øvrigt som den sidste måne Voyager 2 observerede.

Se Planet og Naiad (måne)

Narvi (måne)

Narvi er en af planeten Saturns måner.

Se Planet og Narvi (måne)

NASA

Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.

Se Planet og NASA

NASA World Wind

NASA World Wind er en open-source (udgivet under NOSA-licens) virtuel globus først udviklet af NASA i 2003 til brug på personlige computere og derefter videreudviklet med open source-fællesskabet siden 2004.

Se Planet og NASA World Wind

Natur

Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.

Se Planet og Natur

Nærum Gymnasium

Nærum Gymnasium eller NAG (oprindelig Nærum Amtsgymnasium indtil strukturreformen) er et alment gymnasium fra 2003 beliggende i forstaden Nærum i Rudersdal Kommune nord for København.

Se Planet og Nærum Gymnasium

Nedslagskrater

Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.

Se Planet og Nedslagskrater

Neil deGrasse Tyson

Tyson på NASA Advisory Council i Washington D.C., november 2005. Neil deGrasse Tyson (født 5. oktober 1958 i Manhattan, New York City i USA), er en amerikansk astrofysiker.

Se Planet og Neil deGrasse Tyson

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Se Planet og Neon

Neptun

Neptun har flere betydninger.

Se Planet og Neptun

Neptun (planet)

3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.

Se Planet og Neptun (planet)

Neptuns måner

Neptuns indre måner i kredsløb om planeten Planeten Neptun har pr. 2005 14 kendte måner.

Se Planet og Neptuns måner

Nereid

Nereid er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 1. maj 1949 af Gerard P. Kuiper.

Se Planet og Nereid

Nergal

Nergal afbildet i den hittitiske klippehelligdom Yazılıkaya. Nergal (sumerisk: 𒀭𒄊𒀕𒃲 dKIŠ.UNU eller dGÌR-UNUG-GAL; hebraisk: נֵרְגַל, moderne hebraisk: Nergal, tiberisk: Nērgal; aramæisk: ܢܸܪܓܲܠ; latin: Nirgal) var en gud, der blev tilbedt i Mesopotamien (Akkad, Assyrien og Babylonien), gift med Ereshkigal, underverdenens gudinde.

Se Planet og Nergal

Neso

Neso er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 14. august 2002 af et hold astronomer under ledelse af Matthew J. Holman og fik det midlertidige navn S/2002 N 4.

Se Planet og Neso

Newtonsk gravitation

To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.

Se Planet og Newtonsk gravitation

Nicolaus Kopernikus

Nicolaus Kopernikus (Niklas Koppernigk / Nikolaus Kopernikus, Mikołaj Kopernik; født 19. februar 1473 i Toruń, Kongeriget Polen, død 24. maj 1543 i Frauenburg, Det kongelige Preussen) var en polsk embedsmand, astronom og læge.

Se Planet og Nicolaus Kopernikus

Niels Klims underjordiske Rejse

Titelside. Indbygger i Martinia med paryk Illustration fra førsteudgaven 1741 Dom over den døde indbygger fra Potu. Illustration stukket af Clemens efter tegning af Abildgaard, fra Jens Baggesens danske udgave fra 1789 Niels Klims underjordiske Rejse er en satirisk roman fra 1741 af Ludvig Holberg.

Se Planet og Niels Klims underjordiske Rejse

No Man's Sky

No Man's Sky er et science-fiction-computerspil med first-person mode, der er sat i et ekstremt stort univers, der indeholder over 18 trillioner (1,8×1019) unikke planeter (18.446.744.073.709.551.616 planeter), visse inklusive tilsvarende unikke livsformer, og et eget periodisk system indeholdende såvel grundstoffer kendt fra den virkelige verden som fiktive grundstoffer.

Se Planet og No Man's Sky

Oberon (måne)

Oberon er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.

Se Planet og Oberon (måne)

OGame

OGame er et internetbaseret science fiction strategi-, krigs- og handels-spil.

Se Planet og OGame

Omløbsbane

To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.

Se Planet og Omløbsbane

Omløbstid

I astronomisk terminologi er omløbstid den tid det tager et himmellegeme (typisk en planet eller måne) eller et rumfartøj at kredse én gang omkring det legeme det er i kredsløb om.

Se Planet og Omløbstid

Ophelia (måne)

Ophelia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 20. januar 1986 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 8.

Se Planet og Ophelia (måne)

Opportunity

Opportunity eller; Mer-1, MER-B, Mars Exploration Rover – B, er en af to robotter i NASAs nu afsluttede Mars Exploration Rovers-program, den anden robot er kaldtes Spirit.

Se Planet og Opportunity

Opposition (astronomi)

Opposition er et udtryk, som i astronomi og astrologi betyder, at et himmellegeme befinder sig på den modsatte side af himlen, når den betragtes fra et særligt sted (der sædvanligvis er Jorden).

Se Planet og Opposition (astronomi)

Orbiter Space Flight Simulator

Orbiter Space Flight Simulator, eller blot Orbiter, er et gratis program der simulerer rumfart med både realistiske rumfartøjer som f.eks.

Se Planet og Orbiter Space Flight Simulator

Orthosie (måne)

Orthosie er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 11. december 2001, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XXXV.

Se Planet og Orthosie (måne)

Ostekrigen på Mælkevejen

Ostekrigen på Mælkevejen er det fjerde PC spil i Bellini serien og er en forsættelse af Bellinis Bikini, spillet er lavet firmaet Savannah i 2000.

Se Planet og Ostekrigen på Mælkevejen

Paaliaq (måne)

Paaliaq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 2.

Se Planet og Paaliaq (måne)

Padmé Amidala

Padmé Amidala er en person i Star Wars-universet.

Se Planet og Padmé Amidala

Pallene (måne)

Pallene er en af planeten Saturns måner, og kendes også under betegnelsen Saturn XXXIII (XXXIII er romertallet for 33).

Se Planet og Pallene (måne)

Pan (flertydig)

Pan kan henvise til flere artikler.

Se Planet og Pan (flertydig)

Pan (måne)

Pan er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget af Mark R. Showalter den 16. juli 1990 da han undersøgte gamle billeder fra Voyager-rumsonderne.

Se Planet og Pan (måne)

Pandora (måne)

Pandora er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse 1980 S 26.

Se Planet og Pandora (måne)

Pasiphae (måne)

Pasiphae er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 27. januar 1908 af Philibert Jacques Melotte, og kendes også under betegnelsen Jupiter VIII.

Se Planet og Pasiphae (måne)

Pasiphae-gruppen

Månen Pasiphae, der har lagt navn til Pasiphae-gruppen Pasiphae-gruppen er en underinddeling af planeten Jupiters måner: Gruppen er opkaldt efter dens største medlem, månen Pasiphae, og omfatter 13 af de måner der færdes længst væk fra Jupiter.

Se Planet og Pasiphae-gruppen

Pasithee (måne)

Pasithee er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 11. december 2001 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XXXVIII.

Se Planet og Pasithee (måne)

Paul Guthnick

Paul Guthnick (født 12. januar 1879 i Hitdorf, død 6. september 1947 i Berlin) var en tysk astronom.

Se Planet og Paul Guthnick

Paul Spudis

Paul Spudis (født 1958, død 29. august 2018) var en amerikansk geolog og astronom, der især interesserede sig for geologiske aspekter af Månen og planeterne.

Se Planet og Paul Spudis

Perdita (måne)

Perdita er en af planeten Uranus' måner.

Se Planet og Perdita (måne)

Perihel og aphel

Eros (orange farve) omkring Solen (gul). Banernes perihel er markeret med grønne skiver og aphel med røde. To sorte prikker markerer baneellipsernes centre. Jordens bane er næsten cirkulær, så ellipsens centrum falder næsten sammen med Solens. Apsidelinjerne er stiplede.

Se Planet og Perihel og aphel

Perihelium

Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.

Se Planet og Perihelium

Perturbation

Perturbation (fra latin perturbatio (genitiv -onis), afledt af perturbare 'bringe i uorden/forstyrre') er et begreb fra især astronomien.

Se Planet og Perturbation

Phobos (måne)

Phobos er en af planeten Mars' to måner.

Se Planet og Phobos (måne)

Phoebe (måne)

Phoebe er planeten Saturns niendestørste måne: Den blev opdaget af William Henry Pickering den 17. marts 1899 på nogle fotografiske plader som DeLisle Stewart havde optaget i Chile den 16. august året før.

Se Planet og Phoebe (måne)

Pioneer 10

Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.

Se Planet og Pioneer 10

Planetarisk tåge

Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Se Planet og Planetarisk tåge

Planeter foreslået i religion og ufologi

Der er flere planeter eller himmellegemer hvis eksistens ikke er støttet af videnskabelig bevis, men som af og til tros på eksisterer af pseudovidenskabsfolk, konspirationsteoretikere eller visse religiøse grupper.

Se Planet og Planeter foreslået i religion og ufologi

Planetesimaler

Planetesimaler er mindre faste objekter, der findes i protoplanetariske skiver, som blev dannet ud fra en kæmpe interstellar sky.

Se Planet og Planetesimaler

Planetologi

Pluto, der engang var klassificeret som en planet, og en komet. Planetologi (eller planetarisk videnskab) er den gren af astronomien, der beskæftiger sig med det videnskabelige studium af planeter og måner – i særdeleshed de, der hører til Solsystemet – og planetsystemer, samt processerne, der danner dem.

Se Planet og Planetologi

Planetring

En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.

Se Planet og Planetring

Planetsystemer

ESOs Very Large Telescope. Exoplanetsystemer er planetsystemer om andre stjerner end vores egen sol.

Se Planet og Planetsystemer

Planetsystemets nomenklatur

Planetsystemets nomenklatur er for objekter i planetsystemet en benyttet nomenklatur, som har til formål entydigt at identificere formationer på overfladen af en planet, måne eller asteroide, så formationerne let kan lokaliseres, beskrives og diskuteres.

Se Planet og Planetsystemets nomenklatur

Pluto (dværgplanet)

Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.

Se Planet og Pluto (dværgplanet)

Pluto (tegneseriefigur)

En mand i Hongkong udklædt som Pluto Pluto er tegneseriefiguren Mickey Mouses hund i Walt Disneys tegnefilm og tegneserier.

Se Planet og Pluto (tegneseriefigur)

Plutonium

Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.

Se Planet og Plutonium

Pol (geografisk)

En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter (nord- og sydpolen).

Se Planet og Pol (geografisk)

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.

Se Planet og Polarlys

Polær iskappe

Mars, set gennem Hubbleteleskopet En polær iskappe eller polærkappe er en region af en planet, dværgplanet eller måne, der ligger ved høj breddegrad og er dækket i is.

Se Planet og Polær iskappe

Polydeuces (måne)

Polydeuces er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 21. oktober 2004 af et hold astronomer under ledelse af Carolyn C. Porco, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2004 S 5.

Se Planet og Polydeuces (måne)

Portia (måne)

Portia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 3. januar 1986 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 1.

Se Planet og Portia (måne)

Position

En given position kan bestemmes med en sekstant En position er det sted, hvor noget befinder sig.

Se Planet og Position

Praxidike (måne)

Praxidike er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 23. november 2000 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.

Se Planet og Praxidike (måne)

Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Se Planet og Prækambrium

Prometheus (måne)

Prometheus er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik den midlertidige betegnelse 1980 S 27, men i 1985 besluttede den Internationale Astronomiske Union at opkalde månen efter titanen Prometheus fra den græske mytologi.

Se Planet og Prometheus (måne)

Prospero (måne)

Prospero er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 18. juli 1999 af astrofysikeren Matthew J. Holman med flere, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1999 U 3.

Se Planet og Prospero (måne)

Proteus (måne)

Proteus er en af planeten Neptuns måner: Den blev første gang observeret indirekte den 24. maj 1981, da man så den blokere for lyset fra en fjern stjerne i baggrunden; ved den lejlighed fik månen den midlertidige betegnelse S/1981 N 1.

Se Planet og Proteus (måne)

Protoplanet

ESOs Very Large Telescope. Protoplaneter er store planetære embryoner, som bliver dannet gennem samlingen af stof, der er i kredsløb omkring unge stjerner.

Se Planet og Protoplanet

Psamathe (måne)

Psamathe er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 29. august 2003 af et hold astronomer under ledelse af David C. Jewitt, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2003 N 1.

Se Planet og Psamathe (måne)

PSO J318.5-22

PSO J318.5-22 er et ekstrasolart objekt og planetkandidat, der ikke ser ud til at være i omløb om en stjerne.

Se Planet og PSO J318.5-22

Ptolemæus

Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.

Se Planet og Ptolemæus

Puck (måne)

Puck er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 30. december 1985 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1985 U 1.

Se Planet og Puck (måne)

Quake 4

Quake 4 er det nyeste spil i ''Quake''-serien.

Se Planet og Quake 4

Racer og fraktioner i Warcraft

Racer og fraktioner i Warcraft beskriver de forskellige racer og fraktioner i Warcraft-universet udgivet af Blizzard Entertainment.

Se Planet og Racer og fraktioner i Warcraft

Radioteleskop

Parkes observatory, Australien Ooty radioteleskopet, Indien Jordens atmosfæres transmittans, dvs gennemskinnelighed for elektromagnetiske bølger Very Large Array i New Mexico, United States Et radioteleskop er en specialiseret radioantenne, der anvendes til at modtage radiobølger fra astronomiske radiokilder.

Se Planet og Radioteleskop

Rektascension

Rektascension, forkortet RA og betegnet med symbolet: α (alfa), er den ene af de to vinkler der indgår i koordinaterne til en position på himmelkuglen.

Se Planet og Rektascension

Resonans (fysik)

Resonans opstår, når et system udsættes for en påvirkning med en frekvens, som svarer til systemets egenfrekvens (til tider også kaldet resonansfrekvens eller naturlige frekvens).

Se Planet og Resonans (fysik)

Retrograd

Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.

Se Planet og Retrograd

Rhea (måne)

Rhea er planeten Saturns næststørste måne: Den blev opdaget den 23. december 1672 af Giovanni Domenico Cassini.

Se Planet og Rhea (måne)

Rigel

Rigel, også kendt som Beta Orionis, er den klareste stjerne i stjernebilledet Orion, og den syvendeklareste stjerne på hele nattehimlen med en visuel størrelsesklasse på 0,12.

Se Planet og Rigel

Robinsonade

En robinsonade betegner en litterær genre: en roman, som drejer sig om at klare sig alene, afsondret fra det samfund, man kommer fra.

Se Planet og Robinsonade

Rosalind (måne)

Rosalind er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. januar 1986 ud fra billeder taget af rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 4.

Se Planet og Rosalind (måne)

Rum

Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.

Se Planet og Rum

Rumfart

NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.

Se Planet og Rumfart

Rumforskning

Månelandingsmodulet under Apollo 11-missionen Rumforskning er betegnelsen for udforskningen af verdensrummet ved hjælp af balloner, raketter, satellitter og rumsonder.

Se Planet og Rumforskning

Rumkolonisering

En illustration af en koloni på planeten mars overflade, af NASA. Rumkolonisering (også kaldet rumkolonisation) er begrebet hvorom mennesker lever og bor udenfor jorden – f.eks.

Se Planet og Rumkolonisering

Rumsonde

Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.

Se Planet og Rumsonde

Rumsonder

Denne liste har som formål at inkludere alle individuelle rumsonder, der har studeret eller er planlagt til at skulle studere objekter i Solsystemet (udover jorden): For en beskrivelse af rumsonder generelt se rumsonde.

Se Planet og Rumsonder

S/2000 J 11

S/2000 J 11 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. december 2000, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.

Se Planet og S/2000 J 11

S/2003 J 10

S/2003 J 10 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af an gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.

Se Planet og S/2003 J 10

S/2003 J 12

S/2003 J 12 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. februar 2003, af Scott S. Sheppard, Brett J. Gladman, John J. Kavelaars, Jean-Marc Petit, Lynne Allen, David C. Jewitt og Jan Kleyna.

Se Planet og S/2003 J 12

S/2003 J 15

S/2003 J 15 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, ledet af Scott S. Sheppard.

Se Planet og S/2003 J 15

S/2003 J 16

S/2003 J 16 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af Brett J. Gladman, John J Kavelaars, Jean-Marc Petit, Lynne Allen, Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna.

Se Planet og S/2003 J 16

S/2003 J 17

S/2003 J 17 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 8. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Brett J. Gladman.

Se Planet og S/2003 J 17

S/2003 J 18

S/2003 J 18 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af Brett J. Gladman, John J. Kavelaars, Jean-Marc Petit, Lynne Allen, Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna.

Se Planet og S/2003 J 18

S/2003 J 19

S/2003 J 19 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Brett J. Gladman.

Se Planet og S/2003 J 19

S/2003 J 2

S/2003 J 2 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.

Se Planet og S/2003 J 2

S/2003 J 23

S/2003 J 23 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.

Se Planet og S/2003 J 23

S/2003 J 4

S/2003 J 4 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet, anført af Scott S. Sheppard.

Se Planet og S/2003 J 4

S/2003 J 5

S/2003 J 5 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af en gruppe astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.

Se Planet og S/2003 J 5

S/2003 J 9

S/2003 J 9 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 6. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard.

Se Planet og S/2003 J 9

S/2003 U 3

S/2003 U 3 er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 29. august 2003 af Scott S. Sheppard og David C. Jewitt, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2003 U 3.

Se Planet og S/2003 U 3

S/2004 N 1

S/2004 N 1 er en måne, der kredser om planeten Neptun.

Se Planet og S/2004 N 1

S/2004 S 12

S/2004 S 12 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 9. marts 2005.

Se Planet og S/2004 S 12

S/2004 S 13

S/2004 S 13 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 9. marts 2005.

Se Planet og S/2004 S 13

S/2004 S 17

S/2004 S 17 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 13. december 2004 og den 5. marts 2005.

Se Planet og S/2004 S 17

S/2004 S 3

S/2004 S 3 er den midlertidige betegnelse for en endnu ikke endeligt bekræftet måne i kredsløb om planeten Saturn: Den blev opdaget ved hjælp af billeder som rumsonden Cassini tog den 21. juni 2004, og opdagelsen blev meddelt den 9. september samme år.

Se Planet og S/2004 S 3

S/2004 S 4

S/2004 S 4 er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 9. september 2004 ved hjælp af billeder fra rumsonden Cassini.

Se Planet og S/2004 S 4

S/2004 S 6

S/2004 S 6 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 28. oktober 2004 ved hjælp af billeder fra rumsonden Cassini, lige i nærheden af F-ringen i Saturns omfattende system af planetringe.

Se Planet og S/2004 S 6

S/2004 S 7

S/2004 S 7 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner.

Se Planet og S/2004 S 7

Sao (måne)

Sao, tidligere kendt som S/2002 N 2 og Neptun XI, er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 14. august 2002 af et hold astronomer under ledelse af Matthew J. Holman, og fik den midlertidige betegnelse S/2002 N 2 &mdasj; Den Internationale Astronomiske Union navngavn den Sao den 29.

Se Planet og Sao (måne)

Satellit

Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.

Se Planet og Satellit

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Se Planet og Saturn

Saturnus

Saturn i vinterkappe (freske fra Pompeji, Napolis arkæologiske museum. Livia Drusilla som Saturns kone, gudinden Ops, med overflødighedshornet. Sāturnus (eller Saturn) er i den romerske mytologi gud for korn og indhøstning.

Se Planet og Saturnus

Sætningen om den behårede kugle

Et mislykket forsøg på at rede håret på en kugle fladt, som har efterladt en tot på hver af polerne. En behåret munkering er omvendt let at rede. Sætningen om den behårede kugle er et resultat i algebraisk topologi, som siger, at ethvert kontinuert tangentvektorfelt på kugleoverfladen vil forsvinde i mindst et punkt: Hvis f er en kontinuert funktion fra 2-sfæren S2 til R3, så der i hvert punkt p på sfæren gælder, at f(p) er tangent til sfæren i p, så findes mindst et p, så f(p).

Se Planet og Sætningen om den behårede kugle

Søren Meibom

Søren Meibom (født 26. februar 1973 i Odense), er en tidligere dansk fodboldspiller, nu astronom fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Cambridge, Massachusetts.

Se Planet og Søren Meibom

Scientology

Scientology er en nyreligiøs bevægelse, der grundlagdes omkring 1950 af den amerikanske forfatter Lafayette Ronald Hubbard (normalt kaldt Ron Hubbard).

Se Planet og Scientology

Setebos (måne)

Setebos er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 18. juli 1999 af John J. Kavelaars med flere, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1999 U 1.

Se Planet og Setebos (måne)

SETI

SETI (akronym for Search for Extra-Terrestrial Intelligence) er et projekt baseret på organiserede forsøg på at opdage liv i rummet.

Se Planet og SETI

Siarnaq (måne)

Siarnaq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse & S/2000 S 3.

Se Planet og Siarnaq (måne)

SimEarth

er et computerspil fra firmaet Maxis.

Se Planet og SimEarth

Simon Newcomb

Simon Newcomb (født 12. marts 1835 i Wallace, Nova Scotia, død 11. juli 1909 i Washington) var en amerikansk astronom.

Se Planet og Simon Newcomb

Sinope (måne)

Sinope er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 21. juli 1914 af Seth Barnes Nicholson ved hjælp af Lick-observatoriet, og den kendes også under betegnelsen Jupiter IX.

Se Planet og Sinope (måne)

Sirius (stjerne)

Sirius' placering i Store Hund Sirius (eller Alfa Canis Majoris) er himlens klareste stjerne og hovedstjernen i stjernebilledet Store Hund.

Se Planet og Sirius (stjerne)

Skade (måne)

Skade er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 8.

Se Planet og Skade (måne)

Skorpe

Skorpe kan henvise til flere artikler.

Se Planet og Skorpe

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Se Planet og Skorpe (geologi)

Smålegemer i Solsystemet

kentaurer og trans-neptunske objekter. Smålegemer i Solsystemet (kort SSSB; fra engelsk Small Solar System body) er en fællesbetegnelse for små objekter i Solsystemet som hverken er planeter eller dværgplaneter.

Se Planet og Smålegemer i Solsystemet

Solaris (roman)

Solaris er en science fiction-roman af Stanisław Lem, udgivet i 1961.

Se Planet og Solaris (roman)

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Planet og Solen

Solens dannelse og udvikling

Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.

Se Planet og Solens dannelse og udvikling

Solradius

Solradius, der betegnes R☉, og som er den halve soldiameter, bruges i astronomien som måleenhed, når størrelsen af andre stjerner eller planeter skal angives.

Se Planet og Solradius

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Planet og Solsystemet

Sort

Sort Sort er den akromatiske farve / lysintensitet, som hjernen registrerer, når den betragtede genstand ikke sender lys ind i øjet.

Se Planet og Sort

Space monkeys

Space monkeys er en animationsfilm instrueret af Jan Rahbek.

Se Planet og Space monkeys

Spirit (rumsonde)

Spirit eller; Mer-2, MER-A, Mars Exploration Rover – A, var en af to robotter i NASAs Mars Exploration Rovers-program, den anden robot kaldtes Opportunity.

Se Planet og Spirit (rumsonde)

Sponde (måne)

Sponde er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 9. december 2001 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard, og kendes også under betegnelsen Jupiter XXXVI.

Se Planet og Sponde (måne)

Star Trek Into Darkness

Star Trek Into Darkness er en amerikansk science fiction spillefilm.

Se Planet og Star Trek Into Darkness

Star Wars

Star Wars er en fantasy/eventyrserie, som foregår "i en fjern, fjern galakse for meget længe siden".

Se Planet og Star Wars

Star Wars-karakterer

Dette er en ufuldstændig liste over karakterer i Star Wars-universet.

Se Planet og Star Wars-karakterer

Star Wars-racer

Dette er en ufuldstændig liste over racer i det fiktive Star Wars-univers.

Se Planet og Star Wars-racer

Star Wars-steder

Bygning i Ajim i Tunesien der indgik i optagelserne af ''Star Wars Episode IV: Et nyt håb''. Dette er en ufuldstændig liste over steder i det fiktive Star Wars-univers.

Se Planet og Star Wars-steder

Star Wars-tidslinje

Denne Star Wars-tidslinje giver en systematisk oversigt over de vigtigste begivenheder og personer i Star Wars universet.

Se Planet og Star Wars-tidslinje

Stellarium

Stellarium er et gratis computerprogram, som er frigivet under GNU General Public License.

Se Planet og Stellarium

Stephano (måne)

Stephano er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 18. juli 1999 af et hold astronomer under ledelse af Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1999 U 2.

Se Planet og Stephano (måne)

Steril

Sterilt betegner, at noget er 100 % frit for mikroorganismer.

Se Planet og Steril

Stjernekigger

Stjernekigger har flere betydninger.

Se Planet og Stjernekigger

Stjernetegn

De 12 stjernetegn afbildet på klokketårnet på Torre dell'Orologio på Markuspladsen i Venedig i Italien. Et stjernetegn eller soltegn er en af 12 lige dele af ekliptika, som vestlig astrologi traditionelt anvender.

Se Planet og Stjernetegn

Sumer

Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som Civilisationens vugge.

Se Planet og Sumer

Supernova

Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.

Se Planet og Supernova

Suttung (måne)

Suttung er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars ogBrett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1981 S 12.

Se Planet og Suttung (måne)

Sycorax (måne)

Sycorax er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 6. september 1997 af Philip D. Nicholson, Brett J. Gladman, Joseph A. Burns og John J. Kavelaars ved hjælp af det 200 tommer store Hale-teleskop — ved samme lejlighed opdagede de månen Caliban.

Se Planet og Sycorax (måne)

Synkron bane

En synkron bane er en bane hvor et banelegeme (sædvanligvis en satellit) har lig den gennemsnitlige rotationsperiode til et andet legeme der (i en periode) går rundt i bane (sædvanligvis en planet), og har samme drejeretning som det legeme.

Se Planet og Synkron bane

Tarvos (måne)

Tarvos er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af et hold astronomer under ledelse af John J. Kavelaars, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 4.

Se Planet og Tarvos (måne)

Tataouine

Tataouines beliggenhed i Tunesien Tataouine er en by i det sydlige Tunesien, med et indbyggertal (pr. 2004) på cirka 59.000.

Se Planet og Tataouine

Tatooine

Tatooine er en planet i Star Wars-universet.

Se Planet og Tatooine

Taygete (måne)

Taygete er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget den 25. november 2000 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet ledet af Scott S. Sheppard.

Se Planet og Taygete (måne)

Telepati

Ved parapsykologiske eksperimenter benyttes ofte disse fem zener-korthttps://paranormal.se/topic/zenerkort.html til påvisning af tankeoverføring. Telepati (fra græsk τηλε (tēle).

Se Planet og Telepati

Telesto (måne)

Telesto er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 8. april 1980, af astronomerne Smith, Reitsema, Larson og Fountain, som fandt Telesto ved observationer fra jordbaserede observatorier.

Se Planet og Telesto (måne)

Tellus (mytologi)

Aion, gud for beslutningen og bevægelsens pil, og Tellus omgivet af fire børn. Tellus Mater (af nogle dog kaldt for Tellas eller Terra Mater) var gudinde for jorden i romersk mytologi.

Se Planet og Tellus (mytologi)

Terminator (astronomi)

Verdenskort med Jordens terminator (april) Terminatoren (latin: afgrænser) er i astronomi og meteorologi en fiktiv linje, som på et belyst himmellegeme adskiller den oplyste dagside fra den mørke natteside.

Se Planet og Terminator (astronomi)

Terraforming

Mars der bliver terraformet, opdelt i fire faser. Terraforming (bogstaveligt, at jordliggøre) er processen at modificere en planet, måne eller et andet himmellegeme til en mere beboelig atmosfære, temperatur eller økologi.

Se Planet og Terraforming

Terrestrisk

Terrestrisk af latin terra.

Se Planet og Terrestrisk

Tethys (måne)

Tethys er planeten Saturns femtestørste måne.

Se Planet og Tethys (måne)

Thalassa (måne)

Thalassa er en af planeten Neptuns måner: Den blev opdaget den 18. september 1989 ud fra billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1989 N 5.

Se Planet og Thalassa (måne)

Thebe (måne)

Thebe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. marts 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 1, og kendes også under betegnelsen Jupiter XIV.

Se Planet og Thebe (måne)

Theia (planet)

Animation af Theia, som dannes i Jordens Lagrange-punkt L4 og derpå bevæger sig mod sammenstødet. Animationen vises med et års mellemrum, så Jorden synes ubevægelig. Theia eller stavet Thea er navnet på en hypotetisk planet, der, ifølge en teori om Månens dannelse, kolliderede med Jorden for 4,51 milliarder år siden i et gigantisk sammenstød.

Se Planet og Theia (planet)

Thelxinoe (måne)

Thelxinoe er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget i 2004 af et hold astronomer under ledelse af Scott S. Sheppard fra Hawaiis Universitet ud fra billeder de havde taget den 9. februar 2003.

Se Planet og Thelxinoe (måne)

Themisto (måne)

Themisto er en måne der kredser om planeten Jupiter: Den har navn efter Themisto, en af Zeus' elskerinder i den græske mytologi.

Se Planet og Themisto (måne)

Theodor von Oppolzer

Theodor Egon Ritter von Oppolzer (født 26. oktober 1841 i Prag, død 26. december 1886 i Wien) var en østrigsk astronom, søn af Johann von Oppolzer, far til Egon von Oppolzer.

Se Planet og Theodor von Oppolzer

Thyone (måne)

Thyone er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 11. december 2001, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt og Jan Kleyna, og kendes også under betegnelsen Jupiter XXIX.

Se Planet og Thyone (måne)

Tidevandskraft

Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.

Se Planet og Tidevandskraft

Tilstrækkelig varietet

Loven om tilstrækkelig varietet (Engelsk: The Law of Requisite Variety) er formuleret af en af kybernetikkens pionerer, William Ross Ashby, i dennes bog ”An Introduction to Cybernetics” fra 1956.

Se Planet og Tilstrækkelig varietet

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Se Planet og Titan (måne)

Titan A.E.

Titan A.E. er en amerikansk animeret science fiction-film fra 2000, produceret af Fox Animation Studios og Twentieth Century Fox.

Se Planet og Titan A.E.

Titania (måne)

Titania er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.

Se Planet og Titania (måne)

Trinculo (måne)

Trinculo er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 13. august 2001 af Matthew J. Holman, John J. Kavelaars og Dan Milisavljevic, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2001 U 1.

Se Planet og Trinculo (måne)

Triton (flertydig)

Triton har flere betydninger.

Se Planet og Triton (flertydig)

Triton (måne)

Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.

Se Planet og Triton (måne)

Trojanske asteroider

Begrebet trojanske asteroider var oprindeligt asteroider, der færdedes i planeten Jupiters bane, mere præcist i de to Lagrange-punkter L4 og L5 langs Jupiter-banen, hhv.

Se Planet og Trojanske asteroider

Trym (måne)

Trym eller Thrymr er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 12.

Se Planet og Trym (måne)

Udenjordisk liv

Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.

Se Planet og Udenjordisk liv

Umbriel (måne)

Umbriel er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 24. oktober 1851 af William Lassell.

Se Planet og Umbriel (måne)

Undvigelseshastighed

Undvigelseshastigheden på exoplaneter som funktion af deres radius. Undvigelseshastighed er den fart et himmellegeme eller rumfartøj skal have for at kunne undvige tyngdefeltet fra (og dermed forlade) et andet himmellegeme uden på noget tidspunkt at falde tilbage mod, eller forblive i kredsløb om dette legeme.

Se Planet og Undvigelseshastighed

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Se Planet og Universet

Uran

Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.

Se Planet og Uran

Uranus

Uranus har flere betydninger.

Se Planet og Uranus

Uranus (planet)

Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.

Se Planet og Uranus (planet)

Uranus' måner

Sammenstilning af Uranus' fem største måner fotograferet af Voyager 2. Pr.

Se Planet og Uranus' måner

Uri Geller

Uri Geller (født 20. december 1946 i Tel Aviv i Mandatområdet i Palæstina) er en israelsk-britisk tv-personlighed, der påstår, at han har særlige psykiske evner.

Se Planet og Uri Geller

Valles Marineris

Valles Marineris er et dybt skår i Mars' overflade NASA-billede.Kilde: NASA/JPL-Caltech Valles Marineris er et område på planeten Mars.

Se Planet og Valles Marineris

Vandverden

Enceladus Ganymedes En vandverden eller en oceanverden er et himmellegeme, der indeholder en betydelig mængde af flydende vand, enten på overfladen eller under overfladen under en skal af is.

Se Planet og Vandverden

Venus

Ordet venus har flere betydninger.

Se Planet og Venus

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Se Planet og Venus (planet)

Verden

"Den blå juvel" – fotografi af jorden, taget fra ''Apollo 17. thumb World Health Organization-flaget kombinerer et moderne verdenskort med Æskulapstaven, oprindeligt et symbol på axis mundi.Jean Chevalier and Alain Gheerbrandt. The Penguin Dictionary of Symbols.

Se Planet og Verden

Verdensbillede

Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.

Se Planet og Verdensbillede

Verdensrummet

Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.

Se Planet og Verdensrummet

Victor Puiseux

Victor Alexandre Puiseux (født 16. april 1820 i Argenteuil, død 9. september 1883 i Frontenay, Jura) var en fransk astronom og matematiker.

Se Planet og Victor Puiseux

Voyager

Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.

Se Planet og Voyager

Voyager 1

Voyager-rumsonden Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour.

Se Planet og Voyager 1

Vulkan (planet)

Litografisk kort af solsystemet med Vulkan fra 1846. Vulkan er navnet på en ikke-eksisterende planet, der i 1800-tallet blev brugt som forklaring på den afvigelse, man havde observeret for Merkurs bane rundt om Solen i forhold til den beregnede bane.

Se Planet og Vulkan (planet)

Welteislehre

Welteislehre (Verdensislære), også kaldet Glazial-Kosmogonie er et ikke-anerkendt kosmologisk koncept udtænkt af den østrigske ingeniør og opfinder Hanns Hörbiger i begyndelsen af det 20. århundrede.

Se Planet og Welteislehre

Wilhelm Oswald Lohse

Wilhelm Oswald Lohse (født 13. februar 1845 i Leipzig, død 14. maj 1915 i Potsdam) var en tysk astrofysiker.

Se Planet og Wilhelm Oswald Lohse

William Huggins

William Huggins (født 7. februar 1824 i London, død 12. maj 1910 sammesteds) var en engelsk astronom.

Se Planet og William Huggins

Xen (Half-Life)

Xen også kendt som "Borderworld" er et fiktivt univers i Half-Life 1.

Se Planet og Xen (Half-Life)

Xenon

Xenon er det 54.

Se Planet og Xenon

Ymer (måne)

Ymer er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 7. august 2000 af Brett J. Gladman og John J. Kavelaars, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 1.

Se Planet og Ymer (måne)

(153) Hilda

(153) Hilda (også kendt som: 1935 GD) er en asteroide i den ydre del af asteroidebæltet, hvor den kommer tæt på planeten Jupiter hver tredje gang den tager et omløb om Solen.

Se Planet og (153) Hilda

(4) Vesta

Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.

Se Planet og (4) Vesta

(90377) Sedna

(90377) Sedna (også kendt som Sedna; symbol) er en trans-neptunsk småplanet i Kuiper-bæltet.

Se Planet og (90377) Sedna

1 (tal)

1 (en eller et) er.

Se Planet og 1 (tal)

1612

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 – Danmark i krig: Kalmarkrigen 1611-1613.

Se Planet og 1612

1618

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648.

Se Planet og 1618

1781

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1781 (tal).

Se Planet og 1781

1965

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1965 (tal).

Se Planet og 1965

1975

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1975 (tal).

Se Planet og 1975

1995

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1995 (tal).

Se Planet og 1995

2 (tal)

2 (to) er.

Se Planet og 2 (tal)

2004

2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.

Se Planet og 2004

2005

2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.

Se Planet og 2005

2006

2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.

Se Planet og 2006

3 (tal)

3 (tre) er.

Se Planet og 3 (tal)

4 (tal)

4 (Fire) er.

Se Planet og 4 (tal)

5 (tal)

5 (Fem) er.

Se Planet og 5 (tal)

5 Astraea

5 Astraea er en hovedbælteasteroide.

Se Planet og 5 Astraea

6 (tal)

6 (seks) er.

Se Planet og 6 (tal)

7 (tal)

7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.

Se Planet og 7 (tal)

8 (tal)

8 (otte) er.

Se Planet og 8 (tal)

9 (tal)

9 (ni) er.

Se Planet og 9 (tal)

Også kendt som Planeter.

, Caliban (måne), Callirrhoe (måne), Callisto, Calypso (måne), Carbon, Carl Frederik Fearnley, Carme (måne), Carme-gruppen, Carpo (måne), Ceres (dværgplanet), Chaldene (måne), Christian Heinrich Friedrich Peters, Cordelia (måne), Coruscant, Crash Team Racing, Cressida (måne), Cupid (måne), Cyllene (måne), Dafnis (måne), Dagobah, Daisyworld, Darwinisme, Dødsstjernen, Deimos (måne), Deklination (astronomi), Den bevægede jord, Den guddommelige Komedie, Den sorte død, Desdemona (måne), Despina (måne), Differentiel rotation, Dione (måne), Dobbeltplanet, Dobbeltstjerne, Dorsum, Drabant (astronomi), Drakes ligning, Dværgplanet, Edmond Halley, Efemeride, Ekliptika, Ekliptiske koordinatsystem, Elara (måne), Elektron, Elia Millosevich, Ellipsoide, Elverfolket (tegneserie), Enceladus (måne), Energioverførsel, Epicykel, Epimetheus (flertydig), Epimetheus (måne), Erinome (måne), Erriapo (måne), Euanthe (måne), Eukelade (måne), Eupheme (måne), Euporie (måne), Europa (måne), European Extremely Large Telescope, Eurydome (måne), Excentricitet (astronomi), Exoplanet, Farbauti, Fenrir, Ferdinand (måne), Fermis paradoks, Fiksstjerne, Fistful of Power, Fladtrykthed, Fornjot, Fossa (exogeologi), Fotosyntese, Francisco (måne), Fysik, G-stjerne, Galakserotation, Galatea (måne), Galileis faldlov, Galileiske måner, Gaskæmpe, Generel relativitetsteori, Geocentriske verdensbillede, Geokemi, Geonosis, Giordano Bruno, Gliese 581, Gliese 581 c, Gliese 581 g, Globus, Gravitation, Gravitationel slynge, Gravitationsbølge, Greyhawk, Halimedes, Halve storakse og halve lilleakse, Hans August Larsen, Harpalyke (måne), Hati, Hav, Hayden Planetarium, HD 10180, Hegemone (måne), Heinrich Schwabe, Helene (måne), Helike (måne), Hermes, Hermippe (måne), Hill-sfære, Himalia (måne), Himalia-gruppen, Himmel, Himmellegeme, Himmelmekanik, Hogwarts, Hohmann-bane, Homøostase, Homograf, Horoskop, Hoth, Hubble Deep Field, Hubble-rumteleskopet, Hugo Gyldén, Hugo von Zeipel, Hydrostatisk ligevægt, Hydrotermisk væld, Hyperion (måne), Iapetus (måne), Ijiraq (måne), Inerti, InSight, Internationale Astronomiske Union, Interplanetarisk internet, Interplanetarisk rejse, Iokaste (måne), Iridonia, Isaac Newton, Isonoe (måne), James Bradley, Janus, Janus (måne), Jar Jar Binks, Jérôme Eugène Coggia, Jean Abraham Chrétien Oudemans, Jens Fredrik Schroeter, Johann Hieronymus Schröter, Johann Palisa, John Couch Adams, Jord, Jorden, Jordens alder, Jordens historie, Jordens kredsløb, Jordisk, Jordlignende planet, Joseph Epping, Juliet (måne), Julius Schmidt, Jupiters atmosfære, Jupiters måner, Kale (måne), Kallichore (måne), Kalyke (måne), Kamino, Kanal (flertydig), Kavli-prisen, Kepler-186f, Keplers love, Kirsan Iljumsjinov, Kiviuq (måne), Klassisk mekanik, Klippeplanet, Kobber, Kong Salomons Nøgle (Clavicula Salomonis), Kopernikanske system, Kore, Kore (måne), Kosmisk støv, Krater, KStars, Kuiperbæltet, Kvark (fysik), Kvælstof, Kvistgang, Laomedeia, Larissa (måne), Leda (måne), Lego DOTS, Libration, Lipót Schulhof, Loge (måne), Lollipop (Candyman), Lukian, Lysithea (måne), Mab (måne), Magisk kvadrat, Mars (planet), Matematik, Måne, Måne (flertydig), Månen, Månens geologi, Mössbauerspektroskopi, Megaclite (måne), Menneskeskabt drivhuseffekt, Merkur (planet), Merkurpassage, Meteoritnedslag, Methone (måne), Metis (måne), Mike Brown, Mimas (måne), Miranda (måne), Mneme (måne), Molybdæn, Mount John University Observatory, Mundilfare (måne), Mustafar, Naboo, Naiad (måne), Narvi (måne), NASA, NASA World Wind, Natur, Nærum Gymnasium, Nedslagskrater, Neil deGrasse Tyson, Neon, Neptun, Neptun (planet), Neptuns måner, Nereid, Nergal, Neso, Newtonsk gravitation, Nicolaus Kopernikus, Niels Klims underjordiske Rejse, No Man's Sky, Oberon (måne), OGame, Omløbsbane, Omløbstid, Ophelia (måne), Opportunity, Opposition (astronomi), Orbiter Space Flight Simulator, Orthosie (måne), Ostekrigen på Mælkevejen, Paaliaq (måne), Padmé Amidala, Pallene (måne), Pan (flertydig), Pan (måne), Pandora (måne), Pasiphae (måne), Pasiphae-gruppen, Pasithee (måne), Paul Guthnick, Paul Spudis, Perdita (måne), Perihel og aphel, Perihelium, Perturbation, Phobos (måne), Phoebe (måne), Pioneer 10, Planetarisk tåge, Planeter foreslået i religion og ufologi, Planetesimaler, Planetologi, Planetring, Planetsystemer, Planetsystemets nomenklatur, Pluto (dværgplanet), Pluto (tegneseriefigur), Plutonium, Pol (geografisk), Polarlys, Polær iskappe, Polydeuces (måne), Portia (måne), Position, Praxidike (måne), Prækambrium, Prometheus (måne), Prospero (måne), Proteus (måne), Protoplanet, Psamathe (måne), PSO J318.5-22, Ptolemæus, Puck (måne), Quake 4, Racer og fraktioner i Warcraft, Radioteleskop, Rektascension, Resonans (fysik), Retrograd, Rhea (måne), Rigel, Robinsonade, Rosalind (måne), Rum, Rumfart, Rumforskning, Rumkolonisering, Rumsonde, Rumsonder, S/2000 J 11, S/2003 J 10, S/2003 J 12, S/2003 J 15, S/2003 J 16, S/2003 J 17, S/2003 J 18, S/2003 J 19, S/2003 J 2, S/2003 J 23, S/2003 J 4, S/2003 J 5, S/2003 J 9, S/2003 U 3, S/2004 N 1, S/2004 S 12, S/2004 S 13, S/2004 S 17, S/2004 S 3, S/2004 S 4, S/2004 S 6, S/2004 S 7, Sao (måne), Satellit, Saturn, Saturnus, Sætningen om den behårede kugle, Søren Meibom, Scientology, Setebos (måne), SETI, Siarnaq (måne), SimEarth, Simon Newcomb, Sinope (måne), Sirius (stjerne), Skade (måne), Skorpe, Skorpe (geologi), Smålegemer i Solsystemet, Solaris (roman), Solen, Solens dannelse og udvikling, Solradius, Solsystemet, Sort, Space monkeys, Spirit (rumsonde), Sponde (måne), Star Trek Into Darkness, Star Wars, Star Wars-karakterer, Star Wars-racer, Star Wars-steder, Star Wars-tidslinje, Stellarium, Stephano (måne), Steril, Stjernekigger, Stjernetegn, Sumer, Supernova, Suttung (måne), Sycorax (måne), Synkron bane, Tarvos (måne), Tataouine, Tatooine, Taygete (måne), Telepati, Telesto (måne), Tellus (mytologi), Terminator (astronomi), Terraforming, Terrestrisk, Tethys (måne), Thalassa (måne), Thebe (måne), Theia (planet), Thelxinoe (måne), Themisto (måne), Theodor von Oppolzer, Thyone (måne), Tidevandskraft, Tilstrækkelig varietet, Titan (måne), Titan A.E., Titania (måne), Trinculo (måne), Triton (flertydig), Triton (måne), Trojanske asteroider, Trym (måne), Udenjordisk liv, Umbriel (måne), Undvigelseshastighed, Universet, Uran, Uranus, Uranus (planet), Uranus' måner, Uri Geller, Valles Marineris, Vandverden, Venus, Venus (planet), Verden, Verdensbillede, Verdensrummet, Victor Puiseux, Voyager, Voyager 1, Vulkan (planet), Welteislehre, Wilhelm Oswald Lohse, William Huggins, Xen (Half-Life), Xenon, Ymer (måne), (153) Hilda, (4) Vesta, (90377) Sedna, 1 (tal), 1612, 1618, 1781, 1965, 1975, 1995, 2 (tal), 2004, 2005, 2006, 3 (tal), 4 (tal), 5 (tal), 5 Astraea, 6 (tal), 7 (tal), 8 (tal), 9 (tal).