Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Regnorme

Indeks Regnorme

Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.

Indholdsfortegnelse

  1. 65 relationer: Afrosoricida, Almindelig bingelurt, Almindelig spidsmus, Atretochoana, Økologisk havedyrkning, Økotype, Åletat, Birkemus, Bjørnedyr, Charles Bonnet, Destruent, Disco ormene, Dværgspidsmus, Eske K. Mathiesen, Førne, Geoteknik, Grævling, Hermafrodit, Humus, Igler, Ildsalamander, Jordbundsøkologi, Jordbundsbiologi, Jordbundsforhold, Jordbundslære, Jordtype, Køn, Kro (anatomi), Krummestruktur, Lang regnorm, Løvfældende, Ledorme, Lord Howe-skovrikse, Manguster, Morr, Muld, Muldvarp, Muldvarpe, Musvåge, Næsebjørn, Nedbrydere, New Zealand, Orm, Overjord, Pansermider, Parring, Pindsvin, Planteøkologi, Punggrævlinger, Ringnæbbet måge, ... Expand indeks (15 mere) »

Afrosoricida

Afrosoricida er en orden af pattedyr som indeholder guldmuldvarpe i det sydlige Afrika, odderspidsmus i det ækvatoriale Afrika og børstesvin på Madagaskar.

Se Regnorme og Afrosoricida

Almindelig bingelurt

Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.

Se Regnorme og Almindelig bingelurt

Almindelig spidsmus

Den almindelige spidsmus (Sorex araneus) er en insektæder, der tilhører spidsmusefamilien.

Se Regnorme og Almindelig spidsmus

Atretochoana

Atretochoana eiselti er en art af ormepadder som kun er kendt fra to præserverede eksemplarer indtil dets 2011 opdagelse i Brasilien.

Se Regnorme og Atretochoana

Økologisk havedyrkning

Økologisk prydhave i USA. Økologisk havedyrkning er en dyrkningsform, hvor planlægning, anlæggelse og pleje af haven sker ud fra viden om jordbundens, planternes og dyrenes økologi.

Se Regnorme og Økologisk havedyrkning

Økotype

Fire forskellige økotyper af mosset ''Physcomitrella patens'', opbevaret i International Moss Stock Center I den evolutionære økologi, beskriver man en økotype (eller økoart) som en genetisk adskilt, geografisk variant, population eller race inden for en art, som er tilpasset specielle, miljømæssige forhold.

Se Regnorme og Økotype

Åletat

En åletat er et slags mederedskab, der benyttes ved ålefiskeri i ferske vande.

Se Regnorme og Åletat

Birkemus

Birkemusen (Sicista betulina) er en gnaver i familien springmus.

Se Regnorme og Birkemus

Bjørnedyr

Størrelsessammenligning mellem bjørnedyret ''Hypsibius dujardini'' og en nematode (''Caenorhabditis elegans''). Eutardigrada, voksen ''Hypsibius dujardini''. Heterotardigrada, Echiniscus L. Heterotardigrada, Echiniscus art. Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme – tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret.

Se Regnorme og Bjørnedyr

Charles Bonnet

Charles Bonnet (13. marts 1720 – 20. maj 1793) var en schweizisk naturforsker og filosof.

Se Regnorme og Charles Bonnet

Destruent

Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. I økologiske sammenhænge taler man om destruenter, som er de organismer, der lever af at omsætte detritus (dødt organisk materiale fra vira og organismer).

Se Regnorme og Destruent

Disco ormene

Disco ormene er en dansk animationsfilm fra 2008, der er instrueret af Thomas Borch Nielsen efter manuskript af ham selv og Morten Dragsted.

Se Regnorme og Disco ormene

Dværgspidsmus

Dværgspidsmus (Sorex minutus) er en insektæder, der tilhører Spidsmusefamilien.

Se Regnorme og Dværgspidsmus

Eske K. Mathiesen

Eske Kaufmann Mathiesen (født 29. april 1944, død 4. juni 2021) var en dansk digter.

Se Regnorme og Eske K. Mathiesen

Førne

Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.

Se Regnorme og Førne

Geoteknik

87-89833-00-7 Geoteknik er en ingeniørvidenskab, som undersøger vekselvirkningen mellem menneskeskabte konstruktioner og deres underlag, når disse konstruktioner placeres på eller i naturens jord- eller bjergarter.

Se Regnorme og Geoteknik

Grævling

Grævling (Meles meles) er et kraftig bygget rovdyr af mårfamilien, som er udbredt over hele Eurasien.

Se Regnorme og Grævling

Hermafrodit

En hermafrodit (fra den græske gud Hermaphroditos) er betegnelsen for et væsen – en plante eller et dyr – der selv har både "han-" og "hunkønsorganer" og således er i stand til at formere sig med begge køn.

Se Regnorme og Hermafrodit

Humus

Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.

Se Regnorme og Humus

Igler

Igler (Hirudinea) er en underklasse af ledorme i dyreriget.

Se Regnorme og Igler

Ildsalamander

Ildsalamander (Salamandra salamandra) er en europæisk padde i familien egentlige salamandre.

Se Regnorme og Ildsalamander

Jordbundsøkologi

Hyfer af en mykorrhizadannende svamp (hvide) og rødder af Hvid-Gran (brune) på en meget ung pløkplante. Man kan betragte jordbunden som et formindsket billede af klodens forhold.

Se Regnorme og Jordbundsøkologi

Jordbundsbiologi

Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.

Se Regnorme og Jordbundsbiologi

Jordbundsforhold

Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.

Se Regnorme og Jordbundsforhold

Jordbundslære

Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand).

Se Regnorme og Jordbundslære

Jordtype

En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.

Se Regnorme og Jordtype

Køn

Biologisk kønsbestemmelse udelukkende ud fra kromosomer. Køn er et komplekst og mangfoldigt begreb, som ofte bruges til at inddele individer i kategorier baseret på deres reproduktionssystem.

Se Regnorme og Køn

Kro (anatomi)

En Grågås spiser græs, den hævede kro er tydeligt synlig. Kroen er en tyndvægget udvidelse af spiserøret hos mange fuglearter, som bruges til opbevaring af føde inden denne fordøjes.

Se Regnorme og Kro (anatomi)

Krummestruktur

Krummestruktur er den jordstruktur, der opstår, når følgende tre betingelser er opfyldt.

Se Regnorme og Krummestruktur

Lang regnorm

Lang regnorm eller lang orm (Aporrectodea longa) er Danmarks næstlængste regnorm på 15-20 cm.

Se Regnorme og Lang regnorm

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Se Regnorme og Løvfældende

Ledorme

Ledormene (Annelida) udgør en delgruppe af dyrene.

Se Regnorme og Ledorme

Lord Howe-skovrikse

Lord Howe-skovrikse (Hypotaenidia sylvestris) er en flyveløs fugl i vandhønsfamilien, (Rallidae).

Se Regnorme og Lord Howe-skovrikse

Manguster

Manguster (Herpestidae) er en familie af kattelignende rovdyr hjemmehørende i Sydøstasien, Mellemøsten, Afrika og Sydeuropa.

Se Regnorme og Manguster

Morr

Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.

Se Regnorme og Morr

Muld

Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.

Se Regnorme og Muld

Muldvarp

Muldvarpen (latin: Talpa europaea), eller den europæiske muldvarp, er et pattedyr i ordenen ægte insektædere.

Se Regnorme og Muldvarp

Muldvarpe

Muldvarpe er en familie i pattedyrsordenen ægte insektædere, tidligere i ordenen insektædere.

Se Regnorme og Muldvarpe

Musvåge

Musvågen (latin: Buteo buteo) er en kraftig, bredskuldret rovfugl.

Se Regnorme og Musvåge

Næsebjørn

Næsebjørnen (Nasua Nasua) er en halvbjørn ligesom f.eks.

Se Regnorme og Næsebjørn

Nedbrydere

træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl.

Se Regnorme og Nedbrydere

New Zealand

Udsigt over bakker med græssende får på New Zealands nordø Mount Cook med den turkisblå Lake Tekapo i forgrunden New Zealand New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den Hollandske provins Zeeland.

Se Regnorme og New Zealand

Orm

Stor regnorm En orm er en generel betegnelse for et aflangt dyr uden ben.

Se Regnorme og Orm

Overjord

Overjord, dyrkningslaget eller madjord er det øverste lag af jorden, som består af råjord blandet med organisk stof.

Se Regnorme og Overjord

Pansermider

Pansermider (Oribatida) er en orden af mider.

Se Regnorme og Pansermider

Parring

Stueflue'', Musca domestica'' Parring betegner udveksling af gener mellem individer af samme art.

Se Regnorme og Parring

Pindsvin

Pindsvinet (latin: Erinaceus europaeus), også kaldet vesteuropæisk pindsvin, er et pattedyr, der lever i Vesteuropa.

Se Regnorme og Pindsvin

Planteøkologi

Daniel Schwen Planteøkologien eller vegetationsøkologien er et delområde under botanik og økologi.

Se Regnorme og Planteøkologi

Punggrævlinger

Punggrævlinger (Peramelemorphia) er en orden inden for pungdyrene med tre familier og 22 arter, hvoraf tre regnes for uddøde.

Se Regnorme og Punggrævlinger

Ringnæbbet måge

Ringnæbbet måge (Larus delawarensis) er en mellemstor nordamerikansk mågeart, der var tæt på at blive udryddet i begyndelsen af det 20. århundrede, men nu er en af de mest talrige fugle i verden.

Se Regnorme og Ringnæbbet måge

Sangdrossel

Sangdrossel (Turdus philomelos) er en spurvefugl i familien drosselfugle.

Se Regnorme og Sangdrossel

Sanglærke

Sanglærke Sanglærken (Alauda arvensis) er en spurvefugl på cirka 18 centimeter, der forekommer spontant i Europa, Nordafrika og dele af Asien og desuden er introduceret til andre verdensdele.

Se Regnorme og Sanglærke

Sjagger

Sjaggeren (Turdus pilaris) er en spurvefugl i familien af drosselfugle.

Se Regnorme og Sjagger

Skovsneppe

Skovsneppe (Scolopax rusticola) er en vadefugl, som yngler i fugtige skove i store dele af Europa og Asien, hvor den især lever af regnorme i skovbunden.

Se Regnorme og Skovsneppe

Snog

Snogen (latin: Natrix natrix) er en slange i snoge-familien.

Se Regnorme og Snog

Solsort

Solsorten (latin: Turdus merula) er en spurvefugl, der er udbredt over store dele af Europa samt dele af Asien, Australien og New Zealand.

Se Regnorme og Solsort

Sortkrage

''Corvus corone corone'' Sortkrage (Corvus corone) er en stor spurvefugl, der dels er udbredt i Vesteuropa og dels i Asien, adskilt af udbredelsesområdet for den nære slægtning gråkragen.

Se Regnorme og Sortkrage

Springpadder

Frøer og tudser (Anura), også kaldet springpadder, er en orden inden for padderne med mere end 20 familier og ca. 3800 arter. Det er haleløse padder med et stort hoved på en kort, bred krop og med en hud der er forsynet med kirtler. Springpadder bevæger sig ved at hoppe eller svømme ved hjælp af lange baglemmer med svømmehud mellem tæerne.

Se Regnorme og Springpadder

Stålorm

Stålormen (Anguis fragilis) er en 30 til 40 centimeter lang slangeformet øgle, der fortrinsvis er udbredt i Europa på skyggefulde og fugtige habitater, hvor den især lever af regnorme.

Se Regnorme og Stålorm

Stofkredsløb

Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.

Se Regnorme og Stofkredsløb

Stor regnorm

Stor regnorm (Lumbricus terrestris) er en op til 25 centimeter lang ledorm i familien regnorme.

Se Regnorme og Stor regnorm

Strandskade

Strandskaden (Haematopus ostralegus) er en vadefugl med en karakteristisk sort og hvid fjerdragt og røde ben og næb.

Se Regnorme og Strandskade

Tusindben

thumb Tusindben (latin Diplopoda) er en gruppe leddyr, der er karakteriseret ved at have to par ben på de fleste kropssegmenter.

Se Regnorme og Tusindben

Urtepotteslange

Urtepotteslange (Ramphotyphlops braminus) er en harmløs ormeslange art som findes hovedsageligt i Afrika og Asien, men er blevet indført i mange andre dele af verden.

Se Regnorme og Urtepotteslange

Worms (computerspil)

Worms er et turbaseret computerspil fra 1995.

Se Regnorme og Worms (computerspil)

Også kendt som Lumbricidae, Regnorm.

, Sangdrossel, Sanglærke, Sjagger, Skovsneppe, Snog, Solsort, Sortkrage, Springpadder, Stålorm, Stofkredsløb, Stor regnorm, Strandskade, Tusindben, Urtepotteslange, Worms (computerspil).