Indholdsfortegnelse
22 relationer: Anton Ackermann, DDR, Demokratisk centralisme, Demokratisk diktatur, Den finske borgerkrig, Determinisme, Frihed, Karl Marx, Klassekamp, Kollektivistisk anarkisme, Kommunisme, Kommunistische Partei Deutschlands, Mensjevik, Otto Ville Kuusinen, Produktionsmidler, Proletariat, Ruhropstanden, Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti, Sovjetrepublik, Spartakusforbundet, Strejke (film), Syndikalisme.
Anton Ackermann
Anton Ackermann taler ved arrangement den 1. maj 1950 i Leipzig. Anton Ackermann (født Eugen Hanisch den 25. december 1905 i Thalheim i Sachsen, død 4. maj 1973 i Østberlin) var en tysk kommunistisk politiker og kortvarigt udenrigsminister i DDR i 1953.
Se Proletariatets diktatur og Anton Ackermann
DDR
Den Tyske Demokratiske Republik (Deutsche Demokratische Republik, DDR), eller (uofficielt) Østtyskland, var en tysk stat, der eksisterede fra 1949 til 1990.
Se Proletariatets diktatur og DDR
Demokratisk centralisme
Demokratisk centralisme er en betegnelse for den organisationsform, der kendetegner marxistisk-leninistiske partier.
Se Proletariatets diktatur og Demokratisk centralisme
Demokratisk diktatur
Demokratisk diktatur eller demokratur; skindemokrati; flertalsdiktatur.
Se Proletariatets diktatur og Demokratisk diktatur
Den finske borgerkrig
Den finske borgerkrig (Suomen sisällissota, kansalaissota; Finska inbördeskriget) var en af de nationale, politiske og sociale omvæltninger, som blev forårsaget af 1. verdenskrig (1914–1918) i Europa.
Se Proletariatets diktatur og Den finske borgerkrig
Determinisme
Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden, inklusive én selv og alle ens handlinger, er forudbestemte til at ske på en bestemt måde.
Se Proletariatets diktatur og Determinisme
Frihed
Frihed opfattes generelt som et koncept inden for politisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårlig magtudøvelse.
Se Proletariatets diktatur og Frihed
Karl Marx
Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.
Se Proletariatets diktatur og Karl Marx
Klassekamp
Anti-kapitalistisk plakat, der fremstiller klassekampen Klassekamp er et begreb, som beskriver klassekonflikten mellem klasser af udbyttere og udbyttede.
Se Proletariatets diktatur og Klassekamp
Kollektivistisk anarkisme
Anarko-kollektivisme (også kendt som anarkistisk kollektivisme) er en revolutionær anarkistisk ideologi, der ønsker afskaffelsen af staten og den private ejendomsret.
Se Proletariatets diktatur og Kollektivistisk anarkisme
Kommunisme
I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten.
Se Proletariatets diktatur og Kommunisme
Kommunistische Partei Deutschlands
Kommunistische Partei Deutschlands var et tysk, kommunistisk, politisk parti, der eksisterede fra 1919 til 1968.
Se Proletariatets diktatur og Kommunistische Partei Deutschlands
Mensjevik
Mensjevik (меньшевики,; mindretal) var en fraktion af Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti (RSDAP), der opstod i 1904 efter en tvist i det russiske socialdemokrati mellem Julius Martov og Vladimir Lenin, der førte til, at partiet splittedes i to fraktioner, hvoraf den ene var mensjevikkerne, og den anden var bolsjevikkerne.
Se Proletariatets diktatur og Mensjevik
Otto Ville Kuusinen
Sovjetunionen underskriver en traktat med den "Finske Demokratiske Republik". Stalin, Vjatjeslav Molotov, Kliment Vorosjilov og Andrej Zjdanov deltog i højtideligheden sammen med O.W. Kuusinen. Otto Wille Kuusinen (О́тто Вильге́льмович Ку́усинен, født 4.
Se Proletariatets diktatur og Otto Ville Kuusinen
Produktionsmidler
Produktionsmidler er betegnelsen for produkter, som en virksomhed anskaffer og forbruger, for at den kan fremstille og levere produkter til sine kunder.
Se Proletariatets diktatur og Produktionsmidler
Proletariat
Minearbejdere i USA i 1905. Minearbejderne stillede deres arbejdskraft til rådighed for ejeren af minen og ejede ikke produktionsmidlerne og kunne derfor med Karl Marx' definition anses som en del af proletariatet. Proletariat er et begreb, der benyttes til at beskrive den laveste, ejendomsløse klasse i det antikke Rom.
Se Proletariatets diktatur og Proletariat
Ruhropstanden
Grav og mindesmærke i Hagen over døde under Ruhropstanden. Ruhropstanden, martsopstanden eller Ruhrkampen var optøjer, der blev organiseret af venstreorienterede arbejdere i Ruhrområdet i marts 1920.
Se Proletariatets diktatur og Ruhropstanden
Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti
Valgplakat for РСДРП i 1917 med teksten "Alle bevidste borgere i Den Russiske Republik stemmer for РСДРП" Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti (RSDAP) (russisk: Росси́йская социа́л-демократи́ческая рабо́чая па́ртия, РСДРП) eller Ruslands Socialdemokratiske Parti var et russisk socialdemokratiskt parti, som stiftedes 1898 i Minsk i Det Russiske Kejserrige og var aktivt under zarens sidste år.
Se Proletariatets diktatur og Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti
Sovjetrepublik
Sovjetunionens øverste sovjet sammentrådte i Det Store Kremlpalads i Moskva. Frimærke fra Sovjetunionen med sovjetrupublikkernes flag En sovjetrepublik (Советская республика) er en styreform, hvor den samlede statsmagt er placeret hos en sovjet; et arbejderråd.
Se Proletariatets diktatur og Sovjetrepublik
Spartakusforbundet
Spartakusforbundets fane i 1918 udformning En forside af Spartakusforbundets avis ''Die Rote Fahne'' fra 1918 Spartakusforbundet var en organisation, der samlede tyske marxister og socialister under 1. verdenskrig.
Se Proletariatets diktatur og Spartakusforbundet
Strejke (film)
Strejke (Стачка, translit.: Statjka) er en sovjetisk dramafilm fra 1925 instrueret af Sergej Eisenstein.
Se Proletariatets diktatur og Strejke (film)
Syndikalisme
Syndikalisme er en strømning inden for arbejderbevægelsen, der søger at opnå socialisme via faglig og økonomisk kamp frem for parlamentarisk politik.
Se Proletariatets diktatur og Syndikalisme