Indholdsfortegnelse
24 relationer: Acetylklorid, Biosyntese, Citronsyrecyklus, Enzym, Enzyminhibitor, Exoterm, Fældningsreaktion, Friedel-Crafts-alkylering, Geologisk CO₂-lagring, Grøn kemi, Katalysator (kemi), Kiralitet (kemi), Kvælstof, Nukleofil acylsubstitution, Overgangsfase, Produkt, Reaktant, Reaktionsmekanisme, Reaktionsskema, Støkiometri, Stofskiftevej, Syntese (kemi), Thomsen-Berthelot-princippet, Udbytte (kemi).
Acetylklorid
Acetylklorid er acylkloridet af eddikesyre.
Se Produkt (kemi) og Acetylklorid
Biosyntese
Biosyntese (også kaldet biogenese) er en enzymkatalyseret proces i alle levende celler, hvor substrater omdannes til mere komplekse produkter.
Se Produkt (kemi) og Biosyntese
Citronsyrecyklus
Indenfor biokemien er Citronsyrecyklus eller Krebs' cyklus den centrale energigivende del af den aerobe oxidation.
Se Produkt (kemi) og Citronsyrecyklus
Enzym
date.
Enzyminhibitor
date.
Se Produkt (kemi) og Enzyminhibitor
Exoterm
En exoterm reaktion er en kemisk reaktion hvorved varme/energi udvikles.
Fældningsreaktion
suspension, og til sidst dannelsen af bundfald. En fældningsreaktion er inden for kemien en blanding af to forskellige opløsninger, hvori de oprindelige ionforbindelser blandes til nye ionforbindelser som giver anledning til bundfald.
Se Produkt (kemi) og Fældningsreaktion
Friedel-Crafts-alkylering
Friedel-Crafts-alkylering er navnet på en kemisk reaktion udviklet i 1877 af den franske kemiker Charles Friedel og den amerikanske kemiker James Crafts.
Se Produkt (kemi) og Friedel-Crafts-alkylering
Geologisk CO₂-lagring
Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.
Se Produkt (kemi) og Geologisk CO₂-lagring
Grøn kemi
Grøn kemi er et område af kemien hvis fokus rettes mod udvikligen af kemiske metoder og processer med henblik på at påvirke miljøet minimalt.
Se Produkt (kemi) og Grøn kemi
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Produkt (kemi) og Katalysator (kemi)
Kiralitet (kemi)
Eksempel på molekyler, der er kirale, dvs. som hænder et spejlbillede af hinanden Kiralitet i kemien er det fænomen, at to molekyler er hinandens spejlbilleder (enantiomerer), men ellers opbygget af helt de samme kemiske grupper.
Se Produkt (kemi) og Kiralitet (kemi)
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Nukleofil acylsubstitution
Nukleofil acylsubstitutionbeskriver en substitutionsreaktion, der involvere nukleofile og acyl-forbindelser.
Se Produkt (kemi) og Nukleofil acylsubstitution
Overgangsfase
En overgang fra substrat til produkt, når aktiveringsenergien er opnået.
Se Produkt (kemi) og Overgangsfase
Produkt
Produkt har flere betydninger.
Reaktant
En reaktant er en kemisk forbindelse der danner udgangspunkt for en kemisk reaktion.
Reaktionsmekanisme
I kemi er en reaktionsmekanisme en trinvis sekvens i en elementarreaktion, hvor der foregår en overordnet kemisk ændring.
Se Produkt (kemi) og Reaktionsmekanisme
Reaktionsskema
Inden for kemi er et reaktionsskema en betegnelse for en kemisk reaktion skrevet med kemiske symboler samt "+" og pile.
Se Produkt (kemi) og Reaktionsskema
Støkiometri
Støkiometri eller mængdeberegning er beregningen af kvantitative sammenhænge mellem reaktanter og produkter i kemiske reaktioner.
Se Produkt (kemi) og Støkiometri
Stofskiftevej
En stofskiftevej er en række kemiske reaktioner i en celle.
Se Produkt (kemi) og Stofskiftevej
Syntese (kemi)
Eksempel på syntese af probucal I kemi er kemisk syntese en målbevidst udførelse af kemiske reaktioner for at opnå et eller flere produkter.
Se Produkt (kemi) og Syntese (kemi)
Thomsen-Berthelot-princippet
Thomsen-Berthelot-princippet er en termodynamisk hypotese der fremstiller at reaktioner kun forløber spontant, når reaktanterne har større energi end produkterne.
Se Produkt (kemi) og Thomsen-Berthelot-princippet
Udbytte (kemi)
Relationen mellem kemisk reaktionsselektivitet og udbytte. I kemi er udbytte eller reaktionsudbytte den mængde mol af produkt, der bliver dannet ved kemisk reaktion af en eller flere reaktanter.
Se Produkt (kemi) og Udbytte (kemi)