Indholdsfortegnelse
54 relationer: Albaniens historie, Amalafrid, Anekdote, Antikkens slutning, Daner, Danmark, Danmarks etymologi, Danmarks forhistorie, Danmarks historie, Danske navnedage, Danske sagnkonger, Danskere, Den justinianske pest, Det Bosporanske Rige, Det Byzantinske Rige, Didymoteicho, Enden på romersk herredømme i Storbritannien, Enkaustik, Etiopiens historie, Fimbulvinter, Flavius Honorius, Frisere, Frislands historie, Gepider, Germanske folkeslag, Gotere, Hålogaland, Herulere, Jernalder, Justinian 1., Kaleb af Aksum, Katafrakt, Klimachok i 535-536, Leonardo Bruni, Libyen, Nordisk mytologi, Pave Vigilius, Prags historie, Romerrigets undergang, Romersk Britannien, Rugiere, Samer, Senantikken, Slaviske folkeslag, Tato, Thule (mytologisk ø), Vatikanbiblioteket, Vesuv, Via Appia, Via Egnatia, ... Expand indeks (4 mere) »
Albaniens historie
Albaniens historie begyndte for mere end totusinde år siden, da folkeslag af usikker etnisk oprindelse beboede det område, der udgør den moderne stat Albanien.
Se Procopius og Albaniens historie
Amalafrid
Amalafrid (latin: Amalafridas; 531 – 551) var en thüring prins og byzantinsk general der levede i starten af det 6. århundrede.
Anekdote
En anekdote er en kort, ofte morsom fortælling, der som regel fremhæver en bestemt pointe.
Antikkens slutning
Justinian († 565) Spørgsmålet om antikkens slutning har i århundreder beskæftiget de lærde.
Se Procopius og Antikkens slutning
Daner
url-status.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmarks etymologi
Jellingstenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af sin inskription der er den tidligst kendte benævnelse af Danmark (''Tanmaurk'') som et samlet rige. Danskerne blev som etnisk gruppe omtalt allerede i antikken.
Se Procopius og Danmarks etymologi
Danmarks forhistorie
Stendysse nær Vinstrup, Nørhald Danmarks forhistorie begyndte, da de første jægere og samlere kom til landet i ældre stenalder.
Se Procopius og Danmarks forhistorie
Danmarks historie
Nutidens Danmark. Danmarks arkæologiske historie begyndte ved slutningen af sidste istid.
Se Procopius og Danmarks historie
Danske navnedage
Dette er en liste over danske navnedage, først i kronologisk rækkefølge og dernæst i alfabetisk orden.
Se Procopius og Danske navnedage
Danske sagnkonger
Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.
Se Procopius og Danske sagnkonger
Danskere
En dansker betegner en person fra Danmark.
Den justinianske pest
Pesten i senantikken er opkaldt den bysantinske kejser Justinian 1. Den justinianske pest eller den senantikke sorte død var en pandemi, som ramte Det Østromerske Rige (Det byzantinske rige), herunder hovedstaden Konstantinopel, i årene 541–542 e.Kr.
Se Procopius og Den justinianske pest
Det Bosporanske Rige
Det Bosporanske Rige, også kaldet Kongeriget ved det kimmeriske Bosporos (Basileion tou Kimmerikou Bosporou), var en tidligere græsk-skytisk stat beliggende på begge sider af Kertjstrædet (også kaldet Det kimmeriske Bosporos) ved det østlige Krim og Tamanhalvøen.
Se Procopius og Det Bosporanske Rige
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Procopius og Det Byzantinske Rige
Didymoteicho
Didymoteicho (IPA: ) er en by beliggende i den østlige udkant af den regionale enhed Evros i periferien Østmakedonien og Thrakien, i det nordøstlige Grækenland.
Enden på romersk herredømme i Storbritannien
Enden på romersk herredømme i Storbritannien var en overgang fra Romersk Britannien til post-Romersk Britannien.
Se Procopius og Enden på romersk herredømme i Storbritannien
Enkaustik
Romersk-ægyptisk begravelsesportræt af en kvinde Enkaustik (af gr. ἔγκαυσις, enkauston.
Etiopiens historie
Keiser Fasilides' borg i Gondar Topografisk og politisk kart over dagens Etiopien. Etiopiens historie strækker sig fra de ældste tider, fra menneskehedens oprindelse, for millioner af år tilbage, men fragmentarisk går historisk tid tilbage i 3000 år.
Se Procopius og Etiopiens historie
Fimbulvinter
Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Se Procopius og Flavius Honorius
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Frislands historie
Frislands historie er knyttet til friserne.
Se Procopius og Frislands historie
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Procopius og Germanske folkeslag
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Hålogaland
Kort over Hålogaland før ca. år 1000 Hålogaland var navnet på området nord for Trøndelag frem til middelalderen.
Herulere
Europa cirka 125 e.Kr. med germanske stammer markerede. Herulerne formodet bosatte i Skåne og på de danske øer. Herulerne var et østgermansk folkeslag, der omtales af Jordanes i hans værk Getica fra 551 som de højeste af Skandzas folk.
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Kaleb af Aksum
Kaleb (omkring 520) var konge af kongeriget Aksum og er måske den bedst beskrevne – og måske også den bedst kendte – af rigets konger.
Se Procopius og Kaleb af Aksum
Katafrakt
Katafrakt (lat.: Cataphractii) el.
Klimachok i 535-536
År 536: En verden, der forsvandt i frost og kulde. I årene 535 og 536 skete der mange ekstreme vejrbegivenheder, som kan betragtes som bemærkelsesværdige undtagelser fra jordens normale klima.
Se Procopius og Klimachok i 535-536
Leonardo Bruni
Leonardo Bruni eller Aretino (født 1370 i Arezzo, død 9. marts 1444 i Firenze) var en italiensk humanist.
Se Procopius og Leonardo Bruni
Libyen
Libyen (arabisk: ليبيا, Lībīya, italiensk: Libia), officielt Staten Libyen (arabisk: دولة ليبيا, Dawlat Lībīya) er et land i Nordafrika.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Procopius og Nordisk mytologi
Pave Vigilius
Vigilius (død 7. juni 555) var pave fra 29. marts 537 til sin død 7.
Prags historie
Prags historie afspejler byens placering som et knudepunkt i midten af Europa, der har været influeret af politiske, religiøse og kulturelle strømninger fra mange områder gennem tiden.
Se Procopius og Prags historie
Romerrigets undergang
Fantasifremstilling fra 19.århundrede af vandalernes plyndring af Rom 455 Mange oldtidsforskere diskuterer Romerrigets undergang og især grundene til det vestromerske riges fald 476 e.Kr.
Se Procopius og Romerrigets undergang
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Se Procopius og Romersk Britannien
Rugiere
Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert). Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania.
Samer
sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Se Procopius og Slaviske folkeslag
Tato
Tato (død 510) var en langobardisk konge af slægten Leting, der regerede i starten af det 6. århundrede – ca.
Thule (mytologisk ø)
Thule som ''Tile'' på Carta Marina af Olaus Magnus. Thule (også Thula, Thyle, Thile, Thila, Tile, Tila, Tilla, Tyle, eller Tylen—det vil sige Θούλη på Græsk) er i klassiske kilder en ø langt mod nord, først nævnt af grækeren Pytheas i det 4.
Se Procopius og Thule (mytologisk ø)
Vatikanbiblioteket
Pave Sixtus IV udnævner Bartolomeo Platina til leder af VatikanbiblioteketFresko af Melozzo da Forlì, ca. 1477 (Vatikanmuseet) Bogskab fra''Biblioteca Vaticana'' Vatikanbiblioteket (latin: Bibliotheca Apostolica Vaticana) er Den hellige stols bibliotek, og ligger i Vatikanstaten.
Se Procopius og Vatikanbiblioteket
Vesuv
''Vesuvs udbrud'' ''Johan Christian Dahl (1788-1857)'' malet i 1820.https://www.kulturarv.dk/kid/VisVaerk.do?vaerkId.
Via Appia
Rester af Via Appia uden for Rom. Skilt i Roms udkant fra Via Appia. Via Appia var den første og vigtigste af de romerske veje, hvorfor den blev kaldt regina viarum "Vejenes Dronning"). Den gik fra Rom via den vigtige provinsby Capua til havnebyen Brundisium. Via Appia blev anlagt i 312 f.Kr.
Via Egnatia
Via Egnatias forløb fra Dyrrachium til ByzansVia Egnatia (græsk: Ἐγνατία Ὁδός) var en vej, romerne byggede 2.
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Waltari (langobarder)
Waltari (? – 547) var en langobardisk konge af slægten Leting der regerede fra 539 til 546.
Se Procopius og Waltari (langobarder)
5. århundrede
4. århundrede – 5.
500
---- Århundreder: 4. århundrede – 5. århundrede – 6. århundrede Årtier: 450'erne 460'erne 470'erne 480'erne 490'erne – 500'erne – 510'erne 520'erne 530'erne 540'erne 550'erne Årstal: 495 496 497 498 499 – 500 – 501 502 503 504 505 ----.
Også kendt som Procopios, Prokopios, Prokopios af Caesarea, Prokopius.