Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Pythagoras

Indeks Pythagoras

Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.

Indholdsfortegnelse

  1. 68 relationer: Akusmata, Akusmatisk musik, Alkibiades, Alkmaeon, Chronos, Citar, Den pythagoræiske læresætning, Det Teosofiske Samfund, Diogenes Laertius, Dyreret, Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem, Euklids Elementer, Fønikien, Førsokratikere, Filolaos, Filosofiens historie, Flat Earth Society, Forholdstal, Fornuft, Fossil, Frederik Christian Eilschov, Friederich Münter, Gemme, Hesperos, Hvid, James A. Garfield, Johannes Kepler, Kerguelen, Kilder til Jesus, Konkret musik, Kosmos (flertydig), Kybele, Magna Graecia, Mary Astell, Matematiker, Matematikkens filosofi, Matematikkens historie, Matematisk konstant, Matematisk skønhed, Metafysik (Aristoteles), Monochord, Naturtone, Numerologi, Oldtidens Grækenland, Oldtidens græske filosofi, Orakel, Orfeus, Oskar Becker, Pentagram, Phaidon, ... Expand indeks (18 mere) »

Akusmata

Akusmata (ἀκούσματα akúsmata ~ rygter) er et begreb fra den græske antikke filosofi.

Se Pythagoras og Akusmata

Akusmatisk musik

Akusmatisk musik bruges især om konkret musik og elektronisk musik, der opføres i en koncertsal via højttalere.

Se Pythagoras og Akusmatisk musik

Alkibiades

Alkibiades var en græsk politiker (451/50 f.Kr - 404 f.Kr).

Se Pythagoras og Alkibiades

Alkmaeon

Alkmaeon fra Crotone (Ἀλκμαίων ὁ Κροτωνιάτης, Alkmaiōn, gen.: Ἀλκμαίωνος; fl. 5. århundrede fvt.) var en tidlig græsk medicinsk forfatter og filosofi-videnskabsmand.

Se Pythagoras og Alkmaeon

Chronos

"Chronos venter", ved kirkegården ''Cimitero monumentale di Staglieno''. Chronos (oldgræsk: Χρόνος) er i græsk mytologi personifikationen af tiden.

Se Pythagoras og Chronos

Citar

En citar Tafelberg elektrisk zither Citar er et mellemeuropæisk strengeinstrument med mange strenge, hvor stringene knipses med plekter.

Se Pythagoras og Citar

Den pythagoræiske læresætning

Et visuelt bevis for den pythagoræiske læresætning. Den pythagoræiske læresætning beskriver forholdet mellem sidelængderne i en retvinklet trekant.

Se Pythagoras og Den pythagoræiske læresætning

Det Teosofiske Samfund

Datidens hovedkvarter for The Theosophical Society, Adyar, Madras, Indien, 1890. Selskabets segl inkorporerer symbolerne svastika, Davidsstjernen, Ankh og Ouroboros. Den 17. november 1875 grundlagde en gruppe spirituelt interesserede Det Teosofiske Samfund i New York.

Se Pythagoras og Det Teosofiske Samfund

Diogenes Laertius

Vitae et sententiae philosophorum, 1611 Diogenes Laertius (ca. 3. Årh. e.Kr.) skrev en filosofihistorie om klassisk græsk filosofi.

Se Pythagoras og Diogenes Laertius

Dyreret

date.

Se Pythagoras og Dyreret

Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem

oksen. Med ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem hentydes til Lukas' beretninger i Apostlenes Gerninger (ApG): Med henvisning til disse passager i Det Nye Testamente (NT) har mange kristne grupper i kirkens historie forsøgt at dele og forvalte deres ejendom helt eller delvist.

Se Pythagoras og Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem

Euklids Elementer

Euklids Elementer i en udgave fra 1573 Euklids Elementer er en 13 binds lærebog i matematik og geometri skrevet af den græske matematiker Euklid i Egypten i begyndelsen af 3. århundrede f.Kr. Den anses for at være den mest succesfulde lærebog, der nogensinde er skrevet.

Se Pythagoras og Euklids Elementer

Fønikien

Fønikien (fra Φοινίκη, Phoiníkē) var en civilisation i Kanaan i oldtiden som dækkede det meste af den vestlige kyst af Den frugtbare halvmåne.

Se Pythagoras og Fønikien

Førsokratikere

Førsokratikere, også kaldet præsokratikere, er fællesbetegnelsen for de græske filosoffer, der levede fra ca.

Se Pythagoras og Førsokratikere

Filolaos

Filolaos (Φιλόλαος, Philólaos; c. 370-385 fvt.) var en græsk pythagoræer og førsokratisk filosof.

Se Pythagoras og Filolaos

Filosofiens historie

Filosofiens historie starter i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr. med Thales som den første filosof og går frem til nutiden.

Se Pythagoras og Filosofiens historie

Flat Earth Society

Kort over den flade jord Flat Earth Society (dansk: Fladjordsselskabet) er en organisation der først var baseret i England og senere i Lancaster, Californien, og som advokerede for at jorden ikke er en kugle, men derimod er flad.

Se Pythagoras og Flat Earth Society

Forholdstal

Forholdstal vil sige talmæssige størrelser set i forhold til hinanden.

Se Pythagoras og Forholdstal

Fornuft

Allegoriske figurer for '''''fornuft''''' og '''''visdom''''' i Pietro Testas streg fra 1630. Fornuft er evnen til at bringe orden og rette proportioner i menneskets erfaringer og tænkning, evnen til bevidst at få mening ud af ting, anvende logik, etablere og verificere fakta.

Se Pythagoras og Fornuft

Fossil

Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.

Se Pythagoras og Fossil

Frederik Christian Eilschov

Frederik Christian Eilschov (født 13. februar 1725, død 15. oktober 1750) var en dansk filosof.

Se Pythagoras og Frederik Christian Eilschov

Friederich Münter

Fried(e)rich Christian Carl Hinrich Münter (14. oktober 1761 i Gotha i Thüringen – 9. april 1830) var kirkehistoriker, arkæolog og biskop over Sjælland fra 1808 til sin død.

Se Pythagoras og Friederich Münter

Gemme

''Gemma Augustea'' Gemmer og kaméer Gemmer (lat. gemma ædelsten) kaldes med et fra oldtiden nedarvet navn smukke stene, som er indfattede i fingerringe eller andre smykker; de hører til de almindeligst forekommende klassiske oldsager.

Se Pythagoras og Gemme

Hesperos

Hesperos som personifikation af aften og Aftenstjernen, billede af A.R.Mengs 1756 Månegudinden Selene/Luna som symbol for natten, med aftenen Hesperos der kigger nedad, og morgenen Phosphoros, der kigger opad, romersk alter 2. årh. fvt., Louvre Museum Hesperos (græsk: Ἓσπερος aften, vest) var i græsk mytologi gud for Aftenstjernen, det vil sige planeten Venus set om aftenen.

Se Pythagoras og Hesperos

Hvid

Hvid Hvid er kombinationen af alle farver i det synlige lysspekter.

Se Pythagoras og Hvid

James A. Garfield

James Abram Garfield (født 19. november 1831 i Ohio, død 19. september 1881) var USA's 20.

Se Pythagoras og James A. Garfield

Johannes Kepler

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.

Se Pythagoras og Johannes Kepler

Kerguelen

Péninsule Rallier du Baty Kerguelens beliggenhed i det Indiske Ocean Kerguelen (Desolation Islands) (fransk: Îles Kerguelen) er en ø-gruppe beliggende i det Indiske Ocean.

Se Pythagoras og Kerguelen

Kilder til Jesus

Kunstnerisk billede af Jesus ud fra flere kilder. Der findes flere kilder til Jesu liv.

Se Pythagoras og Kilder til Jesus

Konkret musik

Konkret musik (fra fransk "Musique concrète") er en form for elektroakustisk musik, som udnytter akusmatisk lyd som en kompositorisk ressource.

Se Pythagoras og Konkret musik

Kosmos (flertydig)

Kosmos refererer generelt til et ordnet eller harmonisk system, og bliver anvendt som et synonym for universet, som understreger at universet er et ordnet system regeret af naturlove; denne brug stammer fra filosoffen Pythagoras i det 6.

Se Pythagoras og Kosmos (flertydig)

Kybele

Frygisk statue af Kybele/Agdistis fundet ved Hattusas. Kybele eller Cybele (latin Magna Mater, den store moder).

Se Pythagoras og Kybele

Magna Graecia

Magna Graecia omkring 280 f.v.t. Magna Graecia er det latinske navn for de græske kolonier i Syditalien og betyder Storgrækenland.

Se Pythagoras og Magna Graecia

Mary Astell

Titelside fra tredje udgave af ''A Serious Proposal'' Mary Astell (12. november 1666 – 11. maj 1731) var en engelsk feministisk forfatter, filosof og retoriker.

Se Pythagoras og Mary Astell

Matematiker

Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.

Se Pythagoras og Matematiker

Matematikkens filosofi

Matematikkens filosofi eller matematikfilosofi stiller nogle af de for matematikken mest grundlæggende spørgsmål, nemlig hvad er matematik og hvordan skal matematikken anvendes.

Se Pythagoras og Matematikkens filosofi

Matematikkens historie

Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.

Se Pythagoras og Matematikkens historie

Matematisk konstant

En matematisk konstant er en talværdi, som ikke ændrer sig; den er derfor det modsatte af en variabel.

Se Pythagoras og Matematisk konstant

Matematisk skønhed

Mandelbrotmængden, et almindeligt eksempel på fraktalkunst. Et dodekaeder er sammensat af fem terninger, her med hver sin farve. Matematisk skønhed dækker over, at de fleste matematikere drager en æstetisk tilfredsstillelse fra deres arbejde og fra matematik i almindelighed.

Se Pythagoras og Matematisk skønhed

Metafysik (Aristoteles)

''Metafysik'' i manuskriptet fra 1311/1321, Rom, Vatikanbiblioteket, Vaticanus graecus 256, fol. 124r Første side af ''Metafysik'' i Immanuel Bekkers udgave, 1837 Metafysik (τὰ μετὰ τὰ φυσικά; ta metá ta physiká "Det der er bagved, ved siden af fysikken") er en tekstsamling af Aristoteles om ontologi.

Se Pythagoras og Metafysik (Aristoteles)

Monochord

Monochorder. Monochord en monokord er et strengeinstrument og videnskabeligt labratorieinstrument, fra oldtiden.

Se Pythagoras og Monochord

Naturtone

Naturtoner er de toner, man kan frembringe på en messingblæser uden brug af ventiler eller lignende hjælpemidler.

Se Pythagoras og Naturtone

Numerologi

Mennesket proportioner og de tilknyttede tal. Illustration fra ''De Occulta Philosophia'' (1533), Köln. Numerologi (af latin numerus og -logi, egentlig "læren om tal") er en pseudovidenskab, der forsøger at fastslå sammenhænge mellem bogstavkombinationer (ofte navne) og disses positive eller negative valør afgjort på grundlag af talberegninger.

Se Pythagoras og Numerologi

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Se Pythagoras og Oldtidens Grækenland

Oldtidens græske filosofi

Den vestlige filosofi anses generelt for at begynde i Grækenland i byerne i det vestlige Anatolien med Thales af Milet som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning.

Se Pythagoras og Oldtidens græske filosofi

Orakel

Et orakel er en spirituel person eller institution, der anses for at være kilde til visdom eller profetiske budskaber om menneskers skæbne, gudernes vilje, fremtidige hændelser eller andre forhold, der normalt er skjult for mennesker.

Se Pythagoras og Orakel

Orfeus

Orfeus med sin lyre, omgivet af tæmmede vilde dyr. Orfeus/Orpheus (græsk: Ορφεύς) er en græsk sagnskikkelse.

Se Pythagoras og Orfeus

Oskar Becker

Oskar Joachim Becker (* 5. September 1889 i Leipzig; † 13. November 1964 i Bonn) var en tysk filosof, logiker og matematiker.

Se Pythagoras og Oskar Becker

Pentagram

Pentagram Pentagram eller pentalpha (πεντάλφα - fem A'er), er navnet på den regulære femtakkede stjerne, som historisk har været brugt som ikon for diverse religiøse og okkulte betydninger.

Se Pythagoras og Pentagram

Phaidon

Starten af ''Phaidon'' i det ældste bevarede kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Phaidon, græsk Φαίδων (Phaídōn), latiniseret Phaedo) er et filosofisk værk af Platon skrevet som dialog.

Se Pythagoras og Phaidon

Platonisk legeme

Et platonisk legeme er et konvekst polyeder hvor samtlige sideflader udgøres af kongruente regulære polygoner, og sådan at det samme antal sideflader mødes ved hvert hjørne.

Se Pythagoras og Platonisk legeme

Polykrates

Tunnelen på Samos, bygget af Eupalinos fra Megara. Polykrates, skulptur af M.Kozlovsky fra 1790, Det Russiske Statsmuseum, St. Petersborg. Polykrates, søn af Aiakes, var tyran over øen Samos fra 538 f.Kr. til 522 f.Kr. Han var en foretagsom regent, der opmuntrede handel, sørøveri, kunst og ingeniørvirksomhed.

Se Pythagoras og Polykrates

Porfyr (filosof)

Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.

Se Pythagoras og Porfyr (filosof)

Ptolemæus

Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.

Se Pythagoras og Ptolemæus

Pythagoras kop

En Pythagoras kop er en form for spøg og skæmtartikel i form af en kop.

Se Pythagoras og Pythagoras kop

Pythagoræer

''Pythagoræere hilser solopgangen'', maleri af Fjodor Bronnikov. Pythagoræerne var et broderskab eller religiøst fællesskab, grundlagt af filosoffen Pythagoras i den græske koloni Kroton i Syditalien.

Se Pythagoras og Pythagoræer

Pythagoræiske komma

Eksempel på det pythagoræiske komma på noder Det pythagoræiske komma betegner et musikteorisk problem ved stemning af et musikinstrument med rene kvinter.

Se Pythagoras og Pythagoræiske komma

Samos

Udsigt over Samos Samos er en græsk ø, der ligger i det Ægæiske hav ud for den tyrkiske kyst.

Se Pythagoras og Samos

Skolen i Athen

''Skolen i Athen'' Skolen i Athen (italiensk Scuola di Atene) er en fresko i rummet Stanza della Segnatura i Vatikanpaladset i Rom.

Se Pythagoras og Skolen i Athen

Sofisme

Athens akropolis, malet af Leo von Klenze (1846). Sofisme var den intellektuelle skole eller tradition i antikkens Grækenland, som de såkaldte "sofister" tilhørte.

Se Pythagoras og Sofisme

Temperament

Et temperament, også kaldet en temperatur eller stemning, er et system til at stemme et musikinstrument.

Se Pythagoras og Temperament

Theano

Theano (græsk: Θεανώ; 6. århundrede f.Kr.) var en oldgræsk filosof, der siges sammen med sine to døtre Damo og Arignote at have videreført den pythagoræiske skole efter sin mand og underviser, Pythagoras.

Se Pythagoras og Theano

Urkristendommen

Urkristendommen er den tidligste periode i kristendommens historie.

Se Pythagoras og Urkristendommen

Urmenigheden i Jerusalem

Kvinder begræder Jesus, en af "Marias syv smerter". Maleri af Albrecht Dürer (ca. 1495).Se også Pietà Urmenigheden i Jerusalem var formodentlig den første menighed i kristendommens allertidligste historie.

Se Pythagoras og Urmenigheden i Jerusalem

Venskabstal

To forskellige heltal er venskabstal, hvis summen af det ene tals divisorer er lig med det andet tal og omvendt.

Se Pythagoras og Venskabstal

Videnskabshistorie

Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.

Se Pythagoras og Videnskabshistorie

Zarathustra

Zarathustra (gr. Zoroaster) anses som profet og ophavsmand til den religion, der senere har fået betegnelsen zarathustrianismen.

Se Pythagoras og Zarathustra

Zarathustrianisme

Ildtemplet i Yazd. Zarathustrisme, zoroastrisme eller Mazdaisme er en religion opstået i det præislamiske Iran af en række ældre iranske religiøse traditioner, hvis hovedguddom er Ahura Mazda.

Se Pythagoras og Zarathustrianisme

Også kendt som Pytagoras, Pythagora.

, Platonisk legeme, Polykrates, Porfyr (filosof), Ptolemæus, Pythagoras kop, Pythagoræer, Pythagoræiske komma, Samos, Skolen i Athen, Sofisme, Temperament, Theano, Urkristendommen, Urmenigheden i Jerusalem, Venskabstal, Videnskabshistorie, Zarathustra, Zarathustrianisme.