Indholdsfortegnelse
13 relationer: Atmosfærisk støj, Fakkel (flertydig), Fotosfære, Geomagnetisk solstorm i 1859, Johann Karl Friedrich Zöllner, Jordens atmosfære, Jordens fremtid, Månen, Pietro Tacchini, Pinch-effekt (elektrodynamik), Radiobølger, Solen, Soludbrud.
Atmosfærisk støj
Kvantisering af atmosfærisk støj ved langbølge, mellembølge og kortbølge ifølge CCIR 322 Atmosfærisk støj eller atmosfærisk radiostøj er radiobølgestøj, som funktion af frekvensen, der modtages af radioantenner, grundet støj i atmosfæren (se figur, sorte kurver).
Se Protuberans og Atmosfærisk støj
Fakkel (flertydig)
Ordet fakkel har flere specialiseringer.
Se Protuberans og Fakkel (flertydig)
Fotosfære
Solens opbygning.1. Kernen2. Strålingszone3. Konvektionszone'''4. Fotosfære'''5. Kromosfære6. Korona7. Protuberans Fotosfæren er den synlige overflade på en stjerne, som solen.
Geomagnetisk solstorm i 1859
Solpletter d. 1. september 1859, som skitseret af Richard Carrington. A og B mærker de begyndende steder hvor en intens lysbegivenhed fandt sted, som i løbet af 5 minutter bevægede sig til C og D hvorefter de forsvandt. Den geomagnetisk solstorm i 1859, også kendt som 1859 solsuperstormen, eller Carrington Event, var en stærk geomagnetisk solstorm i 1859 under solcyklus 10.
Se Protuberans og Geomagnetisk solstorm i 1859
Johann Karl Friedrich Zöllner
Johann Karl Friedrich Zöllner (født 8. november 1834 i Berlin, død 25. april 1882 i Leipzig) var en tysk astrofysiker.
Se Protuberans og Johann Karl Friedrich Zöllner
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Protuberans og Jordens atmosfære
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Protuberans og Jordens fremtid
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Pietro Tacchini
Pietro Tacchini (født 21. marts 1838 i Modena, død 24. marts 1905 sammesteds) var en italiensk astronom.
Se Protuberans og Pietro Tacchini
Pinch-effekt (elektrodynamik)
Lynnedslag illustrerer det elektromagnetiske knibningsfænomen af plasmatråde. thumb elektrisk udladning fra en tesla-transformator. (Klik på billedet for at forstørre) En pinch-effekt, elektromagnetisk indsnøringseffekt, elektromagnetisk sammensnøringseffekt eller elektromagnetisk knibningsfænomen er kompressionen af en elektrisk ledende tråd af magnetiske kræfter.
Se Protuberans og Pinch-effekt (elektrodynamik)
Radiobølger
elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Også kendt som Fakkel (astronomi), Solfakkel, Solfakler.