Indholdsfortegnelse
10 relationer: Archaeplastida, Endosymbiontteorien, Fotosyntese, Grønkorn, Gunnera-ordenen, Mitokondrie, Organel, Organisme, Planter, Stroma (plastiddel).
Archaeplastida
Archaeplastida er det højeste taksonomiske niveau som man i dag kunne finde på at kalde Planteriget.
Endosymbiontteorien
Skematisk skitse af hvordan eukaryote celler opstod ifølge endosymbiontteorien. Endosymbiontteorien er en teori om, at grønkorn og mitokondrier, i den eukaryote celle, oprindeligt var symbiotiske prokaryoter.
Se Plastid og Endosymbiontteorien
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Gunnera-ordenen
Gunnera-ordenen (Gunnerales) har følgende fællestræk: De indeholder ellaginsyre.
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Stroma (plastiddel)
Stroma i et grønkorn er nogle tyktflydende væsker, der ligger uden om og ind mellem grana, som er stakkene af tylakoider.