Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Proton

Indeks Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Indholdsfortegnelse

  1. 136 relationer: Alkoxygruppe, Alkymi, Aneutronisk fusion, Anodestråle, Antibrint, Antiproton, Arecibo-budskabet, Arne Christer Fuglesang, Atom, Atomnummer, Atomteori, ATP-syntase, Øl, Ætanol, Betahenfald, Big Bang, Brint, Carbon, Carboxylsyre, Chandrasekhar-grænsen, Citronsyrecyklus, CNMR, CNO-cyklus, Cyklotron, Degenereret stof, Det periodiske systems historie, Deuterium, Dihydrogen-kation, Down-kvark, Eddikesyre, Einsteinium, Elektrisk ladning, Elektron, Elektronindfangning, Elektronkonfiguration, Elementarladning, Elementarpartikel, Ernest Rutherford, European Spallation Source, Farveladning, Fission, Flerovium, Fotosyntese, Fusionsenergi, Fysik, Gluon, Grundstof, H NMR, Hadron, Hassium, ... Expand indeks (86 mere) »

Alkoxygruppe

Alkoxygrupper. Aryloxygrupper. I kemi er en alkoxygruppe en '''alk'''yl (carbon- og hydrogenkæde) gruppe bundet med en enkeltbinding til '''oxy'''gen således: R—O.

Se Proton og Alkoxygruppe

Alkymi

''Alkymisten opdager fosfor'', maleri af Joseph Wright of Derby (1771) Alkymi (eller alkemi) er en tidlig esoterisk, videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst.

Se Proton og Alkymi

Aneutronisk fusion

Aneutronisk fusion er enhver form for fusionskraft, hvor neutroner ikke udgør mere end 1% af den totale frigjorte energi.

Se Proton og Aneutronisk fusion

Anodestråle

Anodestrålerør der viser strålerne passerende gennem den perforerede katode, forårsagende den lyserøde lysglød. En anodestråle eller kanalstråle er en stråle af positive ioner, som dannes i visse typer af gasudladningsrør.

Se Proton og Anodestråle

Antibrint

Forrest ses et brintatom, som består af en positivt ladet proton og en negativt ladet elektron. Bagest ses et antibrintatom, som til forskel består af en negativt ladet antiproton og en positivt ladet positron Antibrint også kaldet antihydrogen er brints antipartikel.

Se Proton og Antibrint

Antiproton

En antiproton (\bar) er antistof-udgaven af en proton.

Se Proton og Antiproton

Arecibo-budskabet

Arecibobudskabet afkodet og efterfølgende farvelagt Arecibobudskabet var en meddelelse, der blev sendt ud i rummet via frekvensmodulerede radiobølger under en ceremoni ved Arecibo-Observatoriet i Puerto Rico den 16. november 1974.

Se Proton og Arecibo-budskabet

Arne Christer Fuglesang

Arne Christer Fuglesang (født 18. marts 1957) er en svensk fysiker og astronaut og blev den 10.

Se Proton og Arne Christer Fuglesang

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Proton og Atom

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Se Proton og Atomnummer

Atomteori

I kemi og fysik er atomteori en videnskabelig teori om stofs egenskaber, der siger, at stof består af diskrete enheder kaldet atomer.

Se Proton og Atomteori

ATP-syntase

ATP-syntase er den almindelige betegnelse for et enzym, der kan danne ATP ud fra ADP og uorganisk fosfat under forbrug af én eller anden form for energi.

Se Proton og ATP-syntase

Øl

Glas med "Würzburger Hofbräu" Tuborgflasken i Hellerup kapsel Øl er en alkoholisk drik, der fremstilles ved en bryggeproces, hvori der indgår malt, vand og gær.

Se Proton og Øl

Ætanol

Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.

Se Proton og Ætanol

Betahenfald

Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).

Se Proton og Betahenfald

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Proton og Big Bang

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Proton og Brint

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Proton og Carbon

Carboxylsyre

Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.

Se Proton og Carboxylsyre

Chandrasekhar-grænsen

Radius som funktion af masse for en hvid dværg modelleret som fermigas. Når radius bliver nul, er Chandrasekhar-grænsen nået. Chandrasekhar-grænsen er et udtryk for den maksimale masse for legemer bestående af stof hvor alle elektronerne er degenererede.

Se Proton og Chandrasekhar-grænsen

Citronsyrecyklus

Indenfor biokemien er Citronsyrecyklus eller Krebs' cyklus den centrale energigivende del af den aerobe oxidation.

Se Proton og Citronsyrecyklus

CNMR

13C-NMR er et spektroskopisk metode for at identificere carbonatomer i molekyler.

Se Proton og CNMR

CNO-cyklus

I stjerner, som er mere massive end ca.

Se Proton og CNO-cyklus

Cyklotron

Prinsipskitse af cyklotronen fra patentdokumenterne til Ernest Lawrence En cyklotron er en type partikelaccelerator som bliver brugt til at accelerere ladede partikler, bl.a. for at kunne isolere et grundstof i forskellige isotoper.

Se Proton og Cyklotron

Degenereret stof

Degenereret stof er en betegnelse for en bestemt kvantefysisk tilstandsform.

Se Proton og Degenereret stof

Det periodiske systems historie

periodiske system. I 2021 er der 118 grundstoffer. Det periodiske system er en tabelarrangering af grundstofferne, ordnet efter deres atomnumre (antal protoner), elektronkonfigurationer og gennemgående kemiske egenskaber.

Se Proton og Det periodiske systems historie

Deuterium

Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).

Se Proton og Deuterium

Dihydrogen-kation

De tre parametre der beskriver dihydrogen-kationen: afstanden \mathbfR mellem kernerne \mathbfR og afstandene \mathbfr_\mathrma og \mathbfr_\mathrmb til elektronen og hver kerne. Ionen er symmetrisk omkring M. Dihydrogen-kationen (H2^+) er det simpleste molekyle og den simpleste sammensatte ion, idet den kun består af to protoner og én elektron.

Se Proton og Dihydrogen-kation

Down-kvark

Down-kvarken er en elementarpartikel, og er den næstletteste af kvarkerne.

Se Proton og Down-kvark

Eddikesyre

Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.

Se Proton og Eddikesyre

Einsteinium

Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.

Se Proton og Einsteinium

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Se Proton og Elektrisk ladning

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Proton og Elektron

Elektronindfangning

Elektronindfangning er grundlæggende en radioaktivt henfaldstype.

Se Proton og Elektronindfangning

Elektronkonfiguration

Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.

Se Proton og Elektronkonfiguration

Elementarladning

Elementarladningen (symbol: e) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron.

Se Proton og Elementarladning

Elementarpartikel

En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.

Se Proton og Elementarpartikel

Ernest Rutherford

Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.

Se Proton og Ernest Rutherford

European Spallation Source

European Spallation Source (ESS) er et planlagt forskningscenter som vil rumme et gigantisk mikroskop som virker ved neutronspredning.

Se Proton og European Spallation Source

Farveladning

Farveladning er i subatomar fysik en del af den stærke vekselvirkning og er en egenskab i kvarker, forsaget af gluoner.

Se Proton og Farveladning

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Se Proton og Fission

Flerovium

Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.

Se Proton og Flerovium

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Proton og Fotosyntese

Fusionsenergi

Fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller "sammensmeltning", af lette atomkerner til tungere atomkerner; en proces der foregår i Solen og andre stjerner.

Se Proton og Fusionsenergi

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Proton og Fysik

Gluon

En gluon er en elementarpartikel, der bærer den stærke vekselvirkning, som holder kvarkerne i fx protoner og neutroner sammen.

Se Proton og Gluon

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Proton og Grundstof

H NMR

H NMR er en spektroskopisk metode til at identificere molekyler.

Se Proton og H NMR

Hadron

En hadron er en partikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner.

Se Proton og Hadron

Hassium

Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.

Se Proton og Hassium

Hæmoglobin

Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.

Se Proton og Hæmoglobin

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Proton og Helium

Higgs-partikel

Higgs-partikel eller higgs-boson er en elementarpartikel, der blev forudsagt af Peter Higgs (og fem andre forskere), fra hvem partiklen har navn.

Se Proton og Higgs-partikel

Histidin

Histidin (forkortet His og H) er en af de 20 standardaminosyrer i proteiner.

Se Proton og Histidin

Hydrogenion

Ved en hydrogenion (H+) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron.

Se Proton og Hydrogenion

Hydron

En hydron i med forskellige isotoper En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen.

Se Proton og Hydron

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Proton og Ilt

Inverst beta henfald

Inverst beta henfald er en samlebetegnelse for forskellige typer af Betahenfald.

Se Proton og Inverst beta henfald

Ioniserende stråling

accessdate.

Se Proton og Ioniserende stråling

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Proton og Isotop

James Chadwick

James Chadwick (født 20. oktober 1891 i Cheshire, død 24. juli 1974 i Cambridge) var en engelsk fysiker, der opdagede neutronen i 1932, en partikel magen til protonen, men uden elektrisk ladning.

Se Proton og James Chadwick

Jordens magnetfelt

Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år.

Se Proton og Jordens magnetfelt

Kemisk stof

Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.

Se Proton og Kemisk stof

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Se Proton og Kernefusion

Kernefysisk bindingsenergi

235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.

Se Proton og Kernefysisk bindingsenergi

Kernekort

Et kernekort, isotopkort, nuklidkort, en isotoptavle eller isotoptabel er en todimensionel graf af grundstoffernes isotoper, hvor den ene akse repræsenterer antallet af neutroner (symbol N), og den anden akse repræsenterer antallet af protoner (atomnummer, symbol Z) i atomkernen.

Se Proton og Kernekort

Kernekraft

Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).

Se Proton og Kernekraft

Kernetransmutation

Kernetransmutation er konverteringen af et grundstof eller en isotop til en anden.

Se Proton og Kernetransmutation

Kold fusion

Kold fusion er en fusionsproces, der foregår ved eller tæt på stuetemperatur og atmosfæretryk.

Se Proton og Kold fusion

Kosmisk strålespallation

Kosmisk strålespallation er en form for naturligt forekommende kernefission og nukleosyntese.

Se Proton og Kosmisk strålespallation

Kosmisk stråling

solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.

Se Proton og Kosmisk stråling

Kryptonisotoper

Der er 31 kendte isotoper af krypton.

Se Proton og Kryptonisotoper

Kulstof 14

Kulstof 14, carbon 14 (14C) eller radiocarbon er en radioaktiv isotop af carbon med en atomkerne, der indeholder 6 protoner og 8 neutroner.

Se Proton og Kulstof 14

Kunstig fotosyntese

Hvis kunstig fotosyntese har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens energibehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirkelskiver på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive.

Se Proton og Kunstig fotosyntese

Kvark (fysik)

Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.

Se Proton og Kvark (fysik)

Large Hadron Collider

En af LHC's 4-polede magneter som bruges til at styre protonerne imod hinanden Large Hadron Collider (ofte forkortet LHC) er CERN's største partikelaccelerator.

Se Proton og Large Hadron Collider

Limonen

Limonen er en alifatisk organisk forbindelse, der klassificeres som en terpen.

Se Proton og Limonen

Lise Meitner

Lise Meitner og Otto Hahn arbejder sammen på Kaiser-Wilhelm-instituttet Lise Meitner (født 7. november 1878, død 27. oktober 1968) var en fremtrædende østrigsk fysiker, der tilbragte sit liv i Østrig, Tyskland, Sverige og England.

Se Proton og Lise Meitner

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Se Proton og Lithium

Magnetosfære

En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.

Se Proton og Magnetosfære

Naturkræfter

En sort hul indenfor hvilkets begivenhedshorisont naturkraften gravitation er så kraftig, at lys ikke kan undslippe Naturkræfterne betegner i fysikken de fire fundamentale kræfter, der står bag alle vekselvirkninger i Universet.

Se Proton og Naturkræfter

Neutrino

Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.

Se Proton og Neutrino

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Proton og Neutron

Neutron-moderator

En neutron-moderator er et stof som anvendes til at sænke bevægelsesenergien på hurtige neutroner og dermed bremse (moderere) hastigheden.

Se Proton og Neutron-moderator

Neutronium

thumb Neutronium (nogle gange forkortet til neutrium, også omtalt som neutrit) er et hypotetisk stof, der udelukkende består af neutroner.

Se Proton og Neutronium

Neutronstjerne

En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.

Se Proton og Neutronstjerne

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Se Proton og Nikkel

Nukleon

Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.

Se Proton og Nukleon

Nukleosyntese

Nukleosyntese er den proces, der skaber nye atomkerner (atomer) af eksisterende atomkerner og subatomare partikler.

Se Proton og Nukleosyntese

Otto Stern

Otto Stern (17. februar 1888 – 17. august 1969) var en tysk-amerikansk fysiker.

Se Proton og Otto Stern

P-P-kæde

En P-P kæderne (proton-proton kæderne) betegnelsen for er en række Hydrogen og Helium kernereaktioner som sker i alle stjerner, herunder selvfølgelig også solen.

Se Proton og P-P-kæde

Partikelfysik

alfapartikler (1915). Partikelfysik også kaldet højenergifysik, er en fysikgren som studerer stofs elementære bestanddele og deres interaktion (vekselvirkning).

Se Proton og Partikelfysik

Partikelstråling

Partikelstråling betegnes inden for fysikkens verden som en kontinuert emission af partikler.

Se Proton og Partikelstråling

Paulis udelukkelsesprincip

Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).

Se Proton og Paulis udelukkelsesprincip

Periode (periodiske system)

Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.

Se Proton og Periode (periodiske system)

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Proton og Periodiske system

Plutonium-239

Plutonium-239 (239Pu) er en plutonium-isotop, og én af de tre fissile isotoper, der anvendes til produktion af kernevåben og til energiproduktion i kernereaktorer.

Se Proton og Plutonium-239

Positronemissionstomografi

Positronemissionstomografi (positron-emissions-tomografi) forkortet PET er en billeddannende teknik der især anvendes indenfor lægevidenskaben.

Se Proton og Positronemissionstomografi

Positronium

Positronium består af en elektron og dens antipartikel, en positron, som er bundet til hinanden. Positronium (Ps) er betegnelsen for et system der består af en elektron og dens antipartikel, en positron.

Se Proton og Positronium

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Proton og Radioaktivitet

Radiokemi

Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).

Se Proton og Radiokemi

Ravsyre

Ravsyre, ofte kaldet succinat (dens anion) er en organisk carboxylsyre, der har det systematiske navn 1,4-butandisyre.

Se Proton og Ravsyre

Richard E. Taylor

Richard Edward Taylor, CC FRS FRSC (2. november 1929 – 22. februar 2018) var en canadisk fysiker og professor på Stanford University.

Se Proton og Richard E. Taylor

Richard Feynman

Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.

Se Proton og Richard Feynman

Robert Hofstadter

Robert Hofstadter (5. februar 1915 – 17. november 1990) var en amerikansk fysiker.

Se Proton og Robert Hofstadter

Rumobservatorium

Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.

Se Proton og Rumobservatorium

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Proton og Solen

Solens dannelse og udvikling

Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.

Se Proton og Solens dannelse og udvikling

Solens kerne

Solens struktur hvor kernen er nr. 1 Solens kerne siges at gå fra centrum af solen til omkring 0,2 til 0,25 solradier, og det er den varmeste del af solen og solsystemet.

Se Proton og Solens kerne

Soludbrud

Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.

Se Proton og Soludbrud

Solvind

Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.

Se Proton og Solvind

Spin (fysik)

Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.

Se Proton og Spin (fysik)

Stærk kernekraft

Den stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.

Se Proton og Stærk kernekraft

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Proton og Stjerne

Stjerners energikilder

Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.

Se Proton og Stjerners energikilder

Subatomar partikel

En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.

Se Proton og Subatomar partikel

Syrestyrkekonstant

En syrestyrkekonstant (K_s eller mere internationalt K_a) er ligevægtskonstanten for dissocieringen af en proton fra en syre (svarer til syrens reaktion med vand), typisk i formen hvor \mbox^- betegner den korresponderende base (også kaldet syreresten).

Se Proton og Syrestyrkekonstant

Tartrat

Tartrat-ionen i forbindelse med calcium Tartrat-ionen er navnet på den negative ion, som dannes ved fraspaltning af to protoner fra 2,3 dihydroxybutandisyre (vinsyre).

Se Proton og Tartrat

Tautomer

Tautomerpar Tautomeri er et specialtilfælde af strukturel isomeri.

Se Proton og Tautomer

Tevatron

Fermilab med Tevatron i baggrunden og hovedringene. Tevatron var en proton-accelerator ved Fermilab i Chicago i USA.

Se Proton og Tevatron

Thales

Thales fra Milet (Θαλής; ca. 635 f.Kr.-546 f.Kr.) levede i det 7. århundrede f.Kr. og 6. århundrede f.Kr. Man bygger hans levetid på formodninger, der er baseret på et udsagn fra Herodot om, at han forudsagde en solformørkelse, som man mener fandt sted i 585 f.Kr., samt udsagn fra Aristoteles, da Thales ikke selv nedskrev noget.

Se Proton og Thales

Thallium

Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.

Se Proton og Thallium

Tripel-alfa-processen

kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.

Se Proton og Tripel-alfa-processen

Tritium

Model af et tritiumatom Tritium er den supertunge form af brint (hydrogen, H).

Se Proton og Tritium

Tungt vand

Model af et molekyle af tungt vand med ét af hydrogenatomerne som isotop Tungt vand er vand, der har fået erstattet et eller begge brintatomer H med den tungere, stabile isotop ²H – eller D (for deuterium).

Se Proton og Tungt vand

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Se Proton og Universet

Ununennium

Elektronskal for 119 ununennium Ununennium er det foreløbige navn for grundstof nr.

Se Proton og Ununennium

Up-kvark

Up-kvark er den letteste kvark og den letteste elementarpartikel, som har en ladning.

Se Proton og Up-kvark

Uran-235

Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.

Se Proton og Uran-235

Uran-238

Uran-238 (238U) er den mest almindelige af de naturligt forekommende uranisotoper.

Se Proton og Uran-238

Uran-239

Uran-239 (239U) er ikke en naturligt forekommende uran-isotop, men frembringes kunstigt ved at bombardere 238U med langsomme neutroner.

Se Proton og Uran-239

Van Allen-bælterne

syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces.

Se Proton og Van Allen-bælterne

Varmestråling

Spektre for varmestråling ved forskellige temperaturer. Det ses at strålingens styrke generelt øges ved stigende temperatur, og at kurvens toppunkt (bølgelængen med størst intensitet) samtidig bevæger sig mod mindre bølgelængder. Varmestråling med synligt lys kan ses på dette varme metal.

Se Proton og Varmestråling

Virtuel partikel

En virtuel partikel, eller mere præcist en virtuel kvantemekanisk partikel, er en kvantemekanisk partikel, der opstår tilsyneladende "ud af ingenting" og eksisterer i et ekstremt kort tidsrum.

Se Proton og Virtuel partikel

Xenon

Xenon er det 54.

Se Proton og Xenon

Xenonisotoper

Naturligt forekommende xenon (Xe) består af 9 stabile isotoper.

Se Proton og Xenonisotoper

Også kendt som Protoner.

, Hæmoglobin, Helium, Higgs-partikel, Histidin, Hydrogenion, Hydron, Ilt, Inverst beta henfald, Ioniserende stråling, Isotop, James Chadwick, Jordens magnetfelt, Kemisk stof, Kernefusion, Kernefysisk bindingsenergi, Kernekort, Kernekraft, Kernetransmutation, Kold fusion, Kosmisk strålespallation, Kosmisk stråling, Kryptonisotoper, Kulstof 14, Kunstig fotosyntese, Kvark (fysik), Large Hadron Collider, Limonen, Lise Meitner, Lithium, Magnetosfære, Naturkræfter, Neutrino, Neutron, Neutron-moderator, Neutronium, Neutronstjerne, Nikkel, Nukleon, Nukleosyntese, Otto Stern, P-P-kæde, Partikelfysik, Partikelstråling, Paulis udelukkelsesprincip, Periode (periodiske system), Periodiske system, Plutonium-239, Positronemissionstomografi, Positronium, Radioaktivitet, Radiokemi, Ravsyre, Richard E. Taylor, Richard Feynman, Robert Hofstadter, Rumobservatorium, Solen, Solens dannelse og udvikling, Solens kerne, Soludbrud, Solvind, Spin (fysik), Stærk kernekraft, Stjerne, Stjerners energikilder, Subatomar partikel, Syrestyrkekonstant, Tartrat, Tautomer, Tevatron, Thales, Thallium, Tripel-alfa-processen, Tritium, Tungt vand, Universet, Ununennium, Up-kvark, Uran-235, Uran-238, Uran-239, Van Allen-bælterne, Varmestråling, Virtuel partikel, Xenon, Xenonisotoper.