Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Rigabugten

Indeks Rigabugten

Rigabugten ud for Estland og Letland. Rigabugten er en bugt i den sydøstlige del af Østersøen, den har et areal på 7.536 km2 og begrænses mod syd og øst af Letland, i den nordlige del af Estland, og er mod nordvest skilt fra Østersøen ved øerne Muhu og Øsel.

Åbn i Google Maps

Indholdsfortegnelse

  1. 44 relationer: Aleksandr Vasiljevitj Koltjak, Ķīšezers, Østersøen, Baltere, Burtnieks, Daugava, Den kejserlige russiske flåde, Den livlandske krig, Domesnæs, Domesnæs Fyr, Egentlige Østersø, Estlandssvenskere, Finsk-ugriske sprog, Gauja, Irbestrædet, Jūrmala, Julestormen 1902, Kihnu, Kuressaare, Kurland guvernement, Kurlandhalvøen, Latvijas Jūras spēki, Letland, Letlands historiske landsdele, Lielupe, Livland, Livland guvernement, Luftskib L 30, Luftskib L 37, Mērsrags Fyrtårn, Mervallastenen, Pärnu, Pärnu (flod), Pärnumaa, Riga, Roja, Runø, Salaca, Salacgrīva, Saulkrasti, Slītere Nationalpark, Terra Mariae, Vandløb med Aa, Väinameri.

Aleksandr Vasiljevitj Koltjak

Aleksandr Vasiljevitj Koltjak (russisk: Алекса́ндр Васи́льевич Колча́к) (født 16. november 1874 i Aleksandrovskoje ved Sankt Petersborg, død 7. februar 1920 i Irkutsk, RSFSR, USSR) var en russisk militær admiral og politiker, polarforsker og videnskabsmand.

Se Rigabugten og Aleksandr Vasiljevitj Koltjak

Ķīšezers

Ķīšezers er en stor sø i den nordøstlige del af Riga, hovedstaden i Letland.

Se Rigabugten og Ķīšezers

Østersøen

Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.

Se Rigabugten og Østersøen

Baltere

Balterne eller de baltiske folk (baltai, ẑemaitisk: baltā, balti, letgallisk: bolti) er et folk, som taler et af de baltiske sprog, der er en gren af de indoeuropæiske sprog.

Se Rigabugten og Baltere

Burtnieks

Burtnieks Burtnieks er den fjerdestørste sø i Letland.

Se Rigabugten og Burtnieks

Daugava

Daugava ved Latgale, Letland. Kort over Daugavas afvandingsområde Daugava eller Vestlige Dvina (Daugava; Заходняя Дзьвіна,; Западная Двина́,, "Vestlige Dvina") er en flod i Østeuropa.

Se Rigabugten og Daugava

Den kejserlige russiske flåde

Den Kejserlige Russiske Flåde var Det Russiske Kejserriges flåde fra 1696 til 1917.

Se Rigabugten og Den kejserlige russiske flåde

Den livlandske krig

Den livlandske krig 1558–1582 var en langvarig militær konflikt mellem Zar-Rusland og en vekslende koalition af Danmark, storfyrstendømmet Litauen, kongedømmet Polen (senere Polen-Litauen) og Sverige om kontrollen over Livland.

Se Rigabugten og Den livlandske krig

Domesnæs

Domesnæs fra luften Domesnæs eller Cape Kolka (Kolkasrags) er et næs i Letland øst for den liviske kyst, som udgør Kurlands nordligste punkt, hvor Østersøen via Irbestrædet møder Rigabugten.

Se Rigabugten og Domesnæs

Domesnæs Fyr

Domesnæs Fyr på et frimærke. Domesnæs Fyr (Kolkas bāka) er et fyrtårn for enden af Domesnæsrevet på en kunstig ø seks kilometer nordøst for Domesnæs.

Se Rigabugten og Domesnæs Fyr

Egentlige Østersø

Egentlige Østersø, (svensk: Egentliga Östersjön) et ét af de fire hovedområder, som Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut (SMHI) i Norrköping opdeler Østersøen i. De fire hovedområder er.

Se Rigabugten og Egentlige Østersø

Estlandssvenskere

Ruinen af "Jesu kapell" på Odensholm, en af de forladte tidligere svenskbeboede øer Estlandssvenskerne var et svensktalende mindretal på cirka 10.000 mennesker i det nordvestlige Estland, som kendes siden 1200-tallet.

Se Rigabugten og Estlandssvenskere

Finsk-ugriske sprog

De finsk-ugriske sprog er en gren af den uralske sprogfamilie.

Se Rigabugten og Finsk-ugriske sprog

Gauja

Gauja (Koiva jõgi; Livländische Aa) er en af de længste floder i Letland med en længde på 452 km og med et afvandingsareal på 8.900 km².

Se Rigabugten og Gauja

Irbestrædet

Kort over Rigabugten med Irbestrædet Irbestrædet udgør hovedfarvandet der forbinder Rigabugten med Østersøen mellem Sõrvehalvøen, der er den sydlige spids af øen Saaremaa i Estland, og Kurland i Letland.

Se Rigabugten og Irbestrædet

Jūrmala

Jūrmala er en by i den centrale del af Letland.

Se Rigabugten og Jūrmala

Julestormen 1902

Juleorkanen 1902. Collage fra aviser Julestormen 25.-26.

Se Rigabugten og Julestormen 1902

Kihnu

Kihnu (Kynö) er en lille ø, der hører til blandt de mest traditionsrige steder i Estland.

Se Rigabugten og Kihnu

Kuressaare

Kuressaare (indtil 1918: Arensburg; 1918-1952: Kingissepa) er en by på øen Øsel (Saaremaa) i Estland.

Se Rigabugten og Kuressaare

Kurland guvernement

Kurland guvernement var et af de tre baltiske guvernementer, der indgik i det Russiske Kejserrige, og hvis territorie i dag er en del af Letland.

Se Rigabugten og Kurland guvernement

Kurlandhalvøen

Kurlandhalvøen er den nordlige del af Kurland, en historisk og kulturel region i det vestlige Letland (fremhævet med gult) på kortet Kurlandhalvøen (lettisk:Kurzemes pussala) er en historisk og kulturel region i det vestlige Letland i den nordvestlige del af Kurland.

Se Rigabugten og Kurlandhalvøen

Latvijas Jūras spēki

Latvijas Jūras spēki ("Letlands flådestyrke") er den sømilitære del af Letlands væbnede styrker.

Se Rigabugten og Latvijas Jūras spēki

Letland

Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa.

Se Rigabugten og Letland

Letlands historiske landsdele

Kort over de historiske lettiske landsdele med byer og byer (siden 2021) Letlands historiske landsdele eller tidligere kulturelle regioner i Letland er flere områder i Letland der formelt eranerkendt som adskilt fra resten af landet.

Se Rigabugten og Letlands historiske landsdele

Lielupe

Lielupe i Letland Lielupe (Kurländische Aa eller Kurische Aa) er en flod i Letland, hvis navn oversat til dansk betyder "Storåen" eller "Den Store Flod".

Se Rigabugten og Lielupe

Livland

Livland (Liivimaa) er et historisk landskab i Baltikum.

Se Rigabugten og Livland

Livland guvernement

Livland guvernement var et af de tre baltiske guvernementer, der indgik i det Russiske Kejserrige, og hvis territorium i dag er delt mellem Estland og Letland.

Se Rigabugten og Livland guvernement

Luftskib L 30

L 30 L 30's højre gondol Luftskib L 30 (fabriksnr. LZ 62) var den første såkaldte super-zeppeliner i R-klassen, som blev bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen til den tyske Kaiserliche Marine.

Se Rigabugten og Luftskib L 30

Luftskib L 37

Marineluftskib L 37 Luftskib L 37 (fabriksnr. LZ 75) var en R-klasse super-zeppeliner, som blev bygget af Luftschiffbau Zeppelin i Berlin-Staaken til den tyske Kaiserliche Marine og fløj første gang 9.

Se Rigabugten og Luftskib L 37

Mērsrags Fyrtårn

Mērsrags Fyrtårn (Mērsraga bāka) er et fyrtårn i Mērsraga novads på Mērsrags huk ved Rigabugtens bred, omtrent 3½ kilometer fra landsbyen Mērsrags.

Se Rigabugten og Mērsrags Fyrtårn

Mervallastenen

Mervallastenen Mervallastenen er en runesten fra det 11.

Se Rigabugten og Mervallastenen

Pärnu

Pärnu (Pernau) er en by i det sydvestlige Estland.

Se Rigabugten og Pärnu

Pärnu (flod)

Pärnu (estisk Pärnu jõgi) er en flod i Estland.

Se Rigabugten og Pärnu (flod)

Pärnumaa

Pärnu (estisk: Pärnu maakond), eller Pärnumaa, er et af Estlands 15 amter (maakond) og er beliggende i den sydvestlige del af landet.

Se Rigabugten og Pärnumaa

Riga

Riga ((Reiga, livisk: Rīgõ) er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har indbyggere. Det er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, samt regering og præsident har også sæde i byen. Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden.

Se Rigabugten og Riga

Roja

Havnen i Roja Roja er en mindre havneby og centrum for Rojas novads i landskabet Kurland i det vestlige Letland med cirka 2500 indbyggere (2015).

Se Rigabugten og Roja

Runø

Runø trækirke Runø Fyr Runø (Ruhnu, Runö) er en ø og kommune beliggende i Rigabugten i Østersøen, cirka 36 kilometer østnordøst for Domesnæs samt 68 kilometer fra Øsel.

Se Rigabugten og Runø

Salaca

Englehulen ved Salacafloden Salaca er en flod i den nordlige del af landskabet Vidzeme, den er 96 kilometer lang, og har sit udspring i søen Burtnieks og udløber i Rigabugten.

Se Rigabugten og Salaca

Salacgrīva

Salacgrīva er beliggende i Limbažis distrikt i det nordlige Letland og fik byrettigheder i 1928.

Se Rigabugten og Salacgrīva

Saulkrasti

Saulkrasti (Solkysten) er beliggende i Rigas distrikt i det centrale Letland og fik byrettigheder i 1991.

Se Rigabugten og Saulkrasti

Slītere Nationalpark

Slītere Nationalpark er en nationalpark i Dundaga Kommune, Kurzeme-regionen, på Letlands vestkyst.

Se Rigabugten og Slītere Nationalpark

Terra Mariae

Livland i middelalderen (1207–1561) udgivet i 1573 af Johannes Portantius Terra Mariae eller Terra Mariana (latin, oversat: Jomfru Marias Land, estisk: Maarjamaa) var betegnelsen for den nordlige del af det baltiske område (Estland og Letland) nærmere bestemt for det "middelalderlige Livland" eller "Gamle Livland" (Alt-Livland, Vana-Liivimaa, Livonija, Old Livonia) og betegner området i tiden fra de baltiske korstog til den livlandske krig.

Se Rigabugten og Terra Mariae

Vandløb med Aa

Engelberger Aa tobel Aa fra Oldhøjtysk: Aha, dansk Aa, Schweizertysk: Aa i betydningen "Vand, Flod", afledt af det latinske aqua, som betyder vand, er betegnelsen i det dansk-tysk-nederlandske sprogområde for floder og bække.

Se Rigabugten og Vandløb med Aa

Väinameri

Placeringen af Väinameri i Estland. Väinameri (estisk for Strædehavet eller svensk Moonsund) eller Väinameri Havet er et stræde i Østersøen, der ligger mellem Vestestiske Øhav og det estiske fastland, i den vestlige del af Estland.

Se Rigabugten og Väinameri

Også kendt som Riga Bugt.