Indholdsfortegnelse
43 relationer: Administrativ rekurs, Aftaleret, Bekendtgørelse, Civilret (retssystem), EU-ret, Familie- og arveret, Forholdets natur, Forvaltningsloven, Forvaltningsret, God forvaltningsskik, Jura, Juridisk metode, Købsret, Kommunalret, Konkursret, Legalitetsprincippet, Lighedsgrundsætningen, Lov (jura), Lovforarbejder, Miljøret, Offentlig ret, Paul Krüger, Paul Vinogradoff, Præcedens, Procesret, Retsfilosofi, Retsgrundsætning, Retshistorie, Retsinformation, Retskildefortolkning, Retspraksis, Retssædvane, Retssystem, Retstradition, Retsvidenskab, Romerret, Russkaja Pravda, Skatteret, Statsforfatningsret, Subsumption, Svensk Estland, Undersøgelseskommission, Vejledningspligt.
Administrativ rekurs
Administrativ rekurs er betegnelsen for muligheden og proceduren for at klage over (altså påklage eller rekurrere) en forvaltningsmyndigheds afgørelse til en anden (typisk højere) forvaltningsmyndighed.
Se Retskilde og Administrativ rekurs
Aftaleret
Aftaleret er den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med reglerne for indgåelse af aftaler, fuldmagtsforhold og aftalefortolkning mv.
Bekendtgørelse
Bekendtgørelser har igennem tiden haft mange former.
Se Retskilde og Bekendtgørelse
Civilret (retssystem)
Verdens retssystemer Civilretten er det mest udbredte retssystem i verden, og kendes undertiden under navnet kontinentaleuropæisk ret.
Se Retskilde og Civilret (retssystem)
EU-ret
EU-ret betegner den juridiske disciplin, der studerer den Europæiske Union (EU) og EU's regler.
Familie- og arveret
Familie- og arveret er den privatretlige juridiske disciplin, som bl.a. omfatter regler for indgåelse af gyldigt ægteskab og bodeling ved skilsmisse.
Se Retskilde og Familie- og arveret
Forholdets natur
Forholdets natur er en retskilde;; dateret d. 23.
Se Retskilde og Forholdets natur
Forvaltningsloven
Forvaltningsloven (forkortet FVL) indeholder (nogle, men ikke alle) regler om borgernes rettigheder og den offentlige forvaltningsmyndigheds pligter.
Se Retskilde og Forvaltningsloven
Forvaltningsret
Forvaltningsret et offentligretligt retsområde.
Se Retskilde og Forvaltningsret
God forvaltningsskik
God forvaltningsskik kan beskrives som "et uskrevet sæt af handlenormer for forvaltningen, der udspringer af etikken: grundlæggende værdiforestillinger om forholdet mellem forvaltning og borgerne og om ”korrekt” adfærd i forvaltningen." Princippet om god forvaltningsskik kan udledes af § 21.
Se Retskilde og God forvaltningsskik
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Juridisk metode
Juridisk metode (også kaldet retsdogmatisk metode eller blot retsdogmatik) dækker over en kompleks fremgangsmåde; der består af mange facetter.
Se Retskilde og Juridisk metode
Købsret
Købsret (også kaldet køberet) er en juridisk disciplin, der handler om regler vedrørende køb og salg.
Kommunalret
Kommunalret er den forvaltningsretlige disciplin, som beskæftiger sig med reglerne om kommunernes styrelse, de kommunale opgaver, og tilsynet med kommunerne.
Konkursret
Konkursret er den juridiske disciplin, som vedrører retsregler og betingelser for konkurs og kreditorernes prioritetsstilling i konkursordenen; regler for konkursordenen findes kapitel 10 i konkursloven (KL).
Legalitetsprincippet
Legalitetsprincippet omfatter ifølge den overvejende del af den juridiske teori to elementer.
Se Retskilde og Legalitetsprincippet
Lighedsgrundsætningen
Lighedsgrundsætningen er en almindelig forvaltningsretlig retsgrundsætning.
Se Retskilde og Lighedsgrundsætningen
Lov (jura)
Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.
Lovforarbejder
Lovforarbejder (også kaldet lovmotiver(Bo von Eyben 2016:296)) omfatter udtalelser, betænkninger og almindelige bemærkninger eller specielle bemærkninger samt spørgsmål til ministeren og ministerens svar.
Se Retskilde og Lovforarbejder
Miljøret
Miljøret er en juridisk disciplin, som hører under den specielle forvaltningsret.
Offentlig ret
Offentlig ret omfatter et retsområde, der består af en række juridiske discipliner.
Paul Krüger
Paul Krüger (født 20. marts 1840 i Berlin, død 15. maj 1926 i Bonn) var en tysk retslærd.
Paul Vinogradoff
Sir Paul Vinogradoff (egentlig Pavel Gavrilovitj Vinogradov, russisk: Павел Гаврилович Виноградов, født 18. november 1854 i Kostroma, død 19. december 1925 i Paris) var en russisk-engelsk socialhistoriker og retsforsker.
Se Retskilde og Paul Vinogradoff
Præcedens
Præcedens (i juridisk fagsprog kaldet præjudikat, især hvis Højesteret har afsagt dommen - ellers retspraksis) er et juridisk udtryk for, at en domstol tager hensyn til tidligere og lignende domme i en given sag og lader disse spille ind i afgørelsen af sagen.
Procesret
Procesretten er det den juridiske disciplin, der vedrører juridiske processer ved domstolene.
Retsfilosofi
Retsfilosofi er læren om statsmagt og rettens definition.
Retsgrundsætning
En retsgrundsætning (også blot kaldet grundsætning) er en retslig regel; eller et retsligt princip.
Se Retskilde og Retsgrundsætning
Retshistorie
Denne babylonske lovtekst er skrevet på en stentavle. Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken, primært romerretten, til i dag.
Retsinformation
Retsinformation - logo Retsinformation, i daglig tale som regel bare Retsinfo, er statens juridiske online informationssystem, som har eksisteret siden 1996.
Se Retskilde og Retsinformation
Retskildefortolkning
Retskildefortolkninghttps://projekter.aau.dk/projekter/files/6145559/kristine&karina.doc.pdf (omfatter bl.a. lovfortolkning og regelfortolkning) betegner fortolkning af en retskilde, så som lovbestemmelse.
Se Retskilde og Retskildefortolkning
Retspraksis
Retspraksis er en retskilde, der består af domstolenes tidligere domme (eller afgørelser) i sager, hvilket i nogle tilfælde har betydning for afgørelsen af lignende sager.
Retssædvane
Retssædvane er en retskilde.
Retssystem
Kort over verdens retssystemer. Af de retssystemer der findes i verden i dag, er de tre mest betydningsfulde: Civilretten; common law og religiøs ret.
Retstradition
Retstradition kan betegenes som en retskilde.
Retsvidenskab
Retsvidenskab er den videnskabelige disciplin, der beskæftiger sig med jura.
Romerret
Gudinde for retfærdighed, Justitia, fra romersk mytologi. Skulptur i Frankfurt-am-Main. Roms love, fragment på bronzeplade fra 200-tallet e.Kr. Museum Lauriacum i Enns, Østrig. Romerret (lat. ius romanum) er betegnelsen for et af de vigtigste vestlige retssystemer, som udsprang af det romerske rige i antikken og den tidlige middelalder.
Russkaja Pravda
Novgorod). Russkaja Pravda (Rus' sandhed, Rus' lov, eller Russisk lovbog; Правда роусьскаꙗ, Pravda Rusĭskaya (13. århundrede, 1280), Правда Руськая, Pravda Rus'kaja (anden halvdel af 1400-tallet); Русская правда, Russkaya Pravda; Руська Правда, Rus'ka Pravda) var lovbogen i Kijevriget og senere i de russiske fyrstendømmer i middelalderen.
Se Retskilde og Russkaja Pravda
Skatteret
Skatteret er den juridiske disciplin, der vedrører regulering af beskatning og afgifter.
Statsforfatningsret
Grundlov (ofte kaldet Grundloven) anno 1849.https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1849-1915/det-nye-folkestyre/grundloven-1849/ Grundloven 1849 var Danmarks første frie forfatning på natmus.dk Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret eller grundlovsjura eller forfatningsjura) er den juridiske disciplin, der studerer en stats gældende forfatning, grundlov eller konstitution.
Se Retskilde og Statsforfatningsret
Subsumption
Subsumption er et juridisk begreb, som betegner det at underordne en sags relevante fakta under en gældende relevant retsregel for at nå frem til en retsfølge.
Svensk Estland
Stormagtstiden. Alle tre blev afståede til Rusland ved Freden i Nystad 1721. Svensk Estland kaldes oftest den nordvestligste af de tre besiddelser, som Sverige havde syd for den Finske Bugt under den svenske stormagtstid.
Se Retskilde og Svensk Estland
Undersøgelseskommission
En undersøgelseskommission er en særlig retslig instans, der ved lov indførtes i Danmark i 1999, hvor den trådte i stedet for tidligere tiders kommissionsdomstole.
Se Retskilde og Undersøgelseskommission
Vejledningspligt
Vejledningspligt betegner offentlige myndigheders pligt til at yde vejledning og bistand til borgere og juridiske personer, der henvender sig med spørgsmål inden for den pågældende myndigheds område.
Se Retskilde og Vejledningspligt