Indholdsfortegnelse
6 relationer: Christianshavns Enveloppe, Henrettelsesskuret, Landsforræderloven, Stadsgraven, Udenværk, Voldanlæg.
Christianshavns Enveloppe
Vor Frelsers Kirke på den anden side af Stadsgraven. Christianshavns Enveloppe er et tidligere system af udenværker foran Christianshavns Vold og Stadsgraven på Amager.
Se Redan og Christianshavns Enveloppe
Henrettelsesskuret
Fundament og afløb fra skuret (2011), i dag på Christiania-området Henrettelsesskuret på Christianshavn (også kaldet skydeskuret) var det ene af de to steder hvor dødsdommene i det danske retsopgør efter besættelsen blev fuldbyrdet i 1946-50.
Se Redan og Henrettelsesskuret
Landsforræderloven
Landsforræderloven eller Landssvigerloven, også kaldet Straffelovstillægget, var en særlov vedtaget af Folketinget som led i retsopgøret efter 2. verdenskrig, som midlertidigt genindførte dødsstraf i Danmark for forbrydelser af landsskadelig karakter begået under den tyske besættelse.
Se Redan og Landsforræderloven
Stadsgraven
Den sydlige del af Stadgraven set fra Radisson SAS Scandinavia Hotel i 2007. København med fuldt udbyggede volde i 1728. Stadsgraven ses øverst i kortet. København ca. 1888. Stadsgraven ses nederst til højre. Amagerport 1884. Stadsgraven, også benævnt Københavns Stadsgrav, er en vandgrav i København mellem Christianshavn og Amager.
Udenværk
Vallettas befæstning med en kontregarde som udenværk til højre. Et udenværk er en del af et befæstninganlæg, der ligger udenfor det primære befæstningsanlæg, typisk udenfor bastioner og voldgrav.
Voldanlæg
Bodiam Castle med voldgrav omkring. Fort Napoleons tørlagte voldgrav. Et voldanlæg kan bestå af mange dele og kan indgå som en fæstningsvold med voldgrav, lynette, fort, bastion, kasemat, berme.