Indholdsfortegnelse
61 relationer: Actinium, Aerogel, Americium, Aristarchus (månekrater), Ædelgas, Baggrundsstrålingen, Berkelium, Bohrium, Bornholms geologi, Californium, Cigaret, Copernicium, Curium, Darmstadtium, Dubnium, Einsteinium, Elektronegativitet, Fermium, Flerovium, Francium, Grundstof, Grundstoffer efter atomnummer, Hassium, Henfaldskæde, Henfaldsprodukt, Ioniserende stråling, Jáchymov, Jordskælvet i L'Aquila 2009, Kovalent radius, Krybekælder, Krypton, Lawrencium, Livermorium, Luft, Lungekræft, Massefylde, Månen, Månens atmosfære, Meitnerium, Mendelevium, Moscovium, Neptunium, Nihonium, Nobelium, Oganesson, Periode (periodiske system), Periode 6-grundstof, Periodiske system, Plutonium, Protactinium, ... Expand indeks (11 mere) »
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Aerogel
Et kubisk formet stykke aerogel foran Peter Tsou. En 2,5 kg mursten båret af et stykke aerogel, som kun vejer 2 gram. Aerogelen er det blårøgede stykke forneden. En demonstration af aerogels isolationsegenskaber. Aerogelen er det blårøgede stykke over ringen, men nedenfor tændstikkerne.
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Aristarchus (månekrater)
Aristarchus er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i den nordvestlige del af Månens forside.
Se Radon og Aristarchus (månekrater)
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Baggrundsstrålingen
Baggrundsstrålingen er en samlende betegnelse for den mængde stråling der er tilstede et givent sted.
Se Radon og Baggrundsstrålingen
Berkelium
Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Bornholms geologi
Geologisk kort over Bornholm (Varv 1977). Reliefkort over Bornholm og Christiansø. Forskellige sæt af retlinede spaltedale gennemskærer det højtliggende grundfjeldsområde mod nord, som er skarpt afgrænset mod det lavereliggende sedimentområde mod S. I sedimentområdet markeres isstrømningsretninger tydeligt af de markante bakkeretninger, NV-SØ længst mod vest, drejende til V-Ø længst mod øst (fra Geodatastyrelsen).
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Cigaret
En cigaret En cigaret består af fintskåret tobak, som er rullet i papir.
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Darmstadtium
Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.
Dubnium
Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.
Einsteinium
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Radon og Elektronegativitet
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Grundstoffer efter atomnummer
Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.
Se Radon og Grundstoffer efter atomnummer
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Henfaldskæde
I kernefysik, betegner henfaldskæder en sammenhængende kæde af radioaktive henfald.
Henfaldsprodukt
Et henfaldsprodukt er et produkt som forekommer af et tidligere henfaldet stof.
Ioniserende stråling
accessdate.
Se Radon og Ioniserende stråling
Jáchymov
Jáchymov (tjekkisk udtale:; eller Joachimsthal) er en kurby i Karlovy Vary-distriktet i regionen Karlovy Vary i Tjekkiet med omkring 2.300 indbyggere.
Jordskælvet i L'Aquila 2009
Jordskælvet i L'Aquila 2009 var et kraftigt jordskælv, som indtraf den 6. april 2009 nær middelalderbyen L'Aquila i regionen Abruzzo i de centrale Appenniner,- den 1200 km.
Se Radon og Jordskælvet i L'Aquila 2009
Kovalent radius
Et atoms kovalente radius defineres som halvdelen af længden på en kovalent binding mellem atomet og et andet atom af samme type.
Krybekælder
En typisk krybekælder med en dampspærre. En krybekælder er en ubeboet, lavt rum i en bygning, mellem jorden og stuen.
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Lawrencium
Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.
Livermorium
Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Lungekræft
Lungekræft (lat. cancer pulmonis) er en type kræft, der er udgået fra væv i lungerne.
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens atmosfære
Månens atmosfære er så tynd, at Månen i de fleste tilfælde betragtes som atmosfæreløs.
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Moscovium
Moscovium er det 115.
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Nobelium
Nobelium, også kendt som unnilbium, er et syntetisk grundstof som har symbolet No og atomnummer 102.
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Se Radon og Periode (periodiske system)
Periode 6-grundstof
Et periode 6-grundstof er et grundstof, der i det periodiske system er placeret i sjette række (periode) fra oven.
Se Radon og Periode 6-grundstof
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Protactinium
Protactinium er det 91.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Seaborgium
Seaborgium, tidl.
Tennessin
Tennessin (tidl. også kaldet eka-astat og ununseptium) er et grundstof med atomnummer 117 i det periodiske system, og det kemiske symbol Ts.
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Xenon
Xenon er det 54.
Xenonisotoper
Naturligt forekommende xenon (Xe) består af 9 stabile isotoper.
2014-2019 Sæsoner m. Christian Degn
Dette er en liste over sæsoner af det danske boligprogram Hammerslag, der vises på DR1.
Se Radon og 2014-2019 Sæsoner m. Christian Degn
Også kendt som Radonisotoper.