Indholdsfortegnelse
43 relationer: Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp, Cuno Hans von Vieregg, Den augsburgske religionsfred, Den schmalkaldiske krig, Det Angevinske Rige, Det tysk-romerske Rige, Ditlev Nicolas Piper von Løwencron, Friedrich von Eyben (lensgreve), Fristad, Fyrste, Hamborgs historie, Heinrich von Ewald, Itio in partes, Jacob Sturm von Sturmeck, Joachim Christoph Moltke, Johann Friedrich Bachoff von Echt (diplomat), Johann Hartwig Ernst von Bernstorff, Konrad 4. af Tyskland, Ludvig den Fromme, Ludwig Heinrich Bachoff von Echt, Maria Theresia af Østrig, Pave Alexander 3., Pave Bonifatius 9., Pave Hadrian 3., Pfalz-Sulzbach, Philip 1. af Hessen, Privilegium Minus, Ratzeburg, Reichsdeputationshauptschluss, Reichsstädtekollegium, Reichstag, Rigsdag, Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige), Rigsdagsbygningen i Berlin, Rigsfyrste, Rigsgreve, Rigsstand, Rigsumiddelbarhed, Schmalkaldiske forbund, Slaget på Grathe Hede, Speyer, Worms, 1518.
Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp
Adolf, Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp (25. januar 1526 – 1. oktober 1586) var fra 1544 til 1586 hertug i de gottorpske dele af hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp
Cuno Hans von Vieregg
Cuno Hans von Vieregg (1728 – 1795) var en tysk adelsmand og dansk diplomat.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Cuno Hans von Vieregg
Den augsburgske religionsfred
Forsiden på den Den augsburgske religionsfred Den augsburgske religionsfred var en fredsaftale, der blev indgået mellem på den ene side tilhængerne af katoliscismen og på den anden side tilhængerne af protestantismen.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Den augsburgske religionsfred
Den schmalkaldiske krig
Kejser Karl 5. under Slaget ved Mühlberg, malet af Tizian Filip 1. af Hessen Johan Frederik 1. af Sachsen. Den schmalkaldiske krig var en kortvarig krig, der blev ført i 1546 og 1547 mellem den katolske kejser Karl 5. af det tysk-romerske rige og det schmalkaldiske forbund, et protestantisk fyrsteforbund opkaldt efter byen Schmalkalden i Thüringen.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Den schmalkaldiske krig
Det Angevinske Rige
Det Angevinske Rige beskriver de første engelske konger af Huset Plantagenets besiddelser i England og Frankrig i løbet af det 12.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Det Angevinske Rige
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Det tysk-romerske Rige
Ditlev Nicolas Piper von Løwencron
Ditlev Nicolas Piper von Løwencron (ca. 1660 i Sønderborg (?) – dødsår og -sted ukendt) var en dansk diplomat.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Ditlev Nicolas Piper von Løwencron
Friedrich von Eyben (lensgreve)
Friedrich lensgreve von Eyben (født 24. april 1770 i Meiningen, død 6. november 1825 i Frankfurt am Main) var en tysk godsejer og dansk diplomat.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Friedrich von Eyben (lensgreve)
Fristad
En fristad (tysk: Freie Stadt) er en by med statslig selvstændighed, det vil sige ikke er underlagt nogen højere myndighed end bystyret.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Fristad
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Fyrste
Hamborgs historie
Hamborgs historie er skildringen af en stad opstået som en handelsplads ved en grænseborg nær en flod, der efter tur udviklede sine muligheder som bispesæde, hansestad og fri handelsstad under skiftende konjunkturer, hvor stadens neutralitet var afgørende for dens trivsel eller mangel på samme.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Hamborgs historie
Heinrich von Ewald
Georg Heinrich August Ewald (født 16. november 1803 i Göttingen, død 4. maj 1875) var en tysk orientalist og bibelfortolker.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Heinrich von Ewald
Itio in partes
Itio in partes er et latinsk udtryk der betyder retten til at dele sig i partier.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Itio in partes
Jacob Sturm von Sturmeck
Jacob Sturm (von Sturmeck) (født 10. august 1489, død 3. oktober 1553) var en tysk politiker og reformator.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Jacob Sturm von Sturmeck
Joachim Christoph Moltke
Joachim Christoph Moltke (1699 – 1781) var en tyskfødt diplomat i dansk tjeneste.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Joachim Christoph Moltke
Johann Friedrich Bachoff von Echt (diplomat)
Johann Friedrich rigsgreve Bachoff von Echt (født 1710 i Gotha, død 24. januar 1781) var en dansk diplomat, bror til Ludwig Heinrich Bachoff von Echt.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Johann Friedrich Bachoff von Echt (diplomat)
Johann Hartwig Ernst von Bernstorff
Johann Hartwig Ernst lensgreve von Bernstorff (født 13. maj 1712 i Hannover, død 18. februar 1772 i Hamborg) var en tysk-dansk adelsmand, gehejmeråd og dansk gehejmestatsminister.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Johann Hartwig Ernst von Bernstorff
Konrad 4. af Tyskland
Konrad (25. april 1228 - 21. maj 1254), af Hohenstauferne, var den eneste søn af kejser Frederik 2. fra hans andet ægteskab med dronning Isabella 2. af Jerusalem.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Konrad 4. af Tyskland
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Ludvig den Fromme
Ludwig Heinrich Bachoff von Echt
Ludwig Heinrich rigsfriherre Bachoff von Echt (født 16. marts 1725, død 16. maj 1792) var en dansk diplomat, bror til Johann Friedrich Bachoff von Echt.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Ludwig Heinrich Bachoff von Echt
Maria Theresia af Østrig
Maria Theresia (født 13. maj 1717, død 29. november 1780) var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Maria Theresia af Østrig
Pave Alexander 3.
Pave Alexander 3. Alexander 3. (ca. 1105 – 30. august 1181) var pave 1159-1181.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Pave Alexander 3.
Pave Bonifatius 9.
Pave Bonifatius 9. (født Pietro Tomacelli 1356, død 1. oktober 1404) var den anden romerske pave af det vestlige skisma fra 2.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Pave Bonifatius 9.
Pave Hadrian 3.
Hadrian 3. (død juli 885) var pave fra 17.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Pave Hadrian 3.
Pfalz-Sulzbach
Kort over Pfalz-Sulzbachs beliggenhed i det Tysk-Romerske Rige i 1789 Pfalzgrevskabet Pfalz-Sulzbach eller Hertugdømmet Pfalz-Sulzbach var et rigsumiddelbart territorium i det Det tysk-romerske Rige.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Pfalz-Sulzbach
Philip 1. af Hessen
Landgreve Philip 1.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Philip 1. af Hessen
Privilegium Minus
Privilegium Minus er et dokument udstedt af Frederik I den 17. september 1156.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Privilegium Minus
Ratzeburg
Ratzeburg (ˈʁatsəbʊʁk) er en by i delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland med 13.830 indbyggere (30. Sep. 2006) og et areal på 30,29 km².
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Ratzeburg
Reichsdeputationshauptschluss
Det Tysk-romerske rige 1789 Reichsdeputationshauptschluss var den sidste store lov, der blev vedtaget af Det tysk-romerske rige, og som indebar en radikal ændring i rigets territoriale struktur og magtfordeling.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Reichsdeputationshauptschluss
Reichsstädtekollegium
Reichsstädtekollegium (også Reichsstädterat eller Reichsstädtebank) var en afdeling af Rigsdagen i Det tysk-romerske Rige.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Reichsstädtekollegium
Reichstag
Der Reichstag (på dansk: Rigsdag) var betegnelsen for det tyske parlament tilbage fra det tysk-romerske rige, hvor det dog ikke var et parlament i demokratisk forstand.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Reichstag
Rigsdag
Rigsdag har flere betydninger.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsdag
Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige)
Rigsdagen i plenum i 1889 Rigsdagen (Der Reichtag) under det tyske kejserrige fra 1871 til 1918 havde sit retslige grundlag i Tysklands forfatning af 16.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsdagen (Det Tyske Kejserrige)
Rigsdagsbygningen i Berlin
Rigsdagsbygningen. Inskriptionen "DEM DEUTSCHEN VOLKE", som betyder "Til det tyske folk" eller "For det tyske folk" kan ses på arkitraven. Rigsdagsbygningen med den berømte inskription »Dem Deutschen Volke« Rigsdagsbygningen set fra øst Rigsdagsbygningen i Berlin (tysk Reichstagsgebäude eller Reichstag) var sæde for Rigsdagen i det tyske kejserrige fra 1894 til 1919 og herefter for Weimarrepublikkens Rigsdag og Nazi-Tysklands rigsdag frem til slutningen af 2.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsdagsbygningen i Berlin
Rigsfyrste
Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsfyrste
Rigsgreve
kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsgreve
Rigsstand
Symbolsk framstilling af rigsstænderne. Kobberstik 1606. Rigsstænder (fra tysk Reichsstände) var repræsentanterne i det tysk-romerske riges Rigsdag før 1806.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsstand
Rigsumiddelbarhed
I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Rigsumiddelbarhed
Schmalkaldiske forbund
Det schmalkaldiske forbund var en alliance mellem protestantiske rigsstænder som blev indgået den 27. februar 1531 i Schmalkalden i Tyskland.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Schmalkaldiske forbund
Slaget på Grathe Hede
Slaget på Grathe Hede som tegneren Lorenz Frølich forestillede sig det. Slaget på Grathe Hede den 23. oktober 1157 var afslutningen på en borgerkrig om kongemagten mellem Svend 3. Grathe, Knud 5. og Valdemar 1. den Store.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Slaget på Grathe Hede
Speyer
Speyer er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; den ligger ved floden Rhinen og har ca 50 000 indbyggere.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Speyer
Worms
Worms er en by i Tyskland.
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og Worms
1518
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1518 (tal).
Se Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) og 1518