Indholdsfortegnelse
160 relationer: Adam Mickiewicz, Aleksandr Suvorov, Alytus, Andreas Peter Bernstorff, Andrusjivka, Łódź, Šiauliai, Žemaitija, Ærkehertugdømmet Østrig, Babrujsk, Barkonføderationen, Barysaw, Berezne, Bessarabien, Białowieska nationalpark, Borsjtjiv, Brest (Hviderusland), Butjatj, Bydgoszcz-kanalen, Chełmno, Christopher Vilhelm Dreyer, Curzonlinjen, Den polsk-litauiske realunion, Det historiske centrum i Lviv, Det jødiske bosættelsesområde i Zar-Rusland, Det Russiske Kejserrige, Det tysk-romerske Rige, Dobromyl, Dolyna, Elbląg, Ermland bispedømme, Europas syge mand, Ewald Friedrich von Hertzberg, Første Wienaftale, Felttoget i Polen i 1939, Fristaden Danzig, Fristaden Kraków, Galicien (Centraleuropa), Gdańsk, Gdynia, Højrebreds-Ukraine, Hertugdømmet Kurland og Semgallen, Hertugdømmet Oświęcim, Hertugdømmet Zator, Hlynjany, Hrodna, Hviderusland, Hvideruslands historie, Ivano-Frankivsk, Javoriv, ... Expand indeks (110 mere) »
Adam Mickiewicz
Mickiewicz malet af Henryk Rodakowski, 1856 Adam Bernard Mickiewicz (født 24. december 1798, død 26. november 1855) anses som en af Polens vigtigste romantiske forfattere sammen med Juliusz Słowacki og Zygmunt Krasiński og den største slaviske digter på højde med Aleksandr Pusjkin.
Se Polens tre delinger og Adam Mickiewicz
Aleksandr Suvorov
Aleksandr Vasiljevitj Suvorov (Алекса́ндр Васи́льевич Суво́ров; født 24. november 1729 eller 1730, død 18. maj 1800) var en russisk adelig general og generalissimo, der tjente i Det Russiske Kejserrige.
Se Polens tre delinger og Aleksandr Suvorov
Alytus
Alytus er en by i det sydlige Litauen på bredden af Nemunas med et indbyggertal på 63.651(2011).
Se Polens tre delinger og Alytus
Andreas Peter Bernstorff
Andreas Peter greve von Bernstorff (født 28. august 1735 i Hannover, død 21. juni 1797 i København) var nevø til Johan Hartvig Ernst Bernstorff og far til Christian Günther Bernstorff.
Se Polens tre delinger og Andreas Peter Bernstorff
Andrusjivka
Andrusjivka er en by i Berdytjiv rajon, Zjytomyr oblast, Ukraine.
Se Polens tre delinger og Andrusjivka
Łódź
Łódź er med indbyggere befolkningsmæssigt Polens tredjestørste by og hovedstaden i Województwo łódzkie midt i landet.
Se Polens tre delinger og Łódź
Šiauliai
Peter og Paul kirken i Šiauliai Šiauliai er den fjerdefolkerigeste by i Litauen med et indbyggertal på 120.934(2011) beliggende i det nordlige af landet.
Se Polens tre delinger og Šiauliai
Žemaitija
Žemaitijas våbenskjold Historiske landsdele i LitauenŽemaitija er gul/grønt (Samogitia). Landskab i Žemaitija i nærheden Tverai Žemaitija (Žemaitija, ~ lavlandet) er en af de fem historiske landsdele i Litauen.
Se Polens tre delinger og Žemaitija
Ærkehertugdømmet Østrig
Ærkehertugdømmet Østrigs våbenskjold Ærkehertugdømmet Østrig (Erzherzogtum Österreich) er en betegnelse for Østrig i perioden 1453 til 1804.
Se Polens tre delinger og Ærkehertugdømmet Østrig
Babrujsk
Babrujsk (Бабруйск,; Бобруйск) er en by i Mahiljow voblast i Hviderusland.
Se Polens tre delinger og Babrujsk
Barkonføderationen
beder før slaget om Lanckorona. Maleri af Artur Grottger. Barkonføderationen (Konfederacja barska; 1768–1772) var en sammenslutning af polske adelige (szlachta) dannet på borgen i Bar i Podolien (i dag en del af Ukraine) i 1768 med henblik på at forsvare Den polsk-litauiske realunions interne og eksterne uafhængighed af Det Russiske Kejserrige og mod kong Stanisław August Poniatowski af Polen, der sammen med andre polske reformister søgte af begrænse indflydelsen af realunionens rigeste adelsmænd.
Se Polens tre delinger og Barkonføderationen
Barysaw
Barysaw (officiel translitteration: Barysaŭ; Бары́саў,; Бори́сов), er en by i Minsk voblast i Hviderusland med (2015) indbyggere.
Se Polens tre delinger og Barysaw
Berezne
Berézne (Бере́зне, Берёзно, Bereźne) er en by i Rivne oblast, Ukraine, beliggende ved floden Slutj nord for Rivne.
Se Polens tre delinger og Berezne
Bessarabien
Våbenskjold i den Bessarabiske provins. 1878 Bessarabiens flag 1917-1918 Bessarabien er markeret med rødt Bessarabien er et geografisk område i Sydøsteuropa mellem floderne Prut og Dnestr på i alt ca.
Se Polens tre delinger og Bessarabien
Białowieska nationalpark
Białowieski nationalpark Białowieski nationalpark Historisk eg, Dąb Jagiełły, i Białowieski nationalpark Europæisk bison i Białowieski nationalpark Elg i Białowieski nationalpark Los i Białowieski nationalpark Białowieskaskoven (Białowieski Park Narodowy; Белавежскі нацыянальны парк) er en nationalpark på grænsen mellem Polen (Podlasie voivodskab) (100 km2) og Hviderusland (Brest oblast og Hrodna oblast) (157 km2), 62 km sydøst for Białystok og 70 km nord for Brest.
Se Polens tre delinger og Białowieska nationalpark
Borsjtjiv
Borsjtjiv er en by i Tjortkiv rajon (siden 2020) i Ternopil oblast (provins) i det vestlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Borsjtjiv
Brest (Hviderusland)
Brest (tidligere også Brest ved Bug eller Brest-Litovsk; Брэст,; Брест,; Brześć nad Bugiem eller Brześć Litewski) er en by i Hviderusland med indbyggere ved grænsen til Polen modsat byen Terespol hvor floden Vestlige Bug løber sammen med Mukhavets.
Se Polens tre delinger og Brest (Hviderusland)
Butjatj
Butjatj (Бучач; Buczacz; Betshotsh eller ביטשאטש (Bitshotsh); בוצ'אץ' Buch'ach; Butschatsch; Bucaş) er en by beliggende ved floden Strypa (en biflod til Dnjestr) i Tjortkiv rajon i Ternopil oblast (provins) i Vestukraine.
Se Polens tre delinger og Butjatj
Bydgoszcz-kanalen
Bydgoszcz-kanalen - er en 24.7 km lang kanal mellem byerne Bydgoszcz og Nakło i Polen.
Se Polens tre delinger og Bydgoszcz-kanalen
Chełmno
Chełmno (Kulm) er en by i det nordlige Polen tæt på floden Wisła med omkring 20.000 indbyggere.
Se Polens tre delinger og Chełmno
Christopher Vilhelm Dreyer
Christopher Vilhelm Dreyer (2. oktober 1738 i Helsingør – 28. august 1810 på et hotel i Clichy-la-Garenne) var en dansk diplomat.
Se Polens tre delinger og Christopher Vilhelm Dreyer
Curzonlinjen
Tyske områder, der efter 2. verdenskrig blev overført til Polen.'''Gråt område''': Tidligere russiske områder, øst for Curzonlinjen, indtaget af Polen i 1920. Ved fredsslutningen efter 2. verdenskrig overdraget til Sovjetunionen. Nu dele af Litauen, Hviderusland og Ukraine.
Se Polens tre delinger og Curzonlinjen
Den polsk-litauiske realunion
Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.
Se Polens tre delinger og Den polsk-litauiske realunion
Det historiske centrum i Lviv
Det historiske centrum i Lviv er det historiske centrum af byen Lviv, inden for Lviv oblast (provins) i Ukraine, anerkendt som et statshistorisk-arkitektonisk helligdom i 1975.
Se Polens tre delinger og Det historiske centrum i Lviv
Det jødiske bosættelsesområde i Zar-Rusland
Kort over ''Pale of Settlement'' Det jødiske bosættelsesområde i Zar-Rusland (Russisk: Черта оседлости — Tsjerta osedlosti) var en vestlig grænseregion i Zar-Rusland, hvor permanent bosættelse for jøder var tilladt.
Se Polens tre delinger og Det jødiske bosættelsesområde i Zar-Rusland
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Polens tre delinger og Det Russiske Kejserrige
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Polens tre delinger og Det tysk-romerske Rige
Dobromyl
Dobromyl (Добро́миль, Dobromil) er en by i Sambir rajon, Lviv oblast, Ukraine.
Se Polens tre delinger og Dobromyl
Dolyna
Dolyna (Доли́на, Dolina, דאלינע) er en by beliggende i Kalusj rajon i Ivano-Frankivsk oblast (region) i det sydvestlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Dolyna
Elbląg
Elbląg (Elbing) er en by i det nordlige Polen, i voivodskabet warminsko-mazurskie.
Se Polens tre delinger og Elbląg
Ermland bispedømme
Heilsberg, der var residens for fyrstbiskoppen Ermland bispedømme var et bispedømme i Preussen fra 1243 til 1926.
Se Polens tre delinger og Ermland bispedømme
Europas syge mand
Betegnelsen "Europas syge mand" er blevet brugt om et europæisk land, som gennemgår en periode med økonomiske vanskeligheder.
Se Polens tre delinger og Europas syge mand
Ewald Friedrich von Hertzberg
Ewald Friedrich von Hertzberg (født 2. september 1725, død 27. maj 1795) var en preussisk greve og statsmand.
Se Polens tre delinger og Ewald Friedrich von Hertzberg
Første Wienaftale
Deltagerne František Chvalkovský, Galeazzo Ciano, Joachim von Ribbentrop, Kálmán Kánya Den Første Wienaftale var en traktat underskrevet den 2.
Se Polens tre delinger og Første Wienaftale
Felttoget i Polen i 1939
Felttoget i Polen i 1939, som den tyske generalstab gav kodenavnet Fall Weiss, udløste 2. verdenskrig og blev gennemført af Tyskland, Sovjetunionen samt en lille slovakisk styrke, der støttede Tyskland.
Se Polens tre delinger og Felttoget i Polen i 1939
Fristaden Danzig
Fristaden Danzig (Gdańsk) (Wolne Miasto Gdańsk, Freie Stadt Danzig) var en fristat i Centraleuropa mellem den polske provins Pommerellen og den tyske provins Østpreussen.
Se Polens tre delinger og Fristaden Danzig
Fristaden Kraków
Fristaden Kraków (Wolne Miasto Kraków, formelt Den frie, selvstændige og strikt neutrale by Kraków med dets territorium (polsk: Wolne, Niepodległe i Ściśle Neutralne Miasto Kraków z Okręgiem)) var en bystat i Centraleuropa mellem det russiske Kongeriget Polen, det østrig-ungarske Kongeriget Galicien og det preussiske Øvre Schlesien.
Se Polens tre delinger og Fristaden Kraków
Galicien (Centraleuropa)
Galiciens beliggenhed i Europa. Byen Stanisławów (nu Ivano-Frankivsk) i det østlige Galicien. Galiciens administrative opdeling omkring 1914. Galicien (Galicja; Galizien; Gácsország) er en historisk region i det østlige Centraleuropa, i dag delt mellem Polen og Ukraine.
Se Polens tre delinger og Galicien (Centraleuropa)
Gdańsk
Gdańsk (Danzig) er en havneby i Polen ved floden Wisłas tidligere munding, i Pommern, hovedstad i det voivodskabet Pommern, den største by i det nordlige Polen, den største havneby i Polen og den sjette folkerigeste by i hele landet med indbyggere.
Se Polens tre delinger og Gdańsk
Gdynia
Gdynia (Gdiniô, Gdingen) er en havneby i Polen, i voivodskabet Pomorskie.
Se Polens tre delinger og Gdynia
Højrebreds-Ukraine
Højrebreds-Ukraine Sydlige Højrebreds-Ukraine (lysegrøn) som en vasal af det osmanniske imperium Højrebreds-Ukraine (Pravoberezhna Ukrayina;, Pravoberezhnaya Ukraina) er et historisk og territorialt navn for en del af det moderne Ukraine på højre (vest) flodbred af Dnepr-floden, svarende til de moderne oblaster i Vinnitsja, Zjytomyr, Kirovohrad samt de vestlige dele af Kiev og Tjerkasy oblast.
Se Polens tre delinger og Højrebreds-Ukraine
Hertugdømmet Kurland og Semgallen
Hertugdømmet Kurland og Semgallen er navnet på et hertugdømme i Baltikum, der eksisterede fra 1562 til 1569 som en vasalstat af Storfyrstendømmet Litauen og fra 1569 af Den polsk-litauiske realunion, men den 28.
Se Polens tre delinger og Hertugdømmet Kurland og Semgallen
Hertugdømmet Oświęcim
Kort over Pomeranien, Livonien og Hertugdømmet Oświęcim (nederst t.h.) Hertugdømmet Auschwitz (tysk: Herzogtum Auschwitz), polsk: Księstwo Oświęcimskie, tjekkisk: Osvětimské knížectví), var et af mange schlesiske hertugdømmer beliggende i Øvre Schlesien i grænselandet mellem nutidens Polen, Tjekkiet og Slovakiet.
Se Polens tre delinger og Hertugdømmet Oświęcim
Hertugdømmet Zator
Hertugdømmet Zator (tysk: Herzogtum Zator, tjekkisk: Zatorské knížectví, polsk: Księstwo Zatorskie), var et af mange schlesiske hertugdømmer beliggende i Øvre Schlesien i grænselandet mellem nutidens Polen, Tjekkiet og Slovakiet.
Se Polens tre delinger og Hertugdømmet Zator
Hlynjany
Hlynjany () er en lille by i Lviv rajon, Lviv oblast (region) i Ukraine.
Se Polens tre delinger og Hlynjany
Hrodna
Billede af Hrodna i 1500-tallet. Det nye Hrodna slot.Hrodna slot var sommerresidens for den polsk-litauiske realunions monarker. Hrodna (også kendt som Grodno; Гродна,; Гродно,; Gardinas; גראָדנע; Grodno, Grodna eller Grodnae), er en by i Hviderusland ved floden Nemunas, tæt på grænsen af Polen (ca 20 km) og Litauen (ca 30 km).
Se Polens tre delinger og Hrodna
Hviderusland
Hviderusland. Hviderusland (Беларусь), officielt Republikken Belarus (Рэспубліка Беларусь), er et land i det østlige Europa.
Se Polens tre delinger og Hviderusland
Hvideruslands historie
Kort over Hviderusland siden 1945. Hvideruslands historie strækker sig lige så langt tilbage i tid som andre østslaviske folk.
Se Polens tre delinger og Hvideruslands historie
Ivano-Frankivsk
Ivano-Frankivsk (ukrainsk: Івано-Франківськ, russisk: Ивано-Франковск, polsk: Iwano-Frankowsk).
Se Polens tre delinger og Ivano-Frankivsk
Javoriv
Javoriv (Яворів, Jaworów, translit, Jaworiw) er en by beliggende i Lviv region i vestlige Ukraine, som ligger omkring 15 kilometer fra den polske grænse.
Se Polens tre delinger og Javoriv
Jelgava Gymnasium
Jelgava Gymnasium eller Academia Petrina (Jelgavas akadēmiskā ģimnāzija) er den ældste uddannelsesinstitution i Letland indenfor højere uddannelser.
Se Polens tre delinger og Jelgava Gymnasium
Kalisz
Kalisz, tysk: Kalisch, er den næststørste by i Storpolens voivodskab i det centrale Polen.
Se Polens tre delinger og Kalisz
Kamjanets-Podilskyj
Kamjanets-Podilskyj (Кам'янець-Подільський,, Каменец-Подольский) er en by i Khmelnytskyj oblast i Ukraine.
Se Polens tre delinger og Kamjanets-Podilskyj
Katarina 2. af Rusland
Katarina 2.
Se Polens tre delinger og Katarina 2. af Rusland
Kejserriget Østrig
Kejserriget Østrig blev oprettet af de tidligere habsburgske arvelande i 1804.
Se Polens tre delinger og Kejserriget Østrig
Khmelnytskyj
Khmelnytskyj (Хмельницкий,; Хмельницкий,; indtil 1954 hed byen Proskurov, Проскурів, Płoskirów, Проску́ров) er en by i det vestlige Ukraine i den historiske region Podolien.
Se Polens tre delinger og Khmelnytskyj
Kielce
Kielce (udtale) er en by i den sydlige del af Polen med 204.891(juni 2009) indbyggere, hovedstad i voivodskabet świętokrzyskie (Święty Krzyż (~Helligkors)).
Se Polens tre delinger og Kielce
Końskowola
200px Końskowola er en landsby i det sydøstlige Polen beliggende mellem Puławy og Lublin, nær Kurów ved floden Kurówka.
Se Polens tre delinger og Końskowola
Kościuszko-opstanden
Polske soldater under opstanden Kościuszko-opstanden (polsk: insurekcja kościuszkowska, powstanie kościuszkowskie; russisk: Восстание Костюшко) var et polsk oprør i 1794 mod Det Russiske Kejserrige og Kongeriget Preussen, der blev ledet af Tadeusz Kościuszko.
Se Polens tre delinger og Kościuszko-opstanden
Kongeriget Polens krone
Kongeriget Polens krone (1385–1795) (Korona Królestwa Polskiego; Latin: Corona Regni Poloniae), også kendt som Den polske krone, er den fælles betegnelse for senmiddelalderens historiske konge af Polens territoriale besiddelser, herunder det egentlige kongerige Polen.
Se Polens tre delinger og Kongeriget Polens krone
Kongeslottet i Warszawa
Kongeslottet i Warszawa Kongeslottet i Warszawa (polsk Zamek Królewski) er et barokslot og et af Warszawas mest berømte landemærker.
Se Polens tre delinger og Kongeslottet i Warszawa
Kopytjyntsi
Kopytjyntsi (Копичинці, Kopyczyńce, קאפיטשיניץ) er en lille by i Tjortkiv rajon, Ternopil oblast, Ukraine.
Se Polens tre delinger og Kopytjyntsi
Korostysjiv
Korostysjiv () er en by i Zjytomyr rajon, Zjytomyr oblast, Ukraine.
Se Polens tre delinger og Korostysjiv
Korshøjen
Korshøjen Pave Johannes Paul 2. afholder den historiske messe på Korshøjen 1993. Korshøjen (Kryžių kalnas) er et nationalt katolsk pilgrimssted omkring 12 km nord for industribyen Šiauliai i det nordlige Litauen.
Se Polens tre delinger og Korshøjen
Kraków
Udsigt over Kraków fra Wawel. Kraków er en storby i den sydlige del af Polen.
Se Polens tre delinger og Kraków
Krevo-unionen
Dokumentet, der blev undertegnet i Kreva den 14. august 1385 I snæver forstand er Krevo-unionen eller Krevo-traktaten (også kaldet Unionen i Kreva eller Kreva-traktaten) en ægtepagt indgået på borgen Kreva i Hviderusland (dengang Rutenien) den 14.
Se Polens tre delinger og Krevo-unionen
Kuppet i Litauen i 1926
Antanas Smetona og hans parti Litauens nationale union var de store vindere ved kuppet Kuppet i Litauen i 1926 (1926-ųjų perversmas) var et kup, der fjernede den demokratisk valgte regering og i stedet indsatte et konservativt autoritært styre ledet af Antanas Smetona.
Se Polens tre delinger og Kuppet i Litauen i 1926
Kurland guvernement
Kurland guvernement var et af de tre baltiske guvernementer, der indgik i det Russiske Kejserrige, og hvis territorie i dag er en del af Letland.
Se Polens tre delinger og Kurland guvernement
Lanivtsi
Lanivtsi er en by i Kremenets rajon, Ternopil oblast, Ukraine.
Se Polens tre delinger og Lanivtsi
Litauen
Republikken Litauen (Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.
Se Polens tre delinger og Litauen
Litauens historie
Litauens historie falder i flere afsnit: stammetiden, den tidlige stat, fællesskabet med Polen, tiden underlagt fremmede herskere, gendannelsen af nationalstaten, den sovjetiske besættelse og den tredje nationalstat.
Se Polens tre delinger og Litauens historie
Litauens regenter
Mindaugas, grundlæggeren af Storfyrstendømmet Litauen Følgende er en liste over regenter af Litauen – storfyrster, konger og præsidenter – lederne af det historisk litauiske territorium.
Se Polens tre delinger og Litauens regenter
Litauere
Litauere (lietuviai, ental lietuvis/lietuvė, žemaitisk lietovē) er den baltisk etniske gruppe der taler litauisk eller den žemaitiske dialekt.
Se Polens tre delinger og Litauere
Livegenskab i Rusland
''Handlen'' af Nikolaj Nevrev (Salg af en livegen kvinde) Livegenskab i Rusland var en central del af det russiske samfund i tiden frem til 1861, hvor livegenskabet blev afskaffet.
Se Polens tre delinger og Livegenskab i Rusland
Lublin
Lublin (Liublinas, לובלין,, Люблін) er med indbyggere den niendestørste by i Polen og hovedstaden i voivodskabet lubelskie med en befolkning på 350.392(2009).
Se Polens tre delinger og Lublin
Lublinunionen
Lublinunionen underskrives. Maleri af Jan Matejko. Lublinunionen (Unia Lubelska, Liublino unija, Люблінська унія Люблінская унія) erstattede personalunionen mellem Kongeriget Polens krone og Storfyrstendømmet Litauen med en realunion og et valgkongedømme, da Sigismund II Augustus, den sidste af Jogailas-dynastiet, forblev barnløs efter tre ægteskaber.
Se Polens tre delinger og Lublinunionen
Lutsk
Lutsk (Луцьк,; Łuck; Луцк) er en by i den historiske region Volhynien i den nordvestlige del af Ukraine.
Se Polens tre delinger og Lutsk
Lviv
Lviv (Львів,; Lwów; לעמבערג; Leopolis (dvs. "Løvebyen"); Lemberg; Львов) er en by i Østgalicien i det vestlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Lviv
Mahiljow
Udsigt over Magiljou Mahiljow (Магілёў,; Могилёв) er en by i det østlige Hviderusland, med (2015) indbyggere er Mahiljow den tredje største by i Hviderusland, efter Minsk og Homel, og hovedstad i Mahiljow voblast.
Se Polens tre delinger og Mahiljow
Malbork
Malbork (Marienburg) er en by i det nordlige Polen i Voivodskabet Pomorskie.
Se Polens tre delinger og Malbork
Marie-Antoinette
Marie-Antoinette-Josèphe-Jeanne d'Autriche-Lorraine (født Maria Antonia Josepha Johanna 2. november 1755 i Wien, død 16. oktober 1793 i Paris) var en østrigsk ærkehertuginde, der fra 1774 til 1792 som ægtefælle til kong Ludvig 16. af Frankrig var den sidste dronning af Frankrig før den franske revolution.
Se Polens tre delinger og Marie-Antoinette
Marijampolė
Marijampolė (også kendt under flere andre navne) er en industriby i det sydlige Litauen med et indbyggertal på cirka 65.000(2012) og er den syvendestørste by i Litauen.
Se Polens tre delinger og Marijampolė
Marynarka Wojenna
Marynarka Wojenna Rzeczypospolitej Polskiej (Dansk: Den polske republiks flåde) – MW RP, eller uofficielt Polska Marynarka Wojenna – PMW, er den del af de polske væbnede styrker med ansvar for maritime opgaver.
Se Polens tre delinger og Marynarka Wojenna
Mazurek Dąbrowskiego
Mazurek Dąbrowskiego er Polens nationalmelodi, og har været det officielt siden 26.
Se Polens tre delinger og Mazurek Dąbrowskiego
Mennonitter
Mennonitterkirken Frederiksstad Mennonitter (også kaldet dåbssindede, gammelevangeliske dåbssindede eller gammeldøbere) er et protestantisk-anabaptistisk kirkesamfund.
Se Polens tre delinger og Mennonitter
Minsk
Minsk (Мiнск, Минск, Minskas, מינסק) er hovedstad og største by i Hviderusland.
Se Polens tre delinger og Minsk
Minsk voblast
Minsk voblast (Мі́нская во́бласць,,; Минская о́бласть) er en af Hvideruslands seks voblaster.
Se Polens tre delinger og Minsk voblast
Morgengryets Port
Morgengryets Port set fra syd Morgengryets Port (Aušros Vartai, Ostra Brama, hviderussisk Вострая Брама) blev bygget mellem 1503 og 1522 som en del af bymuren om Vilnius, hovedstaden i Storfyrstendømmet Litauen.
Se Polens tre delinger og Morgengryets Port
Mosjtjena
Mosjtjena (Мощена,, Moszczana) er en landsby i Volyn oblast i det vestlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Mosjtjena
Nadvirna
Nadvírna, også kaldet Nadwirna eller Nadvorna (Надві́рна, Nadwórna, נאַדוואָרנאַ, Nadvorna) er en by beliggende i Ivano-Frankivsk oblast i det vestlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Nadvirna
Nevel
Nevel (Невель) er en by i Pskov oblast i Rusland.
Se Polens tre delinger og Nevel
Nicolas Chopin
Nicolas Chopin (polsk: Mikołaj Chopin) (15. april 1771 – 3. maj 1844) var fransklærer i preussisk- og russiskstyret Polen og far til komponisten Frédéric Chopin.
Se Polens tre delinger og Nicolas Chopin
Nogat
Nogat er en 62 km lang flod, der er en deltagren af floden Wisła (Vistula) i det nordlige Polen.
Se Polens tre delinger og Nogat
Olsztyn
Olsztyn (Allenstein) er en by i det nordøstlige Polen ved floden Łyna med 176.387(2009) indbyggere, hovedstad i voivodskabet warmińsko-mazurskie.
Se Polens tre delinger og Olsztyn
Ordensborgen Malbork
Ordensborgen Malbork (Zamek w Malborku; Ordensburg Marienburg) er en borg opført i 1200-tallet af Den Tyske Orden i byen Malbork i Polen.
Se Polens tre delinger og Ordensborgen Malbork
Orsja
Orsja (hviderussisk og О́рша,; Orsza) er en by i Vitebsk voblast i Hviderusland med (2016) indbyggere.
Se Polens tre delinger og Orsja
Ovrutj
Ovrutj (Овруч, Owrucz, אוורוטש, О́вруч) er en by i Korosten rajon, i Zjytomyr oblast (provins) i det nordlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Ovrutj
Paneriai
Mindelunden i skoven vest for Aukštieji Panerių. Paneriai seniūnija (litauisk: Panerių seniūnija) er en forstad til Vilnius ligger ca.
Se Polens tre delinger og Paneriai
Płock
Płock er en by ved floden Wisła i voivodskabet Masovien i det centrale Polen.
Se Polens tre delinger og Płock
Peremysjljany
Peremysjljany (Перемишляни, Przemyślany, פרעמישלאן) er en by i Lviv rajon, Lviv oblast (region) i Ukraine.
Se Polens tre delinger og Peremysjljany
Peter von Biron
Peter von Biron (født 15. februar 1724, død 13. januar 1800) var den sidste Hertug af Kurland fra 1769 til 1795.
Se Polens tre delinger og Peter von Biron
Pillnitz-erklæringen
Mødet på Pillnitz Slot i 1791. Oliemaleri af J. H. Schmidt, 1791. Pillnitz-erklæringen var en erklæring på fem sætninger udstedt den 27.
Se Polens tre delinger og Pillnitz-erklæringen
Podolien
Podoliens placering i det nuværende Ukraine. Podolien, Podilia eller Podillya (Поділля, Подолье, Podole, Podolė, Podolia, Podolya) er en historisk region i det vest-centrale og sydvestlige dele af nutidens Ukraine, som svarer til nutidens Khmelnytskyj oblast og Vínnitsja oblast.
Se Polens tre delinger og Podolien
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Se Polens tre delinger og Polen
Polotsk
Polotsk vigtigste plads med Hotel Dzvina Polotsk (По́лацк,; Полоцк,; Polockas; Połock) er en historisk by i Hviderusland, beliggende ved floden Daugava floden.
Se Polens tre delinger og Polotsk
Polsk-osmanniske krig (1672-1676)
Kort over de omstridte områder Den polsk-osmanniske krig (1672–1676) var en konflikt mellem Den polsk-litauiske realunion og Det Osmanniske Rige, der var forløberen for Den store tyrkiske krig.
Se Polens tre delinger og Polsk-osmanniske krig (1672-1676)
Pomesaniere
Pomesanianere var en preussisk klan der boede i Pomesanien, der er en historisk region i det moderne nordlige Polen, beliggende mellem Nogat- og Vistula- floderne mod vest og Elbląg-floden mod øst.
Se Polens tre delinger og Pomesaniere
Poznań
Poznań (Posen) er Polens femte folkerigeste by med indbyggere samt et areal på 262 km².
Se Polens tre delinger og Poznań
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Polens tre delinger og Preussen
Preussens regenter
Preussen var en politisk enhed i Centraleuropa.
Se Polens tre delinger og Preussens regenter
Prykarpattja
Transkarpatien (på den sydvestlige side) Prykarpattia er en ukrainsk betegnelse for Ciskarpatien, en fysisk geografisk region for de nordøstlige Karpater.
Se Polens tre delinger og Prykarpattja
Pskov oblast
Pskov oblast (Псковская область) er en af 46 oblaster i Den Russiske Føderation.
Se Polens tre delinger og Pskov oblast
Pustomyty
Pustomyty (Пустомити) er en by i Lviv rajon, Lviv oblast (region) i Ukraine.
Se Polens tre delinger og Pustomyty
Radomysjl
Radomysjl (Радомишль, Radomyshl, Radomyśl, ראַדאָמישל, Радомышль) er en historisk by i Zjytomyr rajon, Zjytomyr oblast (provins) i det nordlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Radomysjl
Radyvyliv
Radyvýliv (Радиви́лів; Radivilov; Radziwiłłów; R'dzhivilub) er en lille by i Rivne oblast (region) i det vestlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Radyvyliv
Revolutionskrigene
Revolutionskrigene eller De Franske Revolutionskrige er betegnelsen for de europæiske storkrige 1792-1803, og som skyldtes reaktionerne på den Franske Revolution.
Se Polens tre delinger og Revolutionskrigene
Riga-freden
Riga-freden var en fredsaftale, der afsluttede den polsk-sovjetiske krig.
Se Polens tre delinger og Riga-freden
Rivne
Rivne (Рівне,; Równe; Ровно) er en historisk by i det vestlige Ukraine i den historiske region Volhynien.
Se Polens tre delinger og Rivne
Rurikslægten
Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.
Se Polens tre delinger og Rurikslægten
Ruslands historie
''Ruslands årtusinde'', skulptur fra 1862 i Velikij Novgorod til hyldest af Ruslands historie Ruslands historie begynder med østslavernes historie.
Se Polens tre delinger og Ruslands historie
Sejm
Sejmen i Republikken Polen (Sejm Rzeczypospolitej Polskiej) er underhuset i det polske parlament. Sejmen består af 460 deputerede, (Poseł ~ udsending). Sejmen vælges ved almindelig afstemning, og ledes af "marskal af Sejmen" (Marszalek Sejmu). I Kongeriget Polen henviste Sejm til det samlede tre-kammer parlament i Polen, der omfattede underhuset (Forsamlingen af udsendinge, Izba Poselska), overhuset (Senatet, Senat) og kongen.
Se Polens tre delinger og Sejm
Sjumsk
Sjumsk er en by i den vestlige del af Ukraine.
Se Polens tre delinger og Sjumsk
Slaget ved Irpin (1321)
Slaget ved Irpin var en betydningsfuld kamp i 1321.
Se Polens tre delinger og Slaget ved Irpin (1321)
Slaget ved Warszawa
Slaget ved Warszawa var et slag under den polsk-sovjetiske krig.
Se Polens tre delinger og Slaget ved Warszawa
Sokal
Sokal (Сокаль) er en by beliggende ved floden Vestlige Bug i Tjervonohrad rajon, Lviv oblast i det vestlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Sokal
Sopot
Sopot (Zoppot) er en by i det nordlige Polen, i Pommern, i dag beliggende i voivodskabet Pomorskie.
Se Polens tre delinger og Sopot
Sorterutenien
Sorterusland på kortet markeret med rødt. Sorterusland ''(Schwarzreussen)'' på et kort fra 1660. Sorterutenien er et historisk landskab tilsvarende nordvestlige del af den nuværende Hviderusland, regionen omkring Navahrudak (Novgorodok) i den øvre del af floden Nemunas.
Se Polens tre delinger og Sorterutenien
Stanisław Przybyszewski
Stanisław Przybyszewski (født 7. maj 1868 i Łojewo, død 23. november 1927 i Jaronty) var en tysk-polsk forfatter som både skrev på tysk og polsk.
Se Polens tre delinger og Stanisław Przybyszewski
Stanislav Poniatovski af Polen
Stanislaus Augustus (født Stanisław Antoni Poniatowski; 17. januar 1732 i Wołczyn, Polen, død 12. februar 1798 i St. Petersborg, Rusland).
Se Polens tre delinger og Stanislav Poniatovski af Polen
Staryj Sambir
Staryj Sambir er en by i Sambir rajon, Lviv oblast i det vestlige Ukraine, tæt på grænsen til Polen.
Se Polens tre delinger og Staryj Sambir
Storfyrstendømmet Litauen
Storfyrstendømmet Litauen (rutensk Великое князство Литовъское,,, Wielkie Księstwo Litewskie) var en østeuropæisk stat fra 1200-talletT.
Se Polens tre delinger og Storfyrstendømmet Litauen
Storpolen
Det storpolske voivodskabs våbenskjold Kort over Stor-Polen, fra ''Codex diplomaticus Maioris Poloniae'' Storpolen (polsk Wielkopolska, latin Polonia Maior) er en historisk region i den centralvestlige del af Polen langs floden Warta, med hovedbyerne Poznań, Gniezno og Kalisz.
Se Polens tre delinger og Storpolen
Sukiennice
Sukiennice Sukiennice er en markant bygning i Kraków, Polen.
Se Polens tre delinger og Sukiennice
Szlachta
Polske ''szlachta'' (adel) til møde under undertegnelsen af "Lublinunionen" (1569). Malet af Jan Matejko, 1869, Slotsmuseet i Lublin. Szlachta (szlachta ~adel) var en privilegeret samfundsklasse i Kongeriget Polen.
Se Polens tre delinger og Szlachta
Tadeusz Kościuszko
Tadeusz Kościuszko Andrzej Tadeusz Bonawentura Kościuszko (født 4. februar 1746 i Mereszowszczyzna, Polen, i dag i Hviderusland, død 15. oktober 1817 i Solothurn, Schweiz) var en polsk nationalhelt, general og anfører for den såkaldte Kościuszko-opstand mod Rusland og Preussen i 1794.
Se Polens tre delinger og Tadeusz Kościuszko
Targowica-konføderationen
Portræt af Stanisław Szczęsny Potocki, et af de fremtrædende medlemmer af konføderationen Targowica-konføderationen (konfederacja targowicka, Targovicos konfederacija) var en konføderation af polske adelige udråbt i landsbyen Targowica den 14.
Se Polens tre delinger og Targowica-konføderationen
Tarnów
Rådhuset i Tarnów Den gamle by i Tarnów Tarnów er en by med 109.358 indbyggere (2018) i det sydlige Polen, cirka 75 km øst for Kraków.
Se Polens tre delinger og Tarnów
Terebovlja
Terebovlja (Теребовля, Trembowla) er en lille by i Ternopil rajon, Ternopil oblast (provins) i det vestlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Terebovlja
Ternopil
Ternopil (Тернопіль,; polsk og Tarnopol; Тернополь,; טערנאָפּיל) er en af de større byer i det vestlige Ukraine, der ligger på bredden af floden Seret og den historiske region Galicien.
Se Polens tre delinger og Ternopil
Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 18. århundrede
ImageSize.
Se Polens tre delinger og Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 18. århundrede
Tlumatj
Tlumatj (translit; Tłumacz, translit), også kaldet Tovmach (translit) er en lille by beliggende i Ivano-Frankivsk rajon i Ivano-Frankivsk oblast, i det vestlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Tlumatj
Trakai
thumb Trakai er en by i Litauen, beliggende i Vilnius apskritis, 28 km vest for landets og apskritis hovedstad, Vilnius.
Se Polens tre delinger og Trakai
Traktaten om evig fred
Traktaten om evig fred fra 1686 (Grzymułtowski traktaten), fastlagde grænserne mellem Rusland og Den polsk-litauiske realunion til 1772 Den polsk-litauiske realunion efter 1686-traktaten En traktat om evig fred (eller simpelthen evig fred,,,, i polsk tradition Grzymułtowski Peace) mellem Tsardømmet Rusland og Den polsk-litauiske realunion blev underskrevet den 6.
Se Polens tre delinger og Traktaten om evig fred
Ukraines historie
Det er blevet hævdet, at kosakkerne var begyndelsen på Ukraine. Maleriet ''Zaporozje-kosakkernes brev til den tyrkiske sultan'' (1880-91) af Ilja Repin viser de ukrainske Zaporizjzja-kosakkers (zaporog-kosakkers) ataman Ivan Sirko, som i 1676 skrev et hånfuldt brev som svar på Mehmed 4.'s krav om, at de skulle underkaste sig Det osmanniske rige.
Se Polens tre delinger og Ukraines historie
Uničov
Uničov (tjekkisk udtale) er en by i distriktet lomouc i regionen Olomouc i Tjekkiet med omkring 11.000 indbyggere.
Se Polens tre delinger og Uničov
Versailles-freden
''The Signing of the Peace Treaty of Versailles'' Fra venstre mod højre: Premierminister David Lloyd George fra Storbritannien, Vittorio Orlando fra Italien, Premierminister Georges Clemenceau fra Frankrig, og Præsident Woodrow Wilson fra Amerikas Forenede Stater Versailles-freden blev underskrevet den 28.
Se Polens tre delinger og Versailles-freden
Vestukraine
902306 fra 1272 til 1349 og i dag den mest befolkede by i Vestukraine vestlige kristendoms indflydelse på Vestukraine. date.
Se Polens tre delinger og Vestukraine
Vilnius
Vilnius (Vilna forekommer; Wilno, Вільня, Вильнюс) er Litauens hovedstad.
Se Polens tre delinger og Vilnius
Vitebsk
Vitebsk (Віцебск,; Витебск) er en by i det nordøstlige Hviderusland tæt på grænsen til Rusland.
Se Polens tre delinger og Vitebsk
Volodymyr (by)
Volodymyr (Володимир; Włodzimierz) (fra 1944 til 2021: Volodymyr-Volynskyj) er en by i det historiske landskab Volhynien i det nordvestlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Volodymyr (by)
Vynnyky
Vynnyky (Ви́нники,, Winniki) er en by i Lviv rajon, Lviv oblast (region) i Ukraine.
Se Polens tre delinger og Vynnyky
Wawel
Wawel-højen Wawel (eller Wawel-højen, polsk Wzgórze wawelskie) er en bakketop som befinder sig på elven Wisłas venstre bred syd for Krakóws gamle by, med en højde på 228 meter over havets overflade.
Se Polens tre delinger og Wawel
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Polens tre delinger og Wienerkongressen
Zdolbuniv
Zdolbuniv (Здолбу́нів, Здолбунов, Zdołbunów) er en lille by i Rivne rajon i Rivne oblast (provins) i det vestlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Zdolbuniv
Zjytomyr
Zjytomyr (Житомир,; Житомир) er en by i det nordvestlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Zjytomyr
Zvenyhorodka
Zvenyhorodka (Звенигородка; Zwinogródka; Звенигородка) er en by beliggende i Tjerkasy oblast (provins) i det centrale Ukraine ved floden Hnylyj Tikytj.
Se Polens tre delinger og Zvenyhorodka
Zvjahel
Zvjahel (Hebraisk,; Zwiahel), tidligere Novohrad-Volynskyj, er en by i Zjytomyr oblast (provins) i det nordlige Ukraine.
Se Polens tre delinger og Zvjahel
1772
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1772 (tal).
Se Polens tre delinger og 1772
1793
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1793 (tal).
Se Polens tre delinger og 1793
1795
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1795 (tal).
Se Polens tre delinger og 1795
Også kendt som Polens 3 delinger, Polens anden deling, Polens delinger, Polens første deling, Polens tredje deling.