Indholdsfortegnelse
318 relationer: Abort, Acheron (flod), Adolf Reinach, Agathon, Akademos, Akusmata, Aleksandr Skrjabin, Alexis de Tocqueville, Alfred North Whitehead, Alkibiades, Anamnese, Anarkisme, Anders Krag, Angkor Thom, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Apulejus fra Madaura, Archytas, Aristofanes, Aristoteles, Arthur Schopenhauer, Askese, Asmus Jacob Carstens, Astma, Athenaios, Atlantis, Atlantis - Det forsvundne rige, Augustin, Avicenna, Ånd, Baruch de Spinoza, Begrebsrealisme, Bevidsthed, Bevidsthedsfilosofi, Bipolar affektiv sindslidelse, Bonaventura, Bruun Juul Fog, Carl Elberling (filolog), Carl Johan Heise, Carsten Høeg, Casestudie, Chiliasme, Christopher Jacob Boström, Collection Budé, Daimon, Danske filosofihistorikere, David Ben-Gurion, David Ruhnken, Dæmon, De 30 tyranner, De fire elementer, ... Expand indeks (268 mere) »
Abort
Abortlovgivning i verden. Klik på kort for farveforklaringer. Madame Restell https://www.smithsonianmag.com/history/madame-restell-the-abortionist-of-fifth-avenue-145109198/ i ''The National Police Gazette'' 13. marts 1847. Hun fremkaldte aborter i sine lokaler på 5th Avenue i New York.
Acheron (flod)
Acheron (Acheron eller Ἀχερούσιος Acherousios; Acherontas) er en flod beliggende i periferien Epirus i det nordvestlige Grækenland.
Adolf Reinach
Adolf Bernhard Philipp Reinach (23. december 1883 – 16. november 1917) var en tysk filosof, fænomenolog (tilhørende München-fænomenologerne) og retsfilosof.
Agathon
Agathon (græsk: Άγάθων) (ca. 448 f.Kr. – 400 f.Kr.) var en athensk tragediedigter og ven af Euripides og Platon.
Akademos
Akademos er en legendarisk helt, eller hero, fra den græske mytologi.
Akusmata
Akusmata (ἀκούσματα akúsmata ~ rygter) er et begreb fra den græske antikke filosofi.
Aleksandr Skrjabin
Aleksandr Nikolajevitj Skrjabin (Алекса́ндр Никола́евич Скря́бин) (født 6. januar 1872 i Moskva, død 27. april 1915 i Moskva) var en russisk komponist og pianist.
Se Platon og Aleksandr Skrjabin
Alexis de Tocqueville
Charles Alexis Henri Maurice Clérel de Tocqueville (født 29. juli 1805 i Normandiet, død 16. april 1859 i Cannes) var en fransk politisk teoretiker, historiker og politiker.
Se Platon og Alexis de Tocqueville
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Se Platon og Alfred North Whitehead
Alkibiades
Alkibiades var en græsk politiker (451/50 f.Kr - 404 f.Kr).
Anamnese
Anamnese (ἀνάμνησις, generindring, ihukommelse) kan henvise til flere artikler.
Anarkisme
Anarkismens symbol Anarkisme (gr. ἀναρχία anarkhia "anarki, fravær af hersker") er den lære, der hævder, at intet menneske skal herske over et andet menneske.
Anders Krag
Anders Krag (født 1553 i Ribe, død 8. juni 1600 i København) var en dansk fysiker og læge.
Angkor Thom
Ansigtstårn på ''Sydporten'', der viser Avalokiteshvara. Angkor Thom (khmer: អង្គរធំ) var den sidste og mest udholdende hovedstad i Khmerriget.
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Se Platon og Anicius Manlius Severinus Boëthius
Apulejus fra Madaura
Apulejus fra Madaura (ca. 120-180) var en latinsk forfatter, der er kendt for sit værk Metamorphoses eller Det gyldne æsel.
Se Platon og Apulejus fra Madaura
Archytas
Archytas (/ ɑːrkɪtəs /; Græsk: Ἀρχύτας; født 428 f.Kr., død 347 f.Kr.) var en oldgræsk filosof, matematiker, astronom, statsmand og strateg.
Aristofanes
Aristofanes (ca. 450-385 f.Kr.) var en komedieforfatter i oldtidens Grækenland.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Arthur Schopenhauer
Arthur Schopenhauer (født Arthur Schoopenhauer, 22. februar 1788, død 21. september 1860) var en tysk filosof født i Danzig.
Se Platon og Arthur Schopenhauer
Askese
Buddha som asket, udsultet. Skulptur fra 1100-/1200-tallet, British Museum. Askese (fra græsk: áskesis.
Asmus Jacob Carstens
Asmus Jacob Carstens (født 10. maj 1754 i Skt. Jørgen ved Slesvig by, død 25. maj 1798 i Rom) var en dansk-tysk kunstmaler.
Se Platon og Asmus Jacob Carstens
Astma
Astma (fra græsk ἅσθμα, ásthma, "stønnen") er en kronisk betændelse i luftvejene.
Athenaios
''Deipnosophistæ'' tilhører den litterære tradition inspireret af det græske køkken i antikken. Middagsgæsterne spillede ''kottabos'', mens en musiker spillede på ''aulos'', dekoreret af kunstneren 'Nicias'/'Nikias' Athenaios (Athếnaios Naukratios), fra Naukratis i Egypten, var en græsk retoriker og grammatiker, som var virksom i slutningen af 100-tallet og begyndelsen af 200-tallet e.Kr.
Atlantis
Atlantis' hovedøs grundplan baseret på beskrivelser i ''Kritias''. Atlantis er et sagnland, som den græske filosof Platon benyttede som et eksempel på en idealstat i sine dialoger Kritias og Timaios.
Atlantis - Det forsvundne rige
Atlantis – Det forsvundne rige er en amerikansk animationsfilm fra 2001, som er lavet af Walt Disney Feature Animation – den første science fiction i Disneys tegnefilmsklassikere-kanon og den 41.
Se Platon og Atlantis - Det forsvundne rige
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Avicenna
Avicenna (født 980, død 18. juni 1037) var en persisk læge, filosof og politiker, som havde betydelig indflydelse i datidens persiske verden.
Ånd
Den tyske sociolog Hartmut Rosa betoner åndelighedens betydning for, at det moderne menneske kan få et godt liv Ånd er et udtryk, der bruges om menneskets (højere) tænkning, sjæleliv eller bevidsthed, således som den udfolder sig i for eksempel filosofi, kunst, videnskab, kultur eller religionSchanz 2018.
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg.
Se Platon og Baruch de Spinoza
Begrebsrealisme
Begrebsrealismen er en opfattelse med rødder i middelalderen, som går ud på, at almenbegreber har en selvstændig eksistens ved siden af enkelttingene.
Bevidsthed
En fremstilling af bevidstheden. Af den engelske læge Robert Fludd (1574-1637). Den grundlæggende betydning af bevidsthed er oplevelse, det at opleve noget.
Bevidsthedsfilosofi
A frenologisk kortlægning af hjernen – frenologi var blandt de første forsøg på at korrelere mentale funktioner med specifikke dele af hjernen Bevidsthedsfilosofi er en gren af filosofien, som studerer sindet, mentale begivenheder, funktioner, egenskaber og bevidsthed, samt deres forbindelse til den fysiske krop, særligt hjernen.
Se Platon og Bevidsthedsfilosofi
Bipolar affektiv sindslidelse
Bipolar affektiv sindslidelse (tidligere maniodepressiv sindslidelse) er en psykisk sygdom som periodevis forhøjer stemningslejet til mani eller den lettere hypomani.
Se Platon og Bipolar affektiv sindslidelse
Bonaventura
Bonaventura (Giovanni Fidanza født Bagnoregio mellem 1217 og 1221 og død i Lyon 1274) var franciskanermunk, teolog/filosof, biskop/kardinal og helgenkåret.
Bruun Juul Fog
Bruun Juul Fogs monument ved Holmens Kirke. Bruun Juul Fog (født 11. marts 1819, død 22. februar 1896) var en dansk biskop, biskop over Sjælland fra 1884 til 1895, hvor han 'nedlagde den sjællandske Hyrdestav'.
Carl Elberling (filolog)
Carl Wilhelm Elberling (født 17. september 1800 i København, død 10. november 1870 sammesteds) var en dansk filolog, bror til Frederik Emil Elberling, far til Carl og Emil Elberling.
Se Platon og Carl Elberling (filolog)
Carl Johan Heise
Carl Johan Heise (30. marts 1787 i København—26. februar 1857) var en dansk præst og oversætter, søn af købmand Samuel Christian Heise og Karine Marie, født Holm, far til Arnold Heise.
Carsten Høeg
Carsten Høeg (født 15. november 1896 i Aalborg, død 3. april 1961 i København) var en dansk lingvist, professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet, modstandsmand under Danmarks besættelse og leder af centralkartoteket over landssvigere, der skulle arresteres ved Danmarks befrielse.
Casestudie
Et casestudie er en strategi, der benyttes ved gennemgang af en konkret hændelse eller et andet fænomen for at analysere, hvilken lære der kan uddrages af netop denne hændelse eller dette fænomen.
Chiliasme
(se disk.) Chiliasme (også kiliasme; græsk χιλιας; 'chilioi': "tusinde") betegner den i den kristne kirke dannede forestilling om et tusindårigt rige, som tænkes oprettet af Kristus selv ved hans genkomst (parusi) til jorden, og i hvilket han personlig vil herske over alle troende og gennem dem over hele verden.
Christopher Jacob Boström
Christopher Jacob Boström (født 1. januar 1797 i Piteå, død 22. marts 1866 i Uppsala) var en svensk filosof, farbror til Erik Gustaf Boström.
Se Platon og Christopher Jacob Boström
Collection Budé
Udgave fra 1925 i Budé-serien Collection Budé eller Collection des Universités de France er en serie af bøger der spænder over de græske og latinske klassikere op til midten af det 6. århundrede.
Daimon
kristen sammenhæng med betydningen «ond ånd». lykke i græsk mytologi. Tykhon blev betegnet som ''daimon agathos'', det vil sige en «god ånd». En daimon (gr. δαίμων daímōn, lat. daemon) er et guddomslignende væsen, som regel et godt væsen.
Danske filosofihistorikere
''Den tidlige Hans Brøchner (1820-1875). Maleri ved Lorenz Frölich, Rom 1847.'' Nedskrevne filosofihistorier har vi kendt til siden filosofiens begyndelse.
Se Platon og Danske filosofihistorikere
David Ben-Gurion
David Ben-Gurion (født 16. oktober 1886, død 1. december 1973, hebraisk: דָּוִד בֶּן-גּוּרִיּוֹן) var zionistisk leder og Israels første og tredje premierminister.
David Ruhnken
David Ruhnken (2. januar 1723 i nærheden af Stolp i Pommern—14. maj 1798 i Leyden) var en nederlandsk filolog.
Dæmon
Antonius den Hellige plaget af dæmoner, som forestillet af Martin Schongauer, i 1480'erne.. En dæmon er en særlig ånd eller guddommelig magt.
De 30 tyranner
Eetioneia, port i det befæstede Piræus under den peloponnesiske krig, hvor Sokrates deltog. De 30 tyranner er den almindelige, men ikke af samtiden anvendte benævnelse for medlemmerne af den aristokratiske regering i Athen, som blev indsat 404 f.Kr.
De fire elementer
De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.
Se Platon og De fire elementer
De græske guders stamtræ
De 12 olympiske guder er markeret med fed - og de fede bokse er de oprindelige tolv titaner.
Se Platon og De græske guders stamtræ
De syv vise
De syv vise vist i ''Nürnberg-krøniken'' af Hartmann Schedel (1440–1514). De syv vise (græsk: οἱ ἑπτὰ σοφοί, hoi hepta sophoi) var i antikkens Hellas en ærestitulering til syv filosofer, poeter, statsmænd og lovgivere, som levede i tiden mellem 600- og 500-tallet f.Kr.
De tolv olympiske guder
"De tolv guder-alter", Louvre, Monsiau, sidst i 1700-tallet. De tolv olympiske guder eller Dodekatheon (fra græsk Δωδεκάθεον, δώδεκα, Dodeka, "tolv" og θεοί, theoi, "guder") var i græsk religion en fællesbetegnelse for de vigtigste guder, der boede på Olympen.
Se Platon og De tolv olympiske guder
Demokrati
Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Demokrit
Buste af Demokrit Demokrit (græsk: Δημόκριτος, Dēmokritos, "folkevalgt"; latin: Democritus) var en græsk filosof fra Abdera født omkring 460 f.Kr.
Den ædle løgn
date.
Den guddommelige Komedie
alt.
Se Platon og Den guddommelige Komedie
Den Islamiske Guldalder
Illustration af diskussion med Sokrates, omkring 13. århundrede Islams guldalder er en periode i islams historie, hvor den økonomiske udvikling, videnskaben og kulturlivet blomstrede.
Se Platon og Den Islamiske Guldalder
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Platon og Det Byzantinske Rige
Det Gode
Det Gode, eller mere præcist Det Godes idé (ἡ τοῦ ἀγαθοῦ ἰδέα), er et centralt begreb der blev anvendt af den oldgræske filosof Platon i hans dialoger Staten (508e2–3).
Det periodiske systems historie
periodiske system. I 2021 er der 118 grundstoffer. Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber.
Se Platon og Det periodiske systems historie
Det psykofysiske problem
... kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, osv. … Det psykofysiske problem er et af filosofiens store problemer.
Se Platon og Det psykofysiske problem
Det Teosofiske Samfund
Datidens hovedkvarter for The Theosophical Society, Adyar, Madras, Indien, 1890. Selskabets segl inkorporerer symbolerne svastika, Davidsstjernen, Ankh og Ouroboros. Den 17. november 1875 grundlagde en gruppe spirituelt interesserede Det Teosofiske Samfund i New York.
Se Platon og Det Teosofiske Samfund
Dialektik
Dialektik kommer af det græske ord dialegesthai, som betyder "at føre samtale".
Dietmar von Eist
Dietmar von Eist (1115-1171?) var en østrigsk kærlighedslyriker (Minnesänger).
Diogenes
Diogenes (født ca. 412 f.Kr., død 323 f.Kr.) er den mest kendte af antikkens kyniske vismænd.
Diotima
Diotima eller Diotima af Mantinea (græsk: Διοτίμα; latin: Diotīma) (5. århundrede f.Kr.) var en græsk filosof,Mary Ellen Waithe: A History of Women Philosophers: Volume I: Ancient Women Philosophers, 600 BC–500 AD, 83ff.
Doxa
Doxa (Oldgræsk: δόξα; ‘opfattelse’, ‘mening’, ‘forestilling’, ‘tro’, mm.). Begrebet refererer til en almen eller “fælles mening”, som en gruppe mennesker eller et individ har.
Dualisme
Dualisme betyder egentlig "tohed" (af latin "duo" (to)), men bruges i betydningen "tohedslære".
Efor
En efor (klassisk græsk: Ἔφορος, fra epi, "på" eller "over", og horaō, "at se", altså en som ser over eller opsynsmand) var en embedsmand i antikkens Sparta.
Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem
oksen. Med ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem hentydes til Lukas' beretninger i Apostlenes Gerninger (ApG): Med henvisning til disse passager i Det Nye Testamente (NT) har mange kristne grupper i kirkens historie forsøgt at dele og forvalte deres ejendom helt eller delvist.
Se Platon og Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem
Eksistentialisme
Eksistentialisme er en retning inden for filosofi og litteratur, der især er repræsenteret af de to franske filosoffer og forfattere Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir.
Eleaterne
Eleaterne var en skole af førsokratiske filosoffer fra den græske koloni Elea i Italien.
Encyclopaedia Hebraica
Stak af bind. De store hebræiske bogstaver på den nederste ende af bogryggen angiver bindet nummer i gematriya. Encyclopaedia Hebraica (האנצקלופדיה העברית) er en omfattende encyklopædi på hebræisk, som blev udgivet i den sidste halvdel af det 20. århundrede.
Se Platon og Encyclopaedia Hebraica
Epimetheus
Pandora giver Epimetheus krukken (Pandoras æske) med verdens plager. Epimetheus (gr.: bagud-tænkende) er en af titanerne inden for græsk mytologi.
Episteme
Episteme (græsk: ἐπιστήμη epistḗmē) betyder i platonisk terminologi viden.
Erindring
Erindring kan henvise til flere artikler.
Esoterisme
Esoterisme (gr. ἐσωτερικός esōterikós "indadvendt") er den praksis, at ideer eller viden holdes inden for en eksklusiv kreds.
Essentialisme
Essentialisme (lat. essentia: væsen) er den ontologiske position, at alt har en essens, og at det er sådanne essenser (ikke enkelttingene), som egentlig udgør virkeligheden.
Euthyfrons dilemma
Euthyfrons dilemma er den problemstilling, der bliver fremlagt af Sokrates til Euthyfron i Platons dialog Euthyfron (på græsk: Εὐθῠ́φρων): "Er det moralsk gode befalet af guderne, fordi det er moralsk godt, eller er det moralsk godt, fordi det er befalet af guderne? Dialogen, der handler om forståelsen af moral, skal ses i sammenhæng med, at Sokrates står anklaget for umoralsk adfærd.
Se Platon og Euthyfrons dilemma
Faidros
Egil A. Wyller ser dialogen Faidros som en oldgræsk parallel til det norske folkeeventyr ''Kvitebjørn kong Valemon'', her illustreret af Kittelsen. Faidros (græsk: Φαῖδρος) er en dialog af Platon.
Følelse (emotion)
Plutchik emotion wheel er en teori omkring emotioner, som går ud på at emotioner er evolutionært skabt.Plutchik, Robert (2002), ''Emotions and Life: Perspectives from Psychology, Biology, and Evolution'', Washington, DC: American Psychological Association Følelser (emotioner) omhandler oplevede affektive tilstande som vrede og frygt.
Se Platon og Følelse (emotion)
Førsokratikere
Førsokratikere, også kaldet præsokratikere, er fællesbetegnelsen for de græske filosoffer, der levede fra ca.
Fiktionalitet
Fiktionalitet (eng. fictionality) er et begreb, der betegner en bevidst retorisk egenskab ved visuel, skriftlig og mundtlig kommunikation.
Filon af Aleksandria
Filon af Aleksandria (Philon af Alexandria, Filo af Alexandria, latiniseret til Philo Alexandrinus, Philo Judaeus), født cirka 10 f.Kr. i Alexandria i Egypten, død cirka 40 e.Kr.) var en græsk-jødisk filosof. Filon søgte at tilvejebringe en syntese af græsk og jødisk filosofi uden at sætte den jødiske arv over styr.
Se Platon og Filon af Aleksandria
Filosoffernes fodboldkamp
Filosoffernes Fodboldkamp er en sketch af komikergruppen Monty Python.
Se Platon og Filosoffernes fodboldkamp
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi i middelalderen
Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).
Se Platon og Filosofi i middelalderen
Filosofiens historie
Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.
Se Platon og Filosofiens historie
Filosofiens trøst
Denne tidlige trykte bog har mange håndmalede illustrationer som viser "Fru Filosofi" og scener fra dagliglivet i 1400-tallet i Gent (1485) Filosofiens trøst (Consolatio philosophiae) er et filosofisk værk, som Boëthius skrev i 524 e.Kr.
Se Platon og Filosofiens trøst
Filosofisk pædagogik
Filosofisk pædagogik er praktisering af filosofi som pædagogik i form af for eksempel filosofisk undervisning, opdragelse eller dannelse.
Se Platon og Filosofisk pædagogik
Fiqh
Et håndskrift på arabisk fra før 1945, formodentlig til brug for undervisning i fiqh. Fiqh (arabisk: فقه) er islamisk jura eller retsvidenskab.
For det fælles bedste
Inden for filosofi, økonomi og statsvidenskab er for det fælles bedste eller for alles bedste (også Commonwealth, generel velfærd eller offentlig gavn) enten det, der er delt og gavnligt for alle eller de fleste medlemmer af et givent samfund, eller alternativt, hvad der opnås ved medborgerskab, kollektiv handling og aktiv deltagelse i området for politik og offentlig myndighed.
Se Platon og For det fælles bedste
Forfatterens død
"Forfatterens død" (Fransk: La mort de l'auteur) er et essay af den franske litterat Roland Barthes (1915-80).
Fornuft
Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.
Francis Bacon (filosof)
Francis Bacon (født 22. januar 1561, død 9. april 1626) var britisk filosof, statsmand og forfatter.
Se Platon og Francis Bacon (filosof)
Francisco Suárez
Monument i hans fødeby Granada, Spanien Francisco Suárez (født 5. januar 1548, død 25. september 1617) var en spansk, jesuitisk, katolsk præst, filosof og teolog, en af de ledende figurer i Salamanca-skolen, og anses generelt for at være en af de største skolastikere efter Thomas Aquinas.
Frederik Christian Sibbern
F.C. Sibbern (født 18. juli 1785 på Christianshavn, død 16. december 1872) var en dansk filosof.
Se Platon og Frederik Christian Sibbern
Frederik Dahl
Frederik Clemens Bendtsen Dahl (født 10. februar 1822 i Hillerød, død 23. februar 1920 i København) var en dansk realskolebestyrer og politiker, bror til B.T. Dahl og Hans Dahl.
Friedrich Ast
Georg Anton Friedrich Ast (født 29. december 1778 i Gotha, død 31. december 1841 i München) var en tysk filolog og filosof.
Friedrich August Wolf
Friedrich August Wolf (født 15. februar 1759 i Haynrode i Thüringen, død 8. august 1824 i Marseille) var en tysk filolog.
Se Platon og Friedrich August Wolf
Friedrich Nietzsche
Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.
Se Platon og Friedrich Nietzsche
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Giovanni Pico della Mirandola
Giovanni Pico della Mirandola (født 24. februar 1463 i Mirandola, død 17. november 1494 i Firenze) var en italiensk humanist og filosof, elev af Ficino.
Se Platon og Giovanni Pico della Mirandola
Gorgias
Ruiner af Gorgias' hjemby Leontini. Gorgias (Γοργίας) (ca. 485 f.Kr. – 380 f.Kr.) var en græsk førsokratisk filosof og retoriker fra Leontini på Sicilien, muligvis en elev af Empedokles.
Gorgias (dialog)
306x306px Gorgias (Oldgræsk Γοργίας Gorgías) er en dialog skrevet af filosoffen Platon.
Graham Hancock
Graham Hancock (født 2. august 1950) er en britisk forfatter, journalist og forsker i bl.a. alternativ arkæologi og dokumentation af forhistoriske sammenhænge.
Græsk litteratur
Den græske litteratur er en af verdens ældste.
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Gregor fra Nyssa
Gregor fra Nyssa ''De virginitate'' Gregor fra Nyssa (ca. 331 – ca. 394) var en græsk kirkefader.
Grundtvigs Kirke
Grundtvigs Kirke (eller Grundtvigskirken) på Bispebjerg i København er en kirke bygget 1921-1940 til minde om præsten, digteren og folkeoplyseren N.F.S. Grundtvig.
Guido Guinizzelli
Guido Guinizzelli (født ml. 1230 og 1240 i Bologna, død før 1276) var en italiensk poet som var virksom i Bologna; han regnes for grundlægger af stilen dolce stil nuovo, stilnovismen.
Se Platon og Guido Guinizzelli
Gunnar Rudberg
Gunnar Ivan Rudberg (født 17. oktober 1880 i Björsäter i Skaraborg Len, død 6. august 1954) var en svensk filolog, bror til biskop Yngve Rudberg.
Gyges
William Etty, ''Kandaules konge af Lydien viser Gyges, der er skjult i soveværelset, sin kone'', 1820 Gyges var en lydisk konge i 7.
Gymnasium
Det Tyske Forbundsarkiv Et gymnasium er en skole, hvor eleverne efter tre års skolegang kan tage teknisk studentereksamen (htx) Merkantil studentereksamen (hhx) og almen studentereksamen (stx).
Hans Ræder
Hans Henning Ræder (født 11. oktober 1869 i København, død 4. juni 1959 sammesteds) var en dansk klassisk filolog.
Harald Høffding
Harald Høffding (født 11. marts 1843 i København, død 2. juli 1931 i København) var en dansk filosof og teolog, professor i filosofi ved Københavns Universitet 1883- 1915 og dets rektor 1901-1902.
Havekunst
ty. lille havepavillon, lysthus) Havekunst er for så vidt nært beslægtet med landskabsmaleriet og arkitekturen, som der af dens udøvere, landskabsgartnerne, fordres, at de må være i besiddelse af kunstnerisk sans, således at de er i stand til på den ene side at benytte landskabets naturlige skønhed eller ved de midler, de har til deres rådighed, at bibringe landskabet den skønhed, det mangler, samt på den anden side at bringe harmoni til veje mellem bygningens arkitektur og haveanlægget.
Højmiddelalder
Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.
Hedwig Conrad-Martius
Hedwig Conrad-Martius (født 27. februar 1888 i Berlin, død 15. februar 1966 i Starnberg) var en tysk fænomenologisk filosof.
Se Platon og Hedwig Conrad-Martius
Helvede
Dante (1265-1321) i ''Den guddommelige komedie.'' Illustration af Gustave Doré (1832-1883). Begrebet om helvede findes i alle de store religioner, såsom kristendommen, islam, hinduismen og buddhismen.
Hera
Sophie Amalie som '''''Hera''''' sammen med Zeus. Loftsmaeri på Rosenborg Slot af Abraham Wuchters. Hera (græsk: Ἥρᾱ) er i den græske mytologi gudinde for kvinder, ægteskab, familie og fødsel, og gennem sit ægteskab med Zeus også gudernes dronning.
Hermann Schmitz
Hermann Schmitz (født 16. maj 1928 i Leipzig, død 5. maj 2021) var en tysk filosof, kendt som nyfænomenologiens grundlægger.
Hippias
Hippias var navnet på to prominente personer i Oldtidens Grækenland.
Hippias (filosof)
Hippias (græsk: Ἱππίας) var en græsk sofist, der levede i slutningen af det 5.
Se Platon og Hippias (filosof)
Homoseksualitet
Kort over lovgivningen vedrørende homoseksualitet i de forskellige lande. Blå farver anerkender homoseksuel samliv, hvor gul/orange/rød er lande, hvor homoseksualitet straffes. To kvinder som kysser. To mænd som kysser. Homoseksualitet (af oldgræsk ὁμός homos "samme") er en seksualitet karakteriseret ved romantisk og/eller fysisk tiltrækning af personer af samme køn.
Hulelignelsen
Hulen. Man skal forestille sig, at fangerne sidder forneden af afsatsen og ser på skyggen af individet som står i huleåbningen. Platons hulelignelse (eller hulelignelsen) er måske den mest kendte af hans mange metaforer, lignelser og myter.
Hypatia af Alexandria
Hypatia af Alexandria (græsk: Υπατία; c. 370–415) var en filosof, som underviste i matematik, astronomi og astrologi.
Se Platon og Hypatia af Alexandria
Hysteri
Charcot på Salpêtrière-sygehuset forelæser om hysteri. Patienten er "Blanche" (Marie) Wittman. Malet af André Brouillet, 1887. Hysteri (græsk: hysteraos.
Iain Hamilton Grant
Iain Hamilton Grant er filosof.
Se Platon og Iain Hamilton Grant
Idé
En idé er en bevidst tanke, om et konkret eller abstrakt problem.
Ideal
Et ideal er noget perfekt og er ikke begrænset til et bestemt emneområde.
Idealisme
Idealisme i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).
Idealstat
Idealstaten er forestillingen om den perfekte statsindretning – komplet med perfekt lovgivning under den perfekte styreform.
Immanuel Bekker
August Immanuel Bekker (født 21. maj 1785 i Berlin, død 7. juni 1871) var en tysk klassisk filolog, far til Ernst Immanuel Bekker.
Indiana Jones and the Fate of Atlantis
Indiana Jones and the Fate of Atlantis er et adventurespil til DOS fra 1992, som er udgivet af LucasArts.
Se Platon og Indiana Jones and the Fate of Atlantis
Ion (flertydig)
Ion har flere betydninger.
Ironi
Ironisk kommentar på gravsten. Ironi (af græsk eironeia ‘forstillelse’, ‘spot’ af eiron ‘hykler’) er en særlig måde at udtrykke sig på, hvor en person siger det modsatte af, hvad han eller hun mener.
Islamisk filosofi
Den islamiske filosofi eller arabiske filosofi omfatter den filosofiske tradition, der har udviklet sig i den muslimske verdenHøgel, Christian og Saer El-Jaichi (2020): Arabisk filosofi.
Se Platon og Islamisk filosofi
Italiensk renæssance
Den italienske renæssance betegner den tidligste fase af Renæssancen, som var overgangsperioden mellem Middelalderen og Tidlig moderne tid (slutningen af 14. århundrede til omkring 1600).
Se Platon og Italiensk renæssance
Jacques Derrida
Jacques Derrida (født 15. juli 1930 i El Biar, fransk Algeriet, død 9. oktober 2004 i Paris) var en algiersk født fransk filosof og hovedkraften bag udviklingen af den såkaldte dekonstruktion.
Jacques Rancière
Jacques Rancière (født 1940) er en fransk filosof.
Jakob Madsen Aarhus
Jakob Madsen Aarhus (1538 i Århus – 15. juli 1586 i København) var en dansk teolog, sprogforsker og rektor.
Se Platon og Jakob Madsen Aarhus
Janus Djurhuus
Hans Andrias 1924. Janus Djurhuus, egentlig Jens Hendrik Oliver Djurhuus, almindeligvis forkortet til J.H.O. Djurhuus (26. februar 1881 – 31. august 1948) var den første moderne digter på Færøerne.
Jørgen Hass
Jørgen Hass (født 1942) er en dansk filosof, mag.art.
Jean Bodin
Jean Bodin (født 1530 i Angers, død 1596 i Laon) var en fransk filosof og politiker.
Johan Bergman
Johan Bergman (i riksdagen kaldet Bergman i Stockholm) (født 6. februar 1864 i Älvsborgs län, død 18. august 1951 i Stockholm) var en svensk professor i arkæologi og politiker (folkpartist).
Johann Joachim Winckelmann
Johann Joachim Winckelmann (født 9. december 1717, død 8. juni 1768) var en tysk kunsthistoriker og arkæolog.
Se Platon og Johann Joachim Winckelmann
Johannes af Salisbury
Johannes af Salisbury (født ca. 1120 i Salisbury, død 25. oktober 1180 i Chartres) var englænder og en af de berømteste teologer på sin tid.
Se Platon og Johannes af Salisbury
Johannes Scotus Eriugena
Johannes Scotus Eriugena (ca. 810 – ca. 877) var en irsk filosof, poet og teolog som opholdt sig i Frankrig i mere end 30 år, blandt andet ved det franske hof.
Se Platon og Johannes Scotus Eriugena
John Colet
John Colet (født januar 1467, død 16. september 1519) var en engelsk teolog og renæssancehumanist.
John Stuart Mill
John Stuart Mill (født 20. maj 1806, død 8. maj 1873) var en engelsk filosof.
Jon Jacobsen Venusinus
Jon Jacobsen Venusinus (født før 1563, død 30. januar 1608) var en dansk teolog, filosof, naturgransker og historiker.
Se Platon og Jon Jacobsen Venusinus
Justinus Martyr
Justinus Martyr (ca. 100 e.Kr. i Flavia Neapolis (nu Nablus) i Samaria, Palæstina - ca. 165 i Rom).
Karl Friedrich Hermann
Karl Friedrich Hermann (født 4. august 1804 i Frankfurt am Main, død 31. december 1855 i Göttingen) var en tysk klassisk filolog.
Se Platon og Karl Friedrich Hermann
Karl Popper
Sir Karl Raimund Popper (født 28. juli 1902 i Wien, død 17. september 1994 i London) var en østrigsk videnskabsfilosof.
Karsten Friis Johansen
Karsten Friis Johansen (5. december 1930 på Frederiksberg, død 29. juli 2010) var en dansk klassisk filolog og filosofihistoriker.
Se Platon og Karsten Friis Johansen
Knut Hamsun
Knut Hamsun født som Knud Pedersen (4. august 1859 – 19. februar 1952) var en af Norges tre nobelprisvindere i litteratur, og en af de vigtige forfattere for moderne og ekspressionistisk literatur.
Kognitionsvidenskab
Relationen mellem kognitionsvidenskabens akademiske underdiscipliner som beskrevet i en tidlig rapport om feltet. Stiplede linjer indikerer svagere links.Gardner, H (1987): The Mind's New Science: A history of the cognitive revolution, New York: Basic Books, s. 37. Kognitionsvidenskab er betegnelsen for den tværfaglige undersøgelse af tænkning (kognition) og tænkningens underliggende processer.
Se Platon og Kognitionsvidenskab
Kommunisme
I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten.
Komparativ politik
Komparativ politik eller sammenlignende politik er en faggren indenfor statskundskab, der er kendetegnet ved sin brug af komparativ metode.
Se Platon og Komparativ politik
Kontinental filosofi
Edmund Husserl anses at være blandt de væsentligste filosoffer inden for den kontinentale filosofi Kontinental filosofi refererer til de forskellige filosofiske strømninger og bevægelser i Europa bortset fra England i begyndelsen af 1900-tallet.
Se Platon og Kontinental filosofi
Kratylos
Indlednigen til Kratylos, manuskript fra ca. 895 Kratylos (Κρατύλος) er en dialog skrevet af filosoffen Platon.
Krystalhealing
Krystalhealing er en pseudovidenskabelig alternativ praksis, hvor man anvender krystallernes energi til at skabe balance i de forskellige chakra-områder i kroppen.
Kunst
Kunst er forskellige former for menneskelig aktivitet, der bygger på tekniske færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft og ideer, og som resulterer i et produkt – et kunstværk.
Kynisme (filosofi)
Statue af en kynisk filosof på Kapitolinmuseet i Rom. Kynisme (græsk: kυνικοί, latin: cynici.
Se Platon og Kynisme (filosofi)
Kyros den Store
Kyros 2. (ca. 576 f.Kr. – juli 529 f.Kr.) kaldes også Kyros den Store.
Lauritz Christian Ditlev Westengaard
Lauritz Christian Ditlev Westengaard (født 1795 i Kundby på Sjælland, død 13. oktober 1853 i Odense) var en dansk præst.
Se Platon og Lauritz Christian Ditlev Westengaard
Leonardo Bruni
Leonardo Bruni eller Aretino (født 1370 i Arezzo, død 9. marts 1444 i Firenze) var en italiensk humanist.
Libido
Libido er latin og betyder lyst/begær/ønske.
Linjebilledet
Linjebilledet eller lignelignelsen er en betegnelse for en af Platons lignelser fra hans værk Staten.
Livet efter døden
Livet efter døden eller efterlivet er tanken om, at en del af mennesket fortsætter med at eksistere efter døden.
Se Platon og Livet efter døden
Livskunst
Livskunst er en betegnelse for kunsten at leve vel eller få det bedste ud af sit liv.
Luís de Camões
Luis Vaz de Camões (født 1524, død 10. juni 1580), som også kaldes "Prinsen blandt poeterne", var en portugisisk digter, som skrev det episke digt Os Lusíadas, Portugiserne, der regnes for Portugals nationalepos.
Lukian
Lukian som eftertiden har tænkt sig ham. Lu'kian (græsk: Λουκιανός, latin: Lūciānus) var en græsk satirisk forfatter, født omkr.
Lykaion
Bjerget Lykaion (Lýkaion Óros) er et bjerg i den regionale enhed Arkadien i Grækenland.
Lykeion
Detalje fra ''Athens skole'' af Raphael. Lykeion var først et offentligt mødested i en lund uden for Athen, dernæst et idrætsanlæg (gymnasium).
Lysistrate
Lysistrate (græsk: Λυσιστράτη) eller Kvindernes oprør) er en græsk komedie fra 411 f.Kr. skrevet af Aristofanes. Stykket blev opført i Athen samme år. Lysistrate er et af de få komplette overleverede skuespil af Aristofanes.
Mand
Illustration fra pioneerpladen, tegnet af Carl Sagans daværende hustru Linda Salzman. Adam, Homo Vitruvianus, Mand med barn, Herakles med Telefos En mand er et voksent menneske af hankøn.
Marcus Tullius Cicero
bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.
Se Platon og Marcus Tullius Cicero
Marsilio Ficino
Marsilio Ficino (født 19. oktober 1433 i Figline Valdarno, død 1. oktober 1499 i Careggi ved Firenze) var en italiensk humanist og filosof, en af de mest kendte personligheder inden for renæssancehumanismen i Firenze.
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Mary Astell
Titelside fra tredje udgave af ''A Serious Proposal'' Mary Astell (12. november 1666 – 11. maj 1731) var en engelsk feministisk forfatter, filosof og retoriker.
Matematikkens filosofi
Matematikkens filosofi eller matematikfilosofi stiller nogle af de for matematikken mest grundlæggende spørgsmål, nemlig hvad er matematik og hvordan skal matematikken anvendes.
Se Platon og Matematikkens filosofi
Matematikkens historie
Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.
Se Platon og Matematikkens historie
Matematisk skønhed
Mandelbrotmængden, et almindeligt eksempel på fraktalkunst. Et dodekaeder er sammensat af fem terninger, her med hver sin farve. Matematisk skønhed dækker over, at de fleste matematikere drager en æstetisk tilfredsstillelse fra deres arbejde og fra matematik i almindelighed.
Se Platon og Matematisk skønhed
Melankoli
''Melankolien'', maleri af Lucas Cranach den ældre, 1532, Statens Museum for Kunst. Melankoli kommer af det græske μελαγχολία /melaŋkʰoˡlia/, μελαν- /melan/, stammen i μελάς /meˡlas/ "sort" og χολία /kʰoˡlia/, en afledning χολή /kʰoˡlē/, som betyder "galde".
Menneskesyn
Et menneskesyn kan betragtes som en livsanskuelse.
Menneskets seksualitets historie
Seksuel adfærd og sociale konstruktioner om seksuel adfærd - tabuer, regulering samt social og politisk indflydelse - har haft stor indflydelse på de forskellige kulturer i verden siden forhistorisk tid.
Se Platon og Menneskets seksualitets historie
Menon
Omslag til russisk udgave af ''Menon''. Bogen kan læses ved at klikke på billedet. Menon er en sokratisk dialog skrevet af Platon.
Meritokrati
I dag udgør universitetsuddannelsen og akademiske bedrifter en måde at vurdere merit på.Meritokrati (af merit, fra mereō, "jeg fortjener", og -krati, fra κρατος, krátos – "styre") er en politisk styreform hvor magten uddeles til dem der anses for at fortjene den, altså på basis af merit.
Merkantilisme
En (imaginær) havn, malet af Claude Lorrain omkring 1639, da merkantilismen var på sit højdepunkt Merkantilisme er en betegnelse til sammenfatning af de økonomiske tanker, der var fremherskende i Europa i tiden fra skattestatens gennembrud til liberalismens gennembrud, det vil sige i 1600- og 1700-tallet.
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Metafysik (Aristoteles)
''Metafysik'' i manuskriptet fra 1311/1321, Rom, Vatikanbiblioteket, Vaticanus graecus 256, fol. 124r Første side af ''Metafysik'' i Immanuel Bekkers udgave, 1837 Metafysik (τὰ μετὰ τὰ φυσικά; ta metá ta physiká "Det der er bagved, ved siden af fysikken") er en tekstsamling af Aristoteles om ontologi.
Se Platon og Metafysik (Aristoteles)
Mimesis
For mimesis indenfor evolutionær biologi: se mimicry.
Moses Mendelssohn
Moses Mendelssohn (født 6. september 1729, død 4. januar 1786) var en tysk filosof og bibelforsker af jødisk herkomst.
Se Platon og Moses Mendelssohn
Motiv (årsag)
Et motiv som årsag er et individs begrundelse for at udføre bestemte handlinger.
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Neoplatonisme i middelalderen
Neoplatonisme i middelalderen er en filosofisk skole, der bygger på især Platons og hans elevers værker; i højmiddelalderens lærde miljø var den en af de dominerende strømninger.
Se Platon og Neoplatonisme i middelalderen
Niels Treschow
Niels Treschow (født 5. september 1751, død 22. september 1833) var en norsk statsråd og rationalistisk filosof.
Nietzsches uddannelsesfilosofi
Nietzsches uddannelsesfilosofi er et gennemgående tema i hans litterære værker, og kan ikke afgrænses til et enkelt værk.
Se Platon og Nietzsches uddannelsesfilosofi
Nykonservatisme
Neokonservatisme eller nykonservatisme er en politisk tænkning, som opstod i 60'ernes USA som opposition til kulturelativismen og med udspring i den konventionelle konservatisme.
Oldgræsk
Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.
Oldtidens græske filosofi
Den vestlige filosofi anses generelt for at begynde i Grækenland i byerne i det vestlige Anatolien med Thales af Milet som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning.
Se Platon og Oldtidens græske filosofi
Oldtidskundskab
Oldtidskundskab er et fag i det almene gymnasium samt et studium på Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
Olof Rudbeck den ældre
Olof Rudbeck (latin Rudbeckius født 1630 i Vesterås, død 17. september 1702 i Uppsala) var søn af biskop Johannes Rudbeckius.
Se Platon og Olof Rudbeck den ældre
Olympiodoros den yngre
Olympiodoros (græsk Ὀλυμπιόδωρος, født omtrent 495/505, død efter 565) var en græsk filosof på grænsen mellem oldtid og middelalder.
Se Platon og Olympiodoros den yngre
Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates
Forsiden på Søren Kierkegaards universitetsafhandling. Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates er Søren Kierkegaards afhandling fra 1841.
Se Platon og Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates
Om Guds stad
Side fra Augustins ''De civitate Dei'' i et manuskript fra 1470. Billedet viser en side fra bog II, kapitel 69. Om Guds stad (Latin: Dē cīvitāte Deī contrā pāgānōs) er et skrift, der blev forfattet i årene 413-426 af kirkefaderen Augustin, kaldet Agustin af Hippo.
Ontologi (filosofi)
Ontologi (fra græsk on (ὤν),.
Se Platon og Ontologi (filosofi)
Opdragelse
Opdragelse er udvikling og dannelse af et menneske i en bestemt retning Opdragelse er en proces, der støtter udviklingen af et menneske med en bevidst hensigt.
Orfeus
Orfeus med sin lyre, omgivet af tæmmede vilde dyr. Orfeus/Orpheus (græsk: Ορφεύς) er en græsk sagnskikkelse.
Origenes
Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.
Orikalkum
Mønt fremstillet af orikalkum Orikalkum (gr. ὀρείχαλκος (oreíchalkos), "bjergkobber") er et legendarisk metal, der forekommer i Platons dialog Kritias om Atlantis.
Parmenides
Parmenides Parmenides fra Elea (f. ca. 515 f.Kr.) var en græsk filosof og poet, der kom fra den græske koloni Elea i Syditalien, hvor han grundlagde en filosofisk skole.
Parmenides (dialog)
Starten af ''Parmenides'' i det ældste middelalderlige Kodeks, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Parmenides (Oldgræsk Παρμενίδης Parmenídēs) er en dialog skrevet af filosoffen Platon om enhed og flerhed, væren og ikke-væren.
Se Platon og Parmenides (dialog)
Parusi
Parousi er en betegnelse for Kristi nærvær og komme til verden, frem for alt hans genkomst til verden i forbindelse med den sidste dom.
Paul Natorp
Paul Gerhard Natorp (født 24. januar 1854 i Düsseldorf, død 18. august 1924 i Marburg) var en tysk filosof.
Pausanias
Pausanias er navn på flere antikke grækere.
Pausanias (athenienser)
Pausanias en athenienser fra Deme Kerameis, var elsker til tragediedigteren Agathon.
Se Platon og Pausanias (athenienser)
Pædagogikkens idehistorie
Pædagogikkens idéhistorie er studiet af de pædagogiske ideers historie fra antikken til i dag.
Se Platon og Pædagogikkens idehistorie
Pædagogisk filosofi
Pædagogisk filosofi er den del af fagfilosofien, som forholder sig til det pædagogiske felt.
Se Platon og Pædagogisk filosofi
Phaidon
Starten af ''Phaidon'' i det ældste bevarede kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Phaidon, græsk Φαίδων (Phaídōn), latiniseret Phaedo) er et filosofisk værk af Platon skrevet som dialog.
Philosophiske Smuler
Kierkegaards manuskript til Philosophiske Smuler Philosophiske Smuler er et hovedværk inden for filosofien og teologien, skrevet af den danske filosof Søren Kierkegaard i 1844 under pseudonymet Johannes Climacus.
Se Platon og Philosophiske Smuler
Platonisk kærlighed
Platon og hans elever. Dante Alighieris kærlighed til hans muse Beatrice Portinari. Kvinden i paradis vil blive ledsager og guide, der tager pladsen til Virgil, indtil den salige vision kun er tilgængelig gennem Marys formidling. Se værket "incipit vita nova" af Cesare Saccaggi, hvor Dante og hans inspirerende muse bliver portrætteret som et hengivent par, selvom dette aldrig skete i virkeligheden.
Se Platon og Platonisk kærlighed
Platonisk legeme
Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne.
Platonisk realisme
Platonisk realisme eller ekstrem realisme er den filosofiske position at universalier eller abstrakte objekter eksisterer objektivt og udenfor menneskets sind.
Se Platon og Platonisk realisme
Platonisme
Platon Platonisme er en filosofisk doktrin, grundlagt af Platon, hvis grundlæggende holdning er, at universaler eksisterer uafhængigt af bevidstheden og materien, og at vi kun kan se det universelle gennem dets refleksion i det partikulære.
Platons akademi
Platons akademi blev grundlagt omkring 385 f.Kr. i Athen.
Plotin
Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.
Polemik
Polemik er den praksis at disputere eller betvivle betydningsfulde og vidt omfattende emner, eksempelvis religiøse, filosofiske, politiske eller videnskabelige emner.
Politik
Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840 Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).
Politisk filosofi
Den franske politiske filosof Montesquieu Politisk filosofi er den del af fagfilosofien, der beskæftiger sig med politik.
Se Platon og Politisk filosofi
Politisk idéhistorie
Politisk idéhistorie er studiet af de politiske idéers historie fra antikken til i dag.
Se Platon og Politisk idéhistorie
Procesmetafysik
Procesmetafysik eller procesfilosofi anser den metafysiske virkelighed for at være forandring og udvikling.
Protagoras
Protagoras var en græsk filosof, der levede ca.
Protreptik
Protreptik (πρότρεψις) var et program på de græske ledelsesakademier, Platons akademi og Lykeion, i det antikke Grækenland, drevet af filosoffer som Aristoteles, og af retorikere som Isokrates, fra ca.
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Pythagoras
Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.
Pythagoræer
''Pythagoræere hilser solopgangen'', maleri af Fjodor Bronnikov. Pythagoræerne var et broderskab eller religiøst fællesskab, grundlagt af filosoffen Pythagoras i den græske koloni Kroton i Syditalien.
Rationalisme
Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.
Reinkarnation
Illustration af reinkarnation Reinkarnation er et begreb indenfor en række religioner og filosofier.
Relativisme
Det filosofiske begreb relativisme, bygger på udtrykket "Alt er relativt" og betyder at alt skal sættes i et forhold før det har nogen værdi, sandhed eller betydning etc.
Religionskritik
Religionskritik indbefatter diskussion og kritik af religiøse forestillingers sandhedsværdi, af religion som koncept, udøvelse af religion, religionens konsekvenser for menneskeheden.
Religionskritik i antikken
I religionskritikken i antikken forekommer nogle af historiens ældste kendte eksempler på af afvisning af religiøse forestillinger som menneskeskabte illusioner.
Se Platon og Religionskritik i antikken
Renæssancehumanisme
Renæssancehumanisme er betegnelsen for en strømning i renæssancen, som blev inspireret af blandt andre Francesco Petrarca (1304-1374).
Se Platon og Renæssancehumanisme
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.
Retorik
Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.
Rhea (mytologi)
Rhea (græsk: Ῥέα) er en titan fra den græske mytologi.
Rhizom (filosofi)
Rhizom er et begreb i filosoffen Gilles Deleuze og psykoanalytikeren Félix Guattaris samarbejde.
Se Platon og Rhizom (filosofi)
Richard Rorty
Richard McKay Rorty (født 4 oktober 1931 i New York City, New York, død 8 juni 2007 i Palo Alto, Californien) var en amerikansk filosof, kendt for sine teorier om postanalytisk filosofi.
Robert Pirsig
Robert Maynard Pirsig (født 6. september 1928 i Minneapolis, død 24. april 2017) var en amerikansk forfatter.
Romantikken
Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.
Saer El-Jaichi
Saer El-Jaichi (født 1980) er en dansk islamforsker, debattør og nydansk intellektuel med dansk-palæstinensisk baggrund.
Salafisme
Salafisme (Arabisk: سلفي "forgængere" eller "tidlige generationer") er et generisk udtryk, som betegner en ortodoks og fundamentalistisk sunni-muslimsk retning, der fremhæver de fromme forgængere (Salaf) fra den tidlige islams patriarkalske periode som eksemplariske forbilleder.
Sapfo
Sapfo eller Sappho (født ca. 630-612 f.Kr., død ca. 570 f.Kr.) er oldtidens mest kendte kvindelige digter og en af de ni kanoniske græske lyrikere.
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Søren Kierkegaard
Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof.
Se Platon og Søren Kierkegaard
Scholia
Scholia (ental scholion; fra græsk σχόλιον, "kommentar", "fortolkning") er grammatiske, kritiske eller forklarende kommentarer, enten originale eller taget fra allerede eksisterende kommentarer, som er indsatte i marginen på et manuskript af en antik forfatter eller som glosser.
Semiotik
Peirce' semiotiske trekant. Semiotik (fra græsk σημειωτικός, semeiotikos "tegnfortolker", der igen kommer fra σήμα, sema "tegn") er læren om tegn.
Set (bibelsk person)
ikon i kloster i Vologda. Set (hebraisk:, moderne hebraisk Šet, شِيث (Sheeth); "den placerede", "den udpegede") er i Jødedommen, Kristendommen, Mandeismen og Islam, den tredje søn af Adam og Eva og bror til Kain og Abel, der var de eneste af Adam og Evas børn, der nævnes i Tanakh (den jødiske version af Det Gamle Testamente).
Se Platon og Set (bibelsk person)
Sisyfos
Persefone betragter Sisyfos i underverdenen, amfora fra omkring 530 f.Kr., ''Staatliche Antikensammlungen'', München. Sisyfos i færd med at rulle en sten op ad bjerget. ''Sisyfos'' (1548–49), maleri af Tizian, Pradomuseet, Madrid. Sisyfos er i græsk mytologi en helt og konge af Korinth, søn af Aiolos og Enarete.
Sjæl
En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.
Skæbne
De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.
Skepticisme
Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.
Skolen i Athen
''Skolen i Athen'' Skolen i Athen (italiensk Scuola di Atene) er en fresko i rummet Stanza della Segnatura i Vatikanpaladset i Rom.
Slaget ved Salamis
Slaget ved Salamis (græsk: Ναυμαχία τῆς Σαλαμῖνος, Naumachia tēs Salaminos) blev udkæmpet mellem en alliance af græske bystater og Persien (Cuomos) i september 480 f.Kr. i stræderne mellem fastlandet og øen Salamis, som ligger i den Saroniske Bugt nær Athen.
Se Platon og Slaget ved Salamis
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Sociologi
Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.
Sofies Verden
Sofies verden er en roman skrevet af den norske forfatter Jostein Gaarder og udgivet i 1991.
Sofisme
Athens akropolis, malet af Leo von Klenze (1846). Sofisme var den intellektuelle skole eller tradition i antikkens Grækenland, som de såkaldte "sofister" tilhørte.
Sofisten (dialog)
Begyndelsen af ''Sofisten'' i det ældste kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Sofisten (græsk Σοφιστής Sophistḗs, latiniseret Sophista) er en filosofisk dialog, skrevet af den oldgræske filosof Platon.
Se Platon og Sofisten (dialog)
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Sokrates' forsvarstale
Sokrates' forsvarstale, også kaldet Apologien (fra græsk: apologia, forsvarstale), er et skrift af den oldgræske filosof Platon, som vedrører retssagen mod og henrettelsen af Sokrates i 399 f.Kr., og særligt, som titlen antyder, dennes tale til eget forsvar.
Se Platon og Sokrates' forsvarstale
Sollignelsen
Sollignelsen kommer fra Platons dialog Staten.
Sparta
Sparta (græsk Σπάρτη) var en prominent bystat i det antikke Grækenland.
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Sprogfilosofi
Sprogfilosofi er en gren af filosofien som beskæftiger sig med sproget.
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Staten (Platon)
Raphaels Platon fra freskoen ''Den athenske skole'' (1509). Staten (græsk: πολιτεία, politeia; latin: res publica) er Platons længste og mest indflydelsesrige dialog og har form af en sokratisk dialog.
Stephanos fra Alexandria
Stephanos fra Alexandria (Stephanus Alexandrinus) var en østromersk matematiker og filosof; han var lærer ved hoffet hos kejser Herakleios (ca. 610-641) i Konstantinopel.
Se Platon og Stephanos fra Alexandria
Stesichoros
Stesichoros (græsk) (ca. 630 – ca. 555 f.Kr.) var en græsk digter og en af de ni kanoniske lyrikere.
Stoicisme
Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.
Symposion
Fresco fra Pompeji med et symposion Symposion (græsk sym- 'sammen' posis 'drik') var et drikkegilde i aristokratiske kredse i antikkens Grækenland.
Symposion (flertydig)
Symposion har flere betydninger.
Se Platon og Symposion (flertydig)
Symposion (Platon)
Et kalkmaleri fra nordmuren i ''Tomb of the Diver'' (fra Paestum i Italien, ca. 475 f.Kr.): en scene fra et symposion Symposion er en filosofisk dialog skrevet af Platon nogen tid efter 385 f.Kr..
Se Platon og Symposion (Platon)
Syv dødssynder
De syv dødssynder er en klassifikation af synder, som oprindeligt blev brugt i tidlig kristen undervisning til at uddanne og instruere tilhængere i menneskets tendens til at synde eller gøre sig selv og andre ondt.
Tabula rasa
Romersk''tabula'' eller vokstavle med stylus. Tabula rasa henviser til den erkendelsesteoretiske ide at mennesket fødes uden indbygget bevidsthedsindhold, og at al viden derfor stammer fra sansning og perception.
Teleologi
Teleologi er læren (græsk λόγος (logos)) om processers hensigt eller formål (græsk τέλος (telos)).
Telos
Det græske udtryk telos stammer fra den græske filosof Aristoteles og betegner tingenes eller de levende væsners formål, mening eller mål.
Theofrastos
''Historia plantarum'', 1549 Theofrastos (el. Tyrtamus), (født omkring 372 f.Kr. i Eresos på Lesbos, død 287 f.Kr. i Athen) var en græsk videnskabsmand og pædagog.
Thoth
Thot Thoth eller Tahuti, er i den ægyptiske mytologi gud over visdom og skrivekunst samt byen Khmun.
Thrakere
Den trakiske Sveshtari-grav i Bulgarien Sveshtari-gravens interiør. Thrakere eller trakere (antik græsk Θράκες, græsk thrakes) var en gruppe stammer, som talte et thrakisk sprog – en knapt dokumenteret gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
978-0816511006. Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker.
Se Platon og Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker
Tolvte århundredes renæssance
Nye teknologiske opdagelser muliggjorde bl.a. udviklingen af gotikken. Det tolvte århundredes renæssance er en betegnelse for en række dynamiske strømninger, der prægede højmiddelalderens Europa, primært i det 12. århundrede.
Se Platon og Tolvte århundredes renæssance
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen.
Udsagnsord
De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.
Udtryk
Et udtryk er noget, som bliver ytret.
Ulrich von Wilamowitz-Moellendorff
Enno Friedrich Wichard Ulrich von Wilamowitz-Moellendorff (født 22. december 1848 i Markowitz, Posen, død 25. september 1931) var en tysk filolog.
Se Platon og Ulrich von Wilamowitz-Moellendorff
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Platon og Universalieproblemet
Utopi
New Harmony, et utopieksperiment; afbildet som Robert Owen tænkte sig det. Utopi, et græsk ordspil på ou-topos (.
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Værdikamp
Værdikampen er et udtryk, som især benyttes i politologien om de politiske stridsspørgsmål i et postmoderne samfund.
Væren
Væren er et særdeles bredt begreb omhandlende det, at der er noget.
Verden som vilje og forestilling
100 Verden som vilje og forestilling (originaltitel: Die Welt als Wille und Vorstellung) er filosoffen Arthur Schopenhauers hovedværk og udkom i december 1818.
Se Platon og Verden som vilje og forestilling
Viden
Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.
Videnskabshistorie
Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.
Se Platon og Videnskabshistorie
Virkelighed
Er virkeligheden kun det, der påvirker os? Virkelighed betyder noget faktisk eksisterende.
Visdommens hus
abbasidiske periode Visdommens hus (بيت الحكمة:, Bayt al-Hikma) var et bibliotek og et akademi i Bagdad under den islamiske guldalder.
Vulkanologi
En vulkanolog på feltarbejde Vulkanologi er læren om vulkaner, lava, magma og relaterede geologiske fænomener.
Will Durant
William James Durant (født 5. november 1885, død 7. november 1981) var en amerikansk filosof, historiker og forfatter.
William Norvin
Karl Peter William Norvin (født 7. juni 1878 i København, død 16. august 1940 i Charlottenlund) var en dansk filolog og filosof.
Xenokrates
Xenokrates (født ca. 396 f.Kr., død ca. 314 f.Kr.) var en græsk filosof og en af Platons elever og efterfølgere.
Zarathustra
Zarathustra (gr. Zoroaster) anses som profet og ophavsmand til den religion, der senere har fået betegnelsen zarathustrianismen.
Zenon fra Elea
Zenon fra Elea (Ζήνων ὁ Ἐλεᾱ́της; 490-425 f.v.t.) var en førsokratisk græsk filosof og matematiker fra Elea i Syditalien og et medlem af den Eleatiske Skole grundlagt af Parmenides.
Zeus
Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.
10. årtusinde f.Kr.
Årtusinder: 11. årtusinde f.Kr. – 10.
Se Platon og 10. årtusinde f.Kr.
Også kendt som Plato, Platonisk.
, De græske guders stamtræ, De syv vise, De tolv olympiske guder, Demokrati, Demokrit, Den ædle løgn, Den guddommelige Komedie, Den Islamiske Guldalder, Det Byzantinske Rige, Det Gode, Det periodiske systems historie, Det psykofysiske problem, Det Teosofiske Samfund, Dialektik, Dietmar von Eist, Diogenes, Diotima, Doxa, Dualisme, Efor, Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem, Eksistentialisme, Eleaterne, Encyclopaedia Hebraica, Epimetheus, Episteme, Erindring, Esoterisme, Essentialisme, Euthyfrons dilemma, Faidros, Følelse (emotion), Førsokratikere, Fiktionalitet, Filon af Aleksandria, Filosoffernes fodboldkamp, Filosofi, Filosofi i middelalderen, Filosofiens historie, Filosofiens trøst, Filosofisk pædagogik, Fiqh, For det fælles bedste, Forfatterens død, Fornuft, Francis Bacon (filosof), Francisco Suárez, Frederik Christian Sibbern, Frederik Dahl, Friedrich Ast, Friedrich August Wolf, Friedrich Nietzsche, Geometri, Giovanni Pico della Mirandola, Gorgias, Gorgias (dialog), Graham Hancock, Græsk litteratur, Græsk mytologi, Gregor fra Nyssa, Grundtvigs Kirke, Guido Guinizzelli, Gunnar Rudberg, Gyges, Gymnasium, Hans Ræder, Harald Høffding, Havekunst, Højmiddelalder, Hedwig Conrad-Martius, Helvede, Hera, Hermann Schmitz, Hippias, Hippias (filosof), Homoseksualitet, Hulelignelsen, Hypatia af Alexandria, Hysteri, Iain Hamilton Grant, Idé, Ideal, Idealisme, Idealstat, Immanuel Bekker, Indiana Jones and the Fate of Atlantis, Ion (flertydig), Ironi, Islamisk filosofi, Italiensk renæssance, Jacques Derrida, Jacques Rancière, Jakob Madsen Aarhus, Janus Djurhuus, Jørgen Hass, Jean Bodin, Johan Bergman, Johann Joachim Winckelmann, Johannes af Salisbury, Johannes Scotus Eriugena, John Colet, John Stuart Mill, Jon Jacobsen Venusinus, Justinus Martyr, Karl Friedrich Hermann, Karl Popper, Karsten Friis Johansen, Knut Hamsun, Kognitionsvidenskab, Kommunisme, Komparativ politik, Kontinental filosofi, Kratylos, Krystalhealing, Kunst, Kynisme (filosofi), Kyros den Store, Lauritz Christian Ditlev Westengaard, Leonardo Bruni, Libido, Linjebilledet, Livet efter døden, Livskunst, Luís de Camões, Lukian, Lykaion, Lykeion, Lysistrate, Mand, Marcus Tullius Cicero, Marsilio Ficino, Martin Heidegger, Mary Astell, Matematikkens filosofi, Matematikkens historie, Matematisk skønhed, Melankoli, Menneskesyn, Menneskets seksualitets historie, Menon, Meritokrati, Merkantilisme, Metafysik, Metafysik (Aristoteles), Mimesis, Moses Mendelssohn, Motiv (årsag), Neoplatonisme, Neoplatonisme i middelalderen, Niels Treschow, Nietzsches uddannelsesfilosofi, Nykonservatisme, Oldgræsk, Oldtidens græske filosofi, Oldtidskundskab, Olof Rudbeck den ældre, Olympiodoros den yngre, Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates, Om Guds stad, Ontologi (filosofi), Opdragelse, Orfeus, Origenes, Orikalkum, Parmenides, Parmenides (dialog), Parusi, Paul Natorp, Pausanias, Pausanias (athenienser), Pædagogikkens idehistorie, Pædagogisk filosofi, Phaidon, Philosophiske Smuler, Platonisk kærlighed, Platonisk legeme, Platonisk realisme, Platonisme, Platons akademi, Plotin, Polemik, Politik, Politisk filosofi, Politisk idéhistorie, Procesmetafysik, Protagoras, Protreptik, Ptolemæus, Pythagoras, Pythagoræer, Rationalisme, Reinkarnation, Relativisme, Religionskritik, Religionskritik i antikken, Renæssancehumanisme, Renæssancen, René Descartes, Retorik, Rhea (mytologi), Rhizom (filosofi), Richard Rorty, Robert Pirsig, Romantikken, Saer El-Jaichi, Salafisme, Sapfo, Sassaniderne, Søren Kierkegaard, Scholia, Semiotik, Set (bibelsk person), Sisyfos, Sjæl, Skæbne, Skepticisme, Skolen i Athen, Slaget ved Salamis, Slaveri, Sociologi, Sofies Verden, Sofisme, Sofisten (dialog), Sokrates, Sokrates' forsvarstale, Sollignelsen, Sparta, Sprog, Sprogfilosofi, Stat, Staten (Platon), Stephanos fra Alexandria, Stesichoros, Stoicisme, Symposion, Symposion (flertydig), Symposion (Platon), Syv dødssynder, Tabula rasa, Teleologi, Telos, Theofrastos, Thoth, Thrakere, Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker, Tolvte århundredes renæssance, Treenigheden, Udsagnsord, Udtryk, Ulrich von Wilamowitz-Moellendorff, Universalieproblemet, Utopi, Vakuum, Værdikamp, Væren, Verden som vilje og forestilling, Viden, Videnskabshistorie, Virkelighed, Visdommens hus, Vulkanologi, Will Durant, William Norvin, Xenokrates, Zarathustra, Zenon fra Elea, Zeus, 10. årtusinde f.Kr..