Indholdsfortegnelse
33 relationer: Bell test-eksperimenter, Brian Cox (fysiker), Cargokult, CERN, Challenger (rumfærge), Edward Fredkin, Energi, Eulers formel, Excentricitet (opførsel), Feynman-punktet, Frederick Reines, John Archibald Wheeler, Kendte fysikere, Komplekse tal, Kvantedatabehandling, Kvanteelektrodynamik, Kvantemekanik, Kvantemekanikkens historie, Manhattan Project, Matematik, Matematisk skønhed, Neil deGrasse Tyson, Niels Bohr-medaljen, Nobelprisen i fysik, Partikel-bølge-dualitet, Periodiske system, QED, Rogerskommissionen, Shinichiro Tomonaga, STS-51-L, Vera Rubin, 1918, 1965.
Bell test-eksperimenter
Bell test-eksperimenter tjener til at undersøge gyldigheden af sammenfiltringseffekten i kvantemekanik ved at bruge en slags Bell-ulighed.
Se Richard Feynman og Bell test-eksperimenter
Brian Cox (fysiker)
Brian Edward Cox, OBE (født 3. marts 1968 i Oldham, Lancashire, England) er en britisk partikelfysiker, professor ved University of Manchester og naturvidenskabelig formidler samt radio- og tv-medarbejder ved BBC.
Se Richard Feynman og Brian Cox (fysiker)
Cargokult
Ceremonielt kors, rejst af medlemmer af John Frum-cargokulten, Tanna island, New Hebrides (nu Vanuatu), 1967 Cargokult betegner en særlige type religiøse bevægelser, som første gang opstod i Melanesien omkring begyndelsen af det 20.
Se Richard Feynman og Cargokult
CERN
''Large Hadron Collider'' ved CERN Statue af Shiva afbilledet som Nataraja i tandava-dans, der symboliserer den vedvarende skabelse og destruktion af universet. Skænket af det indiske Department of Atomic Energy. Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN; European Organization for Nuclear Research) er en europæisk atomforskningsorganisation, som driver verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik.
Challenger (rumfærge)
Rumfærgen Challenger bliver ført af en traktor (1983). Fotografi nogle få sekunder efter ulykken af rumfærgen Challenger (1986). Besætningen på syv astronauter omkom. Rumfærgen Challenger (NASA OV-099) (4. April, 1983 – 28. Januar, 1986) var NASA's anden rumfærge.
Se Richard Feynman og Challenger (rumfærge)
Edward Fredkin
Edward (Ed) Fredkin (født 2. oktober 1934, død 13. juni 2023) var en amerikansk computerpioner og skaber af feltet digital fysik, i hans senere arbejde kaldet digital filosofi.
Se Richard Feynman og Edward Fredkin
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Eulers formel
360px Eulers formel, opkaldt efter Leonhard Euler, er en matematisk formel i kompleks analyse, der viser en dyb relation mellem de trigonometriske funktion og den komplekse eksponentialfunktion.
Se Richard Feynman og Eulers formel
Excentricitet (opførsel)
Excentricitet (uden for centrum) er en betegnelse for opførsel, påklædning, væremåde mv., som er sær, påfaldende, afvigende eller blot usædvanlig.
Se Richard Feynman og Excentricitet (opførsel)
Feynman-punktet
Feynman-punktet er en sekvens af seks 9-taller, som begynder på plads nummer 762 i tallet π.
Se Richard Feynman og Feynman-punktet
Frederick Reines
Frederick Reines (født 16. marts 1918, død 26. august 1998) var en amerikansk fysiker, der vandt Nobelprisen i fysik i 1995 for opdagelsen af neutrinoen.
Se Richard Feynman og Frederick Reines
John Archibald Wheeler
John Archibald Wheeler (9. juli 1911 – 13. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker.
Se Richard Feynman og John Archibald Wheeler
Kendte fysikere
Mange kendte fysikere fra det 20. og 21. århundrede findes på listen over modtagere af Nobelprisen i fysik.
Se Richard Feynman og Kendte fysikere
Komplekse tal
Et komplekst tal z.
Se Richard Feynman og Komplekse tal
Kvantedatabehandling
En wafer med Intels kvantecomputerchips Kvantedatabehandling er enhver mål-orienteret aktivitet som forudsætter, drager fordel af, eller skaber en matematisk sekvens af trin kendt som en algoritme — der kan udføres på en kvantecomputer.
Se Richard Feynman og Kvantedatabehandling
Kvanteelektrodynamik
Kvanteelektrodynamik (forkortet QED; fra engelsk: quantum electrodynamics) er den kvantemekaniske teori for elektromagnetiske interaktioner mellem elementarpartikler.
Se Richard Feynman og Kvanteelektrodynamik
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Richard Feynman og Kvantemekanik
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se Richard Feynman og Kvantemekanikkens historie
Manhattan Project
Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.
Se Richard Feynman og Manhattan Project
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Richard Feynman og Matematik
Matematisk skønhed
Mandelbrotmængden, et almindeligt eksempel på fraktalkunst. Et dodekaeder er sammensat af fem terninger, her med hver sin farve. Matematisk skønhed dækker over, at de fleste matematikere drager en æstetisk tilfredsstillelse fra deres arbejde og fra matematik i almindelighed.
Se Richard Feynman og Matematisk skønhed
Neil deGrasse Tyson
Tyson på NASA Advisory Council i Washington D.C., november 2005. Neil deGrasse Tyson (født 5. oktober 1958 i Manhattan, New York City i USA), er en amerikansk astrofysiker.
Se Richard Feynman og Neil deGrasse Tyson
Niels Bohr-medaljen
Niels Bohr-medaljen blev indstiftet i 1955, i anledning af Niels Bohrs 70-års fødselsdag, af den daværende Dansk Ingeniørforening, nu Ingeniørforeningen i Danmark, med henblik på årlig uddeling.
Se Richard Feynman og Niels Bohr-medaljen
Nobelprisen i fysik
Nobelprisen i fysik er en prestigefyldt hæderspris der uddeles en gang om året af det kongelige, svenske videnskabsakademi.
Se Richard Feynman og Nobelprisen i fysik
Partikel-bølge-dualitet
Partikel-bølge dualiteten er et fænomen, som man arbejder med inden for kvantemekanik (fysik).
Se Richard Feynman og Partikel-bølge-dualitet
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Richard Feynman og Periodiske system
QED
QED er en forkortelse der kan henvise til flere artikler.
Rogerskommissionen
Rogerskommissionen blev nedsat af USA's præsident Ronald Reagan den 3. februar 1986 med henblik på en uvildig undersøgelse af rumfærgen Challengers forlis den 28. januar 1986 kun 73 sekunder efter starten.
Se Richard Feynman og Rogerskommissionen
Shinichiro Tomonaga
, normalt citeret soms Sin-Itiro Tomonaga, var en japansk fysiker, der havde stor indflydelse på udviklingen af kvanteelektrodynamik.
Se Richard Feynman og Shinichiro Tomonaga
STS-51-L
STS-51-L (Challenger-ulykken) var Challengers tiende og sidste rumfærge-mission.
Se Richard Feynman og STS-51-L
Vera Rubin
Vera Rubin, pigenavn Vera Cooper (Philadelphia, 23. juli 1928 – Princeton, 25. december 2016) var en amerikansk astronom, der forskede på rotationshastigheder af galakser.
Se Richard Feynman og Vera Rubin
1918
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).
1965
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1965 (tal).