Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Preussen

Indeks Preussen

Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.

Indholdsfortegnelse

  1. 844 relationer: Aabenraa, Aagaard Højskole, Achatz Ferdinand von der Asseburg, Adolf Anderssen, Adolf zu Hohenlohe-Ingelfingen, Adressekontor, Albert Abraham Michelson, Aleksandr 1. af Rusland, Aleksandr 3. af Rusland, Alexander Schimmelfennig, Alexandra af Danmark, Alfred von Schlieffen, Alice af Storbritannien, Als-Ærø Stift, Alsleben (Saale), Alssund, Altena, Altneuland, Altona, Ambulance, Amrum, Amsterdam, Amtsbanerne på Als, Anden Karl Gustav-krig, Andet franske kejserrige, Andreas Michelsen, Anklam, Anneksion, Anschluss, Antoine Parmentier, Anton Radziwiłł, Anton von Werner, Argelander (månekrater), Arnkil, Arnsberg, Świna, Atanazy Raczyński, August Crome, August Philip af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, August Regenburg, Augustenborg Slot, Auswärtiges Amt, Łódź, Ødis, Ødis-Bramdrup, Ørn, Østfrisland, Østpreussen, Østrig under nationalsocialismen, Østrig-Ungarns marine, ... Expand indeks (794 mere) »

Aabenraa

Aabenraa eller Åbenrå (tysk: Apenrade, sønderjysk: Affenrå) er en by i det sydøstlige Sønderjylland med.

Se Preussen og Aabenraa

Aagaard Højskole

Den tidl. Aagaard Højskole Aagaard Højskole var en dansk folkehøjskole beliggende i et lille skovområde ved Trenens bred i Aagaard ved Oversø i Sydslesvig.

Se Preussen og Aagaard Højskole

Achatz Ferdinand von der Asseburg

Achatz Ferdinand friherre von der Asseburg (født 20. juli 1721 i Meisdorf ved Ballenstedt, død 13. marts 1797 i Braunschweig) var en tysk adelsmand og diplomat i dansk tjeneste.

Se Preussen og Achatz Ferdinand von der Asseburg

Adolf Anderssen

Karl Ernst Adolf Anderssen (født 6. juli 1818 i Breslau, Preussen, død 13. marts 1879 samme sted) var en tysk skakspiller, som i en periode blev regnet for verdens stærkeste skakspiller og som vandt to af skakhistoriens mest berømte partier, "Det udødelige parti" mod Lionel Kieseritzky og "Det eviggrønne parti" mod Jean Dufresne.

Se Preussen og Adolf Anderssen

Adolf zu Hohenlohe-Ingelfingen

Adolf Karl Friedrich Ludwig Prinz zu Hohenlohe-Ingelfingen (født 21. eller 29. juli 1797 i Breslau, død 24. april 1873 i Koschentin) var tysk officer og politiker.

Se Preussen og Adolf zu Hohenlohe-Ingelfingen

Adressekontor

Adressekontor var et anvisningskontor, der meddelte oplysninger om folks navne, livsstillinger og lignende; det virkede som mellemled mellem arbejdsgivere og arbejdssøgende tyende, lærere, kontorister etc.

Se Preussen og Adressekontor

Albert Abraham Michelson

Albert Abraham Michelson (født 19. december 1852 i Strelno, Preussen, død 9. maj 1931) var en amerikansk fysiker, som kendes for sit arbejde med at måle lysets hastighed og i særdeleshed for Michelson-Morley eksperimentet.

Se Preussen og Albert Abraham Michelson

Aleksandr 1. af Rusland

Aleksandr 1.

Se Preussen og Aleksandr 1. af Rusland

Aleksandr 3. af Rusland

Aleksandr 3.

Se Preussen og Aleksandr 3. af Rusland

Alexander Schimmelfennig

Alexander Schimmelfennig (20. juli 1824 –5. september 1865) var en tysk soldat og politisk revolutionær.

Se Preussen og Alexander Schimmelfennig

Alexandra af Danmark

Alexandra Carolina Marie Charlotte Louise Julia, (1. december 1844 i Det Gule Palæ – 20. november 1925 på Sandringham House) prinsesse af Danmark, dronning af Storbritannien og kejserinde af Indien.

Se Preussen og Alexandra af Danmark

Alfred von Schlieffen

Alfred Graf von Schlieffen (født 28. februar 1833 i Berlin, død 4. januar 1913 i Berlin) var en generalfeltmarskal i Tyskland.

Se Preussen og Alfred von Schlieffen

Alice af Storbritannien

Prinsesse Alice Maud af Storbritannien (25. april 1843 – 14. december 1878) var en britisk prinsesse, der var det tredje barn af dronning Victoria af Storbritannien og dennes gemal, Albert af Sachsen-Coburg-Gotha.

Se Preussen og Alice af Storbritannien

Als-Ærø Stift

Als-Ærø Stift var et bispedømme, bestående af øerne Als og Ærø, der blev udskilt fra Odense Stift i 1819.

Se Preussen og Als-Ærø Stift

Alsleben (Saale)

Alsleben (Saale) er en lille by i Salzlandkreis, cirka midt i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.

Se Preussen og Alsleben (Saale)

Alssund

Alssund er et 8 km langt, ca.

Se Preussen og Alssund

Altena

Altena er en tysk by med 16.527 indbyggere (2020), der ligger på begge sider af floden Lenne i det nordøstlige Sauerland i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Se Preussen og Altena

Altneuland

Titelbladet til Herzls klassiker ''Altneuland'' Altneuland (dansk: Gammelt nyt land) er en politisk utopisk roman fra 1902 skrevet af zionismens grundlægger Theodor Herzl.

Se Preussen og Altneuland

Altona

Altonas byvåben Altona er en forhenværende selvstændig by, som nu indgår i Bezirk Altona i den tyske bystat Hamborg.

Se Preussen og Altona

Ambulance

Dansk ambulance opbygget på et varevognschassis. EU-standard for hvordan ambulancer skal være malet. I Venedig anvendes ambulance-både. En ambulance er et transportmiddel beregnet til transport af syge eller tilskadekomne til eller fra et behandlingssted såsom et hospital.

Se Preussen og Ambulance

Amrum

Amrum (på ældre dansk også Amrom, nordfrisisk Oomram) er den mindste af de nordfrisiske øer i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.

Se Preussen og Amrum

Amsterdam

De Waag'' (den gamle vejerbod) ved Nieuwmarkt Dam-pladsen, kilde: BMZ Amsterdam Amsterdam er Nederlandenes (Hollands) hovedstad og største by.

Se Preussen og Amsterdam

Amtsbanerne på Als

| Amtsbanerne på Als (ABA) var et system af smalsporede jernbaner på Als 1898-1933.

Se Preussen og Amtsbanerne på Als

Anden Karl Gustav-krig

Den svenske kong Karl X Gustav var ikke tilfreds med aftalen efter den Første Karl Gustav-krig, og i august 1658 samlede han 6.000 soldater i Kiel og sejlede dem til Korsør hvor de gik i land.

Se Preussen og Anden Karl Gustav-krig

Andet franske kejserrige

Andet franske kejserrige eller Andet Imperium var det imperium ledet af Napoleon III fra 1852 til 1870, mellem den Anden og Tredje Republik i Frankrig.

Se Preussen og Andet franske kejserrige

Andreas Michelsen

Andreas Ludvig Jacob Michelsen.''Det Kongelige Bibliotek''. Andreas Ludvig Jakob Michelsen (31. maj 1801 – 11. februar 1881) var en slesvigsk historiker og politiker.

Se Preussen og Andreas Michelsen

Anklam

Anklam er en by og kommune i det nordøstlige Tyskland, beliggende under Landkreis Vorpommern-Greifswald i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

Se Preussen og Anklam

Anneksion

Anneksion (lat. nexus) er en tilegnelse eller besættelse af statslige landområder ved ensidige eller gensidige erklæringer fra de involverede parter.

Se Preussen og Anneksion

Anschluss

Grænsevagter og soldater fjerner grænsebommene mellem Tyskland og Østrig marts 1938. Anschluss, også skrevet Anschluß ("tilslutning, anknytning eller forening") eller Anschluss Österreichs ("Østrigs indlemmelse eller genforening"), er en tysk betegnelse på Nazi-Tysklands anneksion af Østrig den 12.

Se Preussen og Anschluss

Antoine Parmentier

Antoine Augustin Parmentier (født 17. august 1737 i Paris, død 17. december 1813) var en fransk agronom, næringsmiddelforsker og hygiejniker.

Se Preussen og Antoine Parmentier

Anton Radziwiłł

Fyrst Anton Radziwill (omkring 1810) Fyrst Anton Heinrich (Antoni Henryk) Radziwiłł, 12.

Se Preussen og Anton Radziwiłł

Anton von Werner

Anton von Werner (født 9. maj 1843 i Frankfurt an der Oder, død 4. januar 1915 i Berlin) var en preussisk historiemaler.

Se Preussen og Anton von Werner

Argelander (månekrater)

Argelander er et nedslagskrater på Månen.

Se Preussen og Argelander (månekrater)

Arnkil

Arnkil med Augustenborg Fjord i baggrunden Det preussiske mindesmærke for overgangen til Als den 29. juni 1864 Arnkil er et natur og historisk område nord for Sønderborg beliggende på den nordligste del af Kær Halvø på øen Als ved Als Sund overfor Sottrupskov på Sundeved.

Se Preussen og Arnkil

Arnsberg

Arnsberg er en by i Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen med cirka 76.000 indbyggere.

Se Preussen og Arnsberg

Świna

Świna og Piastkanalen vest herfor Świna og Østersøen Świna (Swine, pommersk: Swina) er et 16 km langt sund mellem de to øer Usedom og Wollin ved Polens østersøkyst nær den tyske grænse.

Se Preussen og Świna

Atanazy Raczyński

Raczyński-familiens våben Atanazy Raczyński, eller Athanasius von Raczynski på tysk, (2. maj 1788 i Poznań i Polen – 21. august 1874 i Berlin) var en preussisk greve, diplomat, politiker og kunstsamler af polsk oprindelse.

Se Preussen og Atanazy Raczyński

August Crome

August Friedrich Philip Crome (17. september 1823 i Lübeck – 18. november 1904 på Frederiksberg) var en dansk konsul og erhvervsmand, der sammen med Moritz Goldschmidt grundlagde stormagasinet Crome & Goldschmidt i Horsens 1860.

Se Preussen og August Crome

August Philip af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck

August Philip, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (11. november 1612 – 6. maj 1675) var den første titulære hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1646 til 1675.

Se Preussen og August Philip af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck

August Regenburg

Sprogreskripters områder i Sønderjylland Theodor August Jes Regenburg (født 20. april 1815 i Aabenraa, død 7. juni 1895 i København) var en dansk-slesvigsk departementschef og stiftamtmand.

Se Preussen og August Regenburg

Augustenborg Slot

Augustenborg Slot er et slotsanlæg i Augustenborg på Als i Sønderborg Kommune.

Se Preussen og Augustenborg Slot

Auswärtiges Amt

Auswärtiges Amt (AA) (dansk: udenrigstjenesten, udenrigsetaten, udenrigsembedet eller kontoret for udenrigsanliggender) er navnet på Tysklands Udenrigsministerium, der er oprettet i sin nuværende form i 1919.

Se Preussen og Auswärtiges Amt

Łódź

Łódź er med indbyggere befolkningsmæssigt Polens tredjestørste by og hovedstaden i Województwo łódzkie midt i landet.

Se Preussen og Łódź

Ødis

Ødis er en by i Sydjylland med, beliggende 7 km øst for Vamdrup, 12 km nordvest for Christiansfeld og 13 km sydvest for Kolding.

Se Preussen og Ødis

Ødis-Bramdrup

Ødis-Bramdrup er en by i Sydjylland med, beliggende 3 km sydvest for Ødis, 8 km sydøst for Vamdrup og 15 km sydvest for Kolding.

Se Preussen og Ødis-Bramdrup

Ørn

Kongeørn. En ørn er en generel betegnelse for en stor rovfugl med kraftigt næb, stærke kløer og stort vingefang.

Se Preussen og Ørn

Østfrisland

Kort over Østfrisland. Østfrisland som del af Øst-Frisland. Carolinensiel i Østfrisland Østfrisland (tysk: Ostfriesland, plattysk: Oostfreesland) er et område i delstaten Nedersaksen, der består af amterne (Kreise) Aurich, Wittmund, Leer og byen (Kreisfreie Stadt) Emden.

Se Preussen og Østfrisland

Østpreussen

Østpreussen 1881 Provinsen Østpreussens flag. Østpreussen (tysk: Ostpreußen, polsk: Prusy Wschodnie, russisk: Востoчная Пруссия) var indtil 1945 en tysk provins mellem floderne Weichsel og Memel.

Se Preussen og Østpreussen

Østrig under nationalsocialismen

Tyskland i 1939 Østrig under nationalsocialismen beskriver Østrigs historiske betingelser i perioden 1938 – 1945.

Se Preussen og Østrig under nationalsocialismen

Østrig-Ungarns marine

Østrig-Ungarns marine var marinen for dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn.

Se Preussen og Østrig-Ungarns marine

Østrigs historie

Det rød-hvide våbenskjold har historisk været knyttet til Østrig Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik.

Se Preussen og Østrigs historie

Østrigs transport

Bro over Lavant-dalen i Kärnten, Südautobahn A2 Austrian A321-100 Østrigs transport omfatter vejnettet, togdriften samt flytrafikken i Østrig.

Se Preussen og Østrigs transport

Øvre Schlesien

Øvre Schlesien Provinsen Øvre Schlesien (tysk Provinz Oberschlesien, polsk Prowincja Górny Śląsk) var tidligere en prøjsisk provins i regionen Schlesien.

Se Preussen og Øvre Schlesien

Ærø

Vitsø Nor. Ærø er en 88 km² stor moræneø, som ligger ved den sydlige indgang til Lillebælt og er omgivet af Fyn mod nord, Langeland mod øst, Slesvig-Holsten mod syd og Als mod vest.

Se Preussen og Ærø

Ærøs historie

Hus i Ærøskøbing fra slutningen af 1600-tallet Voldanlægget Søby Volde Søbygård Ærøs historie kan føres tusinder af år tilbage.

Se Preussen og Ærøs historie

Ærkehertugdømmet Østrig

Ærkehertugdømmet Østrigs våbenskjold Ærkehertugdømmet Østrig (Erzherzogtum Österreich) er en betegnelse for Østrig i perioden 1453 til 1804.

Se Preussen og Ærkehertugdømmet Østrig

Élisabeth Vigée Le Brun

Marie Louise Élisabeth Vigée Le Brun (født 16. april 1755 i Paris, død 30. marts 1842 i Paris) var en fransk maler, der malede talrige portrætter af europæiske adelige.

Se Preussen og Élisabeth Vigée Le Brun

Bad Arolsen

Den fyrstelige residens, barokslottet Schloss Arolsen, bygget 1713-1728 Bad Arolsen (til 1997 Arolsen) er en lille by i den tyske delstat Hessen, beliggende i landkreisen Waldeck-Frankenberg.

Se Preussen og Bad Arolsen

Bad Berleburg

Bad Berleburg (tidligere Berlenburg) er en by og kommune i Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Se Preussen og Bad Berleburg

Bad Homburg vor der Höhe

Bad Homburg eller Bad Homburg vor der Höhe er en by i Tyskland i delstaten Hessen med.

Se Preussen og Bad Homburg vor der Höhe

Bad Liebenwerda

Bad Liebenwerda er en kurby i landkreis Elbe-Elster, in den sydvestlige del af tyske delstat Brandenburg.

Se Preussen og Bad Liebenwerda

Baden

Badens våbenskjold Storhertugdømmet Baden med Markgrevskabet Baden (rød) og de territoriale tilvækster i perioden 1803–1819. Baden er et historisk område og en tidligere statsdannelse i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland.

Se Preussen og Baden

Ballebro

M/F Bitten Clausen Ballebro er et færgeleje og et badehotel 2 km øst for Blans på Sundeved.

Se Preussen og Ballebro

Baltiske korstog

Baltiske korstog er en samlebetegnelse for de korstog, som skandinaver og tyskere i middelalderen førte mod hedenske stater i Baltikum.

Se Preussen og Baltiske korstog

Bamberg

Bamberg er en by i Franken i fristaten Bayern.

Se Preussen og Bamberg

Barthold Georg Niebuhr

Barthold Georg Niebuhr (født 27. august 1776, død 2. januar 1831) var historiker, preussisk statsmand.

Se Preussen og Barthold Georg Niebuhr

Bülow (adelsslægt)

Slægten Bülows våbenskjold Stik af våbenskjold fra 1780 Bülows familievåben i kirken i Wamckow, Mecklenburg Våbenskjold i Dorfkirche Friedrichshagen Slægten (von) Bülow er en gammel tysk adelsslægt fra Mecklenburg.

Se Preussen og Bülow (adelsslægt)

Bürgerliches Gesetzbuch

Lovsamlingens publikation den 24. august 1896 BGB eller Bürgerliches Gesetzbuch er den vigtigste lov i den tyske privatret.

Se Preussen og Bürgerliches Gesetzbuch

Bedřich Smetana

Bedřich Smetana (født 2. marts 1824 i Litomyšl, Bøhmen, død 12. maj 1884 i Prag) var en tjekkisk komponist, der stod i spidsen for en musikalsk stil, der blev nøje forbundet med hans lands ønske om uafhængighed.

Se Preussen og Bedřich Smetana

Beer (månekrater)

Beer er et relativt lille nedslagskrater på Månen, beliggende i Mare Imbrium på Månens forside.

Se Preussen og Beer (månekrater)

Bekendelsessynode

Bekendelsessynode (ty. Bekenntnissynode) er en betegnelse brugt om de synodalsamlinger som Bekendelseskirken afholdt mellem 1934 og afslutningen af det nazistiske styre i Tyskland.

Se Preussen og Bekendelsessynode

Berg (Oberfranken)

Berg er en by i Landkreis Hof i den nordøstlige del af den bayerske regierungsbezirk Oberfranken i det sydlige Tyskland.

Se Preussen og Berg (Oberfranken)

Berlin

Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.

Se Preussen og Berlin

Berliner Dom

Berliner Dom om natten Berliner Dom med Friedrichsbrücke Berliner Dom (egentlig: Oberpfarr- und Domkirche zu Berlin) er en protestantisk kirke som står på øen Spreeinsel i floden Spree (en del af øen udgør i dag Museumsinsel).

Se Preussen og Berliner Dom

Berlins historie

Berlins byvåben fra 1839. Over bykronen ses Preussens og Brandenburgs våbner. Berlin er hovedstaden i Tyskland.

Se Preussen og Berlins historie

Bessarabien

Våbenskjold i den Bessarabiske provins. 1878 Bessarabiens flag 1917-1918 Bessarabien er markeret med rødt Bessarabien er et geografisk område i Sydøsteuropa mellem floderne Prut og Dnestr på i alt ca.

Se Preussen og Bessarabien

Bezirksformand

En bezirksformand (tysk: Bezirksvorsteher) er overhovedet i en større bys bezirk og har altså ikke nær så mange beføjelser som en borgmester.

Se Preussen og Bezirksformand

Białystok

Białystok, også kendt under alternative navne, er den største by i det nordøstlige Polen.

Se Preussen og Białystok

Bibliotek

Indenfor på médiathèque Jean-Jacques Rousseau i Chambéry (Frankrig) Bibliotek i Budapest. Bibliotek ved klostret i Melk i Østrig Bibliotek (fra det græske βιβλιοθήκη boglager) er en samling bøger, håndskrifter, kort, film, bånd etc.) og det sted, hvor disse referencematerialer opbevares.

Se Preussen og Bibliotek

Bielefeld

Bielefeld er en kredsfri tysk by i Regierungsbezirk Detmold i det nordøstlige Nordrhein-Westfalen ikke langt fra Teutoburger Wald.

Se Preussen og Bielefeld

Birgitta af Vadstena

Birgitta af Vadstena - middelalderlig statue i Vadstena klosterkirke Birgitta af Vadstena (eller den hellige Birgitta (født 1303 i Finsta vest for Norrtälje i Uppland, død 1373 i Rom) var datter af Birger Person og Ingeborg Bengtsdatter af Folkungeætten, den gamle svenske kongeslægt.

Se Preussen og Birgitta af Vadstena

Bischofshofen

Bischofshofen en by i distriktet St. Johann im Pongau i den østrigske delstat Salzburg.

Se Preussen og Bischofshofen

Blücher (svær krydser)

Blücher var en tung krydser af den tyske Admiral Hipper-klasse Krydseren var på 14.000 tons, og havde navn efter den preussiske generalfeltmarskal Blücher.

Se Preussen og Blücher (svær krydser)

Blome

200px Blomenburg Blome er en gammel tysk adelsslægt, som omtrent 1400 indvandrede fra Hannover til Hertugdømmet Holsten og senere indgiftedes i ridderskabet.

Se Preussen og Blome

Bohuslen

Bohuslen eller Bohuslän (Bohuslän; Båhuslen) er et svensk landskap nord for Göteborg.

Se Preussen og Bohuslen

Borussia Dortmund

Ballspielverein Borussia 09 e. V. Dortmund, i dagligt sprog kaldet bare Borussia Dortmund, er en tysk fodboldklub fra Dortmund, som spiller i landets bedste række, Bundesligaen.

Se Preussen og Borussia Dortmund

Botanisk navn

Første side af Linnés banebrydende værk, ''Species Plantarum'' fra 1753. Her blev den videnskabelige navngivning af planter knæsat med regler, som stadig følges. Det botaniske navn (eller som det ofte kaldes: "det latinske navn") er det videnskabelige artsnavn for en plante og er en del af den botaniske nomenklatur.

Se Preussen og Botanisk navn

Brandenburg

Brandenburg er en af de 16 delstater i Tyskland.

Se Preussen og Brandenburg

Brandenburg an der Havel

Brandenburg an der Havel er en by i Tyskland som ligger i delstaten Brandenburg med omkring 73.000 indbyggere.

Se Preussen og Brandenburg an der Havel

Bremen-Verden

Bremen-Verden i 1655 Bremen-Verden var en svensk besiddelse i det nordlige Tyskland i årene 1648-1719, beliggende mellem floderne Elben og Wesers nedre løb og i dag en del af den tyske delstat Niedersachsen.

Se Preussen og Bremen-Verden

Broager

Broager, (tysk: Broacker og lokalt: Braue) er hovedby på halvøen Broager Land i Sønderjylland med.

Se Preussen og Broager

Broager Kirke

Broager Kirke er en kirke i Broager Sogn, der ligger i Sønderborg Kommune.

Se Preussen og Broager Kirke

Bulgarien

Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.

Se Preussen og Bulgarien

Bundesverwaltungsgericht

Bundesverwaltungsgericht (BVerwG) (forbundsforvaltningsdomstolen) er Tysklands øverste domstol i administrative spørgsmål.

Se Preussen og Bundesverwaltungsgericht

C.A. Bluhme

Christian Albrecht Bluhme (27. december 1794 i København – 16. december 1866 sammesteds) var en dansk jurist og konservativ politiker, der var Danmarks 2. og 10. statsminister (første gang fra 1852 til 1853 med titel af premierminister, anden gang fra 1864 til 1865 med titel af konseilspræsident).

Se Preussen og C.A. Bluhme

C.C. Hall

Carl Christian Hall (født 25. februar 1812 på Christianshavn, død 14. august 1888 på Frederiksberg) var en dansk nationalliberal politiker, minister og konseilspræsident, Danmarks 6.

Se Preussen og C.C. Hall

C.E. Frijs

Christian Emil lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg (8. december 1817 på Frijsenborg – 12. oktober 1896 på Boller) var en dansk godsejer og politiker, der var Danmarks 11. statsminister (med titel af konseilspræsident) fra 1865 til 1870.

Se Preussen og C.E. Frijs

Café

Café Central i Wien, Østrig En café er en offentlig og social mødeplads midt mellem en restaurant og en bar.

Se Preussen og Café

Carl af Hessen

Carl, landgreve af Hessen-Kassel, i Danmark kendt som Carl af Hessen og i Norge som Karl av Hessen (19. december 1744 – 17. august 1836) var titulær landgreve af Hessen-Kassel.

Se Preussen og Carl af Hessen

Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg

Hertug Carl til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (30. september 1813 – 24. oktober 1878) var hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1831 til 1878.

Se Preussen og Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg

Carl August Struensee

Carl August Struensee (fra 1789 Struensee von Carlsbach), (18. august 1735 i Halle – 17. oktober 1804 i Berlin) var professor i matematik, preussisk finansminister og bror til Johann Friedrich Struensee.

Se Preussen og Carl August Struensee

Carl Christian Erdmann af Württemberg-Oels

Carl Christian Erdmann, hertug af Württemberg-Oels (født 25. oktober 1716, død 14. december 1792) var en tysk fyrste, der blev dansk general.

Se Preussen og Carl Christian Erdmann af Württemberg-Oels

Carl Friedrich Ulrich von Ahlefeldt-Dehn

Carl Friedrich Ulrich von Ahlefeldt-Dehn (ved dåben Ahlefeldt) (30. marts 1750 på Klein-Nordsee – 3. marts 1829 i Itzehoe) var en slesvig-holstensk amtmand og godsejer.

Se Preussen og Carl Friedrich Ulrich von Ahlefeldt-Dehn

Carl Heinrich Graun

Carl Heinrich Graun (født 7. maj 1701 i Wahrenbrück, død 8. august 1759 i Berlin) var en tysk komponist og sanger.

Se Preussen og Carl Heinrich Graun

Carl Herman Unthan

Carl Unthan spiller violin med sin fod. Carl (Charles) Hermann Unthan (født 5. april 1848, død 1929) var en prøjsisk født violinist, som var født uden arme.

Se Preussen og Carl Herman Unthan

Carl Scheel-Plessen

Carl Theodor August baron Scheel-Plessen (18. marts 1811 i Kiel – 7. juli 1892 i Varese, Italien) tysk greve, politiker.

Se Preussen og Carl Scheel-Plessen

Carl von Clausewitz

Carl Philipp Gottlieb von Clausewitz (født 1. juli 1780 som Carl Philipp Gottlieb Claußwitz i Burg ved Magdeburg, død 16. november 1831 i Breslau) var en preussisk general, som var militærteoretiker og reformerede hæren.

Se Preussen og Carl von Clausewitz

Carol 1. af Rumænien

Carol 1.

Se Preussen og Carol 1. af Rumænien

Caspar David Friedrich

isbn.

Se Preussen og Caspar David Friedrich

Charles Beck

Charles Beck 1864 Hans Charles Johannes Beck (1. oktober 1817 – 8. januar 1890).

Se Preussen og Charles Beck

Charles Pinot Duclos

Charles Pinot Duclos (født 12. februar 1704, død 26. marts 1772) var en fransk forfatter.

Se Preussen og Charles Pinot Duclos

Charlotte Schimmelmann

Magdalene Charlotte Hedevig lensgrevinde Schimmelmann, født Schubart (10. august 1757 på Fossum eller Borrestad i Norge – 2. december 1816) var en dansk adelsdame.

Se Preussen og Charlotte Schimmelmann

Chełmno

Chełmno (Kulm) er en by i det nordlige Polen tæt på floden Wisła med omkring 20.000 indbyggere.

Se Preussen og Chełmno

Chile

Kort over Chile Chile, officielt Republikken Chile (spansk: República de Chile), er et land i Sydamerika.

Se Preussen og Chile

Christa Wolf

Christa Wolf (født 18. marts 1929, død 1. december 2011 i Berlin) var en tysk forfatter.

Se Preussen og Christa Wolf

Christian (navn)

Christian er et drengenavn, der stammer fra det græske "Christos" og det latinske "Christianus".

Se Preussen og Christian (navn)

Christian 9.

Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).

Se Preussen og Christian 9.

Christian Bernstorff

Christian Bernstorff. Christian Günther Bernstorff (3. april 1769 – 28. marts 1835) var en dansk politiker og udenrigsminister.

Se Preussen og Christian Bernstorff

Christian Goldbach

Christian Goldbach (født 18. marts 1690 i Königsberg, død 20. november 1764 i Moskva) var en preussisk matematiker, der blev født i Königsberg i Preussen som søn af en præst.

Se Preussen og Christian Goldbach

Christian Gottfried Flittner

Christian Gottfried Flittner (6. juni 1770 i Düben – 6. januar 1828 i Berlin) var en tysk læge og apoteker i Berlin.

Se Preussen og Christian Gottfried Flittner

Christian Lunding

Niels Christian Lunding (19. februar 1795 i København – 26. juli 1871 på Frederiksberg) var en dansk officer, bror til Conrad Matthias og Vilhelm Lunding.

Se Preussen og Christian Lunding

Christian Ulrich Detlev von Eggers

Christian Ulrich Detlev rigsfriherre von Eggers (11. maj 1758 – 21. november 1813) var en tysk-dansk nationaløkonom og forfatter, der virkede som administrativ embedsmand i Danmark.

Se Preussen og Christian Ulrich Detlev von Eggers

Christian Wolff (filosof)

Christian (von) Wolff (Wolf eller Wolfius, født 24. januar 1679 i Breslau, død 9. april 1754 i Halle) var en tysk friherre, filosof og matematiker med viden på mange områder.

Se Preussen og Christian Wolff (filosof)

Christiansfeld

Christiansfeld er en by i Sønderjylland med, beliggende 13 km nord for Haderslev og 18 km syd for Kolding.

Se Preussen og Christiansfeld

Christianspris

Østgraven ved Bastionen Kronprinsesse Fæstningen Christianspris i 1600-tallet Fæstningen Christianspris eller Frederiksort var en dansk fæstning i byen Frederiksort lidt nord for byen Kiel.

Se Preussen og Christianspris

Claus von Stauffenberg

Frimærke med Claus von Stauffenberg øverst. Claus Philipp Maria Schenk Graf von Stauffenberg (født 15. november 1907, død 21. juli 1944) var en tysk katolsk aristokrat, der under 2. verdenskrig opnåede rang af oberst.

Se Preussen og Claus von Stauffenberg

Commission Internationale de Surveillance du Plebiscite Slesvig

Thomas Heftye, Paul Claudel, Sir Charles Marling og C. Brudenell-Bruce. Sæde for den Internationale Kommission på Nørregårdender 1 i Flensborg, i dag en politistation Commission Internationale de Surveillance du Plebiscite Slesvig (CIS) var en international kommission nedsat efter afslutningen af 1.

Se Preussen og Commission Internationale de Surveillance du Plebiscite Slesvig

Conrad Engelhardt

Helvig Conrad Christian Engelhardt (20. september 1825 i København – 11. november 1881 sammesteds) var en dansk historiker og arkæolog.

Se Preussen og Conrad Engelhardt

Daniel Chodowiecki

Portræt af Daniel Chodowiecki. Malet af Anton Graff 1800/1801. Daniel Niklaus Chodowiecki (født 16. oktober 1726, død 7. februar 1801) var en polsk-tysk maler og kobberstikker.

Se Preussen og Daniel Chodowiecki

Danmark-Norge

Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.

Se Preussen og Danmark-Norge

Danmarks historie

Nutidens Danmark. Danmarks arkæologiske historie begyndte ved slutningen af sidste istid.

Se Preussen og Danmarks historie

Danmarks historie (1397-1536)

Danmarks historie fra 1397 til 1536 indrammes af to begivenheder, der fik stor betydning.

Se Preussen og Danmarks historie (1397-1536)

Danmarks historie (1660-1814)

Kortet viser Danmarks grænser efter tabet af Skånelandene i 1660 Danmarks historie (1660-1814) indrammes af to begivenheder af stor betydning for Danmarks historie.

Se Preussen og Danmarks historie (1660-1814)

Danmarks historie (1848-1901)

Danmarks nederlag i krigen i 1864 var en skelsættende begivenhed for perioden. Maleri ''Preusserne stormer og indtager Als'' af Wilhelm Camphausen. Danmarks historie (1848-1901) indrammes af to begivenheder, der var af stor betydning for demokratiet i Danmark.

Se Preussen og Danmarks historie (1848-1901)

Danmarks historie (1901-1945)

Danmarks historie (1901-1945) betød et farvel til selvforsyningsøkonomi og en begyndende overgang til eksportproduktion (lurmærket smør og bacon til det engelske marked).

Se Preussen og Danmarks historie (1901-1945)

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.

Se Preussen og Danmarks Riges Grundlov

Danmarks rigsvåben

Kongeriget Danmarks "rigsvåben" – Den version, der bruges af Kongerigets regering. Det "lille våben". (også kaldet nationalvåben) Det tidligste kendte eksempel på det danske rigsvåben er Knud 6.s segl fra 1190'erne, hvis eneste overlevende kopi blev opdaget i 1879 i arkivet tilhørende storhertugen af Mecklenburg-Schwerin.

Se Preussen og Danmarks rigsvåben

Dannevirke

Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.

Se Preussen og Dannevirke

Dansk Vestindien

Kort over øerne Satellitbillede af øerne taget af NASAs satellit Landsat 7. Dansk Vestindien, De Vestindiske Øer eller De Danske Jomfruøer var en dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix.

Se Preussen og Dansk Vestindien

Dansk-tyske traktat af 1922

Den dansk-tyske traktat af 1922 var en aftale, som blev indgået mellem Kongeriget Danmark og det Tyske rige "angående ordning af de som følge af overgangen til Danmark af suveræniteten over Nordslesvig opståede spørgsmål"Rasmussen, side 86, som der står i indledningen til traktaten.

Se Preussen og Dansk-tyske traktat af 1922

Danske Artilleriregiment

Danske Artilleriregiment (DAR) var fra oprettelsen i 2005 til dets foreløbige nedlæggelse 28. februar 2014 Danmarks hærs eneste artilleriregiment.

Se Preussen og Danske Artilleriregiment

Danske besiddelser

Oldenborg. Danmark eller den danske konge har gennem tiderne haft forskellige geografiske besiddelser, dels uden for landets folkelige grænser, dels i form af mistede landsdele (Skånelandene).

Se Preussen og Danske besiddelser

Danske krigsfanger 1864

Om de danske krigsfanger 1864 findes kun sporadiske oplysninger.

Se Preussen og Danske krigsfanger 1864

Danske panserskibe

Der har eksisteret danske panserskibe i et tidsrum på 80 år fra 1863 til 1943.

Se Preussen og Danske panserskibe

David Hilbert

David Hilbert (født 23. januar 1862, død 14. februar 1943) var en tysk matematiker.

Se Preussen og David Hilbert

DDR

Den Tyske Demokratiske Republik (Deutsche Demokratische Republik, DDR), eller (uofficielt) Østtyskland, var en tysk stat, der eksisterede fra 1949 til 1990.

Se Preussen og DDR

De Nationalliberale

De nationalliberale var en retning i dansk politik 1842-1882.

Se Preussen og De Nationalliberale

Dejlig er jorden

Dejlig er jorden er en julesalme til tysk melodi og med tekst skrevet af B.S. Ingemann i 1850.

Se Preussen og Dejlig er jorden

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

Se Preussen og Demokrati

Den østrigske arvefølgekrig

Maria Theresia Den østrigske arvefølgekrig (1740–1748) er navnet på de militære konflikter, som udløstes efter kejser Karl 6.s død den 20. oktober 1740.

Se Preussen og Den østrigske arvefølgekrig

Den flyvende hollænder (opera)

fra førsteopførelsen af den flyvende hollænder i Dresden, 1843 Wilhelmine „Minna“ Planer; Porträt von Alexander von Otterstedt, 1835 Richard Wagner i året 1842 Den flyvende hollænder (Der fliegende Holländer) er en opera med musik og libretto af Richard Wagner.

Se Preussen og Den flyvende hollænder (opera)

Den fransk-preussiske krig

Den fransk-preussiske krig (den fransk-tyske krig) blev udkæmpet mellem Frankrig og Det nordtyske forbund under Kongeriget Preussens ledelse samt de sydtyske lande Baden, Kongeriget Bayern og Württemberg mellem 19. juli 1870 og 10. maj 1871.

Se Preussen og Den fransk-preussiske krig

Den Hellige Alliance

De tre grundlæggere af Den Hellige Alliance: Rusland (grøn), Østrig (gul) og Preussen (grå) Den Hellige Alliance var en alliance, der dannedes mellem Rusland, Østrig og Preussen i 1815 på initiativ af zar Alexander 1. af Rusland.

Se Preussen og Den Hellige Alliance

Den Hellige Stol

Den Hellige Stols våbenskjold Den Hellige Stol (Latin: Sancta Sedes, Sedes apostolica, pavestolen) er betegnelsen for bispesædet i Rom, der er den øverste embedsfunktion i den katolske kirke.

Se Preussen og Den Hellige Stol

Den Liviske Orden

Rustning som anvendtes af Den Liviske Orden. Den Liviske orden eller Livlands Orden, fulde navn Jerusalems Tyske Hus Jomfru Marias hospital i Livland (Domus Sanctae Mariae Theotonicorum in Livonia,, Deutsche Orden in Livland, Jeruusalemma Saksa Maja Püha Maarja hospidal Liivimaal eller Liivimaa ordu) var den katolske ridderorden, Den tyske Ordens livlandske gren, der eksisterede i årene 1237–1562.

Se Preussen og Den Liviske Orden

Den polsk-litauiske realunion

Områder i Den polsk-litauiske realunion Den polsk-litauiske realunion eller "Republikken af to Nationer" (fra 1791 Realunionen Polen)(note om navne på andre sprog) var et føderalt valgkongedømme dannet af Kongeriget Polen og Storfyrstendømmet Litauen i 1569, der regeredes af en fælles monark.

Se Preussen og Den polsk-litauiske realunion

Den polske opstand (1918–1919)

Provinsen Posens placering i det tyske rige før 1. verdenskrigs udbrud. De øvrige dele af Kongeriget Preussen er markeret med bleggult. Den storpolske opstand eller Wielkopolska-opstanden fra den 27. december til 16. februar 1919 var en væbnet polsk opstand i den preussiske provins Posen (polsk: Wielkopolska, dvs.

Se Preussen og Den polske opstand (1918–1919)

Den preussisk-østrigske krig

Fredrik Karl kommanderer preussiske tropper som begejstret vinker til ham Den preussisk-østrigske krig, den tysk-tyske krig, den tyske borgerkrig, samlingskrigen eller syvugerskrigen var en krig i 1866 mellem kejserriget Østrig og kongeriget Preussen om lederskabet i Det tyske forbund.

Se Preussen og Den preussisk-østrigske krig

Den Preussiske Syvårskrig

Frederik den Store af Preussen Kejserinde Maria Theresia Den Preussiske Syvårskrig eller Syvårskrigen (1756–1763) blev udkæmpet i 1754 og 1756–1763 mellem Storbritannien, Preussen og Hannover på den ene side og Frankrig, Østrig, Rusland, Sverige og Sachsen på den anden.

Se Preussen og Den Preussiske Syvårskrig

Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)

Den russisk-tyrkiske krig 1877-78 havde baggrund i det Russiske Kejserriges ønske om adgang til Middelhavet og erobre Balkanhalvøen fra det Osmanniske Rige.

Se Preussen og Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)

Den solgte brud

Den solgte brud (tjekkisk: Prodaná nevěsta) er en komisk opera i tre akter af den tjekkiske komponist Bedřich Smetana til en libretto af Karel Sabina.

Se Preussen og Den solgte brud

Den Tyske Orden

Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.

Se Preussen og Den Tyske Orden

Den Tyske Ordensstat

Forholdene i Preussen Forholdene i Livland (med Kur- og Estland) Den Tyske Ordensstat (tysk: Staat des Deutschen Ordens eller kort: Deutschordensstaat) var en blandet gejstlig-militær statsdannelse ved Den tyske ridderorden, som opretholdtes mellem 1230 og 1525 i Preussen og Livland.

Se Preussen og Den Tyske Ordensstat

Den ungreformatoriske bevægelse

Den ungreformatoriske bevægelse (ty. Jungreformatorische Bewegung) var en gruppe evangeliske præster og teologer, der maj 1933 slog sig sammen mod Deutsche Christen (DC) og deres kirkepolitiske mål.

Se Preussen og Den ungreformatoriske bevægelse

Det allierede kontrolråd

Kammergericht bygningen i Berlin var 1945-1990 hovedkvarter for det allierede kontrolråd. Udsigt fra Kleistpark Det allierede kontrolråd (engelsk: Allied Control Council, tysk Alliierter Kontrollrat) var et politisk organ, som ledede den allierede besættelse af Tyskland efter 2. Verdenskrig.

Se Preussen og Det allierede kontrolråd

Det Ægyptiske Museum og Papyrussamling

Byste af Nefititi. Det Egyptiske Museum og Papyrussamling eller kortere Det Egyptiske Museum (tysk: Ägyptisches Museum und Papyrussammlun) er et museum, som er en del af det nationale statsmuseum i Berlin.

Se Preussen og Det Ægyptiske Museum og Papyrussamling

Det danske mindretal i Sydslesvig

slesvigske løver Traditionelle bosætningsområder i vikingetiden Sydslesvig med tyske, danske og nordfrisiske stednavne Det danske Børne- og Ungdomshus i Egernførde Det danske mindretal i Sydslesvig eller danske sydslesvigere er betegnelsen for de danske/dansksindede i Sydslesvig syd for den dansk-tyske grænse.

Se Preussen og Det danske mindretal i Sydslesvig

Det delte Tyskland

Det delte Tyskland fra 1949 til 1990. Forbundsrepublikken (Vesttyskland) markeret med grønt, DDR (Østtyskland) med rødt. Saarland markeret med blåt og Vestberlin med lysegrønt. Det delte Tyskland betegner både den opdeling af Hitlers Stortyskland som fandt sted i 1945 umiddelbart efter 2.

Se Preussen og Det delte Tyskland

Det kategoriske imperativ

Det kategoriske imperativ blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Det kategoriske imperativ (på tysk: "der kategorische Imperativ") er et grundlæggende etisk princip, der blev formuleret af den preussiske filosof Immanuel Kant i 1785 i bogen Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (Grundlæggelse af sædernes metafysik).

Se Preussen og Det kategoriske imperativ

Det nordtyske forbund

Det nordtyske forbund (Norddeutscher Bund) var en union af tyske stater, som eksisterede fra 1867 med opløsningen af det Tyske forbund til den tyske rigsgrundlæggelse i 71.

Se Preussen og Det nordtyske forbund

Det Russiske Kejserrige

Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.

Se Preussen og Det Russiske Kejserrige

Det Sjællandske Jernbaneselskab

Replika af selskabets og Danmarks første lokomotiv, Odin fra 1846. Det Sjællandske Jernbaneselskab var et jernbaneselskab, der byggede og drev de første jernbaner på Sjælland.

Se Preussen og Det Sjællandske Jernbaneselskab

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Se Preussen og Det tysk-romerske Rige

Det Tyske Forbund

Det Tyske Forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 38 stater (34 fyrstendømmer og 4 bystater).

Se Preussen og Det Tyske Forbund

Det tyske kejserriges hær

østrig-ungarske fly foruden tyske kampvogne i 1. verdenskrig Kejsermanøvre i Odenwald, 1888 Det tyske kejserriges hær, som ifølge artikel 60 i det tyske riges grundlov hed Deutsches Heer, er betegnelsen for Tysklands hær fra rigets samling i 1871 til etableringen af Reichswehr efter nederlaget i 1.

Se Preussen og Det tyske kejserriges hær

Det tyske mindretal i Nordslesvig

Resultatet af folkeafstemningen i 1920 Det tyske mindretal i Nordslesvig eller Sønderjylland (tysk: deutsche Minderheit eller deutsche Volksgruppe in Nordschleswig) er betegnelsen for de tysksindede i Nordslesvig (den danske del af Sønderjylland).

Se Preussen og Det tyske mindretal i Nordslesvig

Det Tyske Riges forfatning af 1871

Det tyske riges forfatning (Verfassung des Deutschen Reiches) var forfatningen i Tyskland fra 1871 til 1919.

Se Preussen og Det Tyske Riges forfatning af 1871

Det væbnede neutralitetsforbund

Første side af den indgåede konvention om neutralitetsforbundet Det væbnede neutralitetsforbund var et forbund mellem sømagterne Danmark-Norge, Sverige, Preussen og Det Russiske Kejserrige, der blev oprettet i 1800 under Napoleonskrigene.

Se Preussen og Det væbnede neutralitetsforbund

Deutsch-Hannoversche Partei

Deutsch-Hannoversche Partei (DHP) var et konservativt-føderalistisk parti i Preussen og Tyskland.

Se Preussen og Deutsch-Hannoversche Partei

Deutsches Eck

Deutsches Eck i Koblenz, hvor Mosel, munder ud i Rhinen. Det 'egentlige' Deutsches Eck – Deutschherrenhaus med den tyske ordens kors. Foto fra omkring år 1900. Deutsches Eck er en landtange i Koblenz, hvor Mosel munder ud i Rhinen.

Se Preussen og Deutsches Eck

Devise

Prinen af Wales' fjer, som er emblemet til Prinsen af Wales, som arving til Englands krone. Devise (fransk, af latin dividere, dele) var i riddertiden, da devisen opkom, betegnelse for en sentens eller et enkelt ord i nøje forbindelse med en eller anden figur, malet på skjold eller harnisk eller broderet på faner, skærf og lignende, senere også på klædedragten.

Se Preussen og Devise

Dietenhofen

Dietenhofen er en købstad i Landkreis Ansbach i Regierungsbezirk Mittelfranken i den tyske delstat Bayern.

Se Preussen og Dietenhofen

Dresden

Dresden City (photo 2008) Dresden er en tysk storby og hovedstad i delstaten Sachsen.

Se Preussen og Dresden

Dubysa

Dubysa er med en længde af på 131 km den 15.

Se Preussen og Dubysa

Dybbøl (Sønderborg Kommune)

Dybbøl (tysk: Düppel) er en mindre by i Sønderjylland med, beliggende i Dybbøl Sogn på Sundeved mellem Stenderup og Dybbøl Banke.

Se Preussen og Dybbøl (Sønderborg Kommune)

Dynt

Dynt (tysk: Dünth) er en landsby på halvøen Broager Land i Sønderjylland, beliggende 2 km nordvest for Skelde, 3 km sydøst for Broager og 13 km sydvest for Sønderborg.

Se Preussen og Dynt

E.T.A. Hoffmann

Ernst Theodor Amadeus Hoffmann (født 24. januar 1776, død 25. juni 1822) var en tysk forfatter, jurist, embedsmand, komponist, maler, musikkritiker, teaterleder m.m..

Se Preussen og E.T.A. Hoffmann

East End

East End på et kort fra 1745. East End er Londons historiske østlige bydel, i dag et centralt område øst for City og Tower of London.

Se Preussen og East End

Ed Gein

Edward Theodore "Ed" Gein (født 27. august 1906, Wisconsinhistory.org – hentet 21-06-2013 – 26. juli 1984) var en amerikansk morder og gravrøver.

Se Preussen og Ed Gein

Egernsund

Egernsundbroen Egernsund Kirke Lågemade ved fjorden Egernsund (tysk: Ekensund) ligger nær Sønderborg på en landtange, med Flensborg Fjord på den sydlige side og Nybøl Nor på den nordlige side, er en by på Broager Land i Sønderjylland med beliggende i Egernsund Sogn ca.

Se Preussen og Egernsund

Ejderen

Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.

Se Preussen og Ejderen

Ejderpolitikken

Ejderen udgjorde op til 1864 grænsen mellem Slesvig (dansk lensområde) og Holsten (op til 1806 tysk lensområde og fra 1815 medlem af det tyske forbund) Svans skete i 1700-tallet. I Angel i første halvdel af 1800-tallet. Kort over folkesprogene omkring 1840. Sprogskiftet i Angel skete hovedsageligt i løbet af tre generationer.

Se Preussen og Ejderpolitikken

Elisabeth Jerichau Baumann

Elisabeth Maria Anna Jerichau Baumann (født 27. november 1818 i Warszawa Oversættelse af den polsk fødselsattest: Den 29. november 1818 klokken 2 eftermiddag ankom Filip Adolf Baumann, kortfabrikant, stammende fra Preussen, Prenzland? (Prenzlau?) by, 43 år gammel, boende ved Gwardy? vejen 1970, og viste for os embedsmænd af folkeregisteret i Warszawa kommune, Mazowiecki Amt, region Warszawa, et pigebarn, født i hans hjem den 27.

Se Preussen og Elisabeth Jerichau Baumann

Elisabeth Schwarzkopf

Olga Maria Elisabeth Friederike Schwarzkopf (født 9. december 1915 i Jarotschin i Preussen, død 3. august 2006 i Schruns i Vorarlberg) var en tysk operasanger (sopran), der med sin karakteristiske og kultiverede sangteknik var én af 1900-tallets mest anerkendte operasangerinder.

Se Preussen og Elisabeth Schwarzkopf

Emanuel Lasker

Emanuel Lasker (24. december 1868 – 11. januar 1941) var verdensmester i skak 1894-1921.

Se Preussen og Emanuel Lasker

Emil Albert Friedberg

Emil Albert Friedberg (22. december 1837 i Konitz – 7. september 1910 i Leipzig) var en tysk retslærd, brodersøn til Heinrich von Friedberg.

Se Preussen og Emil Albert Friedberg

Emil Horneman

Johan Ole Emil Horneman (født 13. maj 1809 i København, død 29. maj 1870 smst) var en dansk komponist og musikhandler.

Se Preussen og Emil Horneman

Emilia Plater

thumb Dokument fra 25. marts 1831 af Emilia Plater, hvori hun skriver, at hun tilslutter sig Novemberopstanden af kærlighed til sit land. Komtesse Emilia Plater (13. november 1806 – 1831) var en revolutionær fra Storfyrstendømmet Litauen.

Se Preussen og Emilia Plater

Emsdepechen

Mindemærke over Emsdepechen i Bad Ems Ems depechen eller Emser depechen var en skriftlig meddelelse om forhandlingerne mellem den preussiske konge Wilhelm 1. og den franske ambassadør Vincent Benedetti i Bad Ems.

Se Preussen og Emsdepechen

Englandskrigene

Englandskrigene er den almindelige betegnelse for Danmark-Norges deltagelse i Napoleonskrigene.

Se Preussen og Englandskrigene

Erfurt

Erfurt er hovedstaden i den tyske delstat Thüringen.

Se Preussen og Erfurt

Erich Lüdke

Erich Lüdke (20. oktober 1882 i Naumburg an der Saale, Preussen – 13. februar 1946 i Rusland) var en tysk general, som var øverstkommanderende for de tyske styrker i Danmark fra 1. juni 1940 til 29. september 1942.

Se Preussen og Erich Lüdke

Erik Ottesen Rosenkrantz (1427-1503)

Erik Ottesen (Rosenkrantz) (født ca. 1427, død 7. januar 1503) var en dansk ridder, rigshofmester og storgodsejer.

Se Preussen og Erik Ottesen Rosenkrantz (1427-1503)

Erlangen

Erlangen er en by i Tyskland i delstaten Bayern med omkring 105.000 indbyggere.

Se Preussen og Erlangen

Ernst August af Hannover (1845-1923)

Ernst August, kronprins af Hannover, 3.

Se Preussen og Ernst August af Hannover (1845-1923)

Ernst August von Göchhausen

Ernst August von Göchhausen (1740-1824) var en tysk embedsmand og forfatter.

Se Preussen og Ernst August von Göchhausen

Ernst Busch

Ernst Busch (6. juli 1885 – 17. juli 1945) var en tysk feltmarskal under 2. verdenskrig.

Se Preussen og Ernst Busch

Esbjerg Havn

Esbjerg Havn. Esbjerg Havn set fra det gamle vandtårn Esbjerg Havn ved vadehavet er en af Danmarks største havne og er isfri hele året.

Se Preussen og Esbjerg Havn

Etterstad

En af de fire blokke øverst på Etterstad Etterstad er et strøg i Oslo, beliggende mellem Alnaelva og Strømsveien, nord for Vålerenga.

Se Preussen og Etterstad

Eutin

Eutin (IPA) ligger i det nordlige Tyskland og er hovedbyen i Østholsten i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Preussen og Eutin

Eva-Maria Hagen

Eva-Maria Hagen (født Eva-Maria Buchholz den 19. oktober 1934, død 16. august 2022) var en tysk skuespiller og sanger.

Se Preussen og Eva-Maria Hagen

Ewald Christian von Kleist

Ewald Christian von Kleist (født 7. marts 1715 på godset Zeblin ved Köslin i Pommern, død 24. august 1759 i Frankfurt an der Oder) var en tysk digter.

Se Preussen og Ewald Christian von Kleist

Første Schlesiske Krig

Frederik den Store modtager homagium i 1741 ved en ceremoni ved Schlesiens stændermøde, maleri af Wilhelm Camphausen fra 1882. Første schlesiske krig fandt sted mellem 1740 og 1742 mellem Frederik 2. af Preussen og Maria Theresia af Østrig.

Se Preussen og Første Schlesiske Krig

Fedor von Bock

Fedor von Bock (3. december 1880 – 4. maj 1945) var en tysk officer, som opnåede at få rang af feltmarskal under 2. Verdenskrig.

Se Preussen og Fedor von Bock

Felix Mendelssohn

Jakob Ludwig Felix Mendelssohn Bartholdy (Felix Mendelssohn) (født 3. februar 1809 i Hamborg, død 4. november 1847 i Leipzig) var en tysk komponist, pianist, organist og dirigent fra den tidlige romantiske periode.

Se Preussen og Felix Mendelssohn

Felttoget i Polen i 1939

Felttoget i Polen i 1939, som den tyske generalstab gav kodenavnet Fall Weiss, udløste 2. verdenskrig og blev gennemført af Tyskland, Sovjetunionen samt en lille slovakisk styrke, der støttede Tyskland.

Se Preussen og Felttoget i Polen i 1939

Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbüttel

Hertug Ferdinand af Braunschweig Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbüttel (12. januar 1721 i Wolfenbüttel – 3. juli 1792 i Braunschweig), prins af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern (fra 1735 prins af Braunschweig-Wolfenbüttel) og titulær hertug af Braunschweig-Lüneburg, var en hannoveransk feltmarskal i preussisk tjeneste (1758-1766), kendt for sin deltagelse i Syvårskrigen.

Se Preussen og Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbüttel

Folkeforbundet

Palais des Nations i Genève var Folkeforbundets hovedkontor. USAs præsident Woodrow Wilson bliver regnet som Folkeforbundets ophavsmand. Folkeforbundets forsamling i Geneve i marts 1926. Folkeforbundet, eller Folkenes Forbund (League of Nations), var en international organisation, som blev grundlagt 25.

Se Preussen og Folkeforbundet

Folkekirken

Folkekirken eller den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke.

Se Preussen og Folkekirken

Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (23. april 1343)

Den finske Bugt. Det område, der var opfattet af Folkeopstanden 1343, ses med rødprikket markering øverst på kortet Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (Jüriöö ülestõus) var et folkeoprør under dansk konge, som begyndte Sankt Jørgens nat, den 23.

Se Preussen og Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (23. april 1343)

Forbundsrådet (Tyskland)

right Forbundsrådets bygning, Preußisches Herrenhaus Forbundsrådet eller Deutscher Bundesrat er delstaternes parlament i Tyskland.

Se Preussen og Forbundsrådet (Tyskland)

Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig

Tyskere i Sudeterlandet blev fordrevet efter afslutningen af 2. verdenskrig. Ved 2. verdenskrigs slutning flygtede eller udvistes hovedparten af de tyske befolkningsgrupper i områder uden for det nuværende Tysklands og Østrigs grænser.

Se Preussen og Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig

Frankfurt am Main

Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.

Se Preussen og Frankfurt am Main

Frankrigs historie

Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.

Se Preussen og Frankrigs historie

Frans 2. (Tysk-romerske rige)

Frans (Franz) (12. februar 1768 - 2. marts 1835) var som Frans 2. den sidste kejser af det Tysk-romerske rige fra 1792 til 1806 og som Frans 1. den første kejser af Østrig fra 1804 til 1835.

Se Preussen og Frans 2. (Tysk-romerske rige)

Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn

Franz Joseph 1. (I.) (født 18. august 1830, død 21. november 1916) tilhørte Habsburg-dynastiet og var kejser af Østrig, konge af Ungarn og konge af Bøhmen fra 1848 til 1916.

Se Preussen og Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn

Franz Mehring

Franz Mehring. Franz Mehring (født 27. februar 1846 i Schlawe, Pommern, død 29. januar 1919 i Berlin) var en tysk publicist, socialistisk politiker og marxistisk historiker.

Se Preussen og Franz Mehring

Franz Sigel

Franz Sigel (18. november 1824 – 21. august 1902) var en tysk officer og immigrant til USA, hvor han blev lærer, avismand, politiker og general i den amerikanske borgerkrig.

Se Preussen og Franz Sigel

Franz von Liszt

Franz Eduard Ritter von Liszt (født 2. marts 1851 i Wien, død 21. juni 1919 i Seeheim-Jugenheim) var en tysk-østrigsk retslærd og politiker, halvfætter til Franz Liszt.

Se Preussen og Franz von Liszt

Frédéric de Cheusses

Frédéric Henry de Cheusses (5. december 1701 i København – 19. september 1773 i Altona) var en dansk-fransk diplomat.

Se Preussen og Frédéric de Cheusses

Freden i Breslau

Freden i Breslau eller Forfreden i Breslau blev indgået den 11. juni 1742 i Breslau mellem Preussen og Østrig og var en foreløbig fred, som afsluttede Den første schlesiske krig.

Se Preussen og Freden i Breslau

Freden i Frankfurt

Freden i Frankfurt var en fredsaftale, som blev underskrevet den 10. maj 1871 i Frankfurt am Main mellem Frankrig og Tyskland.

Se Preussen og Freden i Frankfurt

Freden i Paris (1763)

Pariserfreden blev indgået i år 1763.

Se Preussen og Freden i Paris (1763)

Freden i Paris (1856)

Louis Édouard Dubufe, ''Congrès de Paris'', 1856, Château de Versailles. Fra Auguste Blanchards gravering efter Edouard Dubufes maleri Pariserdeklarationen om søkrigsret bliver undertegnet 16. april 1856 i sammenhæng med Pariserfreden ved afslutningen af Krimkrigen af repræsentanter for England, Frankrig, Østrig, Preussen, Rusland, Sardinien og Osmanniske Rige.

Se Preussen og Freden i Paris (1856)

Freden i Wien (1864)

Territoriale ændringer efter Wienertraktaten i oktober 1864. Freden i Wien afsluttede 2. Slesvigske Krig i 1864.

Se Preussen og Freden i Wien (1864)

Fredericia-Vamdrup-banen

Jernbanestrækningen Fredericia-Vamdrup er i dag en del af strækningen fra Fredericia til Padborg.

Se Preussen og Fredericia-Vamdrup-banen

Frederik 2. af Hessen-Kassel

Frederik 2.

Se Preussen og Frederik 2. af Hessen-Kassel

Frederik 3. af Tyskland

Frederik 3. (Friedrich Wilhelm Nikolaus Karl; 18. oktober 1831 – 15. juni 1888) var tysk kejser og konge af Preussen i 99 dage i 1888, det såkaldte trekejserår.

Se Preussen og Frederik 3. af Tyskland

Frederik 5.

Frederik V (31. marts 1723 – 14. januar 1766) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1746 til 1766.

Se Preussen og Frederik 5.

Frederik 7.

Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.

Se Preussen og Frederik 7.

Frederik af Hessen-Kassel (1820-1884)

Frederik Vilhelm Georg Adolf, prins af Hessen-Kassel (26. november 1820 i København – 14. oktober 1884 i Frankfurt am Main) var tronarving til Danmark og Hessen-Kassel.

Se Preussen og Frederik af Hessen-Kassel (1820-1884)

Frederik August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Frederik Christian Carl August, prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (16. november 1830 i Slesvig – 25. december 1881 på Nør) var en sønderborgsk fyrstelig og litteraturforsker.

Se Preussen og Frederik August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Frederik Carl Ferdinand af Braunschweig-Lüneburg-Bevern

Frederik Carl Ferdinand, hertug af Braunschweig-Lüneburg-Bevern (ty: Friedrich Carl Ferdinand von) (født 5. april 1729 i Braunschweig, død 27. april 1809 på Lyksborg Slot) var en tysk hertug og dansk general.

Se Preussen og Frederik Carl Ferdinand af Braunschweig-Lüneburg-Bevern

Frederik Carl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck

Frederik Carl Ludvig (Friedrich Karl Ludwig; 20. august 1757 i Königsberg – 24. april 1816 i Hamborg) var en sønderjysk fyrstelig, der var hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1775 til 1816.

Se Preussen og Frederik Carl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck

Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (Friedrich Christian August von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, 6. juli 1829 på Augustenborg Slot – 14. januar 1880 i Wiesbaden), i folkemunde Friedrich der Achte, var ældste søn af Christian August 2.

Se Preussen og Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Frederik Ferdinand Ulrik

Frederik Ferdinand Ulrich, efter 1864 stavet Ulrik (16. april 1818 i København – 20. februar 1917 sammesteds) var en dansk læge.

Se Preussen og Frederik Ferdinand Ulrik

Frederik Karl af Preussen

Prins Frederik Karl af Preussen Prins Frederik Karl Nikolaus af Preussen (født 20. marts 1828 i Berlin, død 15. juni 1885 i Klein-Glienicke ved Potsdam) var en af de største preussiske hærførere i sin tid.

Se Preussen og Frederik Karl af Preussen

Frederik Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck

Hertug Frederik Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (6. april 1653 – 7. marts 1728) var den fjerde titulære hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1719 til 1728.

Se Preussen og Frederik Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck

Frederik Vilhelm 1. af Hessen

Frederik Vilhelm I., Kurfyrste af Hessen (Friedrich Wilhelm I.; født 20. august 1802 i Philippsruhe ved Hanau, død 6. januar 1875 i Prag) var den sidste kurfyrste i Kurfyrstendømmet Hessen i det centrale Tyskland fra 1847 til 1866.

Se Preussen og Frederik Vilhelm 1. af Hessen

Frederik Vilhelm 1. af Preussen

Frederik Vilhelm 1.

Se Preussen og Frederik Vilhelm 1. af Preussen

Frederik Vilhelm 2. af Preussen

Frederik Vilhelm 2.

Se Preussen og Frederik Vilhelm 2. af Preussen

Frederik Vilhelm 3. af Preussen

Frederik Vilhelm 3. (født 3. august 1770 i Potsdam, død 7. juni 1840 i Berlin) regerede som konge af Preussen fra 1797 til 1840.

Se Preussen og Frederik Vilhelm 3. af Preussen

Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg-Preussen

Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg-Preussen ("den store kurfyste"), født 16. februar 1620, død 29. april 1688, kurfyrste af Brandenburg (i personalunion med Preussen).

Se Preussen og Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg-Preussen

Frederiksberggade

Frederiksberggade er en gade i Indre By i København.

Se Preussen og Frederiksberggade

Frederiksort

Frederiksort ved Kielerfjord Frederiksort i Kiel. Frederiksort, Frederikssted (dansk) eller Friedrichsort (tysk) er en bydel i Kiel beliggende ved indløbet til Kiel Fjord i den sydøstlige del af halvøen Jernved.

Se Preussen og Frederiksort

Fredrik Bajer

''Den evige Fred'' Fredrik Bajer (født 21. april 1837 i Vester Egede ved Næstved, død 22. januar 1922 i København) var en dansk officer, forfatter, lærer og pacifistisk politiker, der sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson modtog Nobels Fredspris i 1908.

Se Preussen og Fredrik Bajer

Fri rigsstad

En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren.

Se Preussen og Fri rigsstad

Friedberg (Hessen)

Friedberg (Friedberg in der Wetterau) er administrationsby Wetteraukreis, i den tyske delstat Hessen.

Se Preussen og Friedberg (Hessen)

Friedrich Ebert

Friedrich Ebert (født 4. februar 1871 i Heidelberg, død 28. februar 1925 i Berlin) var en tysk politiker (SPD) og statsmand.

Se Preussen og Friedrich Ebert

Friedrich Heinrich von Seckendorff

Seckendorff mindesten på slottet i Königsberg. Friedrich Heinrich Reichsgraf von Seckendorff (5. juli 1673 – 23. november 1763) var en østrigsk feltmarskal og diplomat ved det tysk-romerske habsburgske hof i Wien.

Se Preussen og Friedrich Heinrich von Seckendorff

Friedrich Ludwig von Dehn

Friedrich Ludwig von Dehn. Sort/hvid-gengivelse af Fuchs' portræt (1766) Friedrich Ludwig greve von Dehn (også fordansket Frederik Ludvig von Dehn) (7. september 1697 – 3. juli 1771 på Ludwigsburg) var en dansk-tysk godsejer, gehejmeråd og bygherre for Dehns Palæ beliggende i Frederiksstaden i København.

Se Preussen og Friedrich Ludwig von Dehn

Friedrich Nietzsche

Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.

Se Preussen og Friedrich Nietzsche

Friedrich Philipp Victor von Moltke

Friedrich Philipp Victor von Moltke (født 12. juli 1768, død 19. oktober 1845 i Wandsbek) var en tysk officer i dansk tjeneste, far til Helmuth Karl Bernhard von Moltke.

Se Preussen og Friedrich Philipp Victor von Moltke

Friedrich von Kleist

Friedrich Emil Ferdinand Heinrich von Kleist, greve af Nollendorf (født 9. april 1762 i Berlin, død 17. februar 1823 sammesteds) var en preussisk feltmarskal.

Se Preussen og Friedrich von Kleist

Friedrich von Wrangel

Maleri af Friedrich Ernst von Wrangel Friedrich Ernst von Wrangel (1784 – 1877) var en preussisk officer, der 12 år gammel blev indrulleret i et preussisk dragonregiment.

Se Preussen og Friedrich von Wrangel

Fristad

En fristad (tysk: Freie Stadt) er en by med statslig selvstændighed, det vil sige ikke er underlagt nogen højere myndighed end bystyret.

Se Preussen og Fristad

Fristaden Danzig

Fristaden Danzig (Gdańsk) (Wolne Miasto Gdańsk, Freie Stadt Danzig) var en fristat i Centraleuropa mellem den polske provins Pommerellen og den tyske provins Østpreussen.

Se Preussen og Fristaden Danzig

Fristaden Danzig (1807-1814)

Fristaden Danzig (Gdańsk) – (fransk: Ville libre de Dantzig, polsk: Wolne Miasto Gdańsk, tysk: Freie Stadt Danzig) var en bystat i Centraleuropa skabt af Napoleon Bonaparte i 1807 efter fransk indtagelse af byen og indgåelse af Freden i Tilsit.

Se Preussen og Fristaden Danzig (1807-1814)

Fristaden Kraków

Fristaden Kraków (Wolne Miasto Kraków, formelt Den frie, selvstændige og strikt neutrale by Kraków med dets territorium (polsk: Wolne, Niepodległe i Ściśle Neutralne Miasto Kraków z Okręgiem)) var en bystat i Centraleuropa mellem det russiske Kongeriget Polen, det østrig-ungarske Kongeriget Galicien og det preussiske Øvre Schlesien.

Se Preussen og Fristaden Kraków

Frits Holm

Frits V. Holm ankommer til USA i 1908. Billede fra en artikel i ''New York Times''om hans ankomst til USA med kopien af Den nestorianske stele Frits Holm som ung Frits Vilhelm Holm (23. juli 1881" ", The New York Times, 12. juli, 1908, Søndag. Section: Magazine Section, Page SM6.

Se Preussen og Frits Holm

Fritz von Below

Fritz Wilhelm Theodor Karl von Below (23. september 1853 i Danzig – 23. november 1918 i Weimar) var en preussisk general i den tyske hær under 1. Verdenskrig.

Se Preussen og Fritz von Below

Gabriel Daniel Fahrenheit

Gabriel Daniel Fahrenheit (født 24. maj 1686, død 16. september 1736) var en tysk fysiker, der udviklede Fahrenheit-skalaen.

Se Preussen og Gabriel Daniel Fahrenheit

Gammelpreussere

Preusserne dræber Adalbert Gammelpreusserne var et baltisk folkeslag som levede i de historiske områder Østpreussen og Vestpreussen, mellem floden Weichsel/Wisła og Memelland.

Se Preussen og Gammelpreussere

Garz (Rügen)

Garz/Rügen er en by og kommune på øen Rügen i det nordøstlige Tyskland, beliggende under Landkreis Vorpommern-Rügen i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

Se Preussen og Garz (Rügen)

Gähler

Gähler er en dansk brevadelsslægt.

Se Preussen og Gähler

Günter Schabowski

Pressekonference med Schabowski den 9. november 1989 Günter Schabowski (født 4. januar 1929 i Anklam i Mecklenburg i Tyskland, død 1. november 2015 i Berlin) var en kommunistisk politiker i DDR.

Se Preussen og Günter Schabowski

Głogów

Głogów (Glogau) er en by i Województwo dolnośląskie (voivodskabet Nedre Schlesien) beliggende ved floden Oder.

Se Preussen og Głogów

Gdańsk

Gdańsk (Danzig) er en havneby i Polen ved floden Wisłas tidligere munding, i Pommern, hovedstad i det voivodskabet Pommern, den største by i det nordlige Polen, den største havneby i Polen og den sjette folkerigeste by i hele landet med indbyggere.

Se Preussen og Gdańsk

Gdynia

Gdynia (Gdiniô, Gdingen) er en havneby i Polen, i voivodskabet Pomorskie.

Se Preussen og Gdynia

Gebhard Leberecht von Blücher

Gebhard Leberecht von Blücher, fyrste af Wahlstatt (født 16. december 1742 i Rostock, død 12. september 1819) var en preussisk generalfeltmarskal.

Se Preussen og Gebhard Leberecht von Blücher

Gediminas af Litauen

Gediminas (ca. 1275 – vinteren 1341) var regent af Storfyrstendømmet Litauen fra 1316 til 1341.

Se Preussen og Gediminas af Litauen

Gelstoft

Gelstoft er en gruppe landejendomme langs Sydvejen nord for Gels Å, vest for Sekundærrute 449.

Se Preussen og Gelstoft

Generaloberst

Generaloberst var en officersgrad, der eksisterede i Preussen, Tyskland, Østrig-Ungarn og DDR.

Se Preussen og Generaloberst

Genforeningen i 1920

af Heinrich Dohm. Resultatet af afstemningen i 1920 AfstemningszonernePå et amerikansk kort fra 1921 er landsdelen blevet dansk, men bynavnene er stadig på tysk. Området på begge sider af grænsen hedder ''Schleswig''. De fire nye sønderjyske amter er ikke kommet med på kortet.

Se Preussen og Genforeningen i 1920

Genforenings- og Grænsemuseet

Mindesten rejst umiddelbart syd for den gamle grænsekro nord for Christiansfeld, hvor de "hjemvendte" sønderjyder hilste kongen, da han kom ridende på sin hvide hest. Stenen er rejst overfor museet. Genforenings- og Grænsemuseet er beliggende på Koldingvej 52 nord for Christiansfeld.

Se Preussen og Genforenings- og Grænsemuseet

Georg 5. af Hannover

Georg 5. (født den 27. maj 1819 i Berlin – død den 12. juni 1878 i Paris) var konge af Hannover fra 1851 til 1866, da Kongeriget Hannover blev indlemmet i Preussen.

Se Preussen og Georg 5. af Hannover

Georg Beseler

Carl Georg Christoph Beseler (2. november 1809 i Rødemis ved Husum – 28. august 1888 i Harzburg) var en tysk retslærd, broder til Wilhelm Beseler.

Se Preussen og Georg Beseler

Georg Brandes

Georg Morris Cohen Brandes (født 4. februar 1842 i København, død 19. februar 1927 samme sted) var en dansk kritiker og litterat, der havde stor indflydelse på skandinavisk litteratur fra 1870'erne og frem til begyndelsen af mellemkrigstiden.

Se Preussen og Georg Brandes

Georg Gerlach

Georg GerlachGeorg Daniel Gerlach (31. august 1797 i Egernførde – 7. marts 1865 i København) var en dansk officer.

Se Preussen og Georg Gerlach

Georg Ludwig von Köller-Banner

Georg Ludwig von Köller-Banner (født 1. marts 1728 i Freysa ved Ziegenhayn i Hessen, død 30. april 1811 i Altona) var en tysk officer og general i dansk tjeneste.

Se Preussen og Georg Ludwig von Köller-Banner

Georg Vilhelm af Brandenburg-Preussen

Georg Vilhelm af Brandenburg-Preussen (3. november 1595 på slottet i Cölln – 1. december 1640 i Königsberg) var kurfyrste af Brandenburg 1619-1640 og hertug af Preussen af slægten Hohenzollern.

Se Preussen og Georg Vilhelm af Brandenburg-Preussen

Georg von Hertling

Grev Georg von Hertling (født 31. august 1843 i Darmstadt, død 4. januar 1919 i Ruhpolding) var en tysk filosof og politiker (det katolske midterparti), som var statsminister i Bayern fra 1912 til 1917, og Tysklands syvende kansler og ministerpræsident i Preussen fra 1917 til 1918.

Se Preussen og Georg von Hertling

George B. McClellan

George Brinton McClellan (3. december 1826 – 29. oktober 1885) var en amerikansk generalmajor i den amerikanske borgerkrig.

Se Preussen og George B. McClellan

George Quaade

George Quaade som ældre. George Joachim Quaade (født 30. august 1813 i Helsingør, død 7. april 1889 i København) var en dansk diplomat og udenrigsminister.

Se Preussen og George Quaade

Georges Simenon

Georges Joseph Christian Simenon (født 13. februar 1903 i Liège, død 4. september 1989 i Lausanne) var en belgisk forfatter, der skrev på fransk.

Se Preussen og Georges Simenon

Gerhard von Kamptz

Gerhard von Kamptz (født 27. december 1902 i Koppaschütz i Schroda/Posen, i dag Polen, død 16. maj 1998 i Kiel) var en tysk søofficer (Kapitän zur See), der blev udnævnt til kommandant på Bornholm i marts 1945.

Se Preussen og Gerhard von Kamptz

Gerhard von Scharnhorst

Gerhard Johann David von Scharnhorst (12. november 1755 – 28. juni 1813) var preussisk general, der var født i Bordenau.

Se Preussen og Gerhard von Scharnhorst

Gevær

amerikansk soldat affyrer sit M-4 karabin. Gevær (af tysk: (sich) wehren; 'værge sig') var oprindelig betegnelsen for ethvert personligt våben – herunder også blankvåben (jf. tysk: Seitengewehr) – men er senere blevet et overbegreb, som omfatter alle håndskydevåben med langt løb i modsætning til håndskydevåben med kort løb – pistoler og revolvere.

Se Preussen og Gevær

Giuseppe Garibaldi

Giuseppe Garibaldi (født 4. juli 1807 i Nice, Frankrig, død 2. juni 1882 i Caprera, Italien) var en italiensk guerillaleder og nationalist.

Se Preussen og Giuseppe Garibaldi

Glückstadt

Glückstadt (på dansk Lykstad) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende ved den nedre (nord-vestlige) del af floden Elben i Holsten.

Se Preussen og Glückstadt

Gråsten

Gråsten i 1930 Gråsten (tysk: Gravenstein) er en by på halvøen Sundeved i Sønderjylland med, beliggende 16 km nordøst for Kruså, 22 km sydøst for Aabenraa og 16 km vest for Sønderborg.

Se Preussen og Gråsten

Gråsten Slot

Gråsten Slot Gråsten Slot var i sin første udgave et lille jagtslot opført i midten af 1500-tallet.

Se Preussen og Gråsten Slot

Grænsesten

Grænsesten mellem Danmark og Tyskland i Slesvig.Rillen i stenens top er en sigtelinje, der rammer næste stens tilsvarende rille. Grænsesten ved Passo San Giacomo mellem Val Formazza i Italien og Val Bedretto i Schweiz. En grænsesten eller ey grænsemærke er et symbol, nemlig en specielt udformet skelpæl, som viser områdets grænse mod et andet område.

Se Preussen og Grænsesten

Grøngrøft

Grøngrøft Grøngrøft er en herregård i Felsted Sogn, tidligere Lundtoft Herred, Aabenraa Amt.

Se Preussen og Grøngrøft

Greifswalds Universitet

Universität Greifswald (latin: Universitas Gryphisvaldensis) er et af verdens ældste universiteter.

Se Preussen og Greifswalds Universitet

Grevens Fejde

Grevens Fejde var en borgerkrig i Danmark i 1534-1536.

Se Preussen og Grevens Fejde

Großer Tiergarten

Großer Tiergarten Stemningsbillede fra Großer Tiergarten. Großer Tiergarten er en 212 hektar stor park i bydelen Tiergarten midt i Berlin.

Se Preussen og Großer Tiergarten

Grunewald

Mindesmærket ''Mahnmal Gleis 17'' ved spor 17, hvorfra jøderne blev transporet østpå. Grunewald-skoven.Placeringen af Grunwald i Charlottenburg-Wilmersdorf og Berlin. Grunewald er en bydel (tysk: Ortsteil) i Charlottenburg-Wilmersdorf-distriktet (tysk: Bezirk) i Berlin, Tyskland.

Se Preussen og Grunewald

Guillaume Thomas François Raynal

Guillaume Thomas François Raynal (født 12. april 1713, død 6. marts 1796) var en fransk historiker og forfatter fra Oplysningstiden.

Se Preussen og Guillaume Thomas François Raynal

Guillotine

Guillotinen i Baden (Rekonstruktion). En guillotine er en faldøkse til henrettelse ved halshugning.

Se Preussen og Guillotine

Gustav Johannsen

Gustav Henrik Jøns Johannsen (født 2. august 1840 i Gundeby ved Ulsnæs, død 25. oktober 1901 i Flensborg) var en dansk journalist og politiker.

Se Preussen og Gustav Johannsen

Gustav von Stiehle

Friedrich Wilhelm Gustav von Stiehle (født 14. august 1823 i Erfurt, død 15. november 1899 i Berlin) var en preussisk generalløjtnant.

Se Preussen og Gustav von Stiehle

Guttenberg (Oberfranken)

Guttenberg er en kommune i Landkreis Kulmbach, Regierungsbezirk Oberfranken i den tyske delstat Bayern.

Se Preussen og Guttenberg (Oberfranken)

H.P. Hanssen

Hans Peter Hanssen, også kaldet H.P. Hanssen Nørremølle (født 21. februar 1862 på Nørremølle, Sundeved, død 27. maj 1936 i Aabenraa) var en sønderjysk politiker og organisator af den danske bevægelse i den periode, hvor Sønderjylland var tysk.

Se Preussen og H.P. Hanssen

Haderslev Katedralskole

Haderslev Katedralskole, i daglig tale HaKa, er et gymnasium i Haderslev med ca.

Se Preussen og Haderslev Katedralskole

Hamborg

Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.

Se Preussen og Hamborg

Hamborgs historie

Hamborgs historie er skildringen af en stad opstået som en handelsplads ved en grænseborg nær en flod, der efter tur udviklede sine muligheder som bispesæde, hansestad og fri handelsstad under skiftende konjunkturer, hvor stadens neutralitet var afgørende for dens trivsel eller mangel på samme.

Se Preussen og Hamborgs historie

Hamburg-Ottensen

Ottensen er en bydel i Bezirk Altona i den tyske bystat Hamborg.

Se Preussen og Hamburg-Ottensen

Hannover

Hannover er hovedstaden i delstaten Niedersachsen ved floden Leine i det nordvestlige Tyskland, og byen havde i 2013 518.386 indbyggere.

Se Preussen og Hannover

Hannover (land)

Kongeriget Hannovers våben. Det var med undtagelse af hjerteskjoldet identisk med det britiske kongevåben. Hannover var en historisk stat i nutidens Niedersachsen i Tyskland.

Se Preussen og Hannover (land)

Hannoveraner

Hannoveraner Hannoveraner er en hesterace med oprindelse i Niedersachsen i Tyskland og er en af de mest kendte og udbredte af de europæiske varmblodsheste.

Se Preussen og Hannoveraner

Hanns Kerrl

Hanns Kerrl (11. december 1887 – 12. december 1941) var en tysk nazistisk politiker.

Se Preussen og Hanns Kerrl

Hans J. Wegner

Hans Jørgensen Wegner (2. april 1914 i Tønder – 26. januar 2007) var en tysk-dansk arkitekt og møbelarkitekt.

Se Preussen og Hans J. Wegner

Hans Krabbe-Carisius

Hans Krabbe-Carisius, født Krabbe (16. april 1771 i København, død 23. juli 1845 sammesteds) var en dansk diplomat og gehejmestatsminister.

Se Preussen og Hans Krabbe-Carisius

Hans von Seeckt

Hans von Seeckt (født 22. april 1866, død 27. december 1936) var en tysk officer og kendt for sin organisering af den tyske hær (Reichswehr) under Weimar-republikken.

Se Preussen og Hans von Seeckt

Hanseforbundet

Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.

Se Preussen og Hanseforbundet

Harndrup

Harndrup våben, skabt af lokal frameless Harndrup er en by på Vestfyn med, beliggende 4 km sydøst for Brenderup, 8 km nordøst for Ejby, 27 km vest for Odense og 21 km øst for Middelfart.

Se Preussen og Harndrup

Hæren

Hæren udgør det danske forsvars landmilitære del.

Se Preussen og Hæren

Hegels historiefilosofi

Frederik den Store af Preussen, det Preussen, der for Hegel repræsenterede det ypperste en stat kunne nå i historien. Hegels historiefilosofi er filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegels filosofi, som argumenterer for, at der ligger en nødvendighed bag historiens udvikling.

Se Preussen og Hegels historiefilosofi

Heinrich Brüning

Heinrich Aloysius Maria Elisabeth Brüning (26. november 1885 – 30. marts 1970) var en tysk politiker, der i slutningen af Weimarrepublikken var tysk rigskansler.

Se Preussen og Heinrich Brüning

Heinrich von Ewald

Georg Heinrich August Ewald (født 16. november 1803 i Göttingen, død 4. maj 1875) var en tysk orientalist og bibelfortolker.

Se Preussen og Heinrich von Ewald

Heinrich von Kleist

Bernd Heinrich Wilhelm von Kleist (født 18. oktober 1777, død 21. november 1811) var en preussisk lyriker, dramatiker og forfatter.

Se Preussen og Heinrich von Kleist

Heinz Guderian

Heinz Wilhelm Guderian (født 17. juni 1888, død 14. maj 1954) var en tysk militærteoretiker og innovativ general under 2. verdenskrig.

Se Preussen og Heinz Guderian

Helge Rosvænge

Helge Rosvænge (Roswaenge, Rosvaenge) (født 29. august 1897 i København, død 19. juni 1972 i München) var en dansk operasanger, der blev en verdensberømt tenor med karriere i navnlig Tyskland og Østrig før, under og efter 2. verdenskrig.

Se Preussen og Helge Rosvænge

Helligdagsreformen af 1770

Helligdagsreformen af 26.

Se Preussen og Helligdagsreformen af 1770

Helmuth Johannes Ludwig von Moltke

Helmuth Johannes Ludwig von Moltke (tysk udtale: Parentesˈhɛlmuːt fɔn ˈmɔltkəParentes fra den 25. maj 1848 til den 18. juni 1916, oftest omtalt som Helmuth von Moltke eller Moltke den Yngre) var en tysk general og stabschef for den tyske generalstab i årene 1906 til 1914, German Military Commander, fra Encyclopædia Britannica.

Se Preussen og Helmuth Johannes Ludwig von Moltke

Helmuth Karl Bernhard von Moltke

Helmuth Karl Bernhard Graf von Moltke (født 26. oktober 1800, død 24. april 1891) var en preussisk generalfeltmarskal og onkel til Helmuth Johannes Ludwig von Moltke den yngre.

Se Preussen og Helmuth Karl Bernhard von Moltke

Henrik 2. af Holsten

Henrik 2.s segl. Henrik II, (født ca. 1320, død ca. 1385) var greve af Holsten og søn af grev Gerhard den Store.

Se Preussen og Henrik 2. af Holsten

Henrik 6. af Reuss-Köstritz

Henrik VI rigsgreve af Reuss-Köstritz (ty. Heinrich) (født 1. juli 1707, død 17. maj 1783) var en tysk fyrste og dansk amtmand, kammerherre, gehejmeråd og overhofmester for Sorø Akademi.

Se Preussen og Henrik 6. af Reuss-Köstritz

Henry Dunant

Jean Henri Dunant (født 8. maj 1828 i Genève, død 30. oktober 1910 i Heiden), også kendt som Henry Dunant eller Henri Dunant, var en schweizisk forretningsmand og social aktivist.

Se Preussen og Henry Dunant

Hermann Göring

Hermann Wilhelm Göring (født 12. januar 1893, død 15. oktober 1946) var en tysk nazist fra 1922-1945 og politiker.

Se Preussen og Hermann Göring

Hertug af Cumberland

Hertug af Cumberland er en engelsk (senere britisk og hannoveransk) titel, der blev oprettet i 1644.

Se Preussen og Hertug af Cumberland

Hertugdømmet Berg

Hertugdømmet Berg (latin: Ducatus Montensis) var et rigsumiddelbart territorium i Det Tysk-Romerske Rige, der eksisterede fra 1380 til 1806. Hertugdømmets område ligger i nutidens delstat Nordrhein-Westfalen i det nordvestlige Tyskland.

Se Preussen og Hertugdømmet Berg

Hertugdømmet Braunschweig

Kort over hertugdømmet Braunschweig fra 1914 Hertugdømmet Braunschweig (Herzogtum Braunschweig) var en historisk stat i det nordlige Tyskland, der eksisterede fra 1814 til 1918.

Se Preussen og Hertugdømmet Braunschweig

Hertugdømmet Geldern

Geldern (nederlandsk: Gelre, tysk: Geldern), var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige, som fik navn efter byen Geldern, der nu er en del af Tyskland, mens størstedelen af dets territorium i dag er omfattet af de moderne nederlandske provinser Gelderland og Limburg.

Se Preussen og Hertugdømmet Geldern

Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.

Se Preussen og Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Jülich

Oversigt over de områder, byer mm., der i nutiden fortsat har Jülichs våbenskjold, den jülichske løve, indarbejdet Slot Hertugen af Jülich til Monschau (Nordrhein-Westfalen) Hertugdømmet Jülich var en stat i det tysk-romerske rige.

Se Preussen og Hertugdømmet Jülich

Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.

Se Preussen og Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Warszawa

Kort over Hertugdømmet Warszawa Hertugdømmet Warszawa (også også omtalt som Storhertugdømmet Warszawa) var en polsk stat mellem 1807 og 1813.

Se Preussen og Hertugdømmet Warszawa

Hessen

Hessen er en delstat i Tyskland.

Se Preussen og Hessen

Hessens regenter

Liste over regenter over Hessen er en oversigt over de fyrstelige linjer, som har regeret i regionen Hessen i den vestlige og centrale del af Tyskland.

Se Preussen og Hessens regenter

Hettstedt

Hettstedt er en by i det sydlige Harzvorland i landkreis Mansfeld-Südharz i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.

Se Preussen og Hettstedt

Hildegard af Vinzgau

Hildegard af Vinzgau Hildegard af Vinzgau (758, i Aachen, Rhinland, Preussen-30. april 783, i Thionville, Moselle, Lorraine) var Karl den Stores anden hustru.

Se Preussen og Hildegard af Vinzgau

Hildegard Nissen

Hildegard Hansen "Hilde" Nissen (født 6. maj 1921, Frankfurt am Main, Preussen, død 4. november 2015 på Tingbjerghjemmet i Brønshøj) var en dansk atlet og medlem af AC 40 i Haderslev (indtil 1945) og Københavns IF (fra 1946).

Se Preussen og Hildegard Nissen

Hildesheim

Hildesheim er en by og hansestad i det centrale Tyskland med indbyggere, beliggende i delstaten Niedersachsen.

Se Preussen og Hildesheim

Historisme

Historisme er en betegnelse på den idétradition inden for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning som betoner at alle foreteelser skal forstås historisk, og at historiske hændelser i deres karakter er enestående (ty. das Einmalige).

Se Preussen og Historisme

Hohenzollern (slot)

Hohenzollern. Hohenzollern (tysk: Burg Hohenzollern) er en slot beliggende omkring 50 km syd for Stuttgart i Tyskland.

Se Preussen og Hohenzollern (slot)

Hohenzollern-Sigmaringen

Hohenzollern-Sigmaringen var et lille grevskab og senere fyrstendømme i Schwaben i det sydlige Tyskland, der eksisterede fra 1576 til 1850.

Se Preussen og Hohenzollern-Sigmaringen

Holger Christian Reedtz

Holger Christian Reedtz (14. februar 1800 – 6. februar 1857), søn af Niels Juel Reedtz (1771-1830) til Palsgård, var dansk adelsmand, godsejer, direktør i Udenrigsministeriet, udenrigsminister, formand for komitén for Det Astronomiske Observatorium i Altona, kongevalgt medlem af Rigsrådet, og geheimekonferensråd.

Se Preussen og Holger Christian Reedtz

Holtenå

Holtenå fyr Pakhus og obelisken fra den danske tid. Obelisken bærer indskriften ''Patriae et Populo'' Holtenå (dansk) eller Holtenau (tysk) er en bydel i Kiel beliggende i den sydøstlige del af halvøen Jernved ved udgangen af Kielerkanalen i Kielerfjorden.

Se Preussen og Holtenå

Hugh Elliot

Sir Hugh Elliot (født 6. april 1752, død 1. december 1830) var Storbritanniens gesandt i København 1782-90.

Se Preussen og Hugh Elliot

Huguenot

Obelisk rejst til minde i Fredericia efter de huguenotter, som ankom efter at være blevet fordrevet fra fortrinsvist Nordøstfrankrig og Belgien, da Ludvig den Fjortendes tropper invaderede det af Karl den Anden kontrollerede område, de såkaldte Spanske Nederlande.Lukman, Niels: Fredericiakolonien: Vort lille Frankrig Huguenotter er medlemmer af den protestantiske kirke i Frankrig.

Se Preussen og Huguenot

Humboldt-Universität zu Berlin

Humboldt-Universität zu Berlin er Berlins ældste universitet, grundlagt 15.

Se Preussen og Humboldt-Universität zu Berlin

Hunnertalen

1900: Wilhelm 2. afsender det tyske østasiatiske ekspeditionskorps Andet perspektiv Den såkaldte Hunnertale blev holdt af den tyske kejser Wilhelm 2. den 27. juli 1900 i Bremerhaven ved afsendelsen af det tyske østasiatiske ekspeditionskorps, som skulle deltage i nedkæmpelsen af Bokseropstanden i Kina.

Se Preussen og Hunnertalen

Huset Hohenzollern

Slottet Hohenzollern. Huset Hohenzollern er et tysk fyrstehus med oprindelse i Schwaben i Sydtyskland.

Se Preussen og Huset Hohenzollern

Husmand

Yngre husmand og hustru, omkring 1915 En husmand er indehaveren af et husmandssted, der er betegnelsen for de mindste landbrugsejendomme.

Se Preussen og Husmand

Illuminati-ordenen

Adam Weishaupt, grundlæggeren af Illuminatiordenen. Illuminati-ordenen var et hemmeligt selskab stiftet 1. maj 1776 i Ingolstadt i Bayern i Tyskland af den tidligere frimurer Adam Weishaupt.

Se Preussen og Illuminati-ordenen

Immanuel Barfod

Immanuel Barfod (født 16. juli 1820 i Lyngby, død 15. maj 1896 i Våbensted) var en dansk præst og genealog.

Se Preussen og Immanuel Barfod

Invasionen af Danmark i 1940

Invasionen af Danmark i 1940 (Unternehmen Weserübung) var det tyske angreb på Danmark den 9. april 1940 under 2. verdenskrig.

Se Preussen og Invasionen af Danmark i 1940

Istedløven

Istedløven i Flensborg o. 1864 Istedløven i København 2007 Istedløven (på tysk kaldet der Idstedt-Löwe) er en skulptur, der forestiller en siddende løve.

Se Preussen og Istedløven

Itzehoe

Itzehoe er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten; byen er hovedby i kredsen (amtet) Kreis Steinburg.

Se Preussen og Itzehoe

Iver Axelsen Thott

Iver Axelsen Thott (død 1. oktober 1487), dansk og senere svensk rigsråd.

Se Preussen og Iver Axelsen Thott

Jacob Binck

''Gustav Vasa'' malet af Jacob Binck 1542 Jacob Binck (eller Bink), (c. 1500-1569 i Königsberg), var en tysk maler, kobberstikker og medaillør.

Se Preussen og Jacob Binck

Jadebusen

Jadebusen er en havbugt i Nordsøen ved kysten af Tyskland.

Se Preussen og Jadebusen

Jamestown (Virginia)

Jamestown var en landsby ved James River i Virginia, omkring 70 km sydøst for Richmond.

Se Preussen og Jamestown (Virginia)

Jørgen Heide

Jørgen Heide nævnes i årene 1542-1556 som leder af den danske kong Christian III’s instrumentalmusik (Det Kongelige Kapel).

Se Preussen og Jørgen Heide

Jens Mathias Lind Hjort

Jens Mathias Lind Hjort (født 5. november 1824 i Ribe, død 4. august 1899 i Elmelunde) var en dansk præst.

Se Preussen og Jens Mathias Lind Hjort

Jernkorset

Jernkorset. Jernkorset var en tysk (oprindelig preussisk) militærorden tegnet af arkitekten Karl Friedrich Schinkel og udført i støbejern med kant af sølv, senere eksemplarer dog ofte af messing.

Se Preussen og Jernkorset

Jobst von Scholten

Jobst von Scholten, i samtidige kilder også skrevet Jobst Schultz (1644 i Amsterdam – 7. november 1721) var en tysk-hollandsk officer i dansk tjeneste.

Se Preussen og Jobst von Scholten

Johan 1. af Brandenburg

Johan 1.

Se Preussen og Johan 1. af Brandenburg

Johan Andreas Jørgensen

Johan Andreas Jørgensen (11. februar 1840 Hanved – 24. juli 1908 Rønne) var lærer ved Ibsker Nordre Skole på Bornholm og aktiv i arkæologiske undersøgelser på øen sammen med bl.a. amtmand Emil Vedel.

Se Preussen og Johan Andreas Jørgensen

Johan Daniel Berlin

Johan Daniel Berlin (født 12. maj 1714 i Memel, død 4. november 1787 i Trondhjem) var en norsk komponist, organist og stadsmusikant.

Se Preussen og Johan Daniel Berlin

Johan Diderik Grüner

Johan Diderik Grüner (27. juli 1661 – 25. marts 1712 i Sorø) var en dansk diplomat og amtmand.

Se Preussen og Johan Diderik Grüner

Johan Henrik von Ahlefeldt

Johan Henrik von Ahlefeldt (1725 på Dänisch-Lindau (døbt 12. marts i Gettorp Kirke) – 12. juni 1770 i Slesvig by) var en slesvigsk amtmand.

Se Preussen og Johan Henrik von Ahlefeldt

Johan Just von Berger

Johan Just von Berger (født 8. december 1723 i Celle, død 16. marts 1791) var en tysk-dansk læge, bror til Valentin von Berger.

Se Preussen og Johan Just von Berger

Johan Sigismund Schulin

Johan Sigismund lensgreve Schulin (født 16. august 1694 i Prichsenstadt, Franken, død 13. april 1750) var greve, gehejmeråd og hvad der svarer til dansk udenrigsminister under kongerne Christian 6. og Frederik 5.

Se Preussen og Johan Sigismund Schulin

Johann Albrecht Friedrich von Eichhorn

Johan Albrecht Friedrich von Eichhorn. Johan Albrecht Friedrich von Eichhorn (2. marts 1779 – 16. januar 1856) var en preussisk statsmand, fætter til Carl Friedrich Eichhorn.

Se Preussen og Johann Albrecht Friedrich von Eichhorn

Johann Christoph Gottsched

Johann Christoph Gottsched (født 2. februar 1700 i Judithenkirch i nærheden af Königsberg, død 12. december 1766 i Leipzig) var en tysk forfatter.

Se Preussen og Johann Christoph Gottsched

Johann Ewald

Johann von Ewald. Johann (von) Ewald (født 30. marts 1744 i Kassel, død 25. juni 1813 på et landsted i nærheden af Kiel) var en tysk officer, som kom i den danske konges tjeneste.

Se Preussen og Johann Ewald

Johann Friedrich Struensee

Johann Friedrich Struensee (født 5. august 1737 i Halle i Kongeriget Preussen, død 28. april 1772 i København) var en preussisk læge og politiker.

Se Preussen og Johann Friedrich Struensee

Johann Gottfried von Herder

Johan Gottfried Herder eller Johann Gottfried von Herder (født 25. august 1744 i Mohrungen i Østpreussen som på dette tidspunkt hørte under Preussen, død 18. december 1803 i Weimar) var en tysk digter, filosof og teolog under den tyske Weimar-klassicisme og på sin tid en af de mest indflydelsesrige forfattere og tænkere i Tyskland; han regnes til den klassiske «firstjerne» fra Weimar – zum klassischen „Viergestirn“ von Weimar – sammen med Christoph Martin Wieland, Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich von Schiller.

Se Preussen og Johann Gottfried von Herder

Johann Hartwig Ernst von Bernstorff

Johann Hartwig Ernst lensgreve von Bernstorff (født 13. maj 1712 i Hannover, død 18. februar 1772 i Hamborg) var en tysk-dansk adelsmand, gehejmeråd og dansk gehejmestatsminister.

Se Preussen og Johann Hartwig Ernst von Bernstorff

Johann Joachim Winckelmann

Johann Joachim Winckelmann (født 9. december 1717, død 8. juni 1768) var en tysk kunsthistoriker og arkæolog.

Se Preussen og Johann Joachim Winckelmann

Johann Joseph von Görres

Johann Joseph von Görres (født 25. januar 1776, død 29. januar 1848) var en tysk politisk forfatter, orientalist og litteraturhistoriker.

Se Preussen og Johann Joseph von Görres

Johann Martin Lappenberg

Johann Martin Lappenberg (født 30 juli 1794 i Hamborg, død 28 november 1865) var en tysk historiker.

Se Preussen og Johann Martin Lappenberg

Johannes Ewald

Johannes Ewald (18. november 1743 – 17. marts 1781) var en dansk digter og dramatiker.

Se Preussen og Johannes Ewald

Johannes Tiedje

Johannes Tiedje (7. oktober 1879 i Skrydstrup ved Haderslev – 19. maj 1946 i Flensborg) var en tysk religiøs forfatter og tysk-slesvigsk politiker.

Se Preussen og Johannes Tiedje

Johannes Voigt

Johannes Voigt (født 27. august 1786, død 23. september 1863) var en preussisk historiker, far til Georg Voigt.

Se Preussen og Johannes Voigt

Johannes von Miquel

Dr. jur. Johannes Franz Miquel, fra 1897 von Miquel (født 19. februar 1828 i Neuenhaus, død 8. september 1901 i Frankfurt am Main) var en preussisk politiker og statsmand.

Se Preussen og Johannes von Miquel

John Gast

''American Progress'' (1872) John Gast (født 21. december 1842 i Berlin, Preussen, død 26. juli 1896, Brooklyn, New York City) har malet maleriet American Progress (1872).

Se Preussen og John Gast

Jomfru Fanny

Fanny Enges gravsten Jomfru Fanny, Fanny Enge eller egentlig Franziska Caroline Elise Enger (31. august 1805 i Aabenraa – 27. marts 1881 i Aabenraa) var en ugift syerske, som blev kendt på grund af sine spådomme, samt sin formodede fornemme herkomst.

Se Preussen og Jomfru Fanny

Josias von Heeringen

Josias von Heeringen (9. marts 1850 i Kassel – 9. oktober 1926 i Berlin) var tysk general på Vestfronten under første verdenskrig og krigsminister i Preussen fra 1909 til 1913.

Se Preussen og Josias von Heeringen

Juel

Juel eller Iuel er en nulevende dansk, oprindelig i Nørrejylland hjemmehørende uradelsslægt.

Se Preussen og Juel

Julius von Haast

Sir Johann Franz 'Julius' von Haast (født 1. maj 1824, død 16. august 1887) var en tysk geolog, der blev født i Bonn, i det daværende Preussen.

Se Preussen og Julius von Haast

Junker

Portræt af nederlandsk yonker Ramp og hans kæreste (Malet af Frans Hals i 1631). En junker er egentlig en ung herre, oprindelig søn af en hertug eller greve i middelalderen, men også en betegnelse for et medlem af den privilegerede godsejerklasse, især i Preussen.

Se Preussen og Junker

Kaliningrad

| Kaliningrad er en russisk havneby ved Østersøen. | Kaliningrad (Калининград), indtil 1946 kendt som Königsberg (Königsberg; Karaliaučius; Królewiec; Кёнигсберг), er en storby i Rusland.

Se Preussen og Kaliningrad

Kalvslund Herred

Kalvslund Herred var før 1866 det nordvestligste herred i Hertugdømmet Slesvig og Haderslev Amt og samtidig et af de såkaldte blandede distrikter i det nordvestlige Slesvig.

Se Preussen og Kalvslund Herred

Kampen ved Lundby

Kampen ved Lundby – eller affæren ved Lundby – fandt sted syd for Lundby i Nordøsthimmerland den 3. juli 1864 under 2. Slesvigske Krig.

Se Preussen og Kampen ved Lundby

Kampene ved Dybbøl

Den sønderskudte Dybbøl Mølle efter stormen 18. april 1864 Dybbølstillingen Denne artikel handler om kampene ved Dybbøl i 1864.

Se Preussen og Kampene ved Dybbøl

Kancelli

Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.

Se Preussen og Kancelli

Kaper

Briggen ''Bremen'' forsvarer sig mod den franske kaper ''Democrat'' i 1797 En kaper (corsaire, privateer) er et privat skib, der ved en bemyndigelse (kaldet "kaperbrev", fransk: lettre de marque, engelsk: letter of marque) fra en krigsførende stat berettiges til at deltage i fjendtligheder til søs og navnlig til at kapre fjendtlige handelsskibe.

Se Preussen og Kaper

Kaptajnen fra Köpenick

Kaptajnen fra Köpenick var den arbejdsløse skomager Wilhelm Voigt (født 13. februar 1849 i Tilsit, død 3. marts 1922 i Luxemburg), som opnåede sin berømmelse ved 16. oktober 1906 at udklæde sig som preussisk kaptajn, tage kommando over en gruppe soldater, indtage rådhuset i Köpenick og beslaglægge kommunekassens 4000 mark og 70 pfennig.

Se Preussen og Kaptajnen fra Köpenick

Karl 15. af Sverige

Karl 15. (Carl Ludvig Eugen; 3. maj 1826 – 18. september 1872) var konge af Sverige og Norge (som Karl 4.) fra 1859 til 1872.

Se Preussen og Karl 15. af Sverige

Karl Anton af Hohenzollern

Karl Anton af Hohenzollern (7. september 1811 i Krauchenwies – 2. juni 1885 i Sigmaringen) var en tysk fyrste og politiker.

Se Preussen og Karl Anton af Hohenzollern

Karl August von Hardenberg

Carl August von Hardenberg eller Karl August friherre (fra 1814 fyrste) von Hardenberg (31. maj 1750 i Essenrode, i dag i Lehre – 26. november 1822 i Genova) var en preussisk statsmand og reformator.

Se Preussen og Karl August von Hardenberg

Karl Friedrich Schinkel

Karl Friedrich Schinkel (født 13. marts 1781 i Neuruppin i Brandenburg, død 9. oktober 1841 i Berlin) var en preussisk arkitekt og maler, som stærkt kom til at præge klassicismen.

Se Preussen og Karl Friedrich Schinkel

Karl Friedrich von Savigny

Karl Friedrich von Savigny (19. september 1814 i Berlin—11. februar 1875 i Frankfurt am Main) var en preussisk diplomat, søn af Friedrich Carl von Savigny.

Se Preussen og Karl Friedrich von Savigny

Karl Gustav-krigene

Karl X Gustav overværer sine troppers krydsning af isen. Malet af Johan Philip Lemke "Karl Gustav-Krigene" var to krige mellem Danmark-Norge og Sverige 1657–1660.

Se Preussen og Karl Gustav-krigene

Karl Hanke

Karl August Hanke (24. august 1903 – 8. juni 1945) var en tysk, nazistisk embedsmand.

Se Preussen og Karl Hanke

Karl Ludwig von Knebel

Karl Ludwig von Knebel. Karl Ludwig von Knebel (født 30. november 1744 på slottet Wallerstein i Franken, død 23. februar 1834 i Jena) var en tysk forfatter.

Se Preussen og Karl Ludwig von Knebel

Karl von Einem

Karl von Einem kaldet von Rothmaler (1. januar 1853 – 7. april 1934) var leder af den 3.

Se Preussen og Karl von Einem

Kartoffel

Kartoffelblomster. ''Solanum tuberosum''. Færøsk kartoffelmark. Dyrkede kartoffelplanter. Kartoffelmark. Kartofler. Kartofler i forskellige farver. Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en 25-100 centimeter høj urt, der dyrkes for sine store, stivelsesholdige rodknolde og hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.

Se Preussen og Kartoffel

Kasket

Alexander 2. af Rusland med kasket. (Ukendt kunstner, ca. 1865) Kasket (fransk diminutiv casquette af casque, en lille hjelm uden visir) var i sin oprindelige form en engelsk mode, en kalot med udstående skygge af klæde eller skind, der optoges i fransk formiddagsmoder ved 1750.

Se Preussen og Kasket

Katarina 2. af Rusland

Katarina 2.

Se Preussen og Katarina 2. af Rusland

Kærsgård (Brenderup Sogn)

Kærsgaard fra nordøst med Storå i forgrunden Kærsgård er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1499.

Se Preussen og Kærsgård (Brenderup Sogn)

Köln

Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.

Se Preussen og Köln

Kölner Dom

Kölnerdomen Kölner Dom (egentlig Hohe Domkirche St. Peter und Maria) er en romersk-katolsk katedral i Köln og er byens mest kendte landemærke.

Se Preussen og Kölner Dom

Kørekort

Et kørekort, tidligere kaldet førerbevis, er et officielt dokument der dokumenterer at indehaveren har tilladelse til at føre et motoriseret køretøj, såsom motorcykel, bil, lastbil eller bus, på offentlige veje.

Se Preussen og Kørekort

Kegnæs

Drejet Kegnæs er en halvø på 17 kvadratkilometer med ca.

Se Preussen og Kegnæs

Kejserriget Østrig

Kejserriget Østrig blev oprettet af de tidligere habsburgske arvelande i 1804.

Se Preussen og Kejserriget Østrig

Ketting

Ketting er en by på Als med, beliggende 3 km nordøst for Augustenborg, 16 km sydøst for Nordborg, 8 km sydvest for Fynshav og 10 km nordøst for Sønderborg.

Se Preussen og Ketting

Klaipėda-regionens historie

Historisk tegning af byen Memel Memellands placering i forhold til Litauen og Østpreussen Memellands flag fra 1919 til 1924 og ''de facto'' frem til 1939 Memellands frimærker fra 1920 til 1925 Klaipėda-regionen (litauisk Klaipėdos kraštas, tysk Memelland eller Memelgebiet; fransk Territoire de Memel) var et område defineret af Versailles-traktaten i 1919 under navnet Territoire de Memel da det blev lagt ind under administration af Ambassadørrådet.

Se Preussen og Klaipėda-regionens historie

Klemens von Metternich

Klemens Wenzel Lothar, Fürst von Metternich-Winneburg-Beilstein (født 15. maj 1773, død 11. juni 1859 kendt som fyrst Metternich) var en østrigsk statsmand og udenrigsminister, der regnes for en af de vigtigste diplomater i sin tid.

Se Preussen og Klemens von Metternich

Knud Lavard

Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.

Se Preussen og Knud Lavard

Kong Christian den X's Bro

Kong Christian den X's Bro er en 331 meter lang og 12,6 meter bred kombineret bue- og klapbro over den sydlige del af Als Sund i Sønderborg, der forbinder Jylland med Als.

Se Preussen og Kong Christian den X's Bro

Kongeå

Kongeå (tysk: Königsau) dannede grænsen mellem Danmark og Schleswig Holstein før 1864.

Se Preussen og Kongeå

Kongeriget Jugoslavien

Kongeriget Jugoslavien (serbo-kroatisk: Kraljevina Jugoslavija / Краљевина Југославија) var et kongerige på Balkan som eksisterede fra slutningen af 1. verdenskrig til 2. verdenskrig.

Se Preussen og Kongeriget Jugoslavien

Kongeriget Preussen

Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen.

Se Preussen og Kongeriget Preussen

Kongerigske enklaver

De vigtigste kongerigske enklaver (med blåt) De kongerigske enklaver var nogle områder på Sydvest- og Sønderjyllands vestkyst, der hørte til Ribe Stift og dermed Kongeriget Danmark, selv om de lå som enklaver omgivet af Hertugdømmet Slesvig.

Se Preussen og Kongerigske enklaver

Kongrespolen

Kongress-Polen (grå farve) Kongrespolens flag Kongrespolen (Kongresówka) eller Kongedømmet Polen (polsk: Królestwo Polskie, Царство Польское) var en russisk satellitstat og omfattede centrale og østlige dele af Polen, som kom under Rusland efter Wienerkongressen 1815.

Se Preussen og Kongrespolen

Konin

Konin er en by i Voivodskabet Storpolen i det centrale Polen omkring 100 km sydøst for Poznan og 50 km nord for Kalisz ved floden Warta.

Se Preussen og Konin

Konstantin Schmidt von Knobelsdorf

Konstantin Heinrich Schmidt von KnobelsdorfOmtales i nogle kilder som Knobelsdorff.

Se Preussen og Konstantin Schmidt von Knobelsdorf

Kotetsu

Panserskibet Kotetsu var det første pansrede skib i den japanske marine og det er desuden kandidat til titlen som et af de krigsskibe, der har haft de mest omskiftelige ejerforhold.

Se Preussen og Kotetsu

Kraków

Udsigt over Kraków fra Wawel. Kraków er en storby i den sydlige del af Polen.

Se Preussen og Kraków

Kredse og landkredse i Preussen

I denne liste er medtaget alle Kredse og Landkredse, som på et tidspunkt har eksisteret i Preussen.

Se Preussen og Kredse og landkredse i Preussen

Krefeld

Krefeld er en kredsfri tysk by på venstre side af Rhinens nedre løb, nordvest for Düsseldorf og Ruhr-distriktet i delstaten Nordrhein-Westfalen.

Se Preussen og Krefeld

Kreis Dithmarschen

Dithmarschen Landskabet i Ditmarsken Kreis Dithmarschen (dansk Ditmarsken) er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Preussen og Kreis Dithmarschen

Kreis Herzogtum Lauenburg

Lauenburg er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Preussen og Kreis Herzogtum Lauenburg

Kreis Stormarn

Kreis Stormarn er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Preussen og Kreis Stormarn

Kresten Refslund Thomsen

Kresten Refslund Thomsen (født 19. august 1884 i Broager, død 10. januar 1960) var en dansk amtmand og kammerherre.

Se Preussen og Kresten Refslund Thomsen

Krig

Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca.

Se Preussen og Krig

Krongods

Krongods var det gods, bona regalia, som kongen som rigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn af kongelev og alminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen med danefæ, vragret og strandret (modsat patrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over).

Se Preussen og Krongods

Kunstsprog

Et kunstsprog (også kaldet plansprog) er et opdigtet sprog, et som er bevidst udtænkt i modsætning til såkaldt naturlige sprog (også kaldet etnisk sprog).

Se Preussen og Kunstsprog

Kurt von Schleicher

Sleicher ved sin fratræden som rigskansler i 1933 Kurt Ferdinand Friedrich Hermann von Schleicher (født den 7. april 1882, død den 30. juni 1934) var en tysk general og politiker.

Se Preussen og Kurt von Schleicher

Landes latinske navne

Denne liste over landes latinske navne nævner kun landene, som antikkens romere kendte til og havde navngivet.

Se Preussen og Landes latinske navne

Landkreis

Tysklands administrative opdeling Kreisfrie byer markeret med gul. En Landkreis (i Nordrhein-Westfalen og Slesvig-Holsten blot Kreis) er efter tysk kommunalret et forvaltningsdistrikt bestående af en sammenslutning af kommuner (Gemeinde) og samtidig en offentlig organisation der forvalter et område (Gebietskörperschaft).

Se Preussen og Landkreis

Landkreis Dahme-Spreewald

Landkreis Dahme-Spreewald, (på niedersorbisk Wokrejs Damna-Błota), er en landkreis i den sydøstlige del af den tyske delstat Brandenburg.

Se Preussen og Landkreis Dahme-Spreewald

Landkreis Herrschaft Schmalkalden

Landkreis Herrschaft Schmalkalden lå i det sydlige Thüringen.

Se Preussen og Landkreis Herrschaft Schmalkalden

Landkreis Nordvorpommern

Nordvorpommern var en landkreis i den nordlige del af den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern, der eksisterede fra 1994 til 2011.

Se Preussen og Landkreis Nordvorpommern

Landkreis Uckermark

Landkreis Uckermark er arealmæssigt den største landkreis i Tyskland.

Se Preussen og Landkreis Uckermark

Lausitz

Spreewald i Lausitz Kort over Lausitz Beliggenhed Lausitz (nedresorbisk: Łužyca; øvresorbisk: Łužica; Łużyce; Lužice) er en region i Tyskland, der ligger mellem floderne Elben og Oder.

Se Preussen og Lausitz

Léon Moltke-Huitfeldt

Gebhard Léon greve Moltke-Huitfeldt (23. april 1829 i Paris – 28. november 1896 sammesteds) var en dansk godsejer og diplomat, far til Adam greve Moltke-Huitfeldt.

Se Preussen og Léon Moltke-Huitfeldt

Leipziger Verkehrsbetriebe

Sporvogn af typen Leoliner. Leipziger Verkehrsbetriebe (LVB) er et kommunalt selskab, der driver den offentlige trafik med sporvogne og busser i og omkring Leipzig.

Se Preussen og Leipziger Verkehrsbetriebe

Leo Arons

Martin Leo Arons (født 15. februar 1860 i Berlin, død 10. oktober 1919 samme sted) var fysiker og socialdemokratisk politisk.

Se Preussen og Leo Arons

Leonhard Euler

Leonhard Euler (født 15. april 1707 i Basel, Schweiz, død 18. september 1783 i Sankt Petersborg, Rusland) var en schweizisk matematiker og fysiker.

Se Preussen og Leonhard Euler

Leonhard Kaupisch

Leonhard (Leonard) Kaupisch (1. september 1878 i Bitterfeld, Preussen – 26. september 1945 i Weimar) var en tysk general.

Se Preussen og Leonhard Kaupisch

Leopold von Ranke

Leopold von Ranke (født 21. december 1795 i Wiehe (Unstrut), Tyskland, død 23. maj 1886 i Berlin) var en af de største tyske historikere fra det 19. århundrede, og anses ofte som grundlæggeren af videnskabelig historieforskning.

Se Preussen og Leopold von Ranke

Letland

Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa.

Se Preussen og Letland

Leverkusen

Leverkusen er en by i den sydlige del af den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

Se Preussen og Leverkusen

Levetzow (adelsslægt)

Slægten Levetzows våben tegnet 1890 af Anders Thiset Levetzow, Levezow eller Levetzau er en fra Mecklenburg stammende uradelig slægt, kendt fra 1219, der kom til Holsten og Danmark.

Se Preussen og Levetzow (adelsslægt)

Lille Litauen

Lille Litauens flag Lille Litauen Baltiske stammer omkring 1200-tallet Lille Litauen (Mažoji Lietuva, Kleinlitauen, Litwa Mniejsza, Máлая Литвá eller preussisk Litauen Prūsų Lietuva, Preußisch-Lithuania, Litwa Pruska) er en af de fem historiske landsdele i Litauen, det tidligere Østpreussen og Preussen, hvor de preussiske litauere (Lietuvininkai) boede.

Se Preussen og Lille Litauen

Lippstadt

Lippstadt er en by i Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen med omkring 65.000 indbyggere.

Se Preussen og Lippstadt

List

List på Sild er en landsby og kommune beliggende i et hede- og klitlandskab på vesterhavsøen Silds nordspids i Nordfrisland i det nordvestlige Sydslesvig.

Se Preussen og List

Litauen

Republikken Litauen (Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.

Se Preussen og Litauen

Litauens bank

Litauens bank Litauens bank (Litauisk: Lietuvos bankas) er centralbanken i Litauen.

Se Preussen og Litauens bank

Litauens historie

Litauens historie falder i flere afsnit: stammetiden, den tidlige stat, fællesskabet med Polen, tiden underlagt fremmede herskere, gendannelsen af nationalstaten, den sovjetiske besættelse og den tredje nationalstat.

Se Preussen og Litauens historie

Livland

Livland (Liivimaa) er et historisk landskab i Baltikum.

Se Preussen og Livland

Londonprotokollerne

Londonprotokollerne er to internationale aftaler fra hhv.

Se Preussen og Londonprotokollerne

Lothar de Maizière

Lothar de Maizière (født 2. marts 1940 i Nordhausen i Thüringen) er en tysk kristeligdemokratisk politiker, som var DDRs sidste og eneste demokratisk udpegede statsminister og efter den tyske genforening føderal minister uden portefølje i Helmut Kohls regering.

Se Preussen og Lothar de Maizière

Louise af Hessen-Kassel

Louise af Hessen-Kassel (7. september 1817 – 29. september 1898) var en tysk-dansk prinsesse af Hessen-Kassel, der var dronning af Danmark fra 1863 til 1898.

Se Preussen og Louise af Hessen-Kassel

Louise af Sverige-Norge

Louise af Sverige og Norge (Louise Josephine Eugenie; Lovisa Josefina Eugenia; 31. oktober 1851 – 20. marts 1926) var dronning af Danmark fra 1906 til 1912 som ægtefælle til Kong Frederik 8. Louise var født som prinsesse af Sverige og Norge og var det eneste barn af kong Karl XV af Sverige-Norge.

Se Preussen og Louise af Sverige-Norge

Lucas David

Lucas David (1503 i Allenstein – april 1583 i Königsberg) var en preussisk historiker, der omkring 1550 skrev en preussisk historie i flere bind.

Se Preussen og Lucas David

Luckenwalde

Luckenwalde er administrationsby i landkreis Teltow-Fläming i den tyske delstat Brandenburg.

Se Preussen og Luckenwalde

Ludvig 14. af Frankrig

Bourbonernes våben for Frankrig og Navarra siden foreningen af kronerne 1589 Ludvig 14. (Louis XIV, Louis le Grand; født 5. september 1638 i Saint-Germain-en-Laye, død 1. september 1715 i Versailles) var konge af Frankrig fra 1643 til 1715.

Se Preussen og Ludvig 14. af Frankrig

Ludwig 4. af Hessen og ved Rhinen

Storhertug Ludvig 4.

Se Preussen og Ludwig 4. af Hessen og ved Rhinen

Ludwig Achim von Arnim

Carl Joachim Friedrich Ludwig von Arnim (født 26. januar 1781, død 21. januar 1831), tysk digter (Achim er en kort form af Joachim).

Se Preussen og Ludwig Achim von Arnim

Ludwig Mies van der Rohe

Ludwig Mies van der Rohe (født Maria Ludwig Michael Mies) (født 27. marts 1886 i Aachen, død 17. august 1969 i Chicago) var en tysk arkitekt.

Se Preussen og Ludwig Mies van der Rohe

Ludwig van Beethoven

Ludwig van Beethoven (døbt 17. december 1770, fødselsdagen fejres traditionelt 16. december, død 26. marts 1827) var en tysk komponist og pianist.

Se Preussen og Ludwig van Beethoven

Ludwigslust

Ludwigslust (IPAluːtvɪçsˈlʊst) er en by i det nordøstlige Tyskland med 12.255 indbyggere (2016), beliggende under Landkreis Ludwigslust-Parchim i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

Se Preussen og Ludwigslust

Mads Mikkelsen

Mads Dittmann Mikkelsen (født 22. november 1965) er en dansk skuespiller.

Se Preussen og Mads Mikkelsen

Madsen (maskingevær)

Madsen-maskingeværet er et dansk udviklet og produceret maskingevær, der siden patenteringen i 1901 er blevet solgt til 34 lande.

Se Preussen og Madsen (maskingevær)

Malbork

Malbork (Marienburg) er en by i det nordlige Polen i Voivodskabet Pomorskie.

Se Preussen og Malbork

Marburg

Marburg er en by i den tyske delstat Hessen og har knap 90.000 indbyggere (2004).

Se Preussen og Marburg

Marcel Proust

Marcel Proust (født 10. juli 1871, død 18. november 1922) var en fransk forfatter.

Se Preussen og Marcel Proust

Marcha Real

La Marcha Real ("Kongelige march") er Spaniens nationalmelodi.

Se Preussen og Marcha Real

Margrete 1.

Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. Agnes Slott-Møller, ''Dronning Margrete I og Erik af Pommern'' Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28.

Se Preussen og Margrete 1.

Maria Theresia af Østrig

Maria Theresia (født 13. maj 1717, død 29. november 1780) var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780.

Se Preussen og Maria Theresia af Østrig

Marijampolė

Marijampolė (også kendt under flere andre navne) er en industriby i det sydlige Litauen med et indbyggertal på cirka 65.000(2012) og er den syvendestørste by i Litauen.

Se Preussen og Marijampolė

Martsrevolutionen

Glade revolutionære vifter med revolutionens fane, Schwarz-Rot-Gold. Martsrevolutionen er betegnelsen for en række borgerligt-liberalt inspirerede revolutioner, der opstod i marts 1848 i de 38 tyske småstater, der var løst bundet sammen i det tyske forbund under de-facto ledelse af de to store tyske stater Preussen og Østrig-Ungarn, der ofte lå i intern splid.

Se Preussen og Martsrevolutionen

Masurien

Masurien Ermlandsk-Masuriske voivodskab Masurien (maz: Mazurÿ Mazury, Masuren) er en historisk region i den nordøstlige del af Polen og landets største indsølandskab.

Se Preussen og Masurien

Masurisk (dialekt)

Masurien i violet Masurisk (maz: Mazurská Gádka Mazurski; Masurisch) var en polsk dialekt, som blev talt af masurer i Østpreussen, som var efterkommere af folk fra Masovien.

Se Preussen og Masurisk (dialekt)

Materialismestriden

Carl Vogt1817-95 Rudolf Wagner1805-64 Materialismestriden var en kontrovers der blev ført i 1800-tallet om de verdensanskuelsesmæssige konsekvenser af naturvidenskaben.

Se Preussen og Materialismestriden

Mönchengladbach

Mönchengladbach er en kreisfri, tysk by i vestligste del af Nordrhein-Westfalen, blot 30 km fra den hollandske grænse.

Se Preussen og Mönchengladbach

Mølle

Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle Skovmøllen syd for Aarhus. Håndkværn i Tibet i 1938 med krumtap. Kværn i en hollandsk vindmølle, Vester Mølle, Ærø En mølle (oldnordisk: mylna; ældre dansk: møllæ, fra senlatinsk molina) eller kværn er en maskine, der kan bryde eller findele solidt materiale i mindre stykker.

Se Preussen og Mølle

Mühlberg ved Elben

Mühlberg er en by i landkreis Elbe-Elster i den tyske delstat Brandenburg.

Se Preussen og Mühlberg ved Elben

Münster

Münster er en by i Tyskland den nordlige del af delstaten Nordrhein-Westfalen og er en kredsfri by.

Se Preussen og Münster

Mecklenburg

Mecklenburgs våben Mecklenburg Mecklenburg var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige ved Østersøen, mellem floderne Elben og Oder.

Se Preussen og Mecklenburg

Mecklenburg-Schwerin

Mecklenburg-Schwerin var et hertugdømme (siden 1815 storhertugdømme) i det nordlige Tyskland, skabt da Albrecht 2. af Mecklenburg og hans bror John fik titel som hertuger af Mecklenburg af den Hellige Romerske Kejser Karl 4. Styret af Huset Mecklenburg forblev området forholdsvis fattigt i det Tysk-Romerske Rige.

Se Preussen og Mecklenburg-Schwerin

Med ilden i ryggen

Wilhelm Gustloff'' der den 30. januar 1945 led en uheldig skæbne. Med ilden i ryggen er en ungdomsroman om 2. verdenskrig baseret på virkelige hændelser.

Se Preussen og Med ilden i ryggen

Menden

Menden (Sauerland) er en by i Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen med cirka 55.000 indbyggere.

Se Preussen og Menden

Mennonitter

Mennonitterkirken Frederiksstad Mennonitter (også kaldet dåbssindede, gammelevangeliske dåbssindede eller gammeldøbere) er et protestantisk-anabaptistisk kirkesamfund.

Se Preussen og Mennonitter

Meno Haas

Johann Meno Haas (født 6. april 1752 i Hamborg, død 16 oktober 1833 i Berlin) var en i Danmark opvokset tysk kobberstikker, søn af Jonas Haas.

Se Preussen og Meno Haas

Michael Bille

Michael Johannes Petronius Bille (født 8. november 1769 i Stege, død 27. marts 1845 i København) var en dansk-norsk og preussisk søofficer af den adelige slægt Bille.

Se Preussen og Michael Bille

Michelau in Oberfranken

Michelau in Oberfranken (eller: Michelau i.OFr., frankisk: Michlaa) er en kommune i Landkreis Lichtenfels regierungsbezirk Oberfranken i den tyske delstat Bayern.

Se Preussen og Michelau in Oberfranken

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Preussen og Middelalderen

Militær reserve

En militær reservestyrke er en militær organisation, der består af militært deltidspersonel, og til tider civile, der er i stand til at kæmpe, når en nation mobiliserer til krig eller som forsvar mod fjendtlig invasion.

Se Preussen og Militær reserve

Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg

Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg var et dansk ministerium, der i tidsrummet 1852-1864 tog sig af administrationen af disse provinser, Holsten og Lauenburg, inden for Helstaten.

Se Preussen og Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg

Napoleon 1. af Frankrig

Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.

Se Preussen og Napoleon 1. af Frankrig

Napoleon 3. af Frankrig

Napoléon 3.

Se Preussen og Napoleon 3. af Frankrig

Napoleonskrigene

Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.

Se Preussen og Napoleonskrigene

Nassau-Diez

Våbenskjold Nassau-Diez (også skrevet Nassau-Dietz) var et grevskab i det Tysk-romerske rige.

Se Preussen og Nassau-Diez

Nationalliberale Partei

Nationalliberale Partei (NLP) var et preussisk politisk parti.

Se Preussen og Nationalliberale Partei

Nørre Tyrstrup Herred

Nørre Tyrstrup Herred var et herred i Vejle Amt.

Se Preussen og Nørre Tyrstrup Herred

Nørremølle

Nørremølle er en gård ved Sottrupskov på Sundeved.

Se Preussen og Nørremølle

Neue Synagoge

Neue Synagoge Neue Synagoge (den nye synagoge) var en stor synagoge i Oranienburger Straße i bydelen Mitte i Berlin.

Se Preussen og Neue Synagoge

Neuenmarkt

Neuenmarkt er en købstad (markt) i Landkreis Kulmbach, Regierungsbezirk Oberfranken i den tyske delstat Bayern.

Se Preussen og Neuenmarkt

Neumünster

Neumünster er en kredsfri by (amtsfri by) i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Preussen og Neumünster

Neuruppin

Neuruppin (IPA: nɔʏʁʊˈpiːn) er administrationsby i landkreis Ostprignitz-Ruppin i den tyske delstat Brandenburg.

Se Preussen og Neuruppin

Neustrelitz

Neustrelitz (IPA nɔʏˈʃtʁeːlɪts) er en by og kommune i det nordøstlige Tyskland, beliggende under Landkreis Mecklenburgische Seenplatte i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

Se Preussen og Neustrelitz

Nices historie

Nices historie er præget af især to forhold.

Se Preussen og Nices historie

Nicolai Ahlmann

Nicolai Ahlmann (17. november 1809 i Sønderborg – 12. februar 1890) var en dansk politiker.

Se Preussen og Nicolai Ahlmann

Niebuhr

Niebuhr er et efternavn.

Se Preussen og Niebuhr

Niederschlesien

Niederschlesien er en tidligere provins i Freistaat Preußen, der tilhører den historiske region Schlesien.

Se Preussen og Niederschlesien

Niels Ditlev Riegels

Niels Ditlev Riegels oprindeligt Niels Ditlev Riegelsen (født 1755 på Søllestedgaard, død 24. august 1802) var en dansk historiker, samfundskritiker og spion.

Se Preussen og Niels Ditlev Riegels

Niels Rosenkrantz (statsminister)

Niels Rosenkrantz (født 9. september 1757 i Øyestad i Norge, død 6. januar 1824 i København) var en dansk-norsk statsmand, diplomat og gehejmestatsminister.

Se Preussen og Niels Rosenkrantz (statsminister)

Nikkel Helmer Kock

Nikkel Helmer Kock (død 1645) var generaltoldvisitør i Danmark og Norge under Christian IV.

Se Preussen og Nikkel Helmer Kock

Nikolaus von Falkenhorst

Nikolaus von Falkenhorst (17. januar 1885 – 18. juni 1968) var en tysk general, som planlagde "Operation Weserübung", besættelsen af Danmark og Norge i 1940.

Se Preussen og Nikolaus von Falkenhorst

Nordborg

Nordborg Slot Nordborg (tidligere også Nørborg, tysk: Norburg) er en by på Als med, beliggende 21 km nordvest for Fynshav og 26 km nord for Sønderborg.

Se Preussen og Nordborg

Nordens historie

De nordiske lande. Grønland er ikke med på kortet Nordens historie er den fælles historie for de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne (tilhører Finland) samt Færøerne og Grønland (tilhører Danmark).

Se Preussen og Nordens historie

Nordiske korstog

De nordiske korstog var korstog foretaget af kongerne i Danmark, Sverige og den tyske Sværdbroderorden samt den Tyske Orden med henblik på at underkue og kristne de hedenske baltiske stammer langs de sydlige og østlige kyster af Østersøen.

Se Preussen og Nordiske korstog

Nordrhein-Westfalen

Nordrhein-Westfalen (eller Nordrhin-Vestfalen) er en tysk delstat, der er beliggende i den vestlige del af Tyskland.

Se Preussen og Nordrhein-Westfalen

Nordrhein-Westfalens flag

Nordrhein-Westfalens flag Nordrhein-Westfalens statsflag Nordrhein-Westfalens flag er en trikolore med vandrette striber i farverne grønt, hvidt og rødt.

Se Preussen og Nordrhein-Westfalens flag

Nordslesvig

Dybbøl Mølle. Møgeltønder Kirke. Nordslesvig (tysk: Nordschleswig) bruges i dag som synonym for det nuværende Sønderjylland, det vil sige den del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, der kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920, og som hovedsagelig har dansk sprog og sindelag.

Se Preussen og Nordslesvig

Novemberforfatningen

Novemberforfatningen var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmet Slesvig, der blev vedtaget i november 1863 til afløsning af Helstatsforfatningen fra 1855.

Se Preussen og Novemberforfatningen

Nowe Warpno

Nowe Warpno (tysk: Neuwarp) er en by i det vestlige Polen, i zachodniopomorskie voivodskab.

Se Preussen og Nowe Warpno

NSDAP

Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (tysk for "Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti", forkortet NSDAP og ofte uformelt kendt som Nazisterne) var det nationalsocialistiske parti, som regerede Tyskland mellem 1933 og 1945.

Se Preussen og NSDAP

Nybøl

Nybøl (tysk: Nübel) er en by på Sundeved i Sønderjylland med, beliggende 4 km nord for Broager, 9 km øst for Gråsten og 9 km vest for Sønderborg.

Se Preussen og Nybøl

Nybøl Nor

Nybøl Nor (tysk: Nübelnoor) er et nor og en nordlig sidearm af Flensborg Fjord.

Se Preussen og Nybøl Nor

Nydam II-fundet

Nydam Mose Nydam II-fundet er en sølvskat, som i 1888 blev fundet Nydam Mose ved Øster Sottrup, 8 km fra Sønderborg.

Se Preussen og Nydam II-fundet

Nydam Mose

Nydam Moses beliggenhed Nydam Mose Slesvig Nydam Mose på 12 hektar, der ligger ved Øster Sottrup i Sottrup Sogn på Sundeved ved Sønderborg, var oprindelig den inderste del af en vig ud til Als Sund.

Se Preussen og Nydam Mose

Nydambåden

Nydambåden i hallen ved Gottorp Slot. Nydamhallen og Gottorp Slot. Nydambåden er en 3 tons og 23 m lang og 3,5 m bred klinkbygget egetræsbåd, der repræsenterer et udviklingstrin mellem den syede plankebåd fra Hjortspring og de egentlige vikingeskibe.

Se Preussen og Nydambåden

Nydamstien

Kort over området Sottrupskov og Als Sund Nydamstien er en er vandresti ved Als Sund på Sundeved der fra Sottrupskov igennem Sottrup Storskov parallelt følger Als Sund til Sandbjerg Slot og videre til Nydam Mose, forbi gården Nørremølle og tilbage til Sottrupskov.

Se Preussen og Nydamstien

Oldenburg

Oldenburg (Oldenborg) er en by i den tyske delstat Niedersachsen vest for Bremen i det nordvestlige Tyskland.

Se Preussen og Oldenburg

Olsztyn

Olsztyn (Allenstein) er en by i det nordøstlige Polen ved floden Łyna med 176.387(2009) indbyggere, hovedstad i voivodskabet warmińsko-mazurskie.

Se Preussen og Olsztyn

Oluf Aarestrup

Oluf Aarestrup (2. december 1871 – 16. april 1942) var en dansk søofficer og direktør.

Se Preussen og Oluf Aarestrup

Oluf Axelsen Thott

Oluf Axelsen Thott (død 16. september 1464 på Gulland) var en dansk rigsmarsk og en af de mægtige Axelssønner.

Se Preussen og Oluf Axelsen Thott

Omgangslærer

En omgangslærer eller vandrelærer var en lærer, der drog fra sted til sted i tyndt befolkede områder for at meddele nødtørftig undervisning.

Se Preussen og Omgangslærer

Omringningsslag

Vernichtungsgedanke, (nedkæmpelsestanken) er en tysk militær doktrin, som stammer tilbage fra tiden omkring Frederik den Store af Preussen.

Se Preussen og Omringningsslag

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.

Se Preussen og Oplysningstiden

Opole

Opole (Oppeln) er en by i det sydvestlige Polen ved floden Oder med 125.992(2009) indbyggere, hovedstad i voivodskabet opolskie.

Se Preussen og Opole

Optant

Optant (fra latin optare, vælge) kaldes i folkeretten den borger i et afstået landområde, som ved eget valg ("option") beholder sit borgerskab i den stat, som vedkommende forud tilhørte til trods for, at vedkommende vælger at blive boende i det afståede område.

Se Preussen og Optant

Ordensstat

En ordensstat er en statsdannelse, hvis suverænitet udøves af en ridderorden med stormesteren som statsoverhoved.

Se Preussen og Ordensstat

Orla Lehmann

Peter Martin Orla Lehmann (født 19. maj 1810 i København, død 13. september 1870 sammesteds) var en dansk jurist og politiker.

Se Preussen og Orla Lehmann

Oslos historie

Håkon Magnusson. Dele af de gamle strukturer er fortsat synlige. Oslos historie kan deles ind i forskellige faser.

Se Preussen og Oslos historie

Osnabrück

Osnabrück er en by i Niedersachsen i Tyskland ca.

Se Preussen og Osnabrück

Ostrów Wielkopolski

Ostrów Wielkopolski (Ostrów, tysk Ostrowo) er en by ved floden Ołobok i det centrale Polen i voivodskabet Wielkopolskie.

Se Preussen og Ostrów Wielkopolski

Osvald Marstrand

Osvald Julius Marstrand (født 14. juli 1812, død 5. april 1849) var en dansk søofficer, bror til Troels og Wilhelm Marstrand.

Se Preussen og Osvald Marstrand

Oswald Spengler

Oswald Arnold Gottfried Spengler (født 29. maj 1880, død 8. maj 1936) var en tysk historiefilosof og kulturhistoriker.

Se Preussen og Oswald Spengler

Otto Bülow

Otto (von) Bülow er navnet på flere personer.

Se Preussen og Otto Bülow

Otto Braun

Otto Braun (28. januar 1872 – 14. december 1955) var en tysk politiker (SPD), som var ministerpræsident i Preussen.

Se Preussen og Otto Braun

Otto Liman von Sanders

Generalløjtnant Otto Liman von Sanders (født 17. februar 1855, død 22. august 1929) var en prøjsisk og tysk general, der fungerede som rådgiver og hærfører for det Osmanniske rige under 1. verdenskrig.

Se Preussen og Otto Liman von Sanders

Otto Rosenørn-Lehn

Otto Ditlev lensbaron Rosenørn-Lehn (28. maj 1821 på Orebygård – 21. maj 1892 i København) var en dansk politiker og udenrigsminister.

Se Preussen og Otto Rosenørn-Lehn

Otto von Bismarck

Otto Eduard Leopold von Bismarck-Schönhausen (fra 1865 Graf, fra 1871 Fürst von Bismarck, fra 1890 Herzog von Lauenburg, født 1. april 1815 i Schönhausen, død 30. juli 1898 i Friedrichsruh ved Hamborg) var fra 1862 til 1890 – undtagen 1873 – preussisk ministerpræsident og tillige fra 1867 til 1871 forbundskansler i Det nordtyske Forbund.

Se Preussen og Otto von Bismarck

Ottokar 2. af Bøhmen

Ottokar II (Přemysl Otakar II.; ca. 1230-1278) var konge af Bøhmen fra 1253 til 1278.

Se Preussen og Ottokar 2. af Bøhmen

Palladianisme

portik'', jævnfør http://denstoredanske.dk/index.php?sideId.

Se Preussen og Palladianisme

Pangermanisme

'''Germania''' malt 1848 af Philipp Veit Pangermanisme (tysk: Pangermanismus eller Alldeutsche Bewegung) var en politisk bevægelse i det 19.

Se Preussen og Pangermanisme

Panserbatteriet Rolf Krake

Rolf Krake var et dansk panserskib, bygget i Glasgow i Skotland.

Se Preussen og Panserbatteriet Rolf Krake

Panserfregatten Danmark

Panserfregatten Danmark var egentlig bestilt af Konføderationen under den amerikanske borgerkrig, men som følge af et indviklet politisk spil – se næste afsnit – havnede den i 1864 i Danmark.

Se Preussen og Panserfregatten Danmark

Pariserkommunen

Belejring af "La Madeleine". Vendômesøjlen blev væltet under Pariserkommunen. Kort over kampene (''eng''). Pariserkommunen var det revolutionære folkestyre, som blev oprettet i Paris i protest mod regeringen i slutningen af Den fransk-preussiske krig.

Se Preussen og Pariserkommunen

Paul von Lettow-Vorbeck

Paul von Lettow-Vorbeck (født 20. marts 1870 i Saarlouis – 9. marts 1964 i Hamborg) var en preussisk generalmajor og forfatter.

Se Preussen og Paul von Lettow-Vorbeck

Pegnitz (by)

Pegnitz (Fränkisch: Bengatz) er en by i Landkreis Bayreuth i Oberfranken i den tyske delstat Bayern.

Se Preussen og Pegnitz (by)

Personalunion

En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.

Se Preussen og Personalunion

Peter 3. af Rusland

Peter 3. (Пётр III Федорович,; født Karl Peter Ulrik, 21. februar 1728, død 17. juli 1762) var zar af Rusland i et halvt år i 1762.

Se Preussen og Peter 3. af Rusland

Philip Sheridan

Philip Henry Sheridan (6. marts 1831 – 5. august 1888) var en karriereofficer i den amerikanske hær og general i den amerikanske borgerkrig.

Se Preussen og Philip Sheridan

Philipp zu Eulenburg

Philipp Friedrich Alexander Fürst zu Eulenburg und Hertefeld, Graf von Sandels (12. februar 1847 – 17. september 1921) var en tysk diplomat og politiker i det Tyske Kejserrige i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Se Preussen og Philipp zu Eulenburg

Pinneberg

Pinneberg (ˈpɪnəbɛʁk) er en by i det nordlige Tyskland og samtidig hovedby i Pinneberg Amtkreds i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Preussen og Pinneberg

Podebusk

Podebusk (også von eller van Putbus, Putbusk, Puttebusch) er slægtsnavnet for en rygisk fyrsteslægt, som nedstammede fra fyrst Stoislav 1. af Rygen, der levede i slutningen af 1100-tallet.

Se Preussen og Podebusk

Polen

Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.

Se Preussen og Polen

Polycarpus Chrysostomus Beuvius

Polycarpus Chrysostomus Beuvius (23. marts 1720 i Preussen – 22. oktober 1775) var en dansk officer.

Se Preussen og Polycarpus Chrysostomus Beuvius

Pommern

Pommern er i dag delt mellem Polen og Tyskland Pommern (Pomorze; Pommern) er et historisk landskab beliggende ved floden Oders udløb i Østersøen.

Se Preussen og Pommern

Pour le Mérite

Pour le Mérite. Pour le Mérite (fransk: For dåden) eller Blauer Max (Blå Max) er en tysk orden, der blev indstiftet i Preussen i 1667.

Se Preussen og Pour le Mérite

Poznań

Poznań (Posen) er Polens femte folkerigeste by med indbyggere samt et areal på 262 km².

Se Preussen og Poznań

Prag

Prag (tjekkisk: Praha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving.

Se Preussen og Prag

Prags historie

Prags historie afspejler byens placering som et knudepunkt i midten af Europa, der har været influeret af politiske, religiøse og kulturelle strømninger fra mange områder gennem tiden.

Se Preussen og Prags historie

Preußische Geheimpolizei

Preußische Geheimpolizei (dansk: Det preussiske hemmelige politi) var statspolitiet i Preussen i det 19.

Se Preussen og Preußische Geheimpolizei

Preußischer Landtag

Abgeordnetenhaus i Berlin Preußischer Landtag (den preussiske landdag) er navnet på en bygning i Berlin som frem til 1934 var sæde for andetkammeret i Preussens parlament, og siden 1993 er sæde for bystaten Berlins parlament.

Se Preussen og Preußischer Landtag

Preußisches Herrenhaus

Preußisches Herrenhaus i 1900 Det preussiske Herrehus var Preussens overhus, og huset fungerede som første kammer i den preussiske landdag.

Se Preussen og Preußisches Herrenhaus

Preußisches Oberverwaltungsgericht

Den tidligere retsbygning i Berlin-Charlottenburg Den preussiske overforvaltningsdomstol (tysk: (Königlich-) Preußische Oberverwaltungsgericht (PrOVG) var en tysk domstol, der eksisterede fra 1875 til 1941. Domstolen havde sæde i Berlin.

Se Preussen og Preußisches Oberverwaltungsgericht

Preussens regenter

Preussen var en politisk enhed i Centraleuropa.

Se Preussen og Preussens regenter

Preussiske amtsbanelov

Den preussiske amtsbanelov (preussisches Kleinbahngesetz) var loven om småbaner og private tilslutningsbaner af 28. juli 1892, som blev udarbejdet, fordi der i slutningen af det 19. århundrede var et stort behov for jernbaner i det nordlige og østlige Preussen – herunder Nordslesvig, som den preussiske stat ikke kunne finansiere bygningen af, hvis det skulle ske på sædvanlig vis.

Se Preussen og Preussiske amtsbanelov

Preussiske statsbaner

Preussisk lokomotiv af type G8 Preussiske Statsbaner eller Preußische Staatseisenbahnen er betegnelsen for de jernbaneselskaber, som blev ejet eller forvaltet af den preussiske stat.

Se Preussen og Preussiske statsbaner

Prinsesse Thyra (1853-1933)

Prinsesse Thyra af Danmark (29. september 1853 – 26. februar 1933) var en dansk prinsesse, der var yngste datter af Christian 9. og Dronning Louise.

Se Preussen og Prinsesse Thyra (1853-1933)

Provinsen Slesvig-Holsten

Provinsen Slesvig-Holsten (tysk: Provinz Schleswig-Holstein) var en provins af Kongeriget Preussen og Fristaten Preussen fra 1868 til 1946.

Se Preussen og Provinsen Slesvig-Holsten

Pryssing

Pryssing er et ældre ord for øl fra Preussen.

Se Preussen og Pryssing

Pyrenæerkrigen

Pyrenæerkrigen var en del af Den første koalitions krig mod den Første franske republik.

Se Preussen og Pyrenæerkrigen

Raben

Slægten Rabens våben tegnet 1896 af Anders Thiset Raben er en fra Mecklenburg stammende dansk uradelig slægt, der føres tilbage til det 13. århundrede.

Se Preussen og Raben

Rasmus Malling-Hansen

Skrivekugle - model fra 1878 Skrivekuglens tastatur Eksempel på kugleskrift - fra et brev skrevet af Malling-Hansen til hans bror Jørgen i 1872 Rasmus Malling-Hansens gravsted på Garnisons Kirkegård. I 1947 blev stenen flyttet til hans gamle skole. Hans Rasmus Malling Johan Hansen (i daglig tale Malling-Hansen) (født 5.

Se Preussen og Rasmus Malling-Hansen

Rathenow

Rathenow (IPAˈʁaːtənoː) er administrationsby i landkreis Havelland i den tyske delstat Brandenburg og har en befolkning på 27.085 indbyggere (2005).

Se Preussen og Rathenow

Ratingen

Ratingen er en by i Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen med cirka 95.000 indbyggere.

Se Preussen og Ratingen

Ravkammeret

Det rekonstruerede, palads Ravkammeret i Katharinapaladset nær Sankt Petersborg er dekoreret med paneler af rav og guld, som i dag er en rekonstruktion.

Se Preussen og Ravkammeret

Rødding Højskole

Rødding Højskole er Danmarks – og dermed verdens – ældste folkehøjskole.

Se Preussen og Rødding Højskole

Rødkilde Gymnasium

Rødkilde Gymnasium (tidligere Rødkilde Amtsgymnasium) er et gymnasium i Vejle.

Se Preussen og Rødkilde Gymnasium

Rügen

Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret Satellitbillede af Rügen Arkona Rügen eller Rygen (Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund.

Se Preussen og Rügen

Recklinghausen

Recklinghausen er en by i Ruhrområdet i den tyske i delstat Nordrhein-Westfalen med omkring 120.000 indbyggere.

Se Preussen og Recklinghausen

Reformationen i Danmark

Reformationen i Danmark-Norge og Holsten er betegnelsen for den omvæltning af kirken der skete i 1536, da man overgik fra katolicismen til protestantismen i den danske kirke.

Se Preussen og Reformationen i Danmark

Regalskeppet Vasa

Regalskeppet Vasas flotte og rigt udsmykkede agterspejl. Vasa, også kaldet Wasa, Wasan og Wasen, er et svensk orlogsskib, der på grund af en konstruktionsfejl i skroget kæntrede og sank i Stockholms havn på sin jomfrurejse den 10. august 1628.

Se Preussen og Regalskeppet Vasa

Regierungsbezirk

Administrativ inddeling af Tyskland Et Regierungsbezirk er en administrativ region i Tyskland, en underinddeling af Tysklands delstater.

Se Preussen og Regierungsbezirk

Regierungsbezirk Merseburg

Kort over ''Regierungsbezirk Merseburg'' 1831 Regierungsbezirk Merseburg var et af tre regierungsbezirke (sammen med Magdeburg og Erfurt), som opstod ved oprettelsen af Provinsen Sachsen i 1815 i staten Preussen.

Se Preussen og Regierungsbezirk Merseburg

Reichsgau Wartheland

Kort over Polen efter den tyske besættelse. Den stiplede blå linje markerer grænsen til Polen 1939 Reichsgau Wartheland er fremhævet med gult og Generalguvernementet med grønt. Den røde linje er grænsen mellem Tyskland og Sovjetunionen fastlagt i Molotov-Ribbentrop-pagten i 1939.

Se Preussen og Reichsgau Wartheland

Remonte

Remonte (fransk: erstatningshest) er en betegnelse inden for klassisk ridekunst og i kavalleriuddannelse for en hest, der stadig er under grunduddannelse.

Se Preussen og Remonte

Reventlow

Slægten Reventlows våben tegnet 1893 af Anders Thiset Slægten Reventlow er en gammel tysk og dansk adelsslægt.

Se Preussen og Reventlow

Revolution

Ordet revolution har flere betydninger.

Se Preussen og Revolution

Revolutionskrigene

Revolutionskrigene eller De Franske Revolutionskrige er betegnelsen for de europæiske storkrige 1792-1803, og som skyldtes reaktionerne på den Franske Revolution.

Se Preussen og Revolutionskrigene

Rheinland

Kort over Rheinland fra 1905. Klik for at se en større version Rhinland (højtysk: Rheinland; ripuarisk: Rhingland) var en region i det vestlige Tyskland.

Se Preussen og Rheinland

Rheinland-Pfalz

Rheinland-Pfalz er en tysk delstat med 4.159.150 indbyggere (31. december 2022) og et areal på 19.846 km².

Se Preussen og Rheinland-Pfalz

Richard Dove

Richard Wilhelm Dove (født 27. februar 1833 i Berlin, død 18. september 1907 i Göttingen) var en tysk retslærd, søn af Heinrich Dove.

Se Preussen og Richard Dove

Riga

Riga ((Reiga, livisk: Rīgõ) er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen. Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden.

Se Preussen og Riga

Riga ærkebispedømme

Riga ærkebispedømme (''Riia peapiiskopkond'') besiddelser med gråt, den Liviske Ordens besiddelser er vist med hvidt. Kurland bispedømme bispens besiddelser er vist med orange. Riga ærkebispedømme var et katolsk ærkebispedømme og rige, der eksisterede i 1251/1253-1562/1563 i Terra Mariana.

Se Preussen og Riga ærkebispedømme

Rigas historie

Riga i 1575 Rigas historie, beskrivende Letlands hovedstad, begynder efter omkring 1150, hvor liverne bosatte sig i nærheden af floderne Daugava og Ridzene, mere bestemt hvor Ridzene udmundede i Daugava, og hvor handlende fra Gotland regelmæssigt kom til for at handle.

Se Preussen og Rigas historie

Rigsarkivet, Aabenraa

Rigsarkivet i Aabenraa. Foto: Rigsarkivet 2022 Rigsarkivet, Aabenraa, indtil 1.

Se Preussen og Rigsarkivet, Aabenraa

Robert Neiiendam

Robert Neiiendam (født 24. marts 1880 i København, død 26. september 1966) var en dansk skuespiller, teaterhistoriker og museumsleder; bror til Nicolai og Valdemar Neiiendam, gift med Sigrid Neiiendam.

Se Preussen og Robert Neiiendam

Rochambeau (1865)

Rochambeau blev bestilt under den amerikanske borgerkrig til Unionens flåde, og da den blev søsat i juli 1865, fik den navnet Dunderberg.

Se Preussen og Rochambeau (1865)

Roland Freisler

Roland Freisler (født 30. oktober 1893 i Celle, død 3. februar 1945 i Berlin) var en fremtrædende og berygtet nazi-dommer.

Se Preussen og Roland Freisler

Romantikken

Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.

Se Preussen og Romantikken

Rotes Rathaus

Rotes Rathaus beliggenhed i Berlin Rotes Rathaus er det mest brugte, men uofficielle navn, på Berlins rådhus, som officielt hedder Berliner Rathaus.

Se Preussen og Rotes Rathaus

Rudolph Bielke (diplomat)

Holger Frederik Rudolph Bielke (født 12. juli 1810 i Bergen, død 26. juli 1855 i Padua) var en dansk diplomat.

Se Preussen og Rudolph Bielke (diplomat)

Ruslands historie

''Ruslands årtusinde'', skulptur fra 1862 i Velikij Novgorod til hyldest af Ruslands historie Ruslands historie begynder med østslavernes historie.

Se Preussen og Ruslands historie

Rytterfægtningen ved Aarhus

Mindesten for rytterfægtningen Jørgen Valentin Sonne, ''Rytterkampen ved Aarhus den 31. maj 1849'', 1853, ARoS Aarhus Kunstmuseum. Rytterfægtningen ved Aarhus fandt sted 31. maj 1849 som et led i Treårskrigen.

Se Preussen og Rytterfægtningen ved Aarhus

Saarland

Kort over Saarland Saarland er en tysk delstat med et areal på 2.570 km² og 992.666 (31.12.2022) indbyggere.

Se Preussen og Saarland

Sachsen

Sachsen (Freistaat Sachsen, Sorbisk Swobodny stat Sakska) er en tysk delstat nord for Bøhmen (den tjekkiske republik) og ellers grænsende til Polen, Bayern, Thüringen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.

Se Preussen og Sachsen

Sachsen-Anhalts flag

Sachsen-Anhalts flag Sachsen-Anhalts statsflag. Sachsen-Anhalts flag er delt i gult over sort.

Se Preussen og Sachsen-Anhalts flag

Sachsen-Lauenburg

Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg (på dansk Lauenborg) var fra 1296 til 1876 et hertugdømme i Nordtyskland, der lå nord for Elben, øst for Hamborg og sydvest for Lübeck i den nuværende delstat Slesvig-Holsten.

Se Preussen og Sachsen-Lauenburg

Salzgitter

Salzgitter er en by i Tyskland i delstaten Niedersachsen med omkring 103.000 indbyggere.

Se Preussen og Salzgitter

Samer

sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Se Preussen og Samer

Samuel von Cocceji

Samuel von Cocceji Samuel friherre von Cocceji (20. oktober 1679 i Heidelberg – 4. oktober 1755 i Berlin) var en preussisk jurist og politiker, kendt for reformeringen af det preussiske retsvæsen.

Se Preussen og Samuel von Cocceji

Sandbjerg (Sundeved)

Sandbjerg i Sottrup Sogn, ligger ved Als Sund, 7 km nordvest for Sønderborg på Sundeved i nærheden af Øster Sottrup og Nydam Mose er en lille bebyggelse og ejerlav.

Se Preussen og Sandbjerg (Sundeved)

Sankt-Hedwigs-Kathedrale

Kirken set udefra. Katedralens indre, juni 2014 Sankt-Hedwigs-Kathedrale er en romersk-katolsk katedral beliggende på Bebelplatz i Berlin, Tyskland.

Se Preussen og Sankt-Hedwigs-Kathedrale

Søgårdlejren

Søgårdlejren, vestfløjen fra 1858-60 Søgårdlejren, hovedbygningen fra 1935 på den gamle sokkel Søgård er en tidligere herregård i Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt i det tidligere hertugdømme Slesvig.

Se Preussen og Søgårdlejren

Sønder Bjert

Sønder Bjert er en by i Sydjylland med, beliggende 12 km nord for Hejlsminde og 7 km sydøst for Kolding.

Se Preussen og Sønder Bjert

Sønder Stenderup

Sønder Stenderup er en by i Sydjylland med, beliggende 4 km øst for Sønder Bjert og 10 km sydøst for Kolding.

Se Preussen og Sønder Stenderup

Sønderborg

Sønderborg Rådhus Sønderborg (Sonderburg, sønderjysk: Synneborre / Synnebo) er en by og kommune i Sønderjylland med på begge sider af Alssund.

Se Preussen og Sønderborg

Sønderborg Amt

Sønderborg Amt. Med grønne nuancer er indtegnet kommuner, der efter kommunalreformen i 1970 gik til Sønderjyllands amt. Sønderborg Amt var et amt fra 1920 og indtil Kommunalreformen i 1970.

Se Preussen og Sønderborg Amt

Sønderborg Slot

Sønderborg Slot Sønderborg Slot (1895) Sønderborg Slot er et slot, der ligger ved indsejlingen til Sønderborg på øen Als i Sønderjylland.

Se Preussen og Sønderborg Slot

Sønderjylland

Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.

Se Preussen og Sønderjylland

Sønderjysk Idrætsforening - Skyttegruppen

Sønderjydsk Idrætsforening – Skyttegruppen (forkortet til SI-Skyttegruppen) er en amtsforening under De Danske Skytteforeninger og er dermed det organisatoriske og politiske bindeled mellem landsforeningen og 26 sønderjyske skytteforeninger.

Se Preussen og Sønderjysk Idrætsforening - Skyttegruppen

Sønderjysk kaffebord

Et sønderjysk kaffebord eller sønderjysk kagebord består af traditionelt 21 forskellige tørre, bløde og hårde kager til kaffen.

Se Preussen og Sønderjysk kaffebord

Søren Barth

Søren Barth Søren Christian Barth (1. september 1803 i Kongens Lyngby – 19. januar 1895 på Solbakken i Birkerød Sogn) var en dansk officer.

Se Preussen og Søren Barth

Søtræfningen ved Helgoland

I Søtræfningen ved Helgoland eller Slaget ved Helgoland, 9. maj 1864 mødte en dansk flådestyrke under kommando af Edouard Suenson en østrigsk–preussisk eskadre under den østrigske søhelt Wilhelm Freiherr von Tegetthoff ud for Helgoland.

Se Preussen og Søtræfningen ved Helgoland

Sülzetal

Sülzetal er en kommune i Landkreis Börde i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.

Se Preussen og Sülzetal

Scharnhorst

Scharnhorst kan være.

Se Preussen og Scharnhorst

Scheel (adelsslægt)

Von Scheel eller von Scheele er en slægt, der føres tilbage til oberst Heinrich Scheel (død 1634), som deltog i Trediveårskrigen på østrigsk side og 1627 bosatte sig i Holsten.

Se Preussen og Scheel (adelsslægt)

Schlesiske krige

Syvårskrigen. De schlesiske krige (Schlesische Kriege) er de tre krige, som Frederik 2. af Preussen 1740—63 førte imod kejserinde Maria Theresia af Østrig og hendes forbundsfæller om Schlesien, som indtil da havde været underlagt de østrigske habsburgere.

Se Preussen og Schlesiske krige

Schloss Schönhausen

Schloss Schönhausen. Schloss Schönhausen er et lille barokslot i Berlin-Niederschönhausen i bydelen Pankow.

Se Preussen og Schloss Schönhausen

Schulenburg (adelsslægt)

Slægten von der Schulenburg er en tysk adelsslægt fra Brandenburg, senere Preussen.

Se Preussen og Schulenburg (adelsslægt)

Schweizerstil

Nina Aldin Thune Schweizerstil betegner en arkitektonisk stilretning under eklekticismen eller historicismen i anden halvdel af 1800-tallet.

Se Preussen og Schweizerstil

Senftenberg

Senftenberg (Zły Komorow) er en by i den sydlige del af den tyske delstat Brandenburg, og den er administrationsby i Landkreis Oberspreewald-Lausitz.

Se Preussen og Senftenberg

Siegen

Siegen er en by i Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen med omkring 104.000 indbyggere.

Se Preussen og Siegen

Siemens' tidligere kontorhus i Łódź

Siemens' tidligere kontorhus. Til højre ses en del af Skoenes Hus. Siemens' tidligere kontorhus i Łódź (polsk Dawny biurowiec Siemensa) ligger ved Piotrkowska-gaden 96.

Se Preussen og Siemens' tidligere kontorhus i Łódź

Skamlingsbanken

Den første sprogfest på Skamlingsbanken 18. maj 1843 Mindesøjlen (marts 2008) Skamlingsbanken er en 2-3 km lang randmoræne i Sydjylland mellem Kolding og Hejlsminde.

Se Preussen og Skamlingsbanken

Skandinaviens historie

Skandinaviens historie er de skandinaviske landes — Danmark, Norge og Sveriges samlede historie.

Se Preussen og Skandinaviens historie

Skandinavisme

Skandinavisme var en politisk bevægelse fra midten af det 19.

Se Preussen og Skandinavisme

Skibelund Krat

Skibelund Krat er et nationalt mødested på Kongeådalens skovbevoksede nordskråning i Askov Sogn syd for Vejen.

Se Preussen og Skibelund Krat

Skibsbygning

Conquistadoren Francisco de Orellanas mænd byggede en brigantine, "''San Pedro''" i 1541. Skibsbygning er kunsten at konstruere og bygge skibe og fartøjer.

Se Preussen og Skibsbygning

Slaget om Als

Slaget om Als blev udkæmpet på Kær Halvø den 29. juni 1864 under 2. Slesvigske Krig mellem Danmark og Preussen.

Se Preussen og Slaget om Als

Slaget om Frankrig

Slaget om Frankrig, også kendt som Frankrigs fald, er betegnelsen for den tyske invasion af Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg, som startede den 10.

Se Preussen og Slaget om Frankrig

Slaget på Isted Hede

Slaget på Isted Hede 25. juli 1850 var et slag under Treårskrigen, og det største slag i danmarkshistorien.

Se Preussen og Slaget på Isted Hede

Slaget på Reden

Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København.

Se Preussen og Slaget på Reden

Slaget ved Blenheim

Slaget ved Blenheim (også kendt som Slaget ved Höchstädt), der blev udkæmpet den 13. august 1704, var et stort slag i den Spanske Arvefølgekrig.

Se Preussen og Slaget ved Blenheim

Slaget ved Fredericia

Slaget ved Fredericia, også kaldet Udfaldet fra Fredericia, var et slag i Treårskrigen (1848 – 1850) I 1849 var Fredericia i forsommeren blevet indesluttet af slesvig-holstenske oprørere under general Bonin.

Se Preussen og Slaget ved Fredericia

Slaget ved Königgrätz

Slaget ved Königgrätz var det afgørende slag i den Preussisk-østrigske krig.

Se Preussen og Slaget ved Königgrätz

Slaget ved Kolding (1849)

Slaget ved Kolding var et feltslag i og omkring Kolding 23. april 1849 under Treårskrigen 1848-50.

Se Preussen og Slaget ved Kolding (1849)

Slaget ved Lissa (1866)

Slaget ved Lissa fandt sted 20. juli 1866 nær øen Lissa i Adriaterhavet.

Se Preussen og Slaget ved Lissa (1866)

Slaget ved Mysunde

Erik Henningsen, ''Kaptajn Harald Christian Hertel'' retter en kanon under kampen ved Mysunde den 2. februar 1864, 1914, audiensgemakket på Christiansborg En dansk skanse ved Mysunde 1864 Slaget ved Mysunde nær Slesvig by var den første større træfning i 2.

Se Preussen og Slaget ved Mysunde

Slaget ved Nybøl

Slaget ved Nybøl den 28.

Se Preussen og Slaget ved Nybøl

Slaget ved Sedan

Slaget ved Sedan blev udkæmpet som en del af den Fransk-preussiske krig den 1.

Se Preussen og Slaget ved Sedan

Slaget ved Slesvig

Slaget ved Slesvig fandt sted nær Dannevirke påskemorgen den 23. april 1848 som andet slag i Treårskrigen 1848-50.

Se Preussen og Slaget ved Slesvig

Slaget ved Tannenberg (1410)

Slaget ved Tannenberg (1410) (polsk: Bitwa pod Grunwaldem (slaget ved Grunwald), litauisk: Žalgirio mūšis (slaget ved Žalgiris)) blev udkæmpet mellem styrker fra Polen-Litauen og Den Tyske Orden den 15. juli 1410.

Se Preussen og Slaget ved Tannenberg (1410)

Slaget ved Waterloo

Waterloo Rekonstruktion af slaget. Fransk officer til hest. Rekonstruktion af slaget i 1815 Slaget ved Waterloo fandt sted 18. juni 1815 ved den nu belgiske landsby Waterloo omkring 15 km syd for Bruxelles.

Se Preussen og Slaget ved Waterloo

Slesvig-Holsten

| navn.

Se Preussen og Slesvig-Holsten

Slesvig-Holsten-Gottorp

Hertugdømmerne Slesvig og Holsten omkring 1650 med kongelige og hertugelige (gottorpske) dele Gottorp Slot i Slesvig Slesvig-Holsten-Gottorp, Holsten-Gottorp eller den gottorpske hertuglinie var et fyrstehus i hertugdømmerne Slesvig og Holsten.

Se Preussen og Slesvig-Holsten-Gottorp

Slesvig-holstenisme

Slesvig-Holstens flag. Slesvig-holstenisme er en politisk forestilling om hertugdømmerne Slesvigs og Holstens nære samhørighed, deres selvstændighed i forhold til Kongeriget Danmark og deres nære tilknytning til Tyskland.

Se Preussen og Slesvig-holstenisme

Slesvig-Holstens flag

Slesvig-Holstens flag. Slesvig-Holstens statsflag. Slesvig-Holstens flag er en vandret delt trikolore i farverne blåt, hvidt og rødt.

Se Preussen og Slesvig-Holstens flag

Slesvigske krige

De slesvigske krige er en fællesbetegnelse for de to krige, som blev udkæmpet mellem Danmark og Preussen/Tyskland i det 19. århundrede.

Se Preussen og Slesvigske krige

Slesvigske stednavne

Sprogområder i vikingetiden. Nedenstående liste viser danske, tyske og nordfrisiske stednavne i både Syd- og Nordslesvig (altså i hele Sønderjylland).

Se Preussen og Slesvigske stednavne

Slivsø

Slivsø eller Slibsø / Slib Sø er Sønderjyllands tredjestørste sø.

Se Preussen og Slivsø

Slottet i Løgum

Slottet fra syd Slottet i Løgum er en en-længet bygning lige vest for Løgumkloster Kirke i Tønder Kommune.

Se Preussen og Slottet i Løgum

SMS Friedrich Carl (1867)

Friedrich Carl var et af de tre store panserskibe, der blev bestilt af Preussen til den flåde, der skulle beskytte kysterne i det nyoprettede nordtyske forbund.

Se Preussen og SMS Friedrich Carl (1867)

SMS König Wilhelm (1868)

König Wilhelm var det største af de tre store panserskibe, der blev bestilt af Preussen til den flåde, der skulle beskytte kysterne i det nyoprettede nordtyske forbund.

Se Preussen og SMS König Wilhelm (1868)

SMS Kronprinz (1867)

Kronprinz var et af de tre store panserskibe, der blev bestilt af Preussen til den flåde, der skulle beskytte kysterne i det nyoprettede nordtyske forbund.

Se Preussen og SMS Kronprinz (1867)

Soldatergrav

Soldatergrav fra 1864 ved Sottrup Kirke i Vester Sottrup Amerikanske soldatergrave i Normandiet Soldatergrav (også kaldet krigsgrav) er et gravsted for en eller flere faldne soldater.

Se Preussen og Soldatergrav

Solofabrikken

Solofabrikken i Sønderborg producerede fra 1888 til 1998 margarine af høj kvalitet.

Se Preussen og Solofabrikken

Sopot

Sopot (Zoppot) er en by i det nordlige Polen, i Pommern, i dag beliggende i voivodskabet Pomorskie.

Se Preussen og Sopot

South Australia

South Australia (Sydaustralien) er en delstat i den sydlige del af Australien.

Se Preussen og South Australia

Sporvidde

Normalspor (Sandnes station i Norge) 891 mm smalspor (Roslagsbanen, Sverige) Irland) Sporvidde er den indvendige afstand mellem jernbaneskinner på en skinnevej – det være sig jernbane, sporvej, rutsjebane, minebane etc.

Se Preussen og Sporvidde

Staatsoper Unter den Linden

Staatsoper Unter den Linden 2018 Staatsoper Unter den Linden 1832. Staatsoper Unter den Linden er et operahus i Berlin.

Se Preussen og Staatsoper Unter den Linden

Standardtysk

Standardtysk, også kendt som højtysk (tysk: Hochdeutsch) er navnet på det overregionale rigssprog i Tyskland, Østrig og Schweiz, altså svarende til rigsdansk.

Se Preussen og Standardtysk

Stanisław Przybyszewski

Stanisław Przybyszewski (født 7. maj 1868 i Łojewo, død 23. november 1927 i Jaronty) var en tysk-polsk forfatter som både skrev på tysk og polsk.

Se Preussen og Stanisław Przybyszewski

Stargard

Stargard (Stargard in Pommern) er en by i voivodskabet Vestpommern i det nordvestlige Polen.

Se Preussen og Stargard

Stat

En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.

Se Preussen og Stat

Statsbankerotten

Statsbankerotten betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Napoleonskrigene, især i Kanonbådskrigen fra 1807.

Se Preussen og Statsbankerotten

Statshusmandsbrug

Statshusmandsbrug i Rønhave Statshusmandsbrug i Danmark var mindre landbrug, der fra 1899 blev oprettet med forskellige former for statslig støtte (i modsætning til de ældre husmandsbrug, som fandtes allerede i landsbyfællesskabets tid, eller var blevet oprettet efter landboreformerne).

Se Preussen og Statshusmandsbrug

Steglitz

Steglitz's lokalisering i Berlin Steglitzer Kreisel Steglitz er et område i bydelen Steglitz-Zehlendorf i det sydvestlige Berlin, Tyskland.

Se Preussen og Steglitz

Stendal

Stendal er en by i Sachsen-Anhalt i Tyskland beliggende ca 125 km vest for Berlin og ca.

Se Preussen og Stendal

Stettiner Haff

Stettiner Haff - Landsat satellitbillede Stettiner Haff (Zalew Szczeciński) Kort over området omkring Stettiner Haff Havn i Nowe Warpno Havn i Stepnica (i nærheden) Stettiner Haff eller Oderlagunen (Oderhaff eller Stettiner Haff; Zalew Szczeciński) er en strandsø på grænsen mellem Tyskland og Polen ved den sydvestlige del af Østersøen.

Se Preussen og Stettiner Haff

Stiftung Preußische Schlösser und Gärten Berlin-Brandenburg

Schloss Charlottenburg Stiftung Preußische Schlösser und Gärten Berlin-Brandenburg (SPSG) er en stiftelse etableret i 1994, som forvalter de tyske slotte og haver i Berlin og Brandenburg.

Se Preussen og Stiftung Preußische Schlösser und Gärten Berlin-Brandenburg

Stockholm-aftalen

Stockholm-aftalen blev forhandlet på plads af Frederik 1. af Sverige, efter at hans forgænger Karl 12. af Sveriges pludselige død i 1718 gjorde det klart, at Store Nordiske Krig måtte slutte.

Se Preussen og Stockholm-aftalen

Stolberg

Stolberg er en by i Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen med ca.

Se Preussen og Stolberg

Stor-Berlin

220px U-Bahn-udvidelser. Det oprindelige Berlin (mørkerødt) og Stor-Berlin (lyserødt). Stor-Berlin (ty.: Groß-Berlin) er en betegnelse for det Berlin, der skabtes i 1920 ved en sammenlægning af det oprindelige Berlin med en række yderområder og forstæder, deriblandt flere selvstændige byer.

Se Preussen og Stor-Berlin

Storfyrstendømmet Litauen

Storfyrstendømmet Litauen (rutensk Великое князство Литовъское,,, Wielkie Księstwo Litewskie) var en østeuropæisk stat fra 1200-talletT.

Se Preussen og Storfyrstendømmet Litauen

Storhertugdømmet Hessen

Storhertugdømmet Hessen og ved Rhinen (Großherzogtum Hessen und bei Rhein) er et tidligere tysk land, der eksisterede fra 1806 til 1918.

Se Preussen og Storhertugdømmet Hessen

Stormagt

Kort over stormagter ved indgangen til det 21. århundrede. En stormagt (Großmacht, grande puissance, great power) er en betegnelse for en stat, der har mulighed for at øve en afgørende indflydelse på international politik.

Se Preussen og Stormagt

Stralsund

Stralsund Melchior Lorck, ''Ti kvinder fra Stralsund'', ca. 1571, Statens Museum for Kunst. Stralsund er en havneby og hansestad i det nordøstlige Tyskland med ca.

Se Preussen og Stralsund

Studehandel

Studehandel var en næringsvej, som i 16. – 18. århundrede spillede en stor rolle for dansk landbrug og danske købstæder.

Se Preussen og Studehandel

Sturmabteilung

SA's segl Sturmabteilung (forkortet SA, tysk for Stormafdeling) var en halvmilitær organisation for NSDAP (det tyske nazistparti).

Se Preussen og Sturmabteilung

Sundeved

Gråsten Slot og Gråsten Slotskirke Ballegård Sundeved er en halvø mellem Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord begynder.

Se Preussen og Sundeved

Svensk Forpommern

Svensk Forpommern var den del af landskabet Pommern, der tilfaldt Sverige ved den Westfalske fred i 1648.

Se Preussen og Svensk Forpommern

Sydslesvig

Lyksborg Slot (på tysk: ''Schloss Glücksburg'') Sydslesvig (tysk Südschleswig eller Landesteil Schleswig) er et område i det nordlige Tyskland mellem den dansk-tyske grænse, Ejderen og Levenså, med de nordfrisiske øer.

Se Preussen og Sydslesvig

Syndikus

En syndikus eller syndicus (sensyndicus, σύνδικος syndikos, syn- med, sammen + dike retfærdighed) er en jurist, der fungerer som retslig værge og juridisk rådgiver (kurator) for et firma, en stiftelse eller et politisk samfund.

Se Preussen og Syndikus

Syvårskrigen (1756–1763)

Syvårskrigen(i) blev udkæmpet fra 1756 til 1763 og indbefattede Preussiske Syvårskrig og den franske og indianske krig.

Se Preussen og Syvårskrigen (1756–1763)

Szlachta

Polske ''szlachta'' (adel) til møde under undertegnelsen af "Lublinunionen" (1569). Malet af Jan Matejko, 1869, Slotsmuseet i Lublin. Szlachta (szlachta ~adel) var en privilegeret samfundsklasse i Kongeriget Polen.

Se Preussen og Szlachta

Tadeusz Kościuszko

Tadeusz Kościuszko Andrzej Tadeusz Bonawentura Kościuszko (født 4. februar 1746 i Mereszowszczyzna, Polen, i dag i Hviderusland, død 15. oktober 1817 i Solothurn, Schweiz) var en polsk nationalhelt, general og anfører for den såkaldte Kościuszko-opstand mod Rusland og Preussen i 1794.

Se Preussen og Tadeusz Kościuszko

Taps

Taps er en by i Sydjylland med, beliggende 5 km nord for Christiansfeld, 18 km øst for Vamdrup og 10 km syd for Kolding.

Se Preussen og Taps

Tauragė

Tauragė er en industriby i det vestlige Litauen med et indbyggertal på 26.444(2011).

Se Preussen og Tauragė

Tønning (Slesvig)

Tønning (tysk Tönning, plattysk Tünn, Tönn eller Tönnen, frisisk Taning) er en havneby i det nordlige Tyskland ved mundingen af Ejderen i Sydslesvig.

Se Preussen og Tønning (Slesvig)

Technetium

Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.

Se Preussen og Technetium

Terra Mariae

Livland i middelalderen (1207–1561) udgivet i 1573 af Johannes Portantius Terra Mariae eller Terra Mariana (latin, oversat: Jomfru Marias Land, estisk: Maarjamaa) var betegnelsen for den nordlige del af det baltiske område (Estland og Letland) nærmere bestemt for det "middelalderlige Livland" eller "Gamle Livland" (Alt-Livland, Vana-Liivimaa, Livonija, Old Livonia) og betegner området i tiden fra de baltiske korstog til den livlandske krig.

Se Preussen og Terra Mariae

Terrorregimet

banneret over guillotinen. Maximilien Robespierre, en af Frankrigs ledere under terrorregimet. Terrorregimet eller "rædselsherredømmet" under den franske revolution varede fra september 1793 til juli 1794.

Se Preussen og Terrorregimet

Thüringen

Thüringen ligger i centrum af Tyskland og er blandt de mindre af landets 16 delstater med et areal på 16.200 km² og og 2.126.846 indbyggere (pr. 2022).

Se Preussen og Thüringen

Theodor Brorsen

Theodor Johann Christian Ambders Brorsen (født 29. juli 1819 i Nordborg, død 31. marts 1895 sammesteds) var en dansk astronom.

Se Preussen og Theodor Brorsen

Theodor Mommsen

Christian Matthias Theodor Mommsen (født 30. november 1817, død 1. november 1903) var en dansk-tysk klassicist og historiker, der ofte betragtes som 1800-tallets største klassicist.

Se Preussen og Theodor Mommsen

Thurnau

Thurnau er en købstad (markt) i Landkreis Kulmbach, Regierungsbezirk Oberfranken i den tyske delstat Bayern.

Se Preussen og Thurnau

Tidslinje for den franske revolution

Tidslinje for Den franske revolution 1789 5. maj: Stænderforsamling indkaldt af kong Ludvig 16. til drøftelse af landets problemer træder sammen.

Se Preussen og Tidslinje for den franske revolution

Tine (roman)

Tine er en dansk historisk roman fra 1889 af Herman Bang Bang, Herman.

Se Preussen og Tine (roman)

Tinglev Station

Tinglev Station er en dansk jernbanestation i Tinglev.

Se Preussen og Tinglev Station

Tjekkiske Schlesien

Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Tjekkiske Schlesien, Mæhreske Schlesien og før 1918 Østrigske Schlesien (České Slezsko) er en af Tjekkiets tre historiske regioner.

Se Preussen og Tjekkiske Schlesien

Tolvte århundredes renæssance

Nye teknologiske opdagelser muliggjorde bl.a. udviklingen af gotikken. Det tolvte århundredes renæssance er en betegnelse for en række dynamiske strømninger, der prægede højmiddelalderens Europa, primært i det 12. århundrede.

Se Preussen og Tolvte århundredes renæssance

Traktaten i Zarskoje Selo

Traktaten i Tsarskoje Selo (også Mageskiftetraktakten) var et dansk-russisk mageskifte af landområder i Holsten og Oldenburg.

Se Preussen og Traktaten i Zarskoje Selo

Treårskrigen

Treårskrigen eller 1.

Se Preussen og Treårskrigen

Tredje koalitionskrig

Den tredje koalition under Napoleonskrigene var en alliance mellem Storbritannien, Kejserriget Østrig, Kejserriget Rusland, Kongeriget Napoli og Sverige mod s Frankrig.

Se Preussen og Tredje koalitionskrig

Tukums

Tukums er beliggende i Tukums distrikt i det centrale Letland og fik byrettigheder i 1795.

Se Preussen og Tukums

Tutein

Tutein er en oprindelig slægt fra Mannheim.

Se Preussen og Tutein

Tyrstrup Herred

Nørre Tyrstrup Herred Sønder Tyrstrup Herred Tyrstrup Herred var indtil 1864 et herred i den nordøstlige del af Haderslev Amt, omgivet af Kolding Fjord, Lillebælt, Haderslev og Gram herreder.

Se Preussen og Tyrstrup Herred

Tyske Kejserrige

Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig.

Se Preussen og Tyske Kejserrige

Tyskere

Tyskere (tysk die Deutschen) er mennesker af 'tysk oprindelse', eller personer som associerer sig med tysk kultur.

Se Preussen og Tyskere

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Preussen og Tyskland

Tysklands flag

Forbundsrepublikken Tysklands flag Rigsdagsbygningen i Berlin med "Enhedsflaget". Dette flag symboliserer Tysklands genforening og er hejst dag og nat. Tysklands flag er en vandret delt trikolore i farverne sort over rødt over gult.

Se Preussen og Tysklands flag

Tysklands historie

Tysklands historie er ekstremt kompliceret og afhænger i høj grad af, hvorledes man definerer Tyskland.

Se Preussen og Tysklands historie

Tysklands nationalvåben

Det tyske nationalvåben blev til i Weimarrepublikkens senere tid Det tyske nationalvåben er et af Tysklands symboler.

Se Preussen og Tysklands nationalvåben

Tysklands nummerplader

Nummerplade fra efter 1994 Nummerplade fra før 1994 Nummerplader i Tyskland er registreringsnumre på køretøjer, der er indregistret i Tyskland.

Se Preussen og Tysklands nummerplader

Tyttebærkrigen

Tyttebærkrigen var en krig mellem Danmark-Norge og Sverige i august-november 1788.

Se Preussen og Tyttebærkrigen

Uafhængighedsdag

Fejring af USA's uafhængighedsdag den 4. juli Uafhængighedsdag er den dag, en nation er blevet uafhængig af en anden nations herredømme.

Se Preussen og Uafhængighedsdag

Udvandring fra Europa til Amerika

Udvandringen fra Europa til Amerika startede i det 18.

Se Preussen og Udvandring fra Europa til Amerika

Ueckermünde

Ueckermünde er en by og kommune i det nordøstlige Tyskland med 10.399 indbyggere (2006), beliggende nær floden Ueckers udmunding i Stettin-noret.

Se Preussen og Ueckermünde

Ullerup (Sønderborg Kommune)

Ullerup (tysk: Ulderup) er en landsby i Sønderjylland med, beliggende ca.

Se Preussen og Ullerup (Sønderborg Kommune)

Ullerup Kirke

Ullerup Kirke i Ullerup på Sundeved, er indviet til Skt. Laurentius, og er en romansk kirke fra omkring 1200.

Se Preussen og Ullerup Kirke

Ulrich von Salpius

Ulrich von Salpius (1828 – 1867) var en preussisk garderofficer.

Se Preussen og Ulrich von Salpius

Ulrik Adolf Holstein (1731-1789)

Ulrik Adolf Greve Holstein (født 4. februar 1731, død 1. november 1789) var en holstensk officer og overpræsident i København.

Se Preussen og Ulrik Adolf Holstein (1731-1789)

Ulrik Adolf Holstein (storkansler)

Ulrich Adolph lensgreve (von) Holstein (14. april 1664 – 21. august 1737) var en dansk storkansler.

Se Preussen og Ulrik Adolf Holstein (storkansler)

Ulveskansen

En af bunkerne i komplekset Ulveskansen (Führerhauptquartier Wolfsschanze) var det kodenavn, tyskerne brugte for et af Adolf Hitlers større militære hovedkvarterer under 2. verdenskrig.

Se Preussen og Ulveskansen

Unghegelianerne

Unghegelianerne var en bred, ikke nærmere defineret gruppe i 1830'ernes og 1840'ernes tyske stater, som Preussen, Bayern og andre steder.

Se Preussen og Unghegelianerne

Unierede kirker (evangeliske)

En unieret kirke er evangelisk kirke, der er oprettet som en union mellem to eller flere protestantiske konfessioner (trosretninger).

Se Preussen og Unierede kirker (evangeliske)

Unter den Linden

Unter den Linden Unter den Linden er en boulevard i det centrale Berlin fra Brandenburger Tor i vest, til Schlossbrücke i øst, og som har navn efter sine lindetræer.

Se Preussen og Unter den Linden

Usedom

Usedom (Uznam) er en ø i Østersøen på grænsen mellem Tyskland og Polen.

Se Preussen og Usedom

Vaišvilkas af Litauen

Vaišvilkas eller Vaišelga (også stavet Vojszalak, Vojšalk, Vaišalgas) (Войшалк, Войшелк, Wojsiełk) (dræbt den 9. december 1268) var Storfyrste af Litauen (1264-1267) og søn af Mindaugas, konge af Litauen.

Se Preussen og Vaišvilkas af Litauen

Valdemar Sejr

Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død.

Se Preussen og Valdemar Sejr

Vamdrup

Vamdrup er en stationsby i Sydjylland med, beliggende 8 km syd for Lunderskov, 13 km sydøst for Vejen og 15 kilometer sydvest for Kolding.

Se Preussen og Vamdrup

Veit Ludwig von Seckendorff

Veit Ludwig von Seckendorf (født 20. december 1626, død 18. december 1692) var en tysk politiker og statsvidensteoretiker, var af en tysk adelig familie som havde sit navn fra en landsby beliggende mellem Nürnberg og Langenzenn.

Se Preussen og Veit Ludwig von Seckendorff

Vemmingbund

Dybbøl Vemmingbund (tysk: Wenningbund) er en bebyggelse og et sommerhusområde som ligger ved Broagerlands nordøstkyst, 2 km nordøst for Broager, direkte ud til vigen af samme navn.

Se Preussen og Vemmingbund

Venedig

Venedig (Venezia) er en by i det nordøstlige Italien og er hovedby i regionen Veneto.

Se Preussen og Venedig

Viktor Lutze

Viktor Lutze (født 28. december 1890 i Bevergen, Tyskland, død 2. maj 1943) var politichef i Hannover 1933 og chef for SA fra 1934 til sin død.

Se Preussen og Viktor Lutze

Vilhelm 3. af Nederlandene

Vilhelm 3., født 17. februar 1817 i Bruxelles, død 23. november 1890 i Apeldoorn, var konge af Nederlandene og storhertug af Luxembourg 1849 – 1890.

Se Preussen og Vilhelm 3. af Nederlandene

Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg

Hertug Vilhelm til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (Frederik Vilhelm Paul Leopold; Friedrich Wilhelm Paul Leopold; 4. januar 1785 – 17. februar 1831) var en dansk–tysk prins og officer, der var hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1816 til 1825 og herefter hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1825 til 1831.

Se Preussen og Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg

Vilhelmine af Danmark

Vilhelmine Marie som kronprinsesse i 1831 Vilhelmine Marie, født prinsesse af Danmark og Norge, senere titulær hertuginde af Glücksborg, (18. januar 1808 – 30. maj 1891) var datter af Frederik 6. og Dronning Marie Sophie Frederikke.

Se Preussen og Vilhelmine af Danmark

Villa Frihed

Villa Frihed, april 2023 Villa Frihed er et hus bygget i 1870 af H. D. Kloppenborg.

Se Preussen og Villa Frihed

Vilslev

Vilslev er en by i Sydvestjylland med, (inkl. Jedsted), beliggende 2 km vest for Gredstedbro, 9 km syd for Bramming, 10 km nordvest for Ribe og 20 km sydøst for Esbjerg.

Se Preussen og Vilslev

Vincent Benedetti

Grev Vincent Benedetti (29. april 1817 i Bastia på Korsika i Frankrig – 28. marts 1900 i Paris) var en fransk diplomat, som var ambassadør i Preussen.

Se Preussen og Vincent Benedetti

Von

Præpositionerne von (tysk) og van (nederlandsk) betyder "fra" eller "af".

Se Preussen og Von

Vonsild

Vonsild er Koldings sydligste bydel, beliggende 4 km syd for Koldings centrum.

Se Preussen og Vonsild

Vorupør gamle kirkegård

Vorupør gamle kirkegård (også kaldet Vorupør østre kirkegård eller lokalt æ gammel kjærwe) ligger ved Kapelvej i klitheden øst for Nørre Vorupør i Nationalpark Thy.

Se Preussen og Vorupør gamle kirkegård

Waldeck-Pyrmont

Waldeck-Pyrmont var et tysk fyrstedømme, medlem af det tyske forbund, og efter den tyske rigsgrundlæggelse i 1871 en af de tyske forbundsstater.

Se Preussen og Waldeck-Pyrmont

Waldemar Schmettau

Woldemar (eller Waldemar) Hermann rigsgreve von Schmettau (26. maj 1719 i Dresden – 24. oktober 1785 i Plön) var en tysk adelig officer, kommanderende general i Norge og forfatter af antikirkelige skrifter.

Se Preussen og Waldemar Schmettau

Walther Schreiber

Walther Carl Rudolf Schreiber (10. juni 1884 – 30. juni 1958) er en tysk politiker, der var borgmester i Vestberlin fra 1953 til 1955.

Se Preussen og Walther Schreiber

Warszawa

Polens gamle og nye grænser (højrød linje) før og efter 2. verdenskrig. Warszawa er Polens hovedstad og største by.

Se Preussen og Warszawa

Włodzimierz Krzyżanowski

Włodzimierz Bonawentura Krzyżanowski (Wladimir Krzyzanowski) (8. juli 1824 – 31. januar 1887) var en polsk militær leder og general for Unionen i den amerikanske borgerkrig.

Se Preussen og Włodzimierz Krzyżanowski

Wedel (adelsslægt)

Wedel eller Wedell er en vidtforgrenet uradelig slægt, der antages at stamme fra Stormarn og at have sit navn fra byen Wedel ved Pinneberg.

Se Preussen og Wedel (adelsslægt)

Weimarrepublikken

Weimarrepublikken (Weimarer Republik) er det uofficielle navn på Det tyske rige for perioden fra 1918 til 1933.

Se Preussen og Weimarrepublikken

Welfenfonds

Welfenfonds er betegnelsen for en fond, som indeholdt det hannoveranske kongehus’ beslaglagte formue.

Se Preussen og Welfenfonds

Wenzel Anton von Kaunitz

Portræt af Wenzel Anton malet af Jean-Étienne Liotard. Wenzel Anton, Prince af Kaunitz-Rietberg (født 2. februar 1711, død 27. juni 1794) var en diplomat og statsmand i Det tysk-romerske Rige.

Se Preussen og Wenzel Anton von Kaunitz

Werner von der Schulenburg (1679-1755)

Werner lensgreve von der Schulenburg (3. juni 1679 på Apenburg – 7. september 1755) var officer, diplomat og overkrigssekretær.

Se Preussen og Werner von der Schulenburg (1679-1755)

Werner von Levetzau

Werner Carl Julius Gottlob von Levetzau (23. november 1822 i Itzehoe – 21. marts 1899) var en holstensk amtmand, broder til Wilhelm von Levetzau.

Se Preussen og Werner von Levetzau

Wernigerode

Wernigerode er en by i Landkreis Harz i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.

Se Preussen og Wernigerode

Westfalen

Westfalen er en region i Tyskland omkring byerne Arnsberg, Bielefeld, Bochum, Detmold, Dortmund, Gelsenkirchen, Hagen, Minden og Münster.

Se Preussen og Westfalen

Wetzlar

Wetzlar er en by i den tyske delstat Hessen med 51.545 indbyggere (2009) ved floden Lahn.

Se Preussen og Wetzlar

Wienerkongressen

Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.

Se Preussen og Wienerkongressen

Wilhelm 2. af Tyskland

Wilhelm 2.

Se Preussen og Wilhelm 2. af Tyskland

Wilhelm af Modena

Wilhelm af Modena (også kaldet William, Wilhelm af Sabina, Guglielmo de Chartreaux, Guglielmo de Savoy eller Guillelmus, født ca. 1184, død 31. marts 1251) var en italiensk klerk og diplomat for paven.

Se Preussen og Wilhelm af Modena

Wilhelm Obermann

Franz Wilhelm Obermann (1. maj 1830 i Weissenfels i Prøjsen – 22. december 1896 i København) var en tysk xylograf virksom i Danmark.

Se Preussen og Wilhelm Obermann

Wilhelm Rediess

Wilhelm Rediess (10. oktober 1900 – 8. maj 1945) var en tysk SS– og politileder under Tysklands besættelse af Norge i 2. verdenskrig.

Se Preussen og Wilhelm Rediess

Wilhelm von Humboldt

Karl Wilhelm friherre von Humboldt (født 22. juni 1767, død 8. april 1835) var en liberal, preussisk politiker, embedsmand, diplomat og filosof.

Se Preussen og Wilhelm von Humboldt

Wilhelm von Levetzau

Wilhelm Frederik Ludvig Theodor von Levetzau (født 8. april 1820 i Flensborg, død 29. maj 1888 i Lübeck) var en holstensk amtmand, broder til Werner von Levetzau.

Se Preussen og Wilhelm von Levetzau

William Herschel

Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.

Se Preussen og William Herschel

William W. Loring

William Wing Loring (4. december 1818 – 30. december 1886) var en amerikansk officer fra North Carolina som gjorde tjeneste i hærene i Amerikas Forenede Stater, Amerikas Konfødererede Stater og Egypten.

Se Preussen og William W. Loring

Wolsztyn

Wolsztyn er en by i regionen Storpolen i det vestlige Polen.

Se Preussen og Wolsztyn

Wrocław

Wrocław (Breslau, Brassel) er Polens fjerdestørste by med indbyggere og regionalhovedstad for Nedre Schlesien (Województwo dolnośląskie) i det sydvestlige hjørne af Polen.

Se Preussen og Wrocław

Wulff Scheel-Plessen

Wulff Heinrich Bernhard lensgreve Scheel-Plessen (født 16. februar 1809 i Hannover, død 7. juli 1876 på Sierhagen) var en dansk diplomat og godsejer og kortvarigt udenrigsminister i Ministeriet Bang.

Se Preussen og Wulff Scheel-Plessen

Wunsiedel

Wunsiedel er en by i det nordlige Bayern i Tyskland cirka 40 kilometer øst for Bayreuth.

Se Preussen og Wunsiedel

Zelenogradsk

Zelenogradsk (Зеленогра́дск), indtil 1946 kendt som Cranz (Cranz; Koronowo; Krantas), er en by i Rusland.

Se Preussen og Zelenogradsk

Zell am See

Zell am See er en kommune og by i den østrigske delstat Salzburg.

Se Preussen og Zell am See

Zell im Fichtelgebirge

Zell im Fichtelgebirge (bis 2007 Zell) er en købstad (markt) i Landkreis Hof i den nordøstlige del af den bayerske regierungsbezirk Oberfranken i det sydlige Tyskland.

Se Preussen og Zell im Fichtelgebirge

1525

---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1525 (tal).

Se Preussen og 1525

1703

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1703 (tal).

Se Preussen og 1703

1730

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 og Christian 6. 1730–1746 ---- Se også 1730 (tal).

Se Preussen og 1730

1740

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1740 (tal).

Se Preussen og 1740

1750

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1750 (tal).

Se Preussen og 1750

1756

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1756 (tal).

Se Preussen og 1756

1759

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1759 (tal).

Se Preussen og 1759

1763

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1763 (tal).

Se Preussen og 1763

1792

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1792 (tal).

Se Preussen og 1792

1793

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1793 (tal).

Se Preussen og 1793

1795

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1795 (tal).

Se Preussen og 1795

1806

Året 1806 startede på en onsdag.

Se Preussen og 1806

1807

Året 1807 startede på en torsdag.

Se Preussen og 1807

1813

Året 1813 startede på en fredag.

Se Preussen og 1813

1815

Året 1815 startede på en søndag.

Se Preussen og 1815

1848

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).

Se Preussen og 1848

1849

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1849 (tal).

Se Preussen og 1849

1860'erne

Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1810'erne 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne – 1860'erne – 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne År: 1860 1861 1862 1863 1864 1865 1866 1867 1868 1869 ----.

Se Preussen og 1860'erne

1862

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1862 (tal).

Se Preussen og 1862

1864

1864 var et skudår.

Se Preussen og 1864

1867

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1867 (tal).

Se Preussen og 1867

2. Slesvigske Krig

2.

Se Preussen og 2. Slesvigske Krig

2. verdenskrig

2.

Se Preussen og 2. verdenskrig

40 Fortællinger af Fædrelandets Historie

Titelbladet fra femte oplag, der udkom i 1907. 40 Fortællinger af Fædrelandets Historie er en populærhistorisk bog fra 1882 skrevet af historikeren og rigsarkivaren A.D. Jørgensen.

Se Preussen og 40 Fortællinger af Fædrelandets Historie

5 Astraea

5 Astraea er en hovedbælteasteroide.

Se Preussen og 5 Astraea

Også kendt som Borussia, Preusser, Preusserne, Preussisk, Preußen, Prøjsen, Prøjsisk.

, Østrigs historie, Østrigs transport, Øvre Schlesien, Ærø, Ærøs historie, Ærkehertugdømmet Østrig, Élisabeth Vigée Le Brun, Bad Arolsen, Bad Berleburg, Bad Homburg vor der Höhe, Bad Liebenwerda, Baden, Ballebro, Baltiske korstog, Bamberg, Barthold Georg Niebuhr, Bülow (adelsslægt), Bürgerliches Gesetzbuch, Bedřich Smetana, Beer (månekrater), Bekendelsessynode, Berg (Oberfranken), Berlin, Berliner Dom, Berlins historie, Bessarabien, Bezirksformand, Białystok, Bibliotek, Bielefeld, Birgitta af Vadstena, Bischofshofen, Blücher (svær krydser), Blome, Bohuslen, Borussia Dortmund, Botanisk navn, Brandenburg, Brandenburg an der Havel, Bremen-Verden, Broager, Broager Kirke, Bulgarien, Bundesverwaltungsgericht, C.A. Bluhme, C.C. Hall, C.E. Frijs, Café, Carl af Hessen, Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Carl August Struensee, Carl Christian Erdmann af Württemberg-Oels, Carl Friedrich Ulrich von Ahlefeldt-Dehn, Carl Heinrich Graun, Carl Herman Unthan, Carl Scheel-Plessen, Carl von Clausewitz, Carol 1. af Rumænien, Caspar David Friedrich, Charles Beck, Charles Pinot Duclos, Charlotte Schimmelmann, Chełmno, Chile, Christa Wolf, Christian (navn), Christian 9., Christian Bernstorff, Christian Goldbach, Christian Gottfried Flittner, Christian Lunding, Christian Ulrich Detlev von Eggers, Christian Wolff (filosof), Christiansfeld, Christianspris, Claus von Stauffenberg, Commission Internationale de Surveillance du Plebiscite Slesvig, Conrad Engelhardt, Daniel Chodowiecki, Danmark-Norge, Danmarks historie, Danmarks historie (1397-1536), Danmarks historie (1660-1814), Danmarks historie (1848-1901), Danmarks historie (1901-1945), Danmarks Riges Grundlov, Danmarks rigsvåben, Dannevirke, Dansk Vestindien, Dansk-tyske traktat af 1922, Danske Artilleriregiment, Danske besiddelser, Danske krigsfanger 1864, Danske panserskibe, David Hilbert, DDR, De Nationalliberale, Dejlig er jorden, Demokrati, Den østrigske arvefølgekrig, Den flyvende hollænder (opera), Den fransk-preussiske krig, Den Hellige Alliance, Den Hellige Stol, Den Liviske Orden, Den polsk-litauiske realunion, Den polske opstand (1918–1919), Den preussisk-østrigske krig, Den Preussiske Syvårskrig, Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878), Den solgte brud, Den Tyske Orden, Den Tyske Ordensstat, Den ungreformatoriske bevægelse, Det allierede kontrolråd, Det Ægyptiske Museum og Papyrussamling, Det danske mindretal i Sydslesvig, Det delte Tyskland, Det kategoriske imperativ, Det nordtyske forbund, Det Russiske Kejserrige, Det Sjællandske Jernbaneselskab, Det tysk-romerske Rige, Det Tyske Forbund, Det tyske kejserriges hær, Det tyske mindretal i Nordslesvig, Det Tyske Riges forfatning af 1871, Det væbnede neutralitetsforbund, Deutsch-Hannoversche Partei, Deutsches Eck, Devise, Dietenhofen, Dresden, Dubysa, Dybbøl (Sønderborg Kommune), Dynt, E.T.A. Hoffmann, East End, Ed Gein, Egernsund, Ejderen, Ejderpolitikken, Elisabeth Jerichau Baumann, Elisabeth Schwarzkopf, Emanuel Lasker, Emil Albert Friedberg, Emil Horneman, Emilia Plater, Emsdepechen, Englandskrigene, Erfurt, Erich Lüdke, Erik Ottesen Rosenkrantz (1427-1503), Erlangen, Ernst August af Hannover (1845-1923), Ernst August von Göchhausen, Ernst Busch, Esbjerg Havn, Etterstad, Eutin, Eva-Maria Hagen, Ewald Christian von Kleist, Første Schlesiske Krig, Fedor von Bock, Felix Mendelssohn, Felttoget i Polen i 1939, Ferdinand af Braunschweig-Wolfenbüttel, Folkeforbundet, Folkekirken, Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (23. april 1343), Forbundsrådet (Tyskland), Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig, Frankfurt am Main, Frankrigs historie, Frans 2. (Tysk-romerske rige), Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn, Franz Mehring, Franz Sigel, Franz von Liszt, Frédéric de Cheusses, Freden i Breslau, Freden i Frankfurt, Freden i Paris (1763), Freden i Paris (1856), Freden i Wien (1864), Fredericia-Vamdrup-banen, Frederik 2. af Hessen-Kassel, Frederik 3. af Tyskland, Frederik 5., Frederik 7., Frederik af Hessen-Kassel (1820-1884), Frederik August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Frederik Carl Ferdinand af Braunschweig-Lüneburg-Bevern, Frederik Carl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Frederik Ferdinand Ulrik, Frederik Karl af Preussen, Frederik Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, Frederik Vilhelm 1. af Hessen, Frederik Vilhelm 1. af Preussen, Frederik Vilhelm 2. af Preussen, Frederik Vilhelm 3. af Preussen, Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg-Preussen, Frederiksberggade, Frederiksort, Fredrik Bajer, Fri rigsstad, Friedberg (Hessen), Friedrich Ebert, Friedrich Heinrich von Seckendorff, Friedrich Ludwig von Dehn, Friedrich Nietzsche, Friedrich Philipp Victor von Moltke, Friedrich von Kleist, Friedrich von Wrangel, Fristad, Fristaden Danzig, Fristaden Danzig (1807-1814), Fristaden Kraków, Frits Holm, Fritz von Below, Gabriel Daniel Fahrenheit, Gammelpreussere, Garz (Rügen), Gähler, Günter Schabowski, Głogów, Gdańsk, Gdynia, Gebhard Leberecht von Blücher, Gediminas af Litauen, Gelstoft, Generaloberst, Genforeningen i 1920, Genforenings- og Grænsemuseet, Georg 5. af Hannover, Georg Beseler, Georg Brandes, Georg Gerlach, Georg Ludwig von Köller-Banner, Georg Vilhelm af Brandenburg-Preussen, Georg von Hertling, George B. McClellan, George Quaade, Georges Simenon, Gerhard von Kamptz, Gerhard von Scharnhorst, Gevær, Giuseppe Garibaldi, Glückstadt, Gråsten, Gråsten Slot, Grænsesten, Grøngrøft, Greifswalds Universitet, Grevens Fejde, Großer Tiergarten, Grunewald, Guillaume Thomas François Raynal, Guillotine, Gustav Johannsen, Gustav von Stiehle, Guttenberg (Oberfranken), H.P. Hanssen, Haderslev Katedralskole, Hamborg, Hamborgs historie, Hamburg-Ottensen, Hannover, Hannover (land), Hannoveraner, Hanns Kerrl, Hans J. Wegner, Hans Krabbe-Carisius, Hans von Seeckt, Hanseforbundet, Harndrup, Hæren, Hegels historiefilosofi, Heinrich Brüning, Heinrich von Ewald, Heinrich von Kleist, Heinz Guderian, Helge Rosvænge, Helligdagsreformen af 1770, Helmuth Johannes Ludwig von Moltke, Helmuth Karl Bernhard von Moltke, Henrik 2. af Holsten, Henrik 6. af Reuss-Köstritz, Henry Dunant, Hermann Göring, Hertug af Cumberland, Hertugdømmet Berg, Hertugdømmet Braunschweig, Hertugdømmet Geldern, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Jülich, Hertugdømmet Slesvig, Hertugdømmet Warszawa, Hessen, Hessens regenter, Hettstedt, Hildegard af Vinzgau, Hildegard Nissen, Hildesheim, Historisme, Hohenzollern (slot), Hohenzollern-Sigmaringen, Holger Christian Reedtz, Holtenå, Hugh Elliot, Huguenot, Humboldt-Universität zu Berlin, Hunnertalen, Huset Hohenzollern, Husmand, Illuminati-ordenen, Immanuel Barfod, Invasionen af Danmark i 1940, Istedløven, Itzehoe, Iver Axelsen Thott, Jacob Binck, Jadebusen, Jamestown (Virginia), Jørgen Heide, Jens Mathias Lind Hjort, Jernkorset, Jobst von Scholten, Johan 1. af Brandenburg, Johan Andreas Jørgensen, Johan Daniel Berlin, Johan Diderik Grüner, Johan Henrik von Ahlefeldt, Johan Just von Berger, Johan Sigismund Schulin, Johann Albrecht Friedrich von Eichhorn, Johann Christoph Gottsched, Johann Ewald, Johann Friedrich Struensee, Johann Gottfried von Herder, Johann Hartwig Ernst von Bernstorff, Johann Joachim Winckelmann, Johann Joseph von Görres, Johann Martin Lappenberg, Johannes Ewald, Johannes Tiedje, Johannes Voigt, Johannes von Miquel, John Gast, Jomfru Fanny, Josias von Heeringen, Juel, Julius von Haast, Junker, Kaliningrad, Kalvslund Herred, Kampen ved Lundby, Kampene ved Dybbøl, Kancelli, Kaper, Kaptajnen fra Köpenick, Karl 15. af Sverige, Karl Anton af Hohenzollern, Karl August von Hardenberg, Karl Friedrich Schinkel, Karl Friedrich von Savigny, Karl Gustav-krigene, Karl Hanke, Karl Ludwig von Knebel, Karl von Einem, Kartoffel, Kasket, Katarina 2. af Rusland, Kærsgård (Brenderup Sogn), Köln, Kölner Dom, Kørekort, Kegnæs, Kejserriget Østrig, Ketting, Klaipėda-regionens historie, Klemens von Metternich, Knud Lavard, Kong Christian den X's Bro, Kongeå, Kongeriget Jugoslavien, Kongeriget Preussen, Kongerigske enklaver, Kongrespolen, Konin, Konstantin Schmidt von Knobelsdorf, Kotetsu, Kraków, Kredse og landkredse i Preussen, Krefeld, Kreis Dithmarschen, Kreis Herzogtum Lauenburg, Kreis Stormarn, Kresten Refslund Thomsen, Krig, Krongods, Kunstsprog, Kurt von Schleicher, Landes latinske navne, Landkreis, Landkreis Dahme-Spreewald, Landkreis Herrschaft Schmalkalden, Landkreis Nordvorpommern, Landkreis Uckermark, Lausitz, Léon Moltke-Huitfeldt, Leipziger Verkehrsbetriebe, Leo Arons, Leonhard Euler, Leonhard Kaupisch, Leopold von Ranke, Letland, Leverkusen, Levetzow (adelsslægt), Lille Litauen, Lippstadt, List, Litauen, Litauens bank, Litauens historie, Livland, Londonprotokollerne, Lothar de Maizière, Louise af Hessen-Kassel, Louise af Sverige-Norge, Lucas David, Luckenwalde, Ludvig 14. af Frankrig, Ludwig 4. af Hessen og ved Rhinen, Ludwig Achim von Arnim, Ludwig Mies van der Rohe, Ludwig van Beethoven, Ludwigslust, Mads Mikkelsen, Madsen (maskingevær), Malbork, Marburg, Marcel Proust, Marcha Real, Margrete 1., Maria Theresia af Østrig, Marijampolė, Martsrevolutionen, Masurien, Masurisk (dialekt), Materialismestriden, Mönchengladbach, Mølle, Mühlberg ved Elben, Münster, Mecklenburg, Mecklenburg-Schwerin, Med ilden i ryggen, Menden, Mennonitter, Meno Haas, Michael Bille, Michelau in Oberfranken, Middelalderen, Militær reserve, Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, Napoleon 1. af Frankrig, Napoleon 3. af Frankrig, Napoleonskrigene, Nassau-Diez, Nationalliberale Partei, Nørre Tyrstrup Herred, Nørremølle, Neue Synagoge, Neuenmarkt, Neumünster, Neuruppin, Neustrelitz, Nices historie, Nicolai Ahlmann, Niebuhr, Niederschlesien, Niels Ditlev Riegels, Niels Rosenkrantz (statsminister), Nikkel Helmer Kock, Nikolaus von Falkenhorst, Nordborg, Nordens historie, Nordiske korstog, Nordrhein-Westfalen, Nordrhein-Westfalens flag, Nordslesvig, Novemberforfatningen, Nowe Warpno, NSDAP, Nybøl, Nybøl Nor, Nydam II-fundet, Nydam Mose, Nydambåden, Nydamstien, Oldenburg, Olsztyn, Oluf Aarestrup, Oluf Axelsen Thott, Omgangslærer, Omringningsslag, Oplysningstiden, Opole, Optant, Ordensstat, Orla Lehmann, Oslos historie, Osnabrück, Ostrów Wielkopolski, Osvald Marstrand, Oswald Spengler, Otto Bülow, Otto Braun, Otto Liman von Sanders, Otto Rosenørn-Lehn, Otto von Bismarck, Ottokar 2. af Bøhmen, Palladianisme, Pangermanisme, Panserbatteriet Rolf Krake, Panserfregatten Danmark, Pariserkommunen, Paul von Lettow-Vorbeck, Pegnitz (by), Personalunion, Peter 3. af Rusland, Philip Sheridan, Philipp zu Eulenburg, Pinneberg, Podebusk, Polen, Polycarpus Chrysostomus Beuvius, Pommern, Pour le Mérite, Poznań, Prag, Prags historie, Preußische Geheimpolizei, Preußischer Landtag, Preußisches Herrenhaus, Preußisches Oberverwaltungsgericht, Preussens regenter, Preussiske amtsbanelov, Preussiske statsbaner, Prinsesse Thyra (1853-1933), Provinsen Slesvig-Holsten, Pryssing, Pyrenæerkrigen, Raben, Rasmus Malling-Hansen, Rathenow, Ratingen, Ravkammeret, Rødding Højskole, Rødkilde Gymnasium, Rügen, Recklinghausen, Reformationen i Danmark, Regalskeppet Vasa, Regierungsbezirk, Regierungsbezirk Merseburg, Reichsgau Wartheland, Remonte, Reventlow, Revolution, Revolutionskrigene, Rheinland, Rheinland-Pfalz, Richard Dove, Riga, Riga ærkebispedømme, Rigas historie, Rigsarkivet, Aabenraa, Robert Neiiendam, Rochambeau (1865), Roland Freisler, Romantikken, Rotes Rathaus, Rudolph Bielke (diplomat), Ruslands historie, Rytterfægtningen ved Aarhus, Saarland, Sachsen, Sachsen-Anhalts flag, Sachsen-Lauenburg, Salzgitter, Samer, Samuel von Cocceji, Sandbjerg (Sundeved), Sankt-Hedwigs-Kathedrale, Søgårdlejren, Sønder Bjert, Sønder Stenderup, Sønderborg, Sønderborg Amt, Sønderborg Slot, Sønderjylland, Sønderjysk Idrætsforening - Skyttegruppen, Sønderjysk kaffebord, Søren Barth, Søtræfningen ved Helgoland, Sülzetal, Scharnhorst, Scheel (adelsslægt), Schlesiske krige, Schloss Schönhausen, Schulenburg (adelsslægt), Schweizerstil, Senftenberg, Siegen, Siemens' tidligere kontorhus i Łódź, Skamlingsbanken, Skandinaviens historie, Skandinavisme, Skibelund Krat, Skibsbygning, Slaget om Als, Slaget om Frankrig, Slaget på Isted Hede, Slaget på Reden, Slaget ved Blenheim, Slaget ved Fredericia, Slaget ved Königgrätz, Slaget ved Kolding (1849), Slaget ved Lissa (1866), Slaget ved Mysunde, Slaget ved Nybøl, Slaget ved Sedan, Slaget ved Slesvig, Slaget ved Tannenberg (1410), Slaget ved Waterloo, Slesvig-Holsten, Slesvig-Holsten-Gottorp, Slesvig-holstenisme, Slesvig-Holstens flag, Slesvigske krige, Slesvigske stednavne, Slivsø, Slottet i Løgum, SMS Friedrich Carl (1867), SMS König Wilhelm (1868), SMS Kronprinz (1867), Soldatergrav, Solofabrikken, Sopot, South Australia, Sporvidde, Staatsoper Unter den Linden, Standardtysk, Stanisław Przybyszewski, Stargard, Stat, Statsbankerotten, Statshusmandsbrug, Steglitz, Stendal, Stettiner Haff, Stiftung Preußische Schlösser und Gärten Berlin-Brandenburg, Stockholm-aftalen, Stolberg, Stor-Berlin, Storfyrstendømmet Litauen, Storhertugdømmet Hessen, Stormagt, Stralsund, Studehandel, Sturmabteilung, Sundeved, Svensk Forpommern, Sydslesvig, Syndikus, Syvårskrigen (1756–1763), Szlachta, Tadeusz Kościuszko, Taps, Tauragė, Tønning (Slesvig), Technetium, Terra Mariae, Terrorregimet, Thüringen, Theodor Brorsen, Theodor Mommsen, Thurnau, Tidslinje for den franske revolution, Tine (roman), Tinglev Station, Tjekkiske Schlesien, Tolvte århundredes renæssance, Traktaten i Zarskoje Selo, Treårskrigen, Tredje koalitionskrig, Tukums, Tutein, Tyrstrup Herred, Tyske Kejserrige, Tyskere, Tyskland, Tysklands flag, Tysklands historie, Tysklands nationalvåben, Tysklands nummerplader, Tyttebærkrigen, Uafhængighedsdag, Udvandring fra Europa til Amerika, Ueckermünde, Ullerup (Sønderborg Kommune), Ullerup Kirke, Ulrich von Salpius, Ulrik Adolf Holstein (1731-1789), Ulrik Adolf Holstein (storkansler), Ulveskansen, Unghegelianerne, Unierede kirker (evangeliske), Unter den Linden, Usedom, Vaišvilkas af Litauen, Valdemar Sejr, Vamdrup, Veit Ludwig von Seckendorff, Vemmingbund, Venedig, Viktor Lutze, Vilhelm 3. af Nederlandene, Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Vilhelmine af Danmark, Villa Frihed, Vilslev, Vincent Benedetti, Von, Vonsild, Vorupør gamle kirkegård, Waldeck-Pyrmont, Waldemar Schmettau, Walther Schreiber, Warszawa, Włodzimierz Krzyżanowski, Wedel (adelsslægt), Weimarrepublikken, Welfenfonds, Wenzel Anton von Kaunitz, Werner von der Schulenburg (1679-1755), Werner von Levetzau, Wernigerode, Westfalen, Wetzlar, Wienerkongressen, Wilhelm 2. af Tyskland, Wilhelm af Modena, Wilhelm Obermann, Wilhelm Rediess, Wilhelm von Humboldt, Wilhelm von Levetzau, William Herschel, William W. Loring, Wolsztyn, Wrocław, Wulff Scheel-Plessen, Wunsiedel, Zelenogradsk, Zell am See, Zell im Fichtelgebirge, 1525, 1703, 1730, 1740, 1750, 1756, 1759, 1763, 1792, 1793, 1795, 1806, 1807, 1813, 1815, 1848, 1849, 1860'erne, 1862, 1864, 1867, 2. Slesvigske Krig, 2. verdenskrig, 40 Fortællinger af Fædrelandets Historie, 5 Astraea.