Indholdsfortegnelse
14 relationer: Harald T. Friis, Ionosfære, Kortbølgemodtager, Kortbølgeradio (kommunikation), Long delayed echo, NVIS, Oliver Heaviside, Radio Luxembourg, Radioamatør, Radioantenne, Radiofrekvens, Radiour, Sporadisk E radioudbredelse, Tidssignal.
Harald T. Friis
Harald Trap Friis (27. februar 1893 i Næstved – 15. juni 1976 i Palo Alto, Californien), som publicerede som H. T. Friis, var en kendt danskfødt amerikansk radio ingeniør, hvis arbejde ved Bell Labs ydede et pionerbidrag til radioudbredelse, radioastronomi og radar.
Se Radioudbredelse og Harald T. Friis
Ionosfære
Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.
Se Radioudbredelse og Ionosfære
Kortbølgemodtager
Taske-kortbølgemodtager med digital frekvensudlæsning og med mulighed for direkte frekvens indtastning. Hammarlund Comet Pro. En af de første bærbare kortbølgemodtagere: Zenith Model 7G605 Trans-Oceanic 'Clipper' fra ca. år 1942. Grundig Satellit 210 (Transistor 6001) (1969–1971) med dobbeltsuper-teknik.
Se Radioudbredelse og Kortbølgemodtager
Kortbølgeradio (kommunikation)
ITU-R Region 3 url-status.
Se Radioudbredelse og Kortbølgeradio (kommunikation)
Long delayed echo
Long delayed echo (LDE'er) er ekkoer af radiosignaler, som vender tilbage til afsenderen flere sekunder efter, at en radiotransmission har fundet sted.
Se Radioudbredelse og Long delayed echo
NVIS
Jordbølgeudbredelse (blå) – rumbølgeudbredelse (rød). Near Vertical Incidence Skywave (NVIS) er en radioudbredelsesform på kortbølger via ionosfæren, som kan give radioforbindelse på "korte" afstande (ca. 300–500 km) uden mulighed for skip-zone ("død zone").
Oliver Heaviside
Oliver Heaviside (født 18. maj 1850 i Camden Town, London, død 3. februar 1925 i Torquay, England) var en engelsk elektrotekniker, der i 1902 fremsatte en begrundet formodning om tilstedeværelsen af ét eller flere lag af elektrisk ladede partikler i den øvre atmosfære, som ville muliggøre radiokommunikation over store afstande.
Se Radioudbredelse og Oliver Heaviside
Radio Luxembourg
Radiostationen Radio Luxembourg begyndte sine udsendelser på langbølgebåndet i 1933 fra Beidweiler på bølgelængden 1.282 meter (svarende til frekvensen 234 kHz).
Se Radioudbredelse og Radio Luxembourg
Radioamatør
En radioamatør i sit 'shack' (radiorum) ISS. JOTA) En radioamatør er en person, der har telegrafi, radiofoni eller radioteknik som hobby (jævnfør ordet amatør), det kan være enten som lytteramatør (til tider kaldet dx'ere efter radioforkortelsen DX for distance, da man gerne lytter til fjerne sendere) med en radiomodtager (inkl.
Se Radioudbredelse og Radioamatør
Radioantenne
Tre Yagi-antenner (lineær polariserede). Formodentlig radioamatørantenner. Helical-antenne - cirkulært polariseret. UHF-antenne, anden UHF-antenne af typen "fluesmækker" eller rettere fire stackede butterfly-dipoler med gitterreflektor. Hjemmelavet UHF-Butterfly-dipolantenne (DVB-T) med synlig balun.
Se Radioudbredelse og Radioantenne
Radiofrekvens
Radiofrekvens eller højfrekvens (RF, HF) er enhver elektromagnetisk bølge med en frekvens, som ligger i intervallet 3 kHz til 300 GHz, som omfatter de frekvenser som anvendes til radiokommunikationssignaler eller radarsignaler.
Se Radioudbredelse og Radiofrekvens
Radiour
Verdens første radiostyrede armbåndsur, ''Junghans Mega'' Et radiostyret ur eller radiour er et ur, som er synkroniseret af en tidskode udsendt af en radiosender, der er forbundet til en tidsstandard som f.eks.
Sporadisk E radioudbredelse
Sporadisk E eller Es er en usædvanlig form for radioudbredelse, der benytter visse egenskaber af jordens atmosfæres ionosfære.
Se Radioudbredelse og Sporadisk E radioudbredelse
Tidssignal
Disse automatiske signalure blev synkroniseret via telegrafi i 1905 før den store anvendelse af radiobølger. Et tidssignal er et synlig, hørbar, mekanisk eller elektronisk signal anvendt som en reference til at bestemme tiden på døgnet.
Se Radioudbredelse og Tidssignal
Også kendt som Kortbølgeudbredelse, Radiobølgernes udbredelse, Radiofrekvensernes udbredelse, Udbredelse af radiobølger.