Indholdsfortegnelse
172 relationer: Aflangbladet vandaks, Ahorn, Akselrøn, Almindelig brunelle, Almindelig fingerbøl, Almindelig fredløs, Almindelig hjertespand, Almindelig kantlyng, Almindelig pilblad, Almindelig rypelyng, Almindelig særkrone, Almindelig stedmoderblomst, Almindelig tulipantræ, Appalacherne, Armenien, Austrocedrus, Avnbøg (art), Økologisk faktor, Økoregion, Ægte heliotrop, Ægte kastanje, Balkanbjergene, Bevoksning, Biebrza, Biebrza Nationalpark, Biocønose, Bjergfyr, Bjergkløver, Bjergmandstro, Bjergstenfrø, Blåbærsorter, Blågrå pil, Botanik, Botanikkens specialer, Botanisk have, Broget salvie, Busket bjergte, Californisk flodceder, Carpinion betuli, Cembrafyr, Drejeblomst, Dværg-birk, Enblomstret flitteraks, Engblomme (art), Erantis (art), Europæisk lærk, Fagetalia sylvaticae, Fattigkær, Fotosyntese, Fugle, ... Expand indeks (122 mere) »
Aflangbladet vandaks
Aflangbladet Vandaks (Potamogeton polygonifolius) er en vandplante, som vokser rodfæstet i dynd- eller tørvebunden i lavvandede eller udtørrende vandhuller.
Se Plantesamfund og Aflangbladet vandaks
Ahorn
Ahorn (Acer pseudoplatanus) er et stort, løvfældende træ med grove grene og håndlappede blade.
Akselrøn
Akselrøn (Sorbus aria), også skrevet Aksel-Røn, er et op til 15 meter højt træ, der er almindeligt plantet i Danmark.
Almindelig brunelle
Almindelig brunelle (Prunella vulgaris) er en 5-25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks på enge og i vejkanter.
Se Plantesamfund og Almindelig brunelle
Almindelig fingerbøl
Almindelig fingerbøl (Digitalis purpurea) er en 40-130 centimeter høj urt, der vokser i skov, på skrænter og ved gærder.
Se Plantesamfund og Almindelig fingerbøl
Almindelig fredløs
Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en 50-140 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund i skove og grøftekanter.
Se Plantesamfund og Almindelig fredløs
Almindelig hjertespand
Almindelig hjertespand (Leonurus cardiaca) er en 40-120 cm høj, flerårig urt med små, lyserøde blomster.
Se Plantesamfund og Almindelig hjertespand
Almindelig kantlyng
Almindelig Kantlyng (Cassiope tetragona), også kaldet Kantlyng, er en 10-30 cm høj dværgbusk, der f.eks.
Se Plantesamfund og Almindelig kantlyng
Almindelig pilblad
Almindelig pilblad (Sagittaria sagittifolia) eller bare kaldet Pilblad er en 30-90 cm høj vandplante, der i Danmark vokser i næringsrige søer, vandløb og marskgrøfter.
Se Plantesamfund og Almindelig pilblad
Almindelig rypelyng
Almindelig rypelyng (Dryas octopetala) er en dværgbusk med en krybende eller opstigende vækst.
Se Plantesamfund og Almindelig rypelyng
Almindelig særkrone
Almindelig særkrone (Amorpha fruticosa) er en løvfældende busk med små, violette blomster i tætte klaser.
Se Plantesamfund og Almindelig særkrone
Almindelig stedmoderblomst
Almindelig stedmoderblomst (Viola tricolor) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på sandet jord.
Se Plantesamfund og Almindelig stedmoderblomst
Almindelig tulipantræ
Almindelig tulipantræ (Liriodendron tulipifera) er et stort, løvfældende træ.
Se Plantesamfund og Almindelig tulipantræ
Appalacherne
Appalacherne (engelsk: Appalachian Mountains) er et stort bjergmassiv i det østlige Canada og USA.
Se Plantesamfund og Appalacherne
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Austrocedrus
Austrocedrus er en slægt i Cypres-familien (Cupressaceae).
Se Plantesamfund og Austrocedrus
Avnbøg (art)
''Carpinus betulus'' Avnbøg (Carpinus betulus) er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og krat.
Se Plantesamfund og Avnbøg (art)
Økologisk faktor
Økologiske faktorer deles op i henholdsvis abiotiske faktorer og biotiske faktorer.
Se Plantesamfund og Økologisk faktor
Økoregion
Placeringen af økoregionerne i Amazonregnskoven. Den gule linje indrammer de økoregioner, der er foreslået af WWF. En økoregion (økologisk region), ofte betegnet som bioregion, er et økologisk og geografisk defineret område, som er mindre end en økozone og større end et økosystem.
Ægte heliotrop
Ægte heliotrop (Heliotropium arborescens) er en busk med en løs og åben vækst, rynkede, ovale blade og violette, duftende blomster.
Se Plantesamfund og Ægte heliotrop
Ægte kastanje
Ægte kastanje (Castanea sativa) er et stort, løvfældende træ med en tæt og kuplet vækst.
Se Plantesamfund og Ægte kastanje
Balkanbjergene
Balkanbjergenes beliggenhed Balkanbjergene er en bjergkæde som strækker sig fra grænsen mellem Serbien og Bulgarien tværs over Bulgarien til Sortehavet.
Se Plantesamfund og Balkanbjergene
Bevoksning
En bevoksning er en afgrænset, men selvgroet gruppe planter.
Se Plantesamfund og Bevoksning
Biebrza
Biebrza i Goniądz Biebrza ved solnedgang Biebrza er en flod i det nordøstlige Polen, en biflod til floden Narew (nær Wizna), og har en længde på 164 kilometer og et afvandingsområde på 7.092 km 2 (7.067 i Polen).
Biebrza Nationalpark
Biebrza Nationalpark er en nationalpark i Podlaskie Voivodeship, i det nordøstlige Polen, beliggende langs Biebrzafloden.
Se Plantesamfund og Biebrza Nationalpark
Biocønose
Visse er til stede med andre populationer. Hertil kommer planteædere som hare og markmus samt rovdyr som f.eks. ræv og mår. En biocønose (af græsk: bios.
Bjergfyr
Bjergfyr (Pinus mugo) er et flerstammet træ eller et op til 15 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet i f.eks.
Bjergkløver
Bjergkløver (Trifolium montanum), ofte skrevet bjerg-kløver, er en urteagtig plante med en opret vækst og hvide blomster.
Se Plantesamfund og Bjergkløver
Bjergmandstro
Bjerg-Mandstro (Eryngium campestre) er en flerårig, urteagtig plante med en opret, tæt forgrenet vækst.
Se Plantesamfund og Bjergmandstro
Bjergstenfrø
Bjergstenfrø (Buglossoides purpurocaerulea), ofte skrevet bjerg-stenfrø, er en staude med en opret til opstigende, busket vækst.
Se Plantesamfund og Bjergstenfrø
Blåbærsorter
Dyrkede blåbær i en salgsskål Typisk høstfarve på blåbærbuske Blåbærs krukkeformede blomster Der findes et stort antal blåbærsorter, sorter, som er udviklet ud fra flere arter og underarter i slægten Bølle.
Se Plantesamfund og Blåbærsorter
Blågrå pil
Blågrå Pil (Salix glauca) er en dværgbusk som er vidt udbredt i Grønland.
Se Plantesamfund og Blågrå pil
Botanik
Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning.
Botanikkens specialer
Botanikkens specialer er en række underemner, der efterhånden har fået status som selvstændige forskningsområder.
Se Plantesamfund og Botanikkens specialer
Botanisk have
Kaktushuset i Berlins botaniske have. En botanisk have er et museum med udstillinger af levende planter, som er ordnet efter forskellige principper.
Se Plantesamfund og Botanisk have
Broget salvie
Broget salvie (Salvia sclarea) er en toårig plante med en vækst, som første år udelukkende består af en grundstillet bladroset, men andet år også af en stift opret, blomsterbærende stængel.
Se Plantesamfund og Broget salvie
Busket bjergte
Busket bjergte (Gaultheria shallon) - i blomsterbinderbranchen kaldet "Salal" - er en lille, bestanddannende og stedsegrøn busk med en overhængende vækst.
Se Plantesamfund og Busket bjergte
Californisk flodceder
Californisk Flodceder (Calocedrus decurrens) er et stort stedsegrønt træ i Cypres-familien.
Se Plantesamfund og Californisk flodceder
Carpinion betuli
Tyndakset Gøgeurt er en karakterplante fra ege-avnbøgeskovene. Carpinion betuli er et plantesamfund, som omfatter skove, der er domineret af Eg (Quercus) og Almindelig Avnbøg (Carpinus betulus).
Se Plantesamfund og Carpinion betuli
Cembrafyr
Cembrafyr (Pinus cembra), også skrevet Cembra-Fyr, er et middelstort, stedsegrønt nåletræ med en slank, ægformet vækst.
Drejeblomst
Drejeblomst (Physostegia virginiana) er en staude med en opret vækst og endestillede aks med lyserøde blomster.
Se Plantesamfund og Drejeblomst
Dværg-birk
Dværgbirk (Betula nana), ofte skrevet dværg-birk, er en løvfældende busk med en tætgrenet, nedliggende vækstform.
Se Plantesamfund og Dværg-birk
Enblomstret flitteraks
Enblomstret flitteraks (Melica uniflora) er et 30-45 cm højt græs, der vokser i åben skov og krat.
Se Plantesamfund og Enblomstret flitteraks
Engblomme (art)
Engblomme (Trollius europaeus) er en 20-70 cm høj urt, der i Danmark vokser på næringsrige enge, men er aftagende i hyppighed.
Se Plantesamfund og Engblomme (art)
Erantis (art)
Erantis (Eranthis hyemalis), eller have-erantis, er en lav, fladedækkende flerårig urt af den type, man ofte kalder "knoldplanter".
Se Plantesamfund og Erantis (art)
Europæisk lærk
Europæisk lærk (Larix decidua) er et op til 40 m højt nåletræ med en opret og slank vækst.
Se Plantesamfund og Europæisk lærk
Fagetalia sylvaticae
Fagetalia sylvaticae er en plantesociologisk orden, som omfatter størstedelen af de europæiske løvskove.
Se Plantesamfund og Fagetalia sylvaticae
Fattigkær
Typisk fattigkær med tuer af Star og med høljerne bevokset af Tørvemos. Fattigkær er fugtige, næringsfattige områder med sur bund.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Plantesamfund og Fotosyntese
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Glat rottehale
Glat rottehale (Phleum phleoides) er et et 15-45 cm højt græs, der vokser på tørre bakker og skrænter.
Se Plantesamfund og Glat rottehale
Grå star
Grå star (Carex canescens) er en 20-50 cm høj halvgræs, der vokser næringsfattigt, f.eks.
Grenet edderkopurt
Grenet edderkopurt (Anthericum ramosum) er en 30-60 cm høj urt, der vokser på tørre bakker og kystskrænter.
Se Plantesamfund og Grenet edderkopurt
Grenet pindsvineknop
Grenet pindsvineknop (Sparganium erectum) er en 30-90 cm høj vandplante, der vokser på lavt vand ved sø- og åbredder.
Se Plantesamfund og Grenet pindsvineknop
Gul anemone
Gul anemone (Anemone ranunculoides) er en 10-25 cm høj, flerårig urt, der vokser i muldrige løvskove og krat.
Se Plantesamfund og Gul anemone
Gul ensian
Gul ensian (Gentiana lutea) er en kraftigt voksende staude med store, grundstillede blade og gule blomster.
Se Plantesamfund og Gul ensian
Gul frøstjerne
Gul frøstjerne (Thalictrum flavum) er en 50-120 cm høj urt med grågrønne blade og lysegule blomster, som indgår i plantesamfundene på næringsrige strandenge, høslætenge og moser.
Se Plantesamfund og Gul frøstjerne
Gul hestesko
Gul hestesko (Hippocrepis comosa) er en flerårig, urteagtig plante med en krybende til opstigende vækst. Blomsterne dufter behageligt og bestøves af forskellige biarter.
Se Plantesamfund og Gul hestesko
Gul lærkespore
Gul lærkespore (Pseudofumaria lutea) er en staude med en tueformet, løs vækst.
Se Plantesamfund og Gul lærkespore
Gul okseøje
Gul okseøje (Glebionis segetum) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på agerjord.
Se Plantesamfund og Gul okseøje
Gyvel (art)
Gyvel (Cytisus scoparius) er en 50-200 cm høj busk, der vokser på heder, skrænter og affaldspladser.
Se Plantesamfund og Gyvel (art)
Gyvelkvæler-familien
Gyvelkvæler-familien (Orobanchaceae) er en stor familie med ca.
Se Plantesamfund og Gyvelkvæler-familien
Have-løn
Haveløn (Acer micranthum), også skrevet Have-Løn, er en stor busk eller et lille træ med en lav, malerisk vækst og smukke høstfarver.
Høj sødgræs
Høj sødgræs (Glyceria maxima) er en op til 2 meter høj, flerårig græsart med en kraftig, opret vækst.
Se Plantesamfund og Høj sødgræs
Himalaya
Himalaya (af sanskrit: हिमालय, himālaya, sammensat af hima.
Hjertegræs (art)
Hjertegræs (Briza media) er en græsart med en tæt, tueformet vækst.
Se Plantesamfund og Hjertegræs (art)
Hulkravet kodriver
''Primula veris'' Hulkravet kodriver (Primula veris) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks.
Se Plantesamfund og Hulkravet kodriver
Hvidstribet ridderstjerne
Hvidstribet Ridderstjerne (Hippeastrum vittatum) er en flerårig, urteagtig plante med en vifteformet vækst.
Se Plantesamfund og Hvidstribet ridderstjerne
Hyrdetaske (plante)
Hyrdetaske (Capsella bursa-pastoris) er en 2-70 cm høj urt, der vokser på agerjord og affaldspladser.
Se Plantesamfund og Hyrdetaske (plante)
Indlandssalteng
Almindelig Salturt også kaldet Kveller Indlandssalteng er en prioriteret naturtype i Natura 2000-netværket, dvs.
Se Plantesamfund og Indlandssalteng
Jelse Odde
Jelse Odde er en 1,5 km lang odde ud for nordenden af halvøen Lundø i Limfjorden.
Se Plantesamfund og Jelse Odde
Jordbærhindbær
Jordbærhindbær (Rubus illecebrosus), også skrevet Jordbær-Hindbær, er en staude eller en halvbusk, der tilhører brombær-slægten.
Se Plantesamfund og Jordbærhindbær
Josias Braun-Blanquet
Josias Braun (født 3. august 1884, død 20. september 1980), bedre kendt under navnet Josias Braun-Blanquet, var en svejtsisk botaniker, der betragtes som grundlægger af plantesociologien.
Se Plantesamfund og Josias Braun-Blanquet
Juncus subnodulosus–Cirsium palustre
Plantesamfundet ser ofte sådan ud (Kasted Mose nordvest for Aarhus). Juncus subnodulosus-Cirsium palustre er et plantesamfund, der findes på fugtig bund i dele af Vesteuropa.
Se Plantesamfund og Juncus subnodulosus–Cirsium palustre
Kamtjatkabirk
Kamtjatkabirk (Betula ermanii), også skrevet Kamtjatka-Birk, er et lille, løvfældende træ med en åben og uregelmæssig vækst.
Se Plantesamfund og Kamtjatkabirk
Kantet konval
Kantet konval (Polygonatum odoratum) er en 15-45 høj urt med hvide, duftende blomster.
Se Plantesamfund og Kantet konval
Karakterart
Skovmærke – en karakterart for plantesamfundet ''Galio odorati-Fagetum''. Karakterart er en betegnelse, der bruges inden for plantesociologien og geobotanikken om en planteart eller et taxon, der overvejende har sin naturlige udbredelse i et enkelt plantesamfund.
Se Plantesamfund og Karakterart
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kærstar
Kærstar (Carex acutiformis), ofte skrevet kær-star, er en 50-120 cm høj halvgræs, der vokser på fugtig bund langs søer og åer.
Klima- og plantebælter
Kort over klima- og plantebælter Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden.
Se Plantesamfund og Klima- og plantebælter
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Se Plantesamfund og Klimaændring
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Klitfyr
Klitfyr (Pinus contorta) er et stedsegrønt nåletræ med en uregelmæssigt kegleformet krone.
Knæbøjet rævehale
Knæbøjet rævehale (Alopecurus geniculatus) er et 15-45 cm højt græs, der vokser på fugtig bund ved vandhuller og grøfter.
Se Plantesamfund og Knæbøjet rævehale
Knoldbakterie
Knoldbakterier (også kaldet Rhizobia) er en gruppe af bakterier f.eks.
Se Plantesamfund og Knoldbakterie
Kornvalmue
Kornvalmue (Papaver rhoeas), ofte skrevet korn-valmue, er en 30-100 cm høj, vildtvoksende valmueart, som normalt har stærkt røde blosterblade rundt om et sort center.
Se Plantesamfund og Kornvalmue
Kransbørste
Kransbørste (Clinopodium vulgare) er en flerårig, urteagtig plante med en opret til opstigende vækst.
Se Plantesamfund og Kransbørste
Kranslilje
Kranslilje (Lilium martagon), ofte skrevet krans-lilje, også kaldet martagon-lilje er en plante af Lilje-familien med en stiv, opret vækst.
Se Plantesamfund og Kranslilje
Landskab
Landskab. Et landskab er et geografisk eller naturmæssigt område, et udsnit af jordoverfladen, som er afgrænset mere eller mindre tydeligt fra de omgivende landskaber.
Landskabsukrudt
Landskabsukrudt er betegnelsen for nogle få indslæbte eller indførte plantearter, der har vist sig at være så invasive, at de – især på udyrkede arealer – kan udkonkurrere de oprindelige plantesamfund ved at danne monokulturer.
Se Plantesamfund og Landskabsukrudt
Lav hindebæger
Lav hindebæger (Limonium humile) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på strandenge.
Se Plantesamfund og Lav hindebæger
Lægejernurt
Lægejernurt (Verbena officinalis), også skrevet Læge-Jernurt eller bare Jernurt, er en 10-80 cm høj urt, der i Danmark vokser meget sjældent nær bebyggelse og er i tilbagegang.
Se Plantesamfund og Lægejernurt
Løss
Løss er en fremragende dyrkningsjord. Billede fra Württemberg i Tyskland Løss er en jordtype bestående af fint silt, som er aflejret af vinden.
Liste over danske vegetationer
Kongeegen i Jægerspris Nordskov - en stadig levende repræsentant for en historisk vegetation. De danske vegetationer kan overordnet grupperes i fem landskabelige elementer, og inden for disse er det især forskelligheder i de økologiske vilkår, som fremkalder variationerne i plantesamfundene.
Se Plantesamfund og Liste over danske vegetationer
Majblomst (art)
Majblomst (Maianthemum bifolium), også kaldet lidenkonval, er en 10-15 cm høj, spinkel urt, som kun bærer en enkelt stængel og en lille klase af hvide blomster.
Se Plantesamfund og Majblomst (art)
Makaronesien
Makaronesien Makaronesien er et moderne opfundet samlingsnavn på flere øgrupper i det nordlige Atlanterhav.
Se Plantesamfund og Makaronesien
Mannasødgræs
Mannasødgræs (Glyceria fluitans), ofte skrevet manna-sødgræs, er en op til 1 meter høj, kraftigt voksende græsart med en krybende vækst, i roligt vand med svømmende blade.
Se Plantesamfund og Mannasødgræs
Markærenpris
Markærenpris (Veronica arvensis), ofte skrevet mark-ærenpris, er en 3-20 cm høj urt, der i Danmark vokser på agerjord og tørre skrænter.
Se Plantesamfund og Markærenpris
Marktusindgylden
Mark-Tusindgylden (Centaurium erythraea) er en 10-45 cm høj urt, der vokser på overdrev, enge og langs veje.
Se Plantesamfund og Marktusindgylden
Martsviol
Martsviol (Viola odorata) er en 5-15 cm høj urt, der vokser langs hegn og grøftekanter.
Molinio-Arrhenatheretea
Bjoertvedt. Molinio-Arrhenatheretea (populært: engsamfund) er en klasse af plantesamfund med fire ordener og talrige forbund.
Se Plantesamfund og Molinio-Arrhenatheretea
Mosetroldurt
Mosetroldurt (Pedicularis sylvatica), ofte skrevet mose-troldurt, er en 5-15 cm høj urt, der lever som halvsnylter på andre planter.
Se Plantesamfund og Mosetroldurt
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Se Plantesamfund og Mykorrhiza
Næbhassel
Næbhassel (Corylus cornuta), også skrevet Næb-Hassel, er en løvfældende busk med en opret, åben vækst.
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Plantesamfund og Næringsstof (plantenæring)
Nøgleklokke
Nøgle-Klokke (Campanula glomerata) eller Nøgleblomstret Klokke er en 25-30 cm høj urt, der i Danmark bl.a. vokser på kalkrige skrænter.
Se Plantesamfund og Nøgleklokke
Nørholm Hede og Skov
Nørholm Hede er et næsten 1000 hektar stort hedeområde ved sydsiden af Varde Ålige nordøst for Sig i Varde Kommune.
Se Plantesamfund og Nørholm Hede og Skov
Nedbrydersamfund
Nedbrydersamfund er i økologisk sammenhæng betegnelsen for samliv mellem populationer af mange arter af nedbrydere.
Se Plantesamfund og Nedbrydersamfund
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Se Plantesamfund og Niche (økologi)
Nikkende kobjælde
Nikkende kobjælde (Anemone pratensis) er en 8-20 cm høj urt, der vokser på strandoverdrev, skrænter og klitter.
Se Plantesamfund og Nikkende kobjælde
Nikkende limurt
Nikkende limurt (Silene nutans) er en 20-40 cm høj urt, der vokser på skrænter og strandoverdrev.
Se Plantesamfund og Nikkende limurt
Nordlige skove ved Muskwa-Slavesøen
Nåleskove i Muskwabjergene. De nordlige skove ved Muskwa-Slavesøen er en økoregion på området Det canadiske skjold, og de findes langs Muskwa-floden og rundt om Lille Slavesø i staten Alberta i det vestlige Canada.
Se Plantesamfund og Nordlige skove ved Muskwa-Slavesøen
Pibekvalkved
Pibekvalkved (Viburnum lantana), også skrevet Pibe-Kvalkved, er en løvfældende busk med en stiv, opret vækst.
Se Plantesamfund og Pibekvalkved
Pilblad
Pilblad (Sagittaria) er en planteslægt med ca.
Pine barrens
Pine barrens (.
Se Plantesamfund og Pine barrens
Planteæder
Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivorer) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.
Se Plantesamfund og Planteæder
Planteøkologi
Daniel Schwen Planteøkologien eller vegetationsøkologien er et delområde under botanik og økologi.
Se Plantesamfund og Planteøkologi
Plantegeografi
Kort over Europas klimazoner (efter Köppen). Plantegeografi handler om, hvor på jorden forskellige planter vokser.
Se Plantesamfund og Plantegeografi
Plantesociologi
Plantesamfundet Geranion sanguinei, fotograferet i Gastertal i Kanton St. Gallen, Schweiz. Plantesociologi eller fytosociologi er studiet af vegetationer, dvs.
Se Plantesamfund og Plantesociologi
Potentiel naturlig vegetation
Ludwig Schneider Sten Porse Silje Bergum Kinsten Potentiel naturlig vegetation (PNV) er et økologisk begreb, som bruges om den vegetation, man kunne forvente på et bestemt sted.
Se Plantesamfund og Potentiel naturlig vegetation
Præriebed
Præriebedet er et bed, som bringer præriernes plantesamfund ind i haven.
Prærievadegræs
Prærievadegræs (Spartina pectinata), også skrevet Prærie-Vadegræs, er en flerårig græsart med tueformet eller fladedækkende vækst.
Se Plantesamfund og Prærievadegræs
Prunetalia spinosae
Botaurus Prunetalia spinosae er den plantesociologiske orden, som optræder overalt, hvor der er fuld sol og samtidig en hård belastning i form af mekanisk slid (vind eller dyregnav).
Se Plantesamfund og Prunetalia spinosae
Rød løn
Rød løn (Acer rubrum) er et stort træ med én eller flere stammer og en kegleformet og efterhånden bred vækst.
Rød tørvemos
Rød tørvemos (Sphagnum magellanicum) er et stort og groft tørvemos, der er mere eller mindre rødfarvet.
Se Plantesamfund og Rød tørvemos
Relikt
Relikt (af latin relictus.
Rundbladet bærmispel
Rundbladet bærmispel (Amelanchier ovalis) er en mellemstor, løvfældende busk med en åben, senere dog oval vækstform.
Se Plantesamfund og Rundbladet bærmispel
Sølvbryum
Sølvbryum (Bryum argenteum), ofte skrevet sølv-bryum, er et hårdfør og temmelig almindeligt mos, især i bebyggede områder.
Sølvlind
Sølvlind (Tilia tomentosa), ofte skrevet sølv-lind, er et stort, løvfældende træ med en regelmæssig krone.
Sølvpoppel
''Populus alba'' Sølvpoppel (Populus alba), også skrevet Sølv-Poppel, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark vokser almindeligt f.eks langs veje og i læhegn.
Se Plantesamfund og Sølvpoppel
Sengeløse Mose
Sengeløse Mose er et fredet moseområde nordøst for Sengeløse i Høje-Tåstrup Kommune.
Se Plantesamfund og Sengeløse Mose
Skandinavisk og russisk nåleskov
Nåleskov på Karelen. De skandinaviske og russiske nåleskove en sammenhængende økoregion, som dækker Skandinavien, Finland og de nordlige dele af det europæiske Rusland.
Se Plantesamfund og Skandinavisk og russisk nåleskov
Skilleart
Almindelig Blåtop (''Molinia caerulea'') er en skilleart, som findes i mange plantesamfund. Her er det en hedemose. Skilleart eller differentialart er et begreb, der bruges i plantesociologien og geobotanikken.
Skjaller
Skjaller (Rhinanthus) er en slægt med henved 30 arter, der er udbredt i Holarktis, altså Asien, Nordamerika og Europa.
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skov (flertydig)
Ordet skov kan henvise til flere emner.
Se Plantesamfund og Skov (flertydig)
Skovbund
Skovbund i december i Boserup Skov Skovbund i maj, her med Skovmærke i fuld blomstring. Skovbunden er den biotop, som dannes, når skoven har etableret sig.
Skovgaltetand
Skovgaltetand (Stachys sylvatica), ofte skrevet skov-galtetand, er en 40-100 cm høj urt, der vokser i løvskove og levende hegn.
Se Plantesamfund og Skovgaltetand
Skovstorkenæb
Skovstorkenæb (Geranium sylvaticum), ofte skrevet skov-storkenæb, er en 30-50 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Se Plantesamfund og Skovstorkenæb
Skvalderkål
Skvalderkål (Aegopodium podagraria) er en 30-100 cm høj flerårig urt med tæppedannende vækst.
Se Plantesamfund og Skvalderkål
Sorbo torminalis-Quercetum petraeae
Kenraiz. Sorbo torminalis-Quercetum petraeae er et plantesamfund, som findes på voksesteder med varmt og tørt, kontinentalt klima og med en veldrænet jordbund, der er svagt sur.
Se Plantesamfund og Sorbo torminalis-Quercetum petraeae
Spidskommen
Spidskommen (Cuminum cyminum) er en enårig, urteagtig plante med en opret og åbent forgrenet vækst.
Se Plantesamfund og Spidskommen
Spiselig kamassia
Spiselig kamassia (Camassia quamash) er en løgplante, der har sit hjemsted i det nordvestlige USA, hvor den tjente den oprindelige befolkning som føde.
Se Plantesamfund og Spiselig kamassia
Steneg
Steneg (Quercus ilex), også skrevet Sten-Eg, er et mellemstort, stedsegrønt træ med en tæt og kuplet vækstform.
Steppebed
Blomstrende steppe ved Lange Lacke, Burgenland, Østrig. På billedet ses Aks-Ærenpris (slanke, blå spir), Prikbladet Perikon (gule blomster i løse stande), Tidlig Timian (lave, lyserøde blomster i tæpper) og Dunet Vejbred (lyserøde spir over brede blade) - foruden mange forskellige græsser.
Stor nælde
Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.
Se Plantesamfund og Stor nælde
Storkronet ærenpris
Storkronet ærenpris (Veronica persica) er en énårig urt med 15-30 cm lange, nedliggende til opstigende stængler, sådan at en enkelt plante kan danne en lille, tæt måtte.
Se Plantesamfund og Storkronet ærenpris
Strandarve
Strandarve (Honckenya peploides) er en 5-25 cm høj urt, der vokser på sandstrande og strandvolde.
Se Plantesamfund og Strandarve
Sukkerløn
Sukkerløn (Acer saccharum), også skrevet Sukker-Løn, er et stort, løvfældende træ med en tæt krone.
Sukkerplante
Sukkerplante (Stevia rebaudiana) er en opretvoksende, kompakt staude med modsatte, sødtsmagende og klæbrige blade.
Se Plantesamfund og Sukkerplante
Svalerod (art)
Svalerod (Vincetoxicum hirundinaria) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark fortrinsvis vokser på kystskrænter og strandvolde.
Se Plantesamfund og Svalerod (art)
Svinemælde
Svinemælde (Atriplex patula), også skrevet Svine-Mælde, er en 20-70 cm høj urt, der vokser på dyrket jord og omkring bebyggelse.
Se Plantesamfund og Svinemælde
Tajga
Billedet viser en rekonstrueret skov fra den periode, hvor klimaet i Danmark passede med tajga. (Moesgård skov) Tajga (тайга́) er et biom, som er kendetegnet ved sine vældige skove af stedsegrønne nåletræer eller blandingsskove af nåletræer, birk, røn m.fl.
Tekstilbanan
Tekstil-Banan (Musa textilis) eller Abacá er en staude med en stiv, opret vækst.
Se Plantesamfund og Tekstilbanan
Tilio-Acerion
Randi Hausken Tilio-Acerion er et plantesamfund, som omfatter løvskove, domineret af Lind (Tilia) og Ær (Acer pseudoplatanus).
Se Plantesamfund og Tilio-Acerion
Topstar
Topstar (Carex paniculata), ofte skrevet top-star, er et 50-150 cm højt halvgræs, der vokser ved søer, i ellesumpe og væld.
Tornpanax
Tornpanax (Oplopanax horridus) er en lille, løvfældende busk med en opret, stivgrenet vækstform.
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Plantesamfund og Træ (organisme)
Træbiologi
Træers vækstkraft er imponerende. Her ses rodskud på en Vestamerikansk Balsampoppel (''Populus trichocarpa'') i botanisk have i Reykjavik. Træbiologi er et felt inden for fagene botanik og biologi.
Se Plantesamfund og Træbiologi
Trenervet snerre
Trevenet Snerre Trenervet snerre (Galium boreale) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på overdrev, skovenge og vejkanter.
Se Plantesamfund og Trenervet snerre
Tusindfryd (art)
Tusindfryd (Bellis perennis) eller Bellis er en 5-15 cm høj urt, der i Danmark vokser meget almindeligt på lysåbne steder.
Se Plantesamfund og Tusindfryd (art)
Udby Vig
Udby Vig er en lille vig dannet af den fra nord kommende halvø Hønsehalsen; Mod syd afgrænses vigen af pynten med Bognæs Skov.
Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris
Denne skovtype, Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris, findes på den nordlige halvkugle på områder, hvor underlaget er fugtig podsol, dvs.
Se Plantesamfund og Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris
Vadegræssamfund
Engelsk vadegræs er plantet ved Læsø og er ved at spredes derfra. Vadegræssamfund er én blandt mange naturtyper, der har dannet grundlag for udnævnelsen af en række beskyttede naturområder i EU, de såkaldte Natura 2000-områder.
Se Plantesamfund og Vadegræssamfund
Vasby Mose
Vastrup Mose er et fredet moseområde nordvest for Sengeløse i Høje-Tåstrup Kommune.
Se Plantesamfund og Vasby Mose
Vårfladbælg
Vårfladbælg (Lathyrus vernus), ofte skrevet vår-fladbælg, er en 20-40 cm høj, opret urt, der vokser i løvskove.
Se Plantesamfund og Vårfladbælg
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se Plantesamfund og Vegetation
Vegetationsøkologi
Sten Porse. Vegetationsøkologi handler om planternes indbyrdes forhold og om deres forhold til jordbundsforholdene, klimaforholdene, planteæderne, rovdyrene og nedbryderne.
Se Plantesamfund og Vegetationsøkologi
Velduftende snebolle
Velduftende Snebolle (Viburnum x carlcephalum) er en mindre, vintergrøn til løvfældende busk med en opret vækstform.
Se Plantesamfund og Velduftende snebolle
Violblåskæg
Violblåskæg (Caryopteris incana), også skrevet Viol-Blåskæg, er en lav, løvfældende busk med gråligt løv og mørkeblå blomster i eftersommeren.
Se Plantesamfund og Violblåskæg
Virginsk poppel
Virginsk poppel (Populus deltoides) er et stort, løvfældende træ med en åben krone.
Se Plantesamfund og Virginsk poppel
Vortebirk
Vortebirk (Betula pendula), ofte skrevet vorte-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i skove, moser og på overdrev.