Indholdsfortegnelse
32 relationer: Aldehyd, Antioxidant, Benzyl, Brom, Butylhydroxyanisol, Coenzym Q10, DNA, Elektronspinresonans, Flamme, Fotokatalyse, Foton, Gerhard Herzberg, Halogenid, Harskning, Hermann Kolbe, Hjernerystelse, Karl Ziegler, Kobber, Kvælstof, Lignin, Maralrod, Musvit, Nitrogenmonoxid, Nitroso, Nocardia, Organisk peroxid, Polyfenol, Posttraumatisk epilepsi, Radikal, Tilfældighed, Ultraviolet lys, VSEPR-Model.
Aldehyd
Et aldehyd er både betegnelsen for den organiske funktionelle gruppe bestående af en carbonylgruppe, som er bundet til et H-atom (RCHO) og til en gruppe, der enten kan være endnu et H-atom eller et organisk radikal, og kemiske forbindelser, der indeholder en sådan gruppe.
Antioxidant
redox-aktive svovl-atom, der forårsager den antioxidantiske aktivitet. Rød, blå, hvid og mørkegrå repræsenterer oxygen-, nitrogen-, hydrogen- og carbon- atomer. En antioxidant er et naturligt forekommende eller syntetisk fremstillet stof, som forhindrer eller svækker ødelæggende iltning (oxidation).
Se Radikal (kemi) og Antioxidant
Benzyl
I organisk kemi er en benzyl er substituent eller molekylært fragment som har strukturen C6H5CH2-.
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Butylhydroxyanisol
Butylhydroxyanisol, E320 (BHA) er en antioxidant bestående af de to organiske isomerer 2-tertbutyl-4-hydroxyanisol og 3-tertbutyl-4-hydroxyanisol.
Se Radikal (kemi) og Butylhydroxyanisol
Coenzym Q10
Coenzym Q10 er også kendt som ubiquinon, ubidecarenon, coenzym Q og forkortes ofte CoQ10, CoQ eller blot Q10.
Se Radikal (kemi) og Coenzym Q10
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Elektronspinresonans
Elektronspinresonans (ESR) spektroskopi eller elektron paramagnetisk resonans (EPR) spektroskopi er en spektroskopisk metode til at identificere uparrede elektroner.
Se Radikal (kemi) og Elektronspinresonans
Flamme
Flamme fra et tændt stearinlys. Zoner i et stearinlys' flamme En flamme (fra latin: flamma) er et lysende synligt resultat af en exoterm kemisk reaktion, eksempelvis forbrænding af en gas, hvor der udvikles ild.
Fotokatalyse
Inden for kemi er fotokatalyse en acceleration af en fotoreaktion ved tilstedeværelse af en katalysator.
Se Radikal (kemi) og Fotokatalyse
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Gerhard Herzberg
Gerhard Heinrich Friedrich Otto Julius Herzberg PC CC FRSC FRS (født 25. december 1904, død 3. marts 1999) var en tysk-canadisk fysiker og fysisk kemiker.
Se Radikal (kemi) og Gerhard Herzberg
Halogenid
Halogenider eller halider er binære forbindelser som består af en halogenatom og et element eller radikal, som er mindre elektronegativt (eller mere elektropositivt) end halogenidet, og skaber dermed en fluorid-, chlorid-, bromid-, iodid- eller astatidforbindelse.
Se Radikal (kemi) og Halogenid
Harskning
Harskning er en kemisk proces, der foregår i fødevarer som indeholder fedt.
Se Radikal (kemi) og Harskning
Hermann Kolbe
Adolph Wilhelm Hermann Kolbe (født 27. september 1818 i Elliehausen ved Göttingen, død 25. november 1884 i Leipzig) var en tysk kemiker.
Se Radikal (kemi) og Hermann Kolbe
Hjernerystelse
Hjernerystelse (commotio cerebri) er den mest almindelige form for traumatisk hjerneskade.
Se Radikal (kemi) og Hjernerystelse
Karl Ziegler
Karl Waldemar Ziegler (født 26. november 1898, død 12. august 1973) var en tysk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1963 sammen med Giulio Natta for deres arbejde med polymerer.
Se Radikal (kemi) og Karl Ziegler
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Lignin
Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.
Maralrod
Maralrod (Rhaponticum carthamoides), også kaldet maralplante eller hjorterod, er en planteart inden for kurvblomst-familien (Asteraceae).
Musvit
Musvit. Musvitten (latin: Parus major) er en spurvefugl i mejsefamilien og en meget almindelig ynglestandfugl og ynglestrejffugl i Danmark, både i skov og by.
Nitrogenmonoxid
Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.
Se Radikal (kemi) og Nitrogenmonoxid
Nitroso
Generel struktur af nitrosoforbindelser. Nitroso referer til en funktionel gruppe i organisk kemi som har en NO-gruppe sidende på den organiske del af et molekyle.
Nocardia
Nocardia er en slægt af forgrenede, strikt aerobe, gram-positive bakterier, som vokser ved et bredt spektrum af temperaturer.
Organisk peroxid
The general structure of an organic peroxide. Organisk peroxider er organiske forbinderlser, som indeholder den funktionelle peroxidgruppe (ROOR').
Se Radikal (kemi) og Organisk peroxid
Polyfenol
Eksempel på en polyfenol. Polyfenoler er en gruppe af antioxidanter, der findes i mange varianter i fødevarer.
Se Radikal (kemi) og Polyfenol
Posttraumatisk epilepsi
Posttraumatisk epilepsi (PTE) er en form for epilepsi der opstår efter en hjerneskade skabt af et fysisk traume til hjernen (traumatisk hjerneskade, forkortet TBI).
Se Radikal (kemi) og Posttraumatisk epilepsi
Radikal
Radikal har flere betydninger: Radikal (via eng. eller fr. radical, af Latin radicalis, af radix rod) betyder oprindelig indgående eller dybtgående, noget som tager fat ved roden.
Tilfældighed
Tilfældigheder er begivenheder uden en egentlig årsag.
Se Radikal (kemi) og Tilfældighed
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Radikal (kemi) og Ultraviolet lys
VSEPR-Model
Et VSEPR-model (forkortelse for engelsk: Valence Shell Electron Pair Repulsion) også kaldt EPA-modellen (Electron Pair Repulsion model) eller oprindeligt VEPR-teorien (engelsk: Valence Electron Pair Repulsion theory), leder den rumlige form af et molekyle tilbage til frastødningskræfterne mellem valensskallens elektronpar.' VSEPR modeller for to, tre, fire, fem og seks elektronpar Modellen kaldes også Gillespie-Nyholm-teorien, efter dens udviklere.
Se Radikal (kemi) og VSEPR-Model
Også kendt som Frie radikaler.