Indholdsfortegnelse
47 relationer: Angiosperm Phylogeny Group, Arkæer, Arkæikum, Bakterier, CDNA, Celle (biologi), Cellemembran, Citronsyrecyklus, Cornelis Van Niel, Cyanobakterier, Cytoskelet, DNA, DNA-replikation, Domæne (biologi), Endosymbiontteorien, Eukaryoter, Evolution (biologi), Fimrehår, Fosfatidylcholin, Fosforylering, Fotosyntese, Frankia, Jordens fremtid, Jordens historie, Kromatin, Kromosom, Kromosommutation, Kulsyreanhydrase, Liv, Livets træ (biologi), Mitokondrie, Modelorganisme, MRNA, Organisme, Plasmid, Plastid, Promotor (biologi), Proteinbiosyntese, Protoplasma, Rensningsanlæg, Reportergen, Ribosom, RRNA, Shine-Dalgarno-sekvensen, Tidslinje for livets evolutionshistorie, Transskription (biologi), TRNA.
Angiosperm Phylogeny Group
Uppsala Universitets botaniske institut er blandt deltagerne i APG. Angiosperm Phylogeny Group er en internationalt sammensat gruppe af botanikere med speciale inden for plantesystematik og -taxonomi.
Se Prokaryoter og Angiosperm Phylogeny Group
Arkæer
Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
CDNA
Komplementær DNA, eller cDNA (fra engelsk: complementary DNA) er dobbelt-strenget DNA, der syntetiseres fra en enkeltstrenget RNA-skabelon (f.eks. mRNA eller microRNA) i en reaktion katalyseret af enzymet revers transkriptase.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Prokaryoter og Celle (biologi)
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Se Prokaryoter og Cellemembran
Citronsyrecyklus
Indenfor biokemien er Citronsyrecyklus eller Krebs' cyklus den centrale energigivende del af den aerobe oxidation.
Se Prokaryoter og Citronsyrecyklus
Cornelis Van Niel
Cornelis Bernardus van Niel (født 4. november 1897 i Haarlem, død 10. marts 1985 i Carmel, Californien) var en nederlandsk mikrobiolog.
Se Prokaryoter og Cornelis Van Niel
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Se Prokaryoter og Cyanobakterier
Cytoskelet
Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
DNA-replikation
DNA replikation. Dobbeltspiralen bliver viklet op og hver streng fungerer som skabelon for en ny streng. DNA-replikation er en biokemisk proces, der kopierer DNA'et i en celle.
Se Prokaryoter og DNA-replikation
Domæne (biologi)
Domænet (latin: regio) er inden for biologisk systematik den øverst placerede kategori.
Se Prokaryoter og Domæne (biologi)
Endosymbiontteorien
Skematisk skitse af hvordan eukaryote celler opstod ifølge endosymbiontteorien. Endosymbiontteorien er en teori om, at grønkorn og mitokondrier, i den eukaryote celle, oprindeligt var symbiotiske prokaryoter.
Se Prokaryoter og Endosymbiontteorien
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Prokaryoter og Evolution (biologi)
Fimrehår
Billede af fimrehår taget ved hjælp af et elektronmikroskop. Et fimrehår, cilium, flagel, flagellum (flertal cilier, cilia, flagella) er et organel, som stikker ud af nogle eukaryote eller prokaryote celler.
Fosfatidylcholin
Strukturformlen for fosfatidylcholin. R1 og R2 betegner carbonkæder. Fosfatidylcholiner (PC) er en gruppe fosfolipider indeholdende cholin.
Se Prokaryoter og Fosfatidylcholin
Fosforylering
A phosphorylated serine residue Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Fosforylering betyder tilføjning af en fosfat-gruppe, PO43− til et organisk molekyle.
Se Prokaryoter og Fosforylering
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Frankia
Frankia er en slægt af kvælstoffikserende, filamentdannende bakterier, som lever i symbiose med aktinorrhizaplanter, svarende til Rhizobia bakterierne, som findes i rodknolde hos bælgplanterne.
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Prokaryoter og Jordens fremtid
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Prokaryoter og Jordens historie
Kromatin
Karyogram af en mand, som viser den klassiske metafase-kromatinstruktur. Kromatin er kombinationen af DNA og proteiner, som udgør indholdet i en cellekerne.
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Kromosommutation
Billede af øjnene på barn med Downs syndrom, der skyldes en kromosommutation. Brushfields pletter og øjenfold ses, to klassiske træk forbundet med Downs syndrom. Kromosommutationer er ændringer i dele af kromosomer, der omfatter mere end et gen.
Se Prokaryoter og Kromosommutation
Kulsyreanhydrase
Bånddiagram af humant kulsyreanydrase II, med et zinkatom synligt i midten Kulsyreanhydraserne (også kaldet carboanhydrase eller karbonatdehydratase) danner en familie af enzymer, der katalyserer den hurtige omdannelse af kuldioxid til bikarbonat og protoner, en reaktion der forløber relativt langsomt uden katalysator.
Se Prokaryoter og Kulsyreanhydrase
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Livets træ (biologi)
Det moderne Livets Træ, der bygger på fuldstændigt afklarede genomer. Charles Darwin foreslog, at fylogeni, arternes udviklingsmæssige slægtskab over tid, kunne udtrykkes ved en metafor, han kaldte Livets Træ (Tree of Life).
Se Prokaryoter og Livets træ (biologi)
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Modelorganisme
prokaryotisk model organisme. ''Drosophila melanogaster'' er en af de mest kendte organismer der benyttes til genetiske eksperimenter. ''Saccharomyces cerevisiae'' er en af de mest studerede eukaryotiske modelorganismer i molekylær- og cellebiologien. En modelorganisme er en ikke-menneskelig art, der studeres grundigt for at forstå bestemte biologiske fænomener med forventning om, at opdagelser gjort i modelorganismen vil give indsigt i, hvordan andre organismer fungerer.
Se Prokaryoter og Modelorganisme
MRNA
Interaktion af mRNA inden for en celle mRNA eller messenger RNA er den type RNA, der i ribosomerne bliver oversat til protein ved translation.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Plasmid
Plasmid er et lille stykke enkelt- eller dobbelt-strenget DNA som i en bakterie eller encellet prokaryot kan kopieres uafhængigt af cellens replikation.
Plastid
Planteceller med synlige Grønkorn (farvekorn). Plastider. Et Plastid er et cellulært organel hos fotosyntetiserende eukaryoter, som f.eks.
Promotor (biologi)
Inden for biologi og bioteknologien er en promotor en DNA-sekvens der kontrollerer transskriptionen af et gen.
Se Prokaryoter og Promotor (biologi)
Proteinbiosyntese
Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).
Se Prokaryoter og Proteinbiosyntese
Protoplasma
Protoplasma er en betegnelse for cellevæsken hos prokaryoter, primitive organismer, hvis celler ikke er opdelt i cellekerne og cytoplasma.
Rensningsanlæg
Et af landets nyeste rensningsanlæg Mariagerfjord Rensningsanlæg i Hadsund, Nordjylland. Rensningsanlæg i Castellar del Vallès i Spanien Rensningsanlæg (eller renseanlæg) renser spildevand fra industri og husholdning.
Se Prokaryoter og Rensningsanlæg
Reportergen
Et diagram over, hvordan et reportergen bruges til at studere, hvor i en celle eller et væv den regulatoriske sekvens for et givet gen er aktiv. I molekylærbiologi er et reportergen et gen, som forskere typisk kobler til den regulatoriske DNA-sekvens (promotoren) af et andet gen af interesse for studiet af bakterier, cellekultur, dyr eller planter.
Ribosom
Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).
RRNA
3D-model af rRNA rRNA er en forkortelse for ribosomalt RNA og udgør en væsentlig bestanddel af ribosomet, der er et universelt bevaret system til naturlig proteinsyntese.
Shine-Dalgarno-sekvensen
Shine-Dalgarno-sekvensen, som først blev beskrevet af de australske forskere John Shine and Lynn Dalgarno er et ribosomalt bindingssted i mRNA, beliggende 16 nukleotider ovenfor startcodon-AUG.
Se Prokaryoter og Shine-Dalgarno-sekvensen
Tidslinje for livets evolutionshistorie
Visuel præsentation af livets historie på Jorden Tidslinjen for livets evolutionshistorie skitserer de væsentligste begivenheder i udviklingen af liv på Jorden.
Se Prokaryoter og Tidslinje for livets evolutionshistorie
Transskription (biologi)
translation'''. antisense strand'', en af kæderne i dobbeltstrengen af nukleotider i DNA molekylet. Transskription (ofte stavet transkription) (fra latin transcribere: kopiere, overføre) er processen, hvormed information fra DNA kopieres og overføres til RNA, og er det første led i syntesen af nye proteiner.
Se Prokaryoter og Transskription (biologi)
TRNA
Figur 1. Den sekundære struktur af et tRNA-molekyle Figur 2. Den tredimensionelle struktur af et tRNA-molekyle tRNA står for transfer-RNA (adaptor-RNA) og findes i cytoplasma hos eukaryoter (f.eks. mennesker) og protoplasma hos prokaryoter (f.eks. bakterier).
Også kendt som Procaryotae, Prokaryot, Prokaryota.