Indholdsfortegnelse
34 relationer: Aš, Adelstitel, Albert af Riga, Christian Ditlev Reventlow (1671-1738), Christian Henrik af Brandenburg-Kulmbach, Den Tyske Ordensstat, Det tysk-romerske Rige, Frederik 5., borggreve af Nürnberg, Fyrstbiskop, Fyrstbispedømmet Bamberg, Fyrstendømmet Leiningen, Hertugdømmet Bøhmen, Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg, Huset Fürstenberg, Johan Moritz af Nassau-Siegen, Kurfyrste, Kurfyrstendømmet Mainz, Kurfyrstendømmet Trier, Landgreve, Leopold Philipp Montecuccoli, Markgreve, Matilde af England, hertuginde af Sachsen, Pfalz-Sulzbach, Raimondo Montecuccoli, Reichsdeputationshauptschluss, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsgreve, Rigsumiddelbarhed, Romernes Konge, Ruppiner Land, Terra Mariae, Tysk-romersk kejser, Vilhelm 1. af Hessen, Windisch-Graetz.
Aš
Aš (tjekkisk udtale) er en by i Cheb-distriktet i regionen Karlovy Vary i Tjekkiet, med omkring 13.000 indbyggere.
Adelstitel
En adelstitel er en titel, som i deres stadig bevarede form opstod inden for det feudale system i middelalderen, og som angiver en adelig persons rang.
Albert af Riga
Albert af Riga på moderne lettisk erindringsmønt Albert af Riga (Albert von Buxthövden, Albrekt) var biskop af Riga i 1200-tallet.
Se Rigsfyrste og Albert af Riga
Christian Ditlev Reventlow (1671-1738)
Christian Ditlev lensgreve Reventlow (født 21. juni 1671 i Haderslev, død 1. oktober 1738 på Tølløsegård) var en dansk officer, gehejmeråd og overpræsident i Altona.
Se Rigsfyrste og Christian Ditlev Reventlow (1671-1738)
Christian Henrik af Brandenburg-Kulmbach
Christian Henrik af Brandenburg-Bayreuth (også af Brandenburg-Kulmbach) (Christian Heinrich) (29. juli 1661 – 5. april 1708), var en tysk rigsfyrste af den gamle Hohenzollern-familie.
Se Rigsfyrste og Christian Henrik af Brandenburg-Kulmbach
Den Tyske Ordensstat
Forholdene i Preussen Forholdene i Livland (med Kur- og Estland) Den Tyske Ordensstat (tysk: Staat des Deutschen Ordens eller kort: Deutschordensstaat) var en blandet gejstlig-militær statsdannelse ved Den tyske ridderorden, som opretholdtes mellem 1230 og 1525 i Preussen og Livland.
Se Rigsfyrste og Den Tyske Ordensstat
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Rigsfyrste og Det tysk-romerske Rige
Frederik 5., borggreve af Nürnberg
Frederik 5., borggreve af Nürnberg (født omkring 1333, død 21. januar 1398) var den tredje sidste borggreve af Nürnberg.
Se Rigsfyrste og Frederik 5., borggreve af Nürnberg
Fyrstbiskop
rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Fyrstbispedømmet Bamberg
Domkirken i Bamberg. Fyrstbispedømmet Bamberg var et katolsk ærkebispedømme, som omfattede store dele af Franken i den nordlige del af fristaten Bayern.
Se Rigsfyrste og Fyrstbispedømmet Bamberg
Fyrstendømmet Leiningen
Amorbach Kloster i 1735 Fyrstendømmet Leiningen (Fürstentum Leiningen) var et kortlivet suverænt fyrstendømme i det sydlige Tyskland, der eksisterede fra 1803 til 1806.
Se Rigsfyrste og Fyrstendømmet Leiningen
Hertugdømmet Bøhmen
Hertugdømmet Bøhmen var et monarki og og rigsfyrstedømme i det tysk-romerske rige i Centraleuropa i den tidlige og høje middelalder.
Se Rigsfyrste og Hertugdømmet Bøhmen
Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg
Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg (Herzogtum Braunschweig-Lüneburg) var et hertugdømme og rigsfyrstendømme indenfor det Tysk-romerske rige.
Se Rigsfyrste og Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg
Huset Fürstenberg
Huset Fürstenberg er en højadelig schwabisk (tysk) slægt.
Se Rigsfyrste og Huset Fürstenberg
Johan Moritz af Nassau-Siegen
Johan Moritz, fyrste af Nassau-Siegen (født 1604 i Dillenburg, død 1679 på jagtslottet Berg en Dal nær Kleve) var en nederlandsk kriger og kolonial administrator og blev også kaldet "Brasilianeren" eller "Amerikaneren".
Se Rigsfyrste og Johan Moritz af Nassau-Siegen
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Kurfyrstendømmet Mainz
Det kurfyrstelige slot i Mainz Kurfyrstendømmet Mainz (ty.: Kurfürstentum Mainz eller Kurmainz) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra midten af 900-tallet til begyndelsen af 1800-tallet.
Se Rigsfyrste og Kurfyrstendømmet Mainz
Kurfyrstendømmet Trier
Kurfyrstendømmet Trier i 1648. Kurfyrstendømmet Trier (ty.: Erzstift und Kurfürstentum Triereller Kurtrier) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra slutningen af 800-tallet og til begyndelsen af 1800-tallet.
Se Rigsfyrste og Kurfyrstendømmet Trier
Landgreve
Landgreve er en gammel tysk betegnelse for en greve, der ikke stod under nogen hertug.
Leopold Philipp Montecuccoli
Leopold Philipp rigsfyrste Montecuccoli (født 1663, død 6. januar 1698) var kejserlig general i det habsburgske monarki.
Se Rigsfyrste og Leopold Philipp Montecuccoli
Markgreve
Frederik 1. af Brandenburg, Markgreve af Brandenburg-Ansbach og af Brandenburg-Kulmbach Markgreve (Markgraf, margrave, marquis) er en gammel tysk titel.
Matilde af England, hertuginde af Sachsen
Matilde af England (også kaldet Maud; 6. januar 1156 – 28. juni 1189) var den ældste datter af kong Henrik 2. af England og Eleonora af Aquitanien.
Se Rigsfyrste og Matilde af England, hertuginde af Sachsen
Pfalz-Sulzbach
Kort over Pfalz-Sulzbachs beliggenhed i det Tysk-Romerske Rige i 1789 Pfalzgrevskabet Pfalz-Sulzbach eller Hertugdømmet Pfalz-Sulzbach var et rigsumiddelbart territorium i det Det tysk-romerske Rige.
Se Rigsfyrste og Pfalz-Sulzbach
Raimondo Montecuccoli
Raimondo rigsgreve af Montecúccoli eller Montecucculi, hertug af Melfi (født 21. februar 1609 på Castello di Montecuccolo i Pavullo nel Frignano nær Modena, død 16. oktober 1680 i Linz) var en italiensk adelsmand og hærfører.
Se Rigsfyrste og Raimondo Montecuccoli
Reichsdeputationshauptschluss
Det Tysk-romerske rige 1789 Reichsdeputationshauptschluss var den sidste store lov, der blev vedtaget af Det tysk-romerske rige, og som indebar en radikal ændring i rigets territoriale struktur og magtfordeling.
Se Rigsfyrste og Reichsdeputationshauptschluss
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se Rigsfyrste og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsgreve
kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.
Rigsumiddelbarhed
I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.
Se Rigsfyrste og Rigsumiddelbarhed
Romernes Konge
Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.
Se Rigsfyrste og Romernes Konge
Ruppiner Land
Kort over Brandenburg. Ruppin ses øverst i midten Slottet i Alt Ruppin omkring 1650, kobberstik af Matthäus Merian den ældre. Ruppin eller Ruppiner Land er et historiskt landskab i delstat Brandenburg i Tyskland nordvest for Berlin.
Se Rigsfyrste og Ruppiner Land
Terra Mariae
Livland i middelalderen (1207–1561) udgivet i 1573 af Johannes Portantius Terra Mariae eller Terra Mariana (latin, oversat: Jomfru Marias Land, estisk: Maarjamaa) var betegnelsen for den nordlige del af det baltiske område (Estland og Letland) nærmere bestemt for det "middelalderlige Livland" eller "Gamle Livland" (Alt-Livland, Vana-Liivimaa, Livonija, Old Livonia) og betegner området i tiden fra de baltiske korstog til den livlandske krig.
Tysk-romersk kejser
Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.
Se Rigsfyrste og Tysk-romersk kejser
Vilhelm 1. af Hessen
Kurfyrst Vilhelm 1.
Se Rigsfyrste og Vilhelm 1. af Hessen
Windisch-Graetz
Våben i gengivelse fra 1837 Windisch-Graetz er østrigsk uradelsslægt, der historisk er knyttet til Slovenien, Bøhmen, Niederösterreich og Steiermark.
Se Rigsfyrste og Windisch-Graetz